Året kort fortalt

2022 var et vendepunkt for ECB's pengepolitik. Inflationsudsigterne ændrede sig brat, da to typer stød ramte økonomien samtidig. Først blev euroområdet udsat for en hidtil uset række negative udbudsstød som følge af forstyrrelser i forsynings­kæden forår­saget af pandemien, Ruslands uberettigede invasion af Ukraine og den efterfølgende energikrise. Dette medførte en betydelig stigning i inputomkost­nin­ger­ne for alle sek­torer i økonomien. Dernæst opstod der et positivt efterspørgselsstød udløst af genåb­ningen af økonomien efter pandemien. Det satte virksomhederne i stand til at vælte deres stigende omkostninger over på priserne meget hurtigere og kraftigere end tidligere.

Allerede ved udgangen af 2021 meddelte vi, at vi gradvis ville reducere nettoopkø­bene inden for vores opkøbsprogram (APP) og ville bringe dem til ophør under op­købsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP) ved ud­gangen af marts 2022. Men vores overordnede pengepolitik var stadig meget lempe­lig, idet den var tilpasset det seneste årtis meget lave inflation og deflationsrisiciene i begyndelsen af pandemien. Vi traf en række foranstaltninger for at normalisere den pengepolitiske linje og reagere hurtigt på den nye inflationsudfordring.

I marts satte vi fart i reduktionen af nettoopkøbene under APP, og i april meddelte vi, at vi forventede, at de ville ophøre i 3. kvartal. I juli hævede vi ECB's officielle renter for første gang i 11 år, og vi forhøjede dem igen i store trin på de efterfølgende pen­ge­politiske møder. Tempoet i disse forhøjelser var et vigtigt signal til offentligheden om, at vi er fast besluttede på at nedbringe inflationen. Det bidrog til at forankre infla­tionsforventningerne, selv i takt med at inflationen tog til.

Parallelt hermed traf vi foranstaltninger for at sikre, at transmissionen af vores pen­ge­politik – efterhånden som pengepolitikken blev normaliseret – fortsat ville ske uden problemer via de finansielle markeder i hele euroområdet. Dette blev opnået gennem to centrale foranstaltninger. For det første besluttede vi at anvende fleksi­bilitet i forbindelse med geninvesteringen af værdipapirer, der forfalder, i PEPP-porteføljen med henblik på at imødegå de risici i tilknytning til den pengepolitiske transmissionsmekanisme, der er forbundet med pandemien. For det andet lancerede vi et nyt instrument til beskyttelse af den pengepolitiske transmission (TPI).

Men da inflationsudsigterne udviklede sig, stod det klart, at en stort set neutral pen­ge­­politik ikke i sig selv ville være tilstrækkelig. Inflationen forventedes at ligge for langt over vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt i for lang tid, og vi så tegn på, at in­flationen var ved at blive mere vedvarende med øgede prispres og en styrkelse af den underliggende inflation. I denne situation var vi nødt til at bringe renterne ind i et restriktivt territorium og dæmpe efterspørgslen.

Efter årets sidste pengepolitiske møde i december meddelte vi derfor, at renterne stadig skulle stige markant i et støt tempo, indtil de havde nået et niveau, der var tilstrækkeligt restriktivt til at bringe inflationen rettidigt tilbage til vores mål. Samtidig meddelte vi, at vi – selvom ECB's officielle renter var vores primære redskab til at fastlægge pengepolitikken – ville begynde at reducere APP-værdipapirporteføljen fra marts 2023 i et afmålt og forudsigeligt tempo. Det skete også efter en beslutning i oktober om at rekalibrere vilkårene for den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer, hvorved en hindring for frivillig førtidig tilbagebetaling af udestå­ende midler blev fjernet. De pengepolitiske aktiver på vores balance faldt med ca. 830 mia. euro fra ultimo juni (da nettoopkøbene ophørte) til ultimo december, hvilket bidrog til normaliseringen af vores balance.

Ud over vores foranstaltninger til at bekæmpe den høje inflation fortsatte vi med at undersøge og imødegå bredere trusler mod vores mandat som følge af et klima i forandring. I 2022 tog vi yderligere skridt til at integrere klimahensyn i vores penge­politiske arbejde. Med henblik herpå gennemførte vi den første klimastresstest af en række finansielle eksponeringer på vores balance, og vi gjorde fremskridt med hen­syn til bedre at opfange virkningerne af klimaændringer i vores makroøkonomiske modeller. Fra oktober begyndte vi at dekarbonisere beholdningerne af virksomheds­obligationer i vores pengepolitiske porteføljer ved at flytte dem til udstedere med bedre klimaresultater. Vi besluttede også at begrænse den andel af aktiver udstedt af ikke-finansielle selskaber med et højt CO2-fodaftryk, som modparter kan stille som sikkerhed, når de optager lån i Eurosystemet.

I 2022 fortsatte vi vores bestræbelser på fortsat at være på forkant med den teknolo­giske udvikling inden for betalingssystemer og markedsinfrastrukturer. Dette omfat­tede forberedelser til overgangen fra Target2 til et nyt og moderniseret realtids­brutto­afviklingssystem samt en række foranstaltninger til at sikre paneuropæisk adgang for betalingstjenesteudbydere i TIPS (TARGET Instant Payment Settlement). Antallet af straksbetalinger via TIPS steg til det 17-dobbelte i 2022 sammenlignet med 2021.

Året markerede også 20-året for eurosedlernes og euromønternes indførelse, en milepæl i Europas historie og et håndgribeligt symbol på europæisk integration. Indtil videre er kontanter fortsat det mest anvendte betalingsmiddel blandt europæerne, idet de tegner sig for næsten 60 pct. af betalingerne, og der er ingen tvivl om, at kon­tanter fortsat vil spille en vigtig rolle i folks liv. Efterhånden som økonomien bliver mere og mere digital, er vi imidlertid nødt til at sikre, at europæerne også har adgang til sikre, effektive og bekvemme digitale betalingsmetoder. Derfor undersøger Euro­sy­stemet muligheden for at udstede en digital euro. Som led i den igangværende undersøgelsesfase nåede Eurosystemet i 2022 til enighed om de vigtigste anvendel­sesområder og traf en række vigtige beslutninger om udformningen af en digital euro.

Mod årets slutning voksede euroområdet igen, og Kroatien blev det nyeste medlem 1. januar 2023. Det viser, at euroen fortsat er en attraktiv valuta, som skaber stabi­litet for medlemmerne.

Intet af ovenstående ville have været muligt uden ECB-medarbejdernes dedikerede indsats og kollektive vilje til at tjene Europas borgere.

Frankfurt am Main, maj 2023
Christine Lagarde
Formand

Året i tal

1 Høj inflation i et miljø med voksende usikkerhed og faldende økonomisk vækst

Den globale vækst aftog i 2022. Ruslands invasion af Ukraine, høj inflation og strammere finansielle forhold tyngede både de avancerede økonomier og vækstøkonomierne. Det globale inflationspres tiltog betydeligt som følge af høje, volatile råvarepriser, globale forsyningsflaskehalse og stramme arbejdsmarkeder. Euroen svækkedes over for den amerikanske dollar, men apprecierede over for mange andre valutaer, og den nominelle effektive eurokurs var således mere stabil.

Inflationen i euroområdet steg til 8,4 pct. i 2022 i forhold til 2,6 pct. i 2021. Stigningen afspejlede hovedsagelig en kraftig opgang i energi- og fødevarepriserne som følge af krigen i Ukraine. Tidligere forsyningsflaskehalse og en vis ophobet efterspørgsel fra coronavirus (covid 19)-pandemien samt højere inputomkostninger i produktionen på grund af stigende energipriser medførte et øget prispres på tværs af mange sektorer i økonomien. Efter et stærkt 1. halvår, hvor navnlig servicesektoren nød godt af, at de pandemirelaterede restriktioner blev ophævet, aftog væksten i euroområdet, hvilket i høj grad skyldtes krigen i Ukraine.

1.1 Aftagende økonomisk aktivitet på tværs af avancerede økonomier og vækstøkonomier

Den globale økonomiske vækst faldt til 3,4 pct. i 2022 i forhold til 6,4 pct. i 2021, efterhånden som Ruslands krig i Ukraine og andre geopolitiske faktorer skabte usikkerhed, inflationen steg og de finansielle forhold blev strammere. Nedgangen var bredt funderet på tværs af avancerede økonomier og vækstøkonomier (figur 1.1, a). Den skete efter en kraftig genopretning i 2021 hovedsagelig som følge af ophævelsen af pandemirelaterede restriktioner og den efterfølgende stigning i den globale efterspørgsel. I begyndelsen af 2022 gav krigen i Ukraine verdensøkonomien endnu et væsentligt stød. Det medførte kraftigt stigende og meget volatile råvarepriser og underminerede fødevaresikkerheden, især for vækstøkonomierne. De stigende energi- og fødevarepriser forstærkede inflationspresset globalt, hvilket udhulede husholdningernes disponible realindkomst og fik centralbankerne til hurtigt at stramme pengepolitikken. I et miljø med stigende renter, faldende aktiemarkeder og forhøjet risikoaversion blev de globale finansielle forhold betydeligt strammere.

Figur 1.1

Global udvikling i BNP og handel

(Ændring i pct. år-år)

Den globale handelsvækst faldt i 2022, selvom den stadig lå over sit historiske gennemsnit (figur 1.1, b). Faldet skyldtes primært en svag fremstillingsaktivitet. I 1. halvår var den globale handel stadig forholdsvis robust, da effekterne af Ruslands krig i Ukraine og vedvarende globale forsyningsflaskehalse delvis blev opvejet af genopretningen i rejse- og transportsektoren, efterhånden som de pandemirelaterede restriktioner blev lempet. Men i 2. halvår aftog handelsvæksten betydeligt, hvilket især afspejlede lavere import fra vækstøkonomierne. Ganske vist er den globale værdikædes integration stagneret siden den globale finanskrise, men pandemien og den geopolitiske udvikling har givet virksomhederne større incitamenter til at vende tilbage til indenlandsk produktion og diversificere deres leverandører, hvilket kan medføre fragmentering af globale værdikæder i fremtiden.

Det globale inflationspres – der fremgår af mål for såvel den samlede inflation som for inflationen ekskl. energi og fødevarer – tiltog betydeligt i 2022 (figur 1.2). Inflationspresset blev drevet af høje og volatile råvarepriser, globale forsyningsflaskehalse, langvarige genåbningseffekter efter pandemien og stramme arbejdsmarkeder. I de lande, der er medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), nåede den samlede inflation sit aggregerede toppunkt på 10,7 pct. i oktober, hvorefter den begyndte at falde. I samme måned nåede inflationen ekskl. energi og fødevarer sit toppunkt på 7,8 pct. I de fleste lande var den kraftige stigning i inflationen i 1. halvår primært udtryk for højere råvarepriser. Stigningen i inflationen ekskl. energi og fødevarer senere på året tydede på, at inflationspresset var blevet bredere funderet i både de avancerede økonomier og vækstøkonomierne. Det underliggende inflationspres blev også drevet af stigende lønpres, da arbejdsmarkederne på tværs af de vigtigste avancerede økonomier forblev stramme trods nedgangen i den globale økonomiske aktivitet.

Figur 1.2

OECD-inflation

(Ændring i pct. år-år; månedlige observationer)

Energipriserne steg kraftigt i løbet af 2022, men stigningen aftog noget mod slutningen af året. Oliepriserne steg med 6 pct., drevet af forsyningsforstyrrelser, primært på grund af Ruslands invasion af Ukraine. Resultatet var en brat stigning i oliepriserne om foråret. Forsyningsforstyrrelserne blev delvis opvejet af en mindre efterspørgsel på baggrund af den globale økonomiske nedgang og nedlukninger i Kina. Invasionen af Ukraine og mindre gasforsyning til Europa medførte også bratte stigninger uden fortilfælde i gaspriserne i Europa, som steg med over 240 pct. umiddelbart efter Ruslands invasion sammenlignet med årets begyndelse. Den kraftige stigning i gaspriserne havde en markant effekt på de europæiske energipriser overordnet set, da den også medførte en stigning i engrospriserne på elektricitet. Stigningen i gaspriserne aftog i sidste kvartal, efterhånden som øget import af flydende naturgas (LNG) og foranstaltninger til at spare på gassen gav EU store gaslagre ved begyndelsen af varmesæsonen, hvorved gaspriserne ved udgangen af 2022 stort set svarede til niveauet før invasionen, men stadig var 14 pct. over niveauet ved årets begyndelse.

Euroen deprecierede med 6 pct. over for den amerikanske dollar i 2022, men den nominelle effektive eurokurs var mere stabil (+0,8 pct.), dog med betydelig variation inden for året. Dollaren styrkedes over for de fleste andre valutaer, da den amerikanske centralbank, Federal Reserve System, strammede pengepolitikken, og den globale risikostemning var afdæmpet. Euroen kom ligeledes under pres som følge af de høje energipriser og de forværrede økonomiske udsigter for euroområdet. Den apprecierede imidlertid over for andre væsentlige valutaer som det britiske pund, den japanske yen og den kinesiske renminbi.

De væsentligste risici for udsigterne for den globale økonomiske vækst ved udgangen af 2022, i et miljø med stor usikkerhed, var bl.a. mere markante effekter fra krigen i Ukraine, afsmitning fra en mere betydelig nedgang i den kinesiske økonomi og strammere finansielle forhold som følge af hurtigere tilbagetrækning af pengepolitiske stimuli i væsentlige avancerede økonomier. Sidstnævnte blev betragtet som en mulig årsag til en mere betydelig udstrømning af kapital fra vækstøkonomierne og forstyrrelse af finansmarkederne. Desuden var de globale råvaremarkeder fortsat følsomme over for forsyningsrisici. Højere råvarepriser og en mere markant transmission til forbrugerprisinflationen ville i betydeligt højere grad udhule købekraften og kunne tynge den globale efterspørgsel. Yderligere pres på de globale forsyningskæder og øget fragmentering af det globale handelssystem kunne også hindre væksten og øge inflationen.

1.2 Væksten i euroområdet svækkedes betydeligt i løbet af 2022

Realt BNP i euroområdet steg med 3,5 pct. i 2022 i forhold til 5,3 pct. i 2021, efterhånden som økonomien rettede sig efter den recession, som pandemien havde forårsaget (figur 1.3). Væksten i 2022 afspejlede primært et solidt bidrag fra den indenlandske efterspørgsel. Ved udgangen af året lå produktionen i euroområdet 2,4 pct. over niveauet før pandemien, dvs. i forhold til 4. kvartal 2019. Vækstresultatet varierede imidlertid betydeligt mellem landene, idet væksten afspejlede forskellige økonomiske strukturer og varierende omfang af den positive effekt på de enkelte lande af genåbningen af servicesektoren samt effekten af Ruslands invasion af Ukraine. I takt med at den stærke genopretning af efterspørgslen efter kontaktintensive tjenester tabte momentum i 1. halvår, lagde den kraftige stigning i energipriserne efterhånden en dæmper på forbruget og produktionen i hele økonomien. Euroområdet var også påvirket af svækkelsen af den globale efterspørgsel og mange væsentlige økonomiers strammere pengepolitik i et miljø med stor økonomisk usikkerhed og faldende tillid hos både virksomheder og husholdninger.

Figur 1.3

Realt BNP i euroområdet

(Ændring i pct. år-år; bidrag i procentpoint)

I 2022 blev den pengepolitiske støtte trukket tilbage, mens finanspolitikken havde fokus på beskyttelse mod stigende energipriser. Selvom normaliseringen af den pengepolitiske linje begyndte i december 2021, var pengepolitikken overordnet set stadig lempelig, især i 1. halvår. I 2. halvår blev den pengepolitiske støtte imidlertid hurtigt trukket tilbage i trin af et hidtil uset omfang (se afsnit 2.1). Eurolandene indførte finanspolitiske foranstaltninger for at afbøde virkningen af de høje energipriser. Foranstaltningerne var i vidt omfang ikke målrettede, hvor de måske tværtimod primært burde have sigtet mod at beskytte de mest sårbare husholdninger og virksomheder. Omtrent halvdelen af foranstaltningerne påvirkede marginalomkostningerne til energiforbruget, hvor de måske burde have været skræddersyet til at fastholde incitamenter til at spare på energien. Samtidig fortsatte landene med at føre strukturpolitikker for at øge euroområdets vækstpotentiale. Landenes aktuelle gennemførelse af deres investerings- og strukturelle reformplaner under NextGenerationEU (NGEU)-programmet bidrog i væsentlig grad til disse mål.

Væksten i det private forbrug var robust i 2022, da arbejdsindkomsten var stabil, og opsparingen understøttede ophobet efterspørgsel (figur 1.4). Den positive udvikling blev primært drevet af forbruget af tjenesteydelser, som steg kraftigt, efterhånden som de pandemirelaterede restriktioner blev ophævet. Ikke desto mindre aftog væksten i det private forbrug i årets løb på grund af et svagt forbrug af ikke-varige goder i en situation med aftagende vækst i den disponible realindkomst og vedvarende usikkerhed. Husholdningernes forbrug steg med i alt 4,3 pct. i 2022. Givet den kraftige beskæftigelsesvækst og den gradvist tiltagende lønvækst tegnede arbejdsindkomsten – som typisk bruges på forbrug i højere grad end andre indkomstkilder – sig for det største bidrag til væksten i disponibel indkomst i 2022. Den tiltagende inflation dæmpede imidlertid i stigende grad den disponible realindkomst mod slutningen af året og modvirkede dermed de positive effekter af det robuste arbejdsmarked og den finanspolitiske støtte.

Figur 1.4

Det reale privatforbrug i euroområdet

(Ændring i pct. år-år; bidrag i procentpoint)

Investeringsvæksten ekskl. byggeri – proxy for private investeringer ekskl. boliger – varierede kraftigt i 2022 (figur 1.5).^[1] Når der ses bort fra den særligt volatile irske immaterielle investeringskomponent,^[2] aftog investeringsvæksten ekskl. byggeri i årets løb. Den startede året stærkt, drevet af høj efterspørgsel, robust indtjening i virksomhederne og gunstige finansieringsforhold, efterhånden som de pandemirelaterede restriktioner blev ophævet. Virksomhederne oplevede dog stigende energi- og finansieringsomkostninger på grund af Ruslands krig i Ukraine og den deraf følgende energikrise samt reduktionen af den pengepolitiske stimulus. Sammen med aftagende indenlandsk og global efterspørgsel i et miljø med stor usikkerhed reducerede dette virksomhedernes incitamenter til investering. Investeringer ekskl. byggeri lå ved udgangen af 2022 et godt stykke under niveauet i 4. kvartal 2019, hvor de havde nydt godt af en betydelig stigning i immaterielle investeringer. Når der ses bort fra de irske immaterielle investeringer, var der allerede sket en genopretning ved udgangen af 2020. Alt i alt steg investeringer ekskl. byggeri med 5,2 pct. i 2022.

Figur 1.5

Reale investeringer i euroområdet

(Kvartalsvis ændring i pct.; bidrag i procentpoint)

Boliginvesteringerne steg kraftigt i 1. kvartal 2022, hvor boligefterspørgslen blev understøttet af gunstige finansieringsforhold, opbygning af store opsparingsbeholdninger og indkomststøtteforanstaltninger. Stigningen aftog imidlertid i de følgende kvartaler, efterhånden som efterspørgslen svækkedes på baggrund af stigende realkreditrenter og usikkerhed i forbindelse med krigen i Ukraine, mens der på udbudssiden var stærkt stigende omkostninger som følge af knaphed på materialer og arbejdskraft. Ved udgangen af 2022 lå boliginvesteringerne omkring 3 pct. over niveauet før pandemien efter en stigning på 1,1 pct. i 2022 som helhed.

På varesiden kom euroområdets handelsbalance i underskud i 2022 hovedsagelig på grund af højere energiimportomkostninger og en afdæmpet eksport. På importsiden var en robust vækst – drevet af opbygning af energilagre og stigende import af halvfabrikata – ledsaget af kraftigt stigende priser, navnlig på energiimport. Vareeksporten blev dæmpet af en fornyet forstærkning af flaskehalse i forsyningskæden i 1. halvår 2022. Vareeksporten forblev derefter afdæmpet, da den globale efterspørgsel svækkedes, mens problemerne i forsyningskæden kun gradvis bedredes. Derimod nød serviceeksporten, især inden for turisme, godt af lempelsen og den gradvise ophævelse af de pandemirelaterede restriktioner. Alt i alt var handlens bidrag til BNP-væksten i euroområdet stort set neutralt i 2022.

Arbejdsmarkederne

Arbejdsmarkedet fortsatte sin markante genopretning efter pandemien samtidig med det økonomiske opsving i euroområdet. I 4. kvartal 2022 lå den samlede beskæftigelse og det samlede antal arbejdstimer henholdsvis 2,3 pct. og 0,6 pct. over niveauet i 4. kvartal 2019 (figur 1.6). Erhvervsfrekvensen i aldersgruppen 15-74 år steg til 65,2 pct. i 4. kvartal 2022, dvs. 0,5 procentpoint over niveauet i 4. kvartal 2019. I takt med beskæftigelsesvæksten faldt ledigheden yderligere fra et allerede historisk lavt niveau på 6,9 pct. i januar 2022 til 6,7 pct. ved årets udgang (figur 1.7). Anvendelsen af jobfastholdelsesordninger, som havde begrænset omfanget af fyringer under krisen, faldt, og de arbejdstagere, der var omfattet af ordningerne, vendte stort set tilbage til normal arbejdstid.

Figur 1.6

Beskæftigelse, arbejdstimer og erhvervsfrekvens

(Venstre akse: indeks: 4. kvt. 2019 = 100; højre akse: pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder)

Figur 1.7

Ledigheden og arbejdsstyrken

(Venstre akse: kvartalsvis ændring i pct., bidrag i procentpoint; højre akse: pct. af arbejdsstyrken)

Overordnet set var euroområdets arbejdsmarked fortsat robust i 2022 trods Ruslands krig i Ukraine. Det tydede et fortsat højt antal ledige stillinger mod udgangen af året også på. Udviklingen på arbejdsmarkedet og spørgeskemabaserede indikatorer for efterspørgslen efter arbejdskraft blev dog alligevel mere moderat i 2. halvår. I boks 1 sammenlignes udviklingen på arbejdsmarkedet i USA og euroområdet med henblik på en bedre forståelse af forskelle og ligheder for så vidt angår faktorerne bag genopretningen efter pandemien og udsigterne for løn- og beskæftigelsesudviklingen.

1.3 Finanspolitiske foranstaltninger til at imødegå en krise i leveomkostningerne

2022 var det tredje år i træk, hvor eurolandene stod overfor nye udfordringer, der krævede en finanspolitisk reaktion. Euroområdets offentlige underskud faldt til 3,5 pct. af BNP i 2022 i forhold til 5,1 pct. i 2021 (figur 1.8), da støtteforanstaltningerne vedrørende pandemien udløb og kun delvis blev opvejet af nye støtteforanstaltninger. De nye foranstaltninger sigtede mod at imødegå de stigende energipriser og konsekvenserne heraf, nemlig stigende leveomkostninger for husholdningerne og højere omkostninger for virksomhederne. I mindre omfang finansierede de også udgifter relateret til Ruslands krig i Ukraine. Samme udvikling ses i den finanspolitiske stramhedsgrad, som blev moderat strammere i 2022 for andet år i træk.^[3] Som figuren nedenfor viser, er kun godt en tredjedel af lempelsen i 2020 indtil videre blevet modvirket.

Figur 1.8

Budgetsaldo og finanspolitisk stramhedsgrad i euroområdet

(I pct. af BNP)

Da energipriserne begyndte at stige kraftigere i slutningen af 2021, indførte eurolandene støtteforanstaltninger på i alt omkring 0,2 pct. af BNP. De omfattede tilskud, nedsættelser af afgifter og overførsler til husholdninger og virksomheder. I 2022, med Ruslands invasion af Ukraine, udvidede landene hurtigt sådanne foranstaltninger til omkring 1,9 pct. af BNP (figur 1.9), idet de også omfattede kapitaloverførsler til energiproducenter. Desuden øgede de den offentlige støtte med 0,2 pct. af BNP bl.a. på grund af flygtninge- og militærudgifter. Støtteforanstaltningerne vedrørende energi og inflation blev kun i begrænset omfang opvejet af nye finansieringsforanstaltninger som fx højere direkte beskatning af energiproducenter med pludselige store overskud. Det indebar fortsat en betydelig nettoeffekt på budgettet på omkring 1,7 pct. af BNP. Alt i alt udgjorde den diskretionære støtte (energi- og inflationsstøtten samt flygtninge- og militærudgifterne) således 2,1 pct. af euroområdets BNP og ekskl. ny finansiering 1,9 pct. af BNP (figur 1.10).

Figur 1.9

Budgetstøtte i euroområdet relateret til høje energipriser og inflation

(I pct. af BNP; niveau pr. år)

Figur 1.10

Budgetstøtte i euroområdet relateret til høje energipriser, inflation og Ruslands krig i Ukraine

(I pct. af BNP for 2022; niveau pr. år)

Støtteforanstaltninger bør være midlertidige, målrettet de mest sårbare husholdninger og virksomheder samt skræddersyet til at fastholde incitamenterne til at spare på energien. Finanspolitiske foranstaltninger, der ikke opfylder disse principper, vil efter al sandsynlighed forværre inflationspresset, hvilket vil kræve en stærkere pengepolitisk reaktion og tynge de offentlige finanser. Da kun en lille andel af disse foranstaltninger var målrettede (12 pct. ifølge Eurosystemets stabs fremskrivninger fra december 2022^[4]), er det vigtigt, at landene tilpasser foranstaltningerne i overensstemmelse hermed.

Pandemien, Ruslands krig i Ukraine og budgetudgifter til at kompensere for den høje inflation repræsenterer en række væsentlige stød til de offentlige finanser. De opstod i en situation, hvor den offentlige gæld som andel af BNP allerede var høj. Mens pandemien medførte højere omkostninger for de offentlige finanser, og krigen i Ukraine har øget risiciene for de økonomiske vækstudsigter, er det mindre klart, hvordan inflationsstødet alt i alt har påvirket gældsniveauet. Højere skatteindtægter har ganske vist en vis nedadrettet indvirkning på gældskvoten, men inflationen har sat gang i en normalisering af pengepolitikken og dermed stigende finansieringsomkostninger. Desuden indhenter de offentlige udgifter i sidste ende indtægterne, mens inflationen har en negativ effekt på produktionsvæksten.

Presset på de offentlige finanser vil sandsynligvis stige. Det vil være affødt af bl.a. behovet for at øge tempoet for energiomstillingen og øge investeringerne i en grønnere og mere digital økonomi. Dertil kommer de stigende budgetomkostninger som følge af en aldrende befolkning. Det er derfor vigtigt at gøre noget ved euroområdets offentlige finansers øgede sårbarhed ved at indføre både vækstfremmende reformer og ved gradvis at reducere de høje gældskvoter. Det vil kræve en hurtig gennemførelse af de investeringsmæssige og strukturelle reformplaner under NextGenerationEU-programmet og en forsigtig finanspolitik i de kommende år.

1.4 Kraftig stigning i inflationen i euroområdet

Den gennemsnitlige samlede inflation i euroområdet, målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), var 8,4 pct. i 2022, hvilket er en kraftig stigning i forhold til den gennemsnitlige samlede inflation på 2,6 pct. i 2021. Inflationen steg kraftigt i løbet af året og nåede op på omkring 10 pct. år til år i årets sidste måneder. Energipriserne var den vigtigste faktor bag stigningen i den samlede inflation, og fødevarepriserne steg også mere og mere markant, navnlig efter Ruslands invasion af Ukraine i februar. Desuden bidrog vedvarende forsyningsflaskehalse for industrivarer, stigende efterspørgsel efter lempelsen af de pandemirelaterede restriktioner, især i servicesektoren, og euroens depreciering til inflationspresset (figur 1.11). Samlet set spredte prispresset sig til et stigende antal sektorer, hvilket til dels skyldtes de høje energiomkostningers indirekte indvirkning på hele økonomien. Forskellen mellem eurolandenes inflationsrater steg også betydeligt, hvilket primært afspejlede forskellige grader af eksponering over for råvare- og energiprisstød. De fleste mål for den underliggende inflation viste en betydelig stigning i løbet af året. Ved udgangen af 2022 forventedes faktorerne bag den kraftige stigning i inflationen efterhånden at forsvinde, og inflationen forventedes at aftage i løbet af 2023.

Figur 1.11

HICP-inflation og de enkelte komponenter

(Ændring i pct. år-år; bidrag i procentpoint)

Udviklingen i energipriskomponenten tegnede sig direkte for næsten halvdelen af stigningen i den samlede inflation i løbet af 2022. Energiinflationen, der allerede var høj i begyndelsen af året, tiltog kraftigt efter Ruslands invasion af Ukraine på grund af bekymring for, at energiforsyningen kunne blive afbrudt. I oktober var energiinflationen 41.5 pct. med store bidrag fra gas- og elektricitetspriserne, hvor de underliggende engrospriser var blevet afkoblet fra oliepriserne. Landene indførte betydelige finanspolitiske foranstaltninger, der bidrog til at dæmpe den kortsigtede virkning af de stigende energipriser noget (se afsnit 1.3). Disse foranstaltningers varierende intensitet bidrog til forskellene i energiinflationen blandt landene i euroområdet, hvor de baltiske lande havde den højeste energiinflation. Den kraftige stigning i energiomkostningerne lagde også et betydeligt opadrettet pres på fødevarepriserne, der ramte med varierende forsinkelse. Krigen i Ukraine havde også en mere direkte indvirkning på fødevarepriserne, da både Rusland og Ukraine er vigtige eksportører af korn og mineraler til fremstilling af gødning.^[5] Den samlede fødevareinflations bidrag til den samlede HICP-inflation nåede op på 2,9 procentpoint i december 2022. Det var betydeligt højere end niveauet i 2021 og afspejlede en stigning i komponenterne for både forarbejdede og uforarbejdede fødevarer.

Indikatorerne for den underliggende inflation steg betydeligt i løbet af 2022, men viste visse tegn på udfladning mod årets udgang. HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer var 2,3 pct. ved årets begyndelse – og dermed allerede over ECB's inflationsmål – og steg til 5,2 pct. i december. Den gennemsnitlige inflation i priserne for industrivarer ekskl. energi steg til 4,6 pct. i 2022, mens inflationen for tjenesteydelser nåede op på 3,5 pct. Prispresset kom overvejende fra samme faktorer: meget kraftige stigninger i inputomkostningerne, der til dels var relateret til stigningen i energiråvarepriserne, og pandemirelaterede faktorer som fx globale forsyningsflaskehalse og genåbningseffekter. Euroens depreciering i det meste af året bidrog også til inflationspresset. Da forstyrrelserne af de globale forsyningskæder gradvist aftog i 2. halvår 2022, og råvarepriserne faldt, lettede presset på de tidlige stadier af prissætningskæden efter sommeren. Men forsinkede gennemslagseffekter betød, at inflationen forblev høj. Ophobet efterspørgsel efter ophævelsen af de pandemirelaterede restriktioner bidrog til et gunstigt prissætningsmiljø for virksomhederne, især for tjenesteydelser, der involverer personlig kontakt. Generelt blev prispresset mere og mere vedvarende og bredt funderet. Det resulterede i en stigning i alle indikatorerne for den underliggende inflation.

Det indenlandske prispres i euroområdet, målt ved væksten i BNP-deflatoren, steg med 4,7 pct. i gennemsnit i 2022 og fortsatte dermed tendensen fra 2021 (figur 1.12). Presset på lønudviklingen forblev moderat i 1. halvår, men blev mere udtalt mod årets slutning. Den årlige vækst i lønsum pr. ansat steg i 2022 og nåede op på 4,5 pct. i gennemsnit mod 3,9 pct. i 2021 og 1,7 pct. i gennemsnit i perioden før pandemien (mellem 2015 og 2019). Stigningen i forhold til året før skyldtes til dels en stigning i det gennemsnitlige antal arbejdstimer, efterhånden som virkningen af jobfastholdelsesordninger gradvist aftog. Overenskomstmæssig løn, der i mindre grad blev påvirket af regeringsforanstaltninger, steg med et årligt gennemsnit på 2,8 pct. i 2022, hvilket var lidt lavere end den faktiske lønvækst og afspejlede det tiltagende lønpres mod årets slutning. Inflationskompensation blev et stadigt vigtigere element i lønforhandlingerne i 2022, især fordi arbejdsmarkederne fortsat var stærke. De højere lønomkostninger blev i nogen grad opvejet af en stigning i arbejdsproduktiviteten. Enhedsavancer på tværs af sektorer bidrog positivt til BNP-deflatoren i løbet af året, hvilket indikerede, at virksomhederne var i stand til at overvælte stigninger i inputomkostningerne til salgspriserne.

Figur 1.12

Dekomponering af BNP-deflatoren

(Ændring i pct. år-år; bidrag i procentpoint)

De langsigtede inflationsforventninger i ECB's Survey of Professional Forecasters, der havde ligget på 1,9 pct. i slutningen af 2021, steg i løbet af året og nåede op på 2,2 pct. i 4. kvartal 2022 (figur 1.13). Andre undersøgelsesdata, fx ECB Survey of Monetary Analysts og fra Consensus Economics, tydede også på, at de langsigtede inflationsforventninger var forankret på eller lige over 2 pct. trods højere kortsigtede inflationsforventninger. De markedsbaserede mål for de langsigtede inflationsforventninger, især den 5-årige inflationsindekserede swaprente på 5-års sigt, faldt i begyndelsen af året som følge af forventninger om en pengepolitisk stramning, men efter udbruddet af Ruslands krig mod Ukraine steg den gradvist til 2,38 pct. i slutningen af december. Det bør imidlertid bemærkes, at de markedsbaserede mål for inflationskompensation ikke er direkte mål for markedsdeltagernes faktiske inflationsforventninger, eftersom de omfatter risikopræmier, der skal kompensere for usikkerheden vedrørende inflationsudviklingen.

Figur 1.13

Spørgeskema- og markedsbaserede indikatorer for inflationsforventninger

(Ændring i pct. år-år)

1.5 Strammere kredit- og finansieringsforhold, efterhånden som pengepolitikken normaliseres

Da inflationspresset steg i hele økonomien (se afsnit 1.4), iværksatte ECB i 2022 resolutte tiltag for at normalisere pengepolitikken og forhindre, at de langsigtede inflationsforventninger blev uforankrede og blev højere end målsætningen på 2 pct. (se afsnit 2.1). De lange risikofrie renter var mere volatile end i 2021, hvilket til dels skyldtes meget stor usikkerhed om inflationen og reaktionen fra de monetære myndigheder rundt om i verden, herunder euroområdet. De lange renter steg samlet set. Det BNP-vægtede gennemsnit af de 10-årige statsobligationsrenter i euroområdet lå tæt på udviklingen i den risikofrie rente (figur 1.14). På landeniveau var udviklingen i statsobligationsspændene, trods visse forskelle, generelt dæmpet. Det var til dels på grund af Styrelsesrådets udmelding i juni om, at det ville anvende fleksibilitet i forbindelse med geninvestering af gældsinstrumenter, der forfaldt under det pandemiske opkøbsprogram, og godkendelsen i juli af instrumentet til beskyttelse af den pengepolitiske transmission (Transmission Protection Instrument) (se afsnit 2.1). Det BNP-vægtede gennemsnit af den 10-årige statsobligationsrente i euroområdet lå på 3,26 pct. den 31. december 2022, næsten 300 basispoint over niveauet ved udgangen af 2021.

Figur 1.14

Lange renter og låneomkostninger for virksomheder og for husholdninger til boligkøb

(I pct. p.a.)

Forventninger om højere renter og lavere langsigtet indtjeningsvækst lagde et nedadrettet pres på aktiekurserne. Aktiekurserne i euroområdet var generelt meget volatile og faldt i 2022. Det brede aktiekursindeks for ikke-finansielle selskaber og bankaktiekurserne i euroområdet (figur 1.15) var den 31. december 2022 omkring 16 pct. og 4,4 pct. lavere end de respektive niveauer ved udgangen af 2021. Eftersom renten på virksomhedsobligationer også steg betragteligt, for både investment grade- og high-yield-obligationer, blev finansieringsforholdene i euroområdet betydeligt strammere.

Figur 1.15

Aktieindeks for euroområdet og USA

(Indeks: 1. januar 2021 = 100)

På baggrund af normaliseringen af pengepolitikken og den generelle markedsudvikling steg bankernes finansieringsomkostninger og udlånsrenter brat i 2022. Den generelle opadrettede tendens i bankobligationsrenterne, den gradvise stigning i forrentningen af kundeindlån og en ændring i vilkårene for den tredje serie af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO III) mod årets slutning bidrog alle til en stigning i bankernes finansieringsomkostninger. Som følge heraf steg bankernes nominelle udlånsrenter i løbet af 2022 til niveauer, der ikke var set siden 2014. Euro area bank lending survey indikerede også, at bankernes kreditvilkår (dvs. interne retningslinjer eller godkendelseskriterier) for lån til husholdninger og virksomheder blev strammet betydeligt. Bankernes sammensatte udlånsrenter til husholdningerne til boligkøb lå ved udgangen af 2022 på 2,94 pct., hvilket var en samlet stigning på 163 basispoint siden udgangen af 2021, og den tilsvarende rente for ikke-finansielle selskaber var 3,41 pct., en stigning på 205 basispoint (figur 1.14). Set i forhold til ændringerne i ECB's officielle renter var udviklingen generelt i overensstemmelse med tidligere perioder med pengepolitiske stramninger, og forskellene i udlånsrenter mellem landene var fortsat beherskede. Det tydede på, at ændringerne i ECB's pengepolitik blev transmitteret gnidningsløst på tværs af euroområdet.

Kreditvæksten steg samlet set i 1. halvår 2022, men nyudlånet aftog efter sommeren på grund af strammere kreditforhold (figur 1.16). Den årlige vækst i bankudlån til husholdninger faldt til 3,8 pct. for året. Det afspejlede stigende renter, strammere kreditvilkår og lavere forbrugertillid. Den årlige vækst i bankudlån til virksomheder steg stadig i 2022, til 6.3 pct., selvom det dækkede over forskellige udviklingstendenser i årets løb. Den nominelle vækst var robust igennem det mest af året og afspejlede virksomhedernes behov for at finansiere arbejdskapital og lagre i lyset af de fortsatte forsyningsflaskehalse og forhøjede omkostninger. I årets sidste måneder faldt bankudlånet til virksomheder imidlertid kraftigt. Det afspejlede effekten af strammere finansieringsforhold på udbuds- og efterspørgselsfaktorer. Nettoudstedelsen af gældsinstrumenter, som var blevet dyrere for virksomhederne, faldt også i årets løb. Alt i alt faldt nettostrømmene af ekstern finansiering til ikke-finansielle selskaber i 2022. Den primære årsag var en nedgang i koncerninterne lån som finansieringsform (figur 1.17). Desuden tydede survey on the access to finance of enterprises på, at virksomhederne i stigende grad var pessimistiske med hensyn til den fremtidige adgang til de fleste eksterne finansieringskilder.

Figur 1.16

M3-vækst og kreditvækst til ikke-finansielle selskaber og husholdninger

(Ændring i pct. år-år)

Figur 1.17

Nettostrømme af ekstern finansiering til ikke-finansielle selskaber

(Årlige strømme; milliarder euro)

Niveauet for ophobning af indlån aftog fra de høje niveauer, der blev registreret under pandemien. Det skyldtes primært højere udgifter som følge af stigende priser og højere afkast på alternative former for opsparing i overensstemmelse med normaliseringen af pengepolitikken. Den årlige vækst i det brede pengemængdemål (M3) aftog yderligere til 4,1 pct. i 2022 (figur 1.16), hvilket afspejlede afslutningen på Eurosystemets nettoopkøb i juli, lavere kreditskabelse i 4. kvartal 2022 og nettoudstrømning af valuta til resten af verden i forbindelse med euroområdets højere energiregning.

Boks 1
Arbejdsmarkedets udvikling i euroområdet og USA i 2022

På baggrund af den høje usikkerhed i 2022 var arbejdsmarkedsanalyser et vigtigt redskab til at vurdere økonomiens tilstand og den ledige kapacitet i økonomien. I denne boks undersøges forskelle og ligheder mellem arbejdsmarkederne i euroområdet og USA for så vidt angår genopretningen efter pandemien.

Udviklingen i det samlede antal arbejdstimer

I 2022 steg det samlede antal arbejdstimer til niveauet fra før pandemien både i euroområdet og USA, men genopretningen afspejlede ikke samme udvikling i komponenterne for arbejdsudbud og -efterspørgsel. Hvor ledigheden i 2022 var tilbage på niveauet fra før krisen i USA og endda var lavere end i euroområdet, så det ud til, at arbejdsmarkedets stramhed, målt ved forholdet mellem andel ledige stillinger og ledighed, var tiltaget i USA.^[6] Denne udvikling kan både tilskrives forskellige pengepolitiske reaktioner på pandemien og strukturelle forskelle i arbejdsudbud og efterspørgsel mellem de to økonomier.

Udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft

I 2022 befandt de to økonomier sig på forskellige stadier af konjunkturudviklingen. Den konjunkturbestemte efterspørgsel efter arbejdskraft var stærkere i USA og derfor til dels ansvarlig for det strammere arbejdsmarked. Den økonomiske aktivitet i euroområdet rettede sig senere fra lavpunktet under pandemien, end det skete i USA. Realt BNP i euroområdet vendte tilbage til niveauet fra før krisen i 4. kvartal 2021, mens USA nåede niveauet fra før krisen i 1. kvartal 2021. Det afspejlede i nogen grad mere restriktive og omfattende nedlukninger i mange eurolande under pandemiens anden bølge end i USA samt forskelle i hastigheden af vaccineudrulningen. En vigtigere faktor var imidlertid forskellene i de finanspolitiske foranstaltningers omfang og fokus. Den finanspolitiske støtte i euroområdet var koncentreret om at begrænse beskæftigelsestab ved at støtte virksomhederne og lade de automatiske stabilisatorer arbejde. Den finanspolitiske støtte i USA var mere omfattende og fokuserede mere direkte på at støtte husholdningernes indkomst, og derved forbruget, via lønudbetalinger og forbedret arbejdsløshedsunderstøttelse. Det betød, at privatforbruget i euroområdet vendte endnu senere tilbage til niveauet fra før krisen, i forhold til den økonomiske aktivitet generelt, dvs. først i 2. kvartal 2022.

Set i et mere strukturelt perspektiv har arbejdsmarkedet i USA desuden en tendens til at reagere kraftigere på konjunkturudviklingen end arbejdsmarkedet i euroområdet. Mål for "churning” (omsætning af arbejdstagere) viser, at arbejdsmarkedet i USA strukturelt er mere dynamisk. Udtrykket "churning” henviser til den hastighed, hvormed arbejdstagere forlader en virksomhed eller organisation og bliver erstattet af nye inden for en vis periode. Et groft mål for "churning” viser, at ca. 4 pct. af alle arbejdstagere i USA i gennemsnit pr. måned har skiftet job siden starten af nullerne. Der findes ikke indikatorer for "churning” for euroområdet, og de mest sammenlignelige statistikker henviser til personer, der for nylig har forladt deres job, og personer, der er startet i job (selvom disse også dækker over personer, der er gået fra inaktivitet/ledighed til beskæftigelse og omvendt). Disse statistikker indikerer, at der er sket en stigning i antallet af personer, der starter i job, især i 2022, men stigningen er mindre udtalt end i USA. Dynamikkerne ses også i niveauet af ledige stillinger i de to økonomiske områder: I 2022 var det højere i USA end i euroområdet (med betydelige udsving mellem eurolandene^[7]), hvor fokus primært havde været på at få fastholdte medarbejdere tilbage på normal arbejdstid (figur A).

Kort sagt øgede den kraftigere strukturelle dynamik på arbejdsmarkedet i USA presset på en allerede mere robust efterspørgsel efter arbejdskraft.

Figur A

Arbejdsmarkedets stramhed i euroområdet og USA

(Forholdet mellem andel ledige stillinger og ledighed)

Udviklingen i arbejdsudbuddet

Under pandemien faldt arbejdsudbuddet mere og rettede sig langsommere fra lavpunktet i 2. kvartal 2020 i USA end i euroområdet. Forskellen i tempoet for genopretningen af arbejdsudbuddet var til dels knyttet til forskelle i de implementerede politikker. For det første var genopretningen af erhvervsfrekvensen mere træg i USA. Det afspejler til dels, at flere fyringer i USA fik nogle arbejdstagere til at forlade arbejdsstyrken, mens den forholdsvis høje indkomststøtte gjorde det muligt for folk at forblive uden for arbejdsstyrken i længere tid eller endda få dem til at kræve højere løn for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I hele 2022 lå erhvervsfrekvensen i USA fortsat under niveauet fra før pandemien, hvilket stod i skærende kontrast til euroområdet, hvor erhvervsfrekvensen var højere end før pandemien. For det andet formes den seneste udvikling i erhvervsfrekvensen også til dels af langsigtede tendenser. Over tid er andelen af ældre arbejdstagere i arbejdsstyrken, der normalt har en lavere erhvervsfrekvens end yngre arbejdstagere, steget i begge områder. I Europa faldt denne ændring sammen med en positiv tendens i erhvervsfrekvensen som følge af højere erhvervsfrekvens for kvinder og blev forstærket af pensionsreformer. Denne tendens fortsatte under pandemien, og ældre arbejdstagere bidrog til stigningen i erhvervsfrekvensen i 2022. I USA påvirkede den demografiske udvikling imidlertid erhvervsfrekvensen negativt i 2022. Endelig skal det siges, at mens nettotilstrømningen af migrantarbejdere blev negativt påvirket af pandemien i begge områder, var tilstrømningen begyndt at aftage tidligere i USA efter stramninger af indvandringspolitikken mellem 2017 og 2020. På det seneste er nettotilstrømningen af migrantarbejdere imidlertid steget kraftigt i begge områder.

Lønudviklingen

Forskellen i lønvæksten mellem USA og euroområdet er vokset i de seneste år, og det var særlig tydeligt i 2022. Det kan i høj grad forklares af den forskellige udvikling i arbejdsudbud og -efterspørgsel, der beskrives ovenfor. Fra 2. kvartal 2020 steg den nominelle lønvækst i USA betydeligt, til 5,5 pct. i 2. kvartal 2022, målt ved indekset for lønomkostninger (privat industri). Stigningen er aftaget siden da, men ligger stadig på et højt niveau. Stigningen i lønvæksten i euroområdet i denne periode var mere gradvis og begrænset. Væksten i overenskomstmæssig løn (der påvirkes langt mindre af jobfastholdelsesordninger end lønsum pr. ansat eller lønsum pr. arbejdstime) lå på 2,9 pct. i 4. kvartal 2022 (figur B). Det strukturelt mere dynamiske arbejdsmarked i USA kan også forstærke lønreaktionen på arbejdsmarkedets stramhed, som afspejles i højere lønvækst for personer, der skifter job.

Figur B

Mål for lønvækst i euroområdet og USA

(Ændring i pct. år-år)

2 Pengepolitikken på vej mod en normalisering

ECB fortsatte med at normalisere sin pengepolitik i 2022 for at bekæmpe den ekstraordinært høje inflation på baggrund af Ruslands invasion af Ukraine og de vedvarende konsekvenser af pandemien. I den første fase af normaliseringen afsluttede Styrelsesrådet nettoopkøbene under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP) i slutningen af marts og under opkøbsprogrammet (APP) i begyndelsen af juli. I den anden fase blev ECB's officielle renter forhøjet for første gang i mere end et årti, og renten på indlånsfaciliteten blev positiv for første gang siden 2014. De pengepolitiske renter steg med i alt 250 basispoint i løbet af årets sidste fire møder, hvilket omfattede de største enkelte rentestigninger i ECB's historie (figur 2.1). Styrelsesrådet godkendte også instrumentet til beskyttelse af den pengepolitiske transmission at sikre en velordnet transmission af pengepolitikken i euroområdet. Derudover udgjorde den tilgængelige fleksibilitet for geninvesteringer under PEPP den første forsvarslinje i forhold til at afværge de pandemirelaterede risici for transmissionen. I december besluttede Styrelsesrådet at reducere porteføljen af pengepolitiske værdipapirer, som Eurosystemet havde erhvervet under APP, i et afmålt og forudsigeligt tempo fra marts 2023 og frem. Eurosystemets balance satte ny historisk rekord med 8,8 billioner euro i juni 2022, som derefter faldt til 8,0 billioner euro ved årets udgang. Faldet skyldtes primært udløbet af operationer og førtidsindfrielser under den tredje serie af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO III). Førtidsindfrielserne blev understøttet af Styrelsesrådets beslutning i oktober om at ændre vilkårene og betingelserne for TLTRO III-operationerne. I overensstemmelse med normaliseringen af pengepolitikken begyndte ECB også at udfase lempelserne af kravene til sikkerhedsstillelse, der blev indført som modsvar på pandemien, og genoprettede dermed risikotoleranceniveauet før pandemien i Eurosystemets kreditoperationer.

2.1 Tilbagetrækning af lempelser af pengepolitikken

Første fase i normaliseringen af politikken: nedtrapning af nettoopkøbene samt forudsætningerne for rentestigninger

I begyndelsen af 2022 fortsatte den økonomiske genopretning efter pandemien i euroområdet, og arbejdsmarkedet forbedredes yderligere, ikke mindst understøttet af offentlige politikker. Udsigterne for den økonomiske vækst på kort sigt var dog stadig afdæmpede som følge af en kraftig stigning i smittespredningen med ny coronavirus, da omikron-varianten spredte sig. Mangel på materialer, udstyr og arbejdskraft lagde fortsat en dæmper på produktionen i visse brancher, og høje energiomkostninger tyngede allerede realindkomsten. Stigningen i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) var tiltaget kraftigt i de foregående måneder og var igen højere end forventet i januar. Dette skyldtes primært højere energiomkostninger, som pressede priserne op i mange sektorer, samt højere fødevarepriser. På baggrund af data fra begyndelsen af året vurderede Styrelsesrådet i februar, at inflationen sandsynligvis ville være forhøjet i længere tid end tidligere forventet, men ville falde i årets løb.

Styrelsesrådet bekræftede derfor den beslutning, der blev truffet på dets pengepolitiske møde i december 2021, om en fortsat gradvis nedtrapning af nettoopkøbene i de følgende kvartaler. Styrelsesrådet besluttede at ophøre med nettoopkøbene under PEPP i slutningen af marts 2022 og geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under PEPP, efterhånden som de forfalder, i hvert fald indtil udgangen af 2024. Styrelsesrådet understregede, at hvis der igen opstår fragmentering af markedet i forbindelse med pandemien, kan geninvesteringer under PEPP når som helst justeres fleksibelt med hensyn til tid, aktivklasser og jurisdiktioner, når trusler mod den pengepolitiske transmission bringer prisstabiliteten i fare. Dette kan omfatte opkøb af obligationer udstedt af Den Hellenske Republik ud over geninvesteringer af indfrielser for at undgå en afbrydelse af opkøb i denne jurisdiktion, som ville kunne hæmme transmissionen af pengepolitikken til den græske økonomi, mens den stadig er under genopretning fra pandemiens følgevirkninger

Ruslands invasion af Ukraine i februar var et vendepunkt for Europa. Den uberettigede krig havde en væsentlig indvirkning på den økonomiske aktivitet og inflationen i 2022, herunder i euroområdet, i form af højere energi- og råvarepriser, forstyrrelser i den internationale handel og lavere tillid. I marts vurderede Styrelsesrådet, at omfanget af disse konsekvenser ville afhænge af, hvordan krigen udviklede sig, af sanktionernes effekt og af eventuelle yderligere foranstaltninger. Givet det yderst usikre miljø overvejede Styrelsesrådet en række scenarier i tillæg til ECB's egne sædvanlige makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet. Krigens indvirkning blev vurderet i lyset af nye data, der viste, at de underliggende forhold for euroområdets økonomi fortsat var solide hjulpet af betydelig politisk støtte. Den igangværende genopretning af økonomien blev styrket af den aftagende virkning af omikron-varianten af coronavirus. Der var visse tegn på bedring af forsyningsflaskehalsene, og arbejdsmarkedet forbedredes yderligere. Væksten i BNP blev dog nedjusteret på kort sigt med udgangspunkt i ECB's egne fremskrivninger fra marts, som indeholdt en indledende vurdering af krigens konsekvenser. Forud for Styrelsesrådets pengepolitiske møde i marts var inflationen fortsat højere end forventet, primært som følge af uventet høje energiomkostninger. Prisstigningerne var også blevet bredere funderet på tværs af sektorerne. Udgangspunktet for HICP-inflationen i fremskrivningerne fra marts blev opjusteret betydeligt i forhold til Eurosystemets egne fremskrivninger fra december 2021, mens de forskellige mål for de langsigtede inflationsforventninger var i overensstemmelse med ECB's inflationsmål på 2 pct. på mellemlangt sigt.

På baggrund af denne opdaterede vurdering og under hensyntagen til det usikre miljø reviderede Styrelsesrådet APP-opkøbsplanen på sit pengepolitiske møde i marts, således at de månedlige nettoopkøb skulle udgøre 40 mia. euro i april, 30 mia. euro i maj og 20 mia. euro i juni. Justeringen af nettoopkøbene for tredje kvartal ville afhænge af nye data. Styrelsesrådet bekræftede også sin tidligere beslutning om, at eventuelle tilpasninger af ECB's officielle renter ville finde sted nogen tid efter, at nettoopkøbene under APP var afsluttet. Udviklingen i ECB's officielle renter var stadig bestemt af Styrelsesrådets forward guidance, der afspejlede dets strategiske forpligtelse til at stabilisere inflationen på 2 pct. på mellemlangt sigt.

Inflationen steg igen markant i maj, primært som følge af krigen og en fortsat kraftig stigning i energi- og fødevarepriserne. Samtidig blev inflationspresset bredere og stærkere, og priserne på mange varer og tjenesteydelser steg kraftigt. På baggrund af dette og Eurosystemets egne basisfremskrivninger fra juni, hvor inflationen ville overstige målet på 2 pct. i slutningen af fremskrivningsperioden, besluttede Styrelsesrådet den 9. juni at tage yderligere skridt til at normalisere pengepolitikken med udgangspunkt i principperne om valgmuligheder, dataforankring, den gradvise tilgang og fleksibilitet.

For det første besluttede Styrelsesrådet at afslutte nettoopkøbene under APP pr. 1. juli 2022. Styrelsesrådet gav udtryk for sin hensigt om at fortsætte med fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor Styrelsesrådet begyndte at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at sikre rigelig likviditet og en passende pengepolitik.

For det andet konkluderede Styrelsesrådet i juni, at betingelserne i dets forward guidance for at begynde at sætte ECB's officielle renter op var opfyldt. I overensstemmelse med den tidligere signalerede politik meddelte Styrelsesrådet derfor, at det havde til hensigt at sætte ECB's officielle renter op med 25 basispoint på det pengepolitiske møde i juli, og endnu en stigning forventedes i september.

For det tredje forventede Styrelsesrådet på baggrund af vurderingen i juni, at gradvise, men vedvarende yderligere renteforhøjelser ville være passende, afhængigt af de nye data og vurderingen af inflationsudviklingen på mellemlangt sigt.

Beslutningerne, der blev truffet den 9. juni, var et vigtigt skridt i retning af en normalisering af pengepolitikken. På et ad hoc-møde den 15. juni vurderede Styrelsesrådet situationen på det finansielle marked og de potentielle risici for fragmentering og understregede sin beslutning om at sikre en velordnet transmission af pengepolitikken i hele euroområdet. Styrelsesrådet vurderede navnlig, at pandemien havde medført varige sårbarheder i euroområdets økonomi, som bidrog til en ujævn transmission af normaliseringen af ECB's pengepolitik på tværs af jurisdiktioner.

På baggrund af denne vurdering besluttede Styrelsesrådet at udvise fleksibilitet for så vidt angår geninvesteringer af indfrielser i PEPP-porteføljen, efterhånden som de forfalder, med henblik på at sikre en velfungerende pengepolitisk transmission. Desuden gav det de relevante Eurosystem-udvalg og ECB's tjenester mandat til at fremskynde færdiggørelsen af udformningen af et nyt instrument, der skal forhindre fragmentering.

Anden fase i normaliseringen af politikken: instrumentet til beskyttelse af den pengepolitiske transmission og pengepolitiske renteforhøjelser

Det nye instrument til beskyttelse af den pengepolitiske transmission (TPI) blev godkendt af Styrelsesrådet på mødet den 21. juli. Styrelsesrådet overvejede etableringen af det nye instrument, som er nødvendigt for at understøtte den effektive transmission af pengepolitikken, navnlig under normaliseringen af politikken. TPI skal sikre en gnidningsløs transmission af den pengepolitiske stilling i alle landene i euroområdet TPI er endnu et element i Styrelsesrådets værktøjskasse, der kan tages i brug for at imødegå en uønsket, ukontrolleret markedsdynamik, som udgør en alvorlig trussel mod den pengepolitiske transmission i euroområdet. Hvis de fastsatte kriterier er opfyldt, kan Eurosystemet foretage køb af værdipapirer på det sekundære marked, som er udstedt i jurisdiktioner med forringede finansieringsforhold, der ikke skyldes grundlæggende landespecifikke forhold, for i nødvendigt omfang at afværge risiciene for transmissionsmekanismen. Omfanget af TPI-købene, såfremt de aktiveres, afhænger af, hvor alvorlige risiciene for den pengepolitiske transmission er, og købene vil ikke blive begrænset på forhånd. Styrelsesrådet understregede endvidere i juli, at fleksibiliteten i geninvesteringerne af de indfrielser, som forfalder i PEPP-porteføljen, fortsat er den første forsvarslinje i bekæmpelsen af risici for transmissionsmekanismen, som vedrører pandemien. Styrelsesrådet understregede også i juli, at det stadig havde beføjelse til at gennemføre egentlige købs- eller salgsforretninger for lande, der opfylder de nødvendige kriterier. Selvom TPI's formål er at sikre en gnidningsløs transmission af pengepolitikken i alle landene i euroområdet, kan egentlige købs- eller salgsforretninger aktiveres i tilfælde af alvorlige skævvridninger af markedet for statsobligationer, der især skyldes en ubegrundet frygt for euroens reversibilitet hos investorerne.

I juli traf Styrelsesrådet desuden beslutning om den første pengepolitiske renteforhøjelse siden 2011 og satte ECB's tre officielle renter op med 50 basispoint. Det vurderede, at det var hensigtsmæssigt at tage et større skridt, som det første skridt i normaliseringen af sin pengepolitiske rente, end det havde signaleret på sit foregående møde Denne beslutning var baseret på Styrelsesrådets opdaterede vurdering af inflationsrisiciene på den yderligere støtte til den effektive transmission af pengepolitikken, som TPI udgør. Styrelsesrådet signalerede endvidere, at en yderligere normalisering af renterne ville være hensigtsmæssig i de følgende måneder.

Fremskyndelsen af afviklingen af de negative renter i juli gjorde det muligt for Styrelsesrådet at gå fra forward guidance om renter til en mødebaseret tilgang til sine rentebeslutninger. Overgangen syntes berettiget i lyset af den ekstraordinært store usikkerhed omkring udsigterne for inflationen og økonomien.

I september besluttede Styrelsesrådet at forhøje ECB's officielle renter med yderligere 75 basispoint, hvilket på det tidspunkt var den hidtil største enkelte stigning i disse renter. Beslutningen blev truffet, fordi inflationen fortsat var alt for høj, og nye data viste, at den ville ligge over målet i en længere periode. Kraftigt stigende energi- og fødevarepriser, efterspørgselspres i nogle sektorer, der skyldes genåbningen af økonomien, samt forsyningsflaskehalse fortsatte med at presse inflationen op, som i august var steget til 9,1 pct. I lighed med tidligere måneder blev prispresset stadig stærkere og bredte sig i hele økonomien. ECB opjusterede sine egne inflationsfremskrivninger væsentligt i september sammenlignet med junifremskrivningerne, og HICP-inflationen faldt i løbet af fremskrivningsperioden, men var stadig over målet på 2 pct. i det sidste år. Desuden pegede nye data i retning af en markant nedgang i den økonomiske vækst i euroområdet, og økonomien forventedes at stagnere senere på året og i 1. kvartal 2023. De meget høje energipriser fortsatte med at reducere folks indtægters købekraft, og forsyningsflaskehalse lagde stadig en dæmper på den økonomiske aktivitet. Desuden påvirkede den geopolitiske situation, især Ruslands krig i Ukraine, erhvervslivets og forbrugernes tillid. På baggrund heraf nedjusterede ECB sine egne fremskrivninger for den økonomiske vækst markant for resten af 2022 og hele 2023.

Forhøjelsen af ECB's officielle renter med 75 basispoint i september fremrykkede overgangen fra de pengepolitiske renters nuværende meget lempelige niveau til et niveau, som vil sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til ECB's 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Styrelsesrådet forventede på baggrund af sin vurdering at sætte renterne yderligere op på sine kommende møder for at dæmpe efterspørgslen og som et værn mod risikoen for, at der sker et vedvarende opadgående skift i inflationsforventningerne. Da renten på indlånsfaciliteten ydermere var blevet sat op til over nul, var det todelte system til forrentning af overskydende reserver ikke længere nødvendigt. Styrelsesrådet besluttede derfor at indstille det todelte system ved at fastsætte multiplikatoren på nul. Endvidere besluttede Styrelsesrådet midlertidigt at fjerne renteloftet på 0 pct. for forrentning af statslige indskud for at sikre effektiviteten af den pengepolitiske transmission og et velfungerende marked. Loftet blev midlertidigt fastsat til den laveste af enten renten på indlånsfaciliteten eller den korte eurorente (€STR), herunder under en positiv rente på indlånsfaciliteten. Hensigten var, at tiltaget skulle forblive i kraft indtil 30. april 2023, og det havde til formål at forhindre en pludselig strøm af indlån på markedet på et tidspunkt, hvor nogle dele af repomarkederne i euroområdet udviste tegn på knaphed på sikkerhedsstillelse, og for at muliggøre en dybdegående vurdering af, hvordan pengemarkederne tilpassede sig en tilbagevenden til positive renter.

Tredje fase i normaliseringen af politikken: yderligere renteforhøjelser og reduceret balance

Inflationen steg til 9,9 pct. i september og 10,6 pct. i oktober, det højeste niveau i den fælles valutas historie. Kraftigt stigende energi- og fødevarepriser, forsyningsflaskehalse og genopretningen af efterspørgslen i kølvandet på pandemien havde medført et bredere prispres og højere inflation hen over sommeren. I lyset heraf besluttede Styrelsesrådet i oktober at sætte ECB's tre officielle renter op igen med 75 basispoint og understregede, at med denne tredje større pengepolitiske renteforhøjelse i træk er der sket betydelige fremskridt mod at gøre pengepolitikken mindre lempelig.

I oktober besluttede Styrelsesrådet også at ændre vilkårene og betingelserne for TLTRO III. Det tilpassede renten på TLTRO III fra den 23. november ved at indeksere den betalte rente til ECB's gennemsnitlige gældende officielle rente og tilbød bankerne yderligere datoer for frivillig førtidsindfrielse. Dette instrument spillede en nøglerolle i at modvirke nedadrettede risici vedrørende prisstabiliteten i pandemiens akutte fase. I lyset af den uventede og ekstraordinære stigning i inflationen skal instrumentet nu rekalibreres for at sikre overensstemmelse med den bredere pengepolitiske normaliseringsproces og for at forstærke transmissionen af vores pengepolitiske renteforhøjelser til bankernes udlånsvilkår. Styrelsesrådet forventede, at rekalibreringen af vilkårene og betingelserne for TLTRO III ville bidrage til normaliseringen af bankernes finansieringsomkostninger. Den følgende normalisering af finansieringsforholdene ville til gengæld lægge et nedadrettet pres på inflationen, hvilket vil være med til at genoprette prisstabiliteten på mellemlangt sigt. Rekalibreringen fjernede også elementer, der kunne virke hæmmende på frivillig førtidsindfrielse af TLTRO III-udeståender. Frivillige førtidsindfrielser ville reducere Eurosystemets balance og dermed bidrage til den generelle normalisering af pengepolitikken. Rekalibreringen af TLTRO III og de efterfølgende indfrielser førte til et betydeligt fald i den overskydende likviditet.

Endelig besluttede Styrelsesrådet – med sigte på at bringe forrentningen af mindstereserver, der holdes af kreditinstitutter i Eurosystemet, bedre i overensstemmelse med de aktuelle forhold på pengemarkedet – at fastsætte forrentningen af mindstereserver til renten på ECB's indlånsfacilitet.

I december forhøjede Styrelsesrådet renterne for fjerde gang i træk, denne gang med 50 basispoint, fordi inflationen stadig var alt for høj og forventedes at forblive over ECB's mål i for lang tid. Styrelsesrådet meddelte også, at renterne stadig skulle stige væsentligt og støt for at nå et niveau, der er tilstrækkeligt restriktivt til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til 2 pct.-målet på mellemlangt sigt. At holde renterne på et restriktivt niveau vil efterhånden mindske inflationen ved at dæmpe efterspørgslen og vil også værne mod risikoen for et vedvarende opadrettet skift i inflationsforventningerne. Inflationen var på 10,1 pct. i november, hvilket er en smule lavere end de 10,6 pct., der blev registreret i oktober. Faldet skyldtes primært en lavere prisstigningstakt for energi. Prisstigningstakten for fødevarer og de underliggende prispres i hele økonomien var tiltaget og forventedes at vare ved i et stykke tid. På baggrund af ekstraordinær usikkerhed opjusterede ECB sine egne inflationsfremskrivninger betydeligt i december, og den gennemsnitlige inflation forventedes at være 8,4 pct. i 2022 for derefter at falde til 6,3 pct. i 2023, hvor inflationen forventes at falde markant i årets løb. Inflationen faldt herefter yderligere til et gennemsnit på 3,4 pct. i 2024 og 2,3 pct. i 2025. Fremskrivningerne indikerede en mulig nedgang i euroområdets økonomi ved årsskiftet 2022/2023 som følge af energikrisen, stor usikkerhed, faldende global økonomisk aktivitet og strammere finansieringsforhold. Ifølge fremskrivningerne ville en mulig recession dog formodentlig være relativt kortvarig og mild, mens vækstudsigterne for 2023 stadig var blevet nedjusteret markant sammenlignet med de foregående fremskrivninger.

I december drøftede Styrelsesrådet også principperne for en reduktion af APP-værdipapirbeholdningerne. Det besluttede, at APP-porteføljen gradvist ville blive reduceret fra begyndelsen af marts 2023 og frem, da Eurosystemet ikke ville geninvestere alle afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfalder. Reduktionen ville i gennemsnit udgøre 15 mia. euro pr. måned frem til udgangen af 2. kvartal 2023, hvorefter tempoet skulle bestemmes efterhånden. Styrelsesrådet understregede også, at ECB inden udgangen af 2023 ville gennemgå sine operationelle rammer for styring af de korte renter, hvilket vil give oplysninger med hensyn til slutdestinationen for balancenormaliseringsprocessen.

Figur 2.1

Ændringer i ECB's officielle renter

(I procentpoint)

2.2 Udviklingen i Eurosystemets balance, efterhånden som pengepolitikken normaliseres

Væksten i Eurosystemets balance aftog i 1. halvår 2022, efterhånden som nettoopkøbene under APP og PEPP blev udfaset. I 2. halvår bidrog den igangværende normalisering af pengepolitikken til et gradvist fald i balancen. Balancen nåede et historisk højdepunkt i juni på 8,8 billioner euro, inden nettoopkøbene under APP blev afsluttet pr. 1. juli (figur 2.2). Ved årets udgang var den faldet til 8,0 billioner euro, hovedsagelig på grund af udløbet af TLTRO III-operationer samt betydelige frivillige tilbagebetalinger, navnlig efter at vilkårene for TLTRO III blev ændret for at tilpasse dem til den bredere pengepolitiske normaliseringsproces.

Ved udgangen af 2022 udgjorde aktiver relateret til pengepolitikken 6,3 billioner euro på Eurosystemets balance, et fald på 0,7 billioner euro fra udgangen af 2021. Udlån til kreditinstitutter i euroområdet udgjorde 17 pct. af de samlede aktiver (mod 26 pct. ved udgangen af 2021), og aktiver opkøbt til pengepolitiske formål udgjorde 62 pct. af de samlede aktiver (mod 55 pct. ved udgangen af 2021). Andre finansielle aktiver på balancen omfattede primært fremmed valuta og guld hos Eurosystemet og ikke-pengepolitiske porteføljer i euro.

På passivsiden faldt kreditinstitutternes samlede reservebeholdninger og brug af indlånsfaciliteten til 4,0 billioner euro ved udgangen af 2022 (fra 4,3 billioner euro ved udgangen af 2021) og udgjorde 50 pct. af de samlede passiver (samme andel som ved udgangen af 2021). Værdien af eurosedler i cirkulation steg til 1,6 billioner euro (fra 1,5 billioner euro ved udgangen af 2021) og udgjorde 20 pct. af de samlede passiver (i forhold til 18 pct.).

Figur 2.2

Udviklingen i Eurosystemets konsoliderede balance

(Milliarder euro)

APP- og PEPP-porteføljefordeling på tværs af aktivklasser og jurisdiktioner

APP omfatter fire opkøbsprogrammer: det tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer (CBPP3) samt programmerne til opkøb af henholdsvis asset-backed securities (ABSPP), værdipapirer udstedt af den offentlige sektor (PSPP) og virksomhedsobligationer (CSPP). PEPP blev lanceret i 2020 som reaktion på pandemien. PEPP omfatter alle de samme aktivkategorier som dem, der er godkendt under APP. For værdipapirer udstedt af Den Hellenske Republik er der givet dispensation fra kravene for opkøb. Eurosystemet afsluttede nettoopkøb under PEPP ved udgangen af marts 2022 og under APP pr. 1. juli 2022 og fortsatte i fuldt omfang med at geninvestere afdragene på hovedstolen på udløbende værdipapirer under begge programmer. Opkøbene blev fortsat gennemført på en smidig måde og i overensstemmelse med de respektive gældende markedsforhold.

Ved udgangen af 2022 beløb APP-beholdningerne sig til 3,3 billioner euro (til amortiseret kostpris). PSPP udgjorde hovedparten af disse beholdninger med 2,6 billioner euro eller 79 pct. af de samlede APP-beholdninger ved årets udgang. Under PSPP blev fordelingen af opkøb på jurisdiktioner i euroområdet fastsat på grundlag af ECB's kapitalnøgle, som er baseret på beholdningsstørrelser. Derudover opkøbte nogle nationale centralbanker værdipapirer udstedt af supranationale EU-institutioner. Den vægtede gennemsnitlige løbetid for PSPP-beholdningerne var 7,2 år ved udgangen af 2022, dog med en vis variation mellem jurisdiktionerne. ABSPP udgjorde under 1 pct. (23 mia. euro) af de samlede APP-beholdninger ved årets udgang, CBPP3 9 pct. (302 mia. euro) og CSPP 11 pct. (344 mia. euro). Blandt opkøbsprogrammerne inden for den private sektor stod CSPP-programmet for den største andel af væksten i APP-beholdningerne i 2022 med 34 mia. euro i nettoopkøb. Opkøb under CSPP og CBPP3 foretages på grundlag af benchmarks, der afspejler markedskapitaliseringen af alle godkendte udestående virksomhedsobligationer og særligt dækkede obligationer. I oktober 2022 blev klimahensyn indarbejdet i benchmarket for virksomhedsobligationer – yderligere oplysninger findes i afsnit 11.5.^[8]

Ved udgangen af 2022 beløb PEPP-beholdningerne sig til 1,7 billioner euro (til amortiseret kostpris). Beholdningerne af særligt dækkede obligationer udgjorde under 1 pct. (6 mia. euro) af de samlede beholdninger, virksomhedsobligationer 3 pct. (46 mia. euro), og værdipapirer udstedt af den offentlige sektor 97 pct. (1.629 mia. euro).

For opkøbene af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor under PEPP danner ECB's kapitalnøgle, som er baseret på beholdningsstørrelser, udgangspunkt for benchmarkfordelingen på jurisdiktioner. Samtidig blev opkøbene foretaget på en fleksibel måde, der førte til udsving i fordelingen af opkøbsstrømme over tid, på tværs af aktivklasser og mellem jurisdiktioner. Den vægtede gennemsnitlige løbetid for PEPP-beholdningerne af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor var 7,6 år ved udgangen af 2022, dog med en vis variation mellem jurisdiktionerne.

Eurosystemet geninvesterede afdragene på hovedstolen på udløbende værdipapirer i APP- og PEPP-porteføljerne. Indfrielser af værdipapirer udstedt af den private sektor beløb sig til 77 mia. euro i 2022, mens indfrielser af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor under PSPP og PEPP beløb sig til 446 mia. euro. Værdipapirer opkøbt under PSPP, CSPP, CBPP3 og PEPP blev fortsat stillet til rådighed for værdipapirudlån for at støtte likviditeten på obligationsmarkedet og repomarkedet. Som følge af stigningen i efterspørgslen efter værdipapirer forårsaget af knaphed på sikkerhedsstillelse på repomarkedet besluttede Styrelsesrådet i november 2022 at forhøje Eurosystemets grænse for værdipapirudlån mod kontantbeløb som sikkerhedsstillelse til 250 mia. euro.

Udviklingen i Eurosystemets markedsoperationer

Ved udgangen af 2022 udgjorde det samlede udestående for Eurosystemets markedsoperationer 1,3 billioner euro, svarende til et fald på 878 mia. euro i forhold til udgangen af 2021. Denne ændring afspejler hovedsagelig frivillige tilbagebetalinger (826 mia. euro) og udløbet af operationer (54 mia. euro) i TLTRO III-serien. Af de frivillige tilbagebetalinger blev 744 mia. euro tilbagebetalt efter ændringen af TLTRO III-vilkårene, som trådte i kraft den 23. november 2022. Derudover var størstedelen af de langfristede markedsoperationer på foranledning af den pandemiske nødsituation (PELTRO'er) udløbet ved udgangen af 2022. Det udestående beløb udgjorde kun 1 mia. euro mod 3,4 mia. euro ved udgangen af 2021. Den vægtede gennemsnitlige løbetid for Eurosystemets udestående markedsoperationer faldt fra omkring 1,7 år ved udgangen af 2021 til omkring 0,9 år ved udgangen af 2022.

Gradvis udfasning af foranstaltningerne til lempelse af kriterierne for sikkerhedsstillelse i forbindelse med den pandemiske nødsituation

I marts 2022 meddelte ECB, at foranstaltningerne til lempelse af kriterierne for sikkerhedsstillelse i forbindelse med den pandemiske nødsituation ville blive udfaset gradvist. Disse foranstaltninger var et centralt element i ECB's pengepolitiske reaktion på pandemien. De gjorde det lettere for banker at få adgang til Eurosystemets kreditoperationer og øgede mængden af godkendt sikkerhedsstillelse. Ifølge skøn udarbejdet af ECB's stab kunne omkring 10 pct, af den samlede mobiliserede sikkerhed ved udgangen af februar 2022 tilskrives lempelsesforanstaltningerne.^[9] Dette bidrag skyldtes hovedsagelig den midlertidige nedsættelse af haircuts for værdiansættelser på tværs af alle aktivklasser med en fast faktor på 20 pct. og udvidelsen af nogle nationale centralbankers rammer for yderligere gældsfordringer (ACC).

I det første trin af den gradvise udfasning, som blev påbegyndt i juli 2022, blev den midlertidige nedsættelse af haircuts for værdiansættelser reduceret fra 20 pct. til 10 pct. Desuden blev en række foranstaltninger med en mere begrænset indvirkning og rækkevidde udfaset. Dette omfattede ikke længere at opretholde godkendelsen af visse nedvurderede omsættelige aktiver og udstederne af disse aktiver, som opfyldte minimumskravene til kreditkvalitet for godkendelse som sikkerhedsstillelse den 7. april 2020, og at genindføre grænsen på 2,5 pct. for usikrede gældsinstrumenter – i et kreditinstituts pulje af sikkerhedsstillelse – udstedt af en enkelt anden bankkoncern.

To yderligere trin i udfasningen vil blive gennemført i henholdsvis juni 2023 og marts 2024. I forbindelse med andet trin vil en revidering af planen for haircuts for værdiansættelser træde i kraft pr. 29. juni 2023 og omfatte den fulde udfasning af den midlertidige nedsættelse af haircuts for værdiansættelser. Revideringen af planen er beskrevet nærmere i afsnit 2.3. De øvrige foranstaltninger til lempelse af kriterierne for sikkerhedsstillelse i forbindelse med den pandemiske nødsituation vil i princippet blive udfaset i tredje trin i marts 2024 efter en omfattende gennemgang af rammerne for yderligere gældsfordringer. Dispensationen fra mindstekravet til kreditvurdering for omsættelige gældsinstrumenter udstedt af Den Hellenske Republik vil fortsat være gældende, i det mindste så længe geninvesteringer i græske statsobligationer under PEPP fortsætter.

Udviklingen i godkendte omsættelige aktiver og mobiliseret sikkerhed

Godkendte omsættelige aktiver steg med 759 mia. euro i 2022 og nåede et niveau på 17,1 billioner euro ved årets udgang (figur 2.3). Værdipapirer udstedt af centralregeringer var fortsat den største aktivklasse (9,3 billioner euro). Andre aktivklasser omfattede virksomhedsobligationer (1,9 billioner euro), særligt dækkede bankobligationer (1,7 billioner euro) og usikrede bankobligationer (1,7 billioner euro). Værdipapirer udstedt af regionale regeringer (595 mia. euro), asset-backed securities (562 mia. euro) og andre omsættelige aktiver (1,3 billioner euro) udgjorde hver især en forholdsmæssigt lille andel af de samlede godkendte aktiver.

Figur 2.3

Udviklingen i godkendte omsættelige aktiver

(Milliarder euro)

Mobiliseret sikkerhed faldt med 314 mia. euro til 2,5 billioner euro ved udgangen af 2022 (figur 2.4). Gældsfordringer (herunder yderligere gældsfordringer), hvor mobiliserede beløb udgjorde 881 mia. euro, var fortsat den vigtigste aktivklasse, der blev anvendt som sikkerhedsstillelse. Særligt dækkede bankobligationer (640 mia. euro), asset-backed securities (392 mia. euro) og værdipapirer udstedt af centralregeringer (330 mia. euro) blev også mobiliseret i betydeligt omfang. Usikrede bankobligationer, værdipapirer udstedt af regionale regeringer og virksomhedsobligationer blev anvendt i mindre grad og beløb sig til henholdsvis 113 mia. euro, 62 mia. euro og 55 mia. euro.

Figur 2.4

Udvikling i mobiliseret sikkerhed

(Milliarder euro)

2.3 Finansielle risici i en tid, hvor pengepolitikken normaliseres

Alle pengepolitiske instrumenter indebærer finansielle risici, som Eurosystemet styrer gennem specifikke rammer for risikostyring, når det forfølger sine pengepolitiske mål. Når en politik kan gennemføres på flere forskellige måder, tilstræber Eurosystemets risikostyringsfunktion at opnå risikoeffektivitet: opnåelse af de politiske mål med den lavest mulige risiko for Eurosystemet.^[10]

I 2022 ændrede Eurosystemet sine rammer for risikostyring i lyset af den gradvise normalisering af pengepolitikken og i overensstemmelse med Styrelsesrådets klimahandlingsplan. Styrelsesrådet besluttede gradvist at udfase de foranstaltninger til lempelse af kriterierne for sikkerhedsstillelse, som det havde indført i forbindelse med den pandemiske nødsituation, og at genindføre risikotolerancegrænserne fra før pandemien i Eurosystemets kreditoperationer. Det indførte også klimahensyn i rammen for opkøb af virksomhedsobligationer. Stigende renter vil begrænse Eurosystemets lønsomhed i den nærmeste fremtid.

Regelmæssig gennemgang af risikostyringsrammen for kreditoperationer

I 2022 gennemførte ECB sin regelmæssige gennemgang af risikostyringsrammen for pengepolitiske kreditoperationer, hvilket affødte en opdateret plan for haircuts. Resultatet af gennemgangen vil blive gennemført i juni 2023 i forbindelse med andet trin i den gradvise udfasning af foranstaltningerne til lempelse af kriterierne for sikkerhedsstillelse. Udfasningsprocessen er beskrevet i afsnit 2.2. Med denne tilgang vil Eurosystemets risikotolerancegrænser for kreditoperationer fra før pandemien gradvist blive genindført, samtidig med at der undgås cliff-effekter med hensyn til adgangen til sikkerhedsstillelse.

De vigtigste ændringer i planen for haircuts er sammenfattet nedenfor: i) EU-obligationer (gældsinstrumenter udstedt af Den Europæiske Union) vil blive flyttet til haircut-kategori I fra haircut-kategori II og dermed blive behandlet på samme måde som gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer; ii) alle særligt dækkede obligationer reguleret ved lovgivning og multi cédulas-instrumenter vil være i haircut-kategori II, hvorved der ikke længere sondres mellem jumbo-obligationer og andre særligt dækkede obligationer; iii) haircuts vil være de samme for omsættelige gældsinstrumenter med både variabel og fast kuponrente; iv) kategorien for den længste restløbetid (over ti år) vil blive opdelt i tre, så den i højere grad dækker risiciene ved langfristede obligationer; v) den faste teoretiske værdinedskrivning på 5 pct. vil blive erstattet af en nedskrivning, der varierer efter løbetid, og dens anvendelse vil blive udvidet til at omfatte alle teoretisk værdiansatte omsættelige aktiver undtagen dem i haircut-kategori I.

Generelt vil den fulde udfasning af den midlertidige nedsættelse af haircuts for værdiansættelser, baseret på en opdateret haircut-plan, sikre et tilstrækkeligt niveau af risikobeskyttelse, forbedre rammens sammenhæng og styrke aktivernes risikoækvivalens, samtidig med at der sikres adgang til sikkerhedsstillelse.

Styring af risici i forbindelse med opkøb under APP og PEPP

I 2022 blev der fortsat foretaget opkøb til pengepolitiske formål under APP og PEPP, for hvilke der er indført specifikke rammer til styring af finansielle risici. De tager højde for programmernes pengepolitiske målsætninger og de forskellige typer opkøbte aktivers kendetegn og risikoprofiler. Rammerne består af kriterier for inklusion, kreditrisikovurderinger og due diligence-procedurer, prisrammer, benchmarks og grænser. Rammerne gælder for køb af aktiver, geninvestering af afdragene på hovedstolen på udløbende værdipapirer samt beholdningerne, så længe de indgår på Eurosystemets balance. Tabel 2.1 sammenfatter rammernes aktuelle hovedelementer, hvilket afspejler ændringer, der blev indført i 2022.

Som led i den politiske reaktion på pandemien foretog Eurosystemet store opkøb af commercial papers under PEPP. På baggrund af udfasningen af nettoopkøb under PEPP og APP ventes fremtidige opkøb af commercial papers generelt at være begrænset. Eventuelle fremtidige opkøb af commercial papers vil være koncentreret om APP og blive gennemført på bagstopper-prisniveauer.^[11]

Fra og med oktober 2022 retter Eurosystemet sine geninvesteringer af afdrag på hovedstolen på udløbende virksomhedsobligationer mod udstedere med de bedste resultater på klimaområdet. Denne foranstaltning er nærmere beskrevet i afsnit 11.5.^[12]

Tabel 2.1

Hovedelementer af risikostyringsrammerne for APP og PEPP

Stigende renter kan påvirke Eurosystemets overskud

ECB forhøjede sine officielle renter flere gange i 2022 som reaktion på de usædvanligt store stød til inflationsudsigterne. De højere renter påvirker overskuddet hos ECB og de nationale centralbanker i eurolandene og kan ligefrem medføre økonomisk tab. Det skyldes, at omkostningerne i forbindelse med passiverne på centralbankernes balance på kort og mellemlangt sigt er mere følsomme over for renterne end de indtægter, der genereres af aktiverne. Over tid forventes indtægterne fra Eurosystemets aktiver også at stige, hvilket vil forbedre lønsomheden.

I de foregående år er der blevet opbygget finansielle buffere, der kan anvendes til at udligne potentielle tab. Hvis disse buffere udnyttes fuldt ud, kan eventuelle resterende tab indføres i balancen og modregnes med fremtidige overskud uden direkte at påvirke Eurosystemets centralbankers evne til at fungere effektivt. ^[13]

3 Den europæiske finansielle sektor: forholdene for den finansielle stabilitet forværres

Forholdene for den finansielle stabilitet i euroområdet blev forværret i løbet af 2022 på baggrund af høj inflation, strammere finansielle forhold og svagere vækstudsigter. Væsentlige sårbarheder steg året igennem. De omfattede: i) bekymringerne om gældens holdbarhed for så vidt angår nogle virksomheder, husholdninger og stater, ii) værdiansættelser af finansielle aktiver, der måske ikke afspejlede de mere negative udsigter for vækst, inflation og finansielle forhold, iii) høje værdiansættelser på ejendomsmarkedet, iv) øget kreditrisiko for bankerne og v) eksponering over for kredit- og likviditetsrisici blandt andre finansielle institutioner end bankerne. Med henblik på at imødegå risiciene i forbindelse med disse sårbarheder strammede de makroprudentielle myndigheder gradvist de kapitalbaserede og/eller låntagerbaserede politiktiltag. Desuden fortsatte arbejdet med at styrke lovgivningsrammen for bankerne og den makroprudentielle tilgang vedrørende andre finansielle institutioner end bankerne med henblik på yderligere at forbedre det finansielle systems robusthed på langt sigt.

3.1 Finansiel stabilitet i 2022

Forholdene for den finansielle stabilitet i euroområdet blev forværret i løbet af 2022, hvilket afspejlede høj inflation, strammere finansielle forhold og svagere vækstudsigter. Ruslands invasion af Ukraine resulterede i store stigninger i råvare- og energipriserne, som, sammen med pres på de globale forsyningskæder, øgede inflationspresset. Det fik de store centralbanker til at justere deres pengepolitik, hvilket bidrog til strammere globale finansielle forhold, øget volatilitet på de finansielle markeder og korrektioner af aktivpriserne. Omfattende finanspolitisk støtte på et tidspunkt med stigende statsobligationsrenter resulterede i højere udgifter til gældsservicering, især i mere gældstyngede lande, mens høj inflation udhulede husholdningernes realindkomst og øgede virksomhedernes omkostninger. Så mens bankerne i euroområdet nød godt af højere renter, steg bekymringen for kvaliteten af deres aktiver. Andre finansielle institutioner end bankerne oplevede fortsat forhøjede kredit- og likviditetsrisici, selvom de i nogen grad tog skridt til at reducere deres porteføljerisici.

Høj inflation og en stramning af de finansielle forhold tyngede staters, virksomheders og husholdningers økonomiske situation i 2022. Gældsniveauerne efter pandemien var allerede høje, og eurolandene ydede ny, betydelig finanspolitisk støtte for at afbøde effekten af højere energipriser og inflation. Samtidig steg statsobligationsrenterne kraftigt, hvilket skabte fornyet bekymring for fragmentering af statsgældsmarkederne i euroområdet. Bekymringen blev i nogen grad mindsket som følge af politiktiltag som fx udmeldingen om ECB's instrument til beskyttelse af den pengepolitiske transmission (Transmission Protection Instrument, TPI). I erhvervslivet udgjorde de højere energi- og råvarepriser en udfordring for især de energiintensive sektorer, fx nogle forsynings- og byggevirksomheder, der i mindre grad var i stand til at overvælte de øgede omkostninger på forbrugerne. De små og mellemstore virksomheder nød ikke i så høj grad som de større virksomheder godt af opsvinget i den økonomiske aktivitet efter pandemien, og de var fortsat særligt sårbare over for en nedgang i den økonomiske aktivitet og højere låneomkostninger. Husholdningernes gældsserviceringsevne blev svækket af inflationsudhulningen af deres disponible realindkomst og opsparing, samt de højere renter, navnlig i lande, hvor husholdningernes gældsætning er høj. Mens væksten i ejendomspriserne fortsat var høj i euroområdet, var der tegn på, at de senere års hurtige vækst kunne være ved at være slut, da der var en forhøjet grad af skøn af overvurdering, renten på nye realkreditlån steg, og realkreditvæksten aftog. Et omslag i ejendomscyklussen kan forstærke sårbarhederne i euroområdets husholdningers indkomst og økonomiske situation.

De finansielle markeder i euroområdet oplevede store prisfald i 2022, hvilket primært afspejlede den direkte indvirkning af højere renter. Korrektionerne var generelt kontrollerede, men der var en usædvanlig stærk samtidig bevægelse i priserne på en lang række aktivklasser, som gjorde det kompliceret at gennemføre diversifikationsstrategier. I 2. halvår 2022, og især efter september, afveg aktieindeksene imidlertid fra obligationsmarkederne og steg i hele Europa understøttet af stigende bankindekser. Aktiviteten på de primære markeder – herunder børsintroduktioner og udstedelse af højrentevirksomhedsobligationer – faldt betydeligt sammenlignet med året før. Trods markedskorrektionerne syntes kurserne på nogle risikobetonede aktiver stadig at være høje og ikke fuldt ud at afspejle de mere negative udsigter for vækst, inflation og finansielle forhold. Desuden resulterede store ændringer i råvarepriserne og marginkrav i forbindelse hermed i udfordringer med likviditetsstyringen for nogle derivatmarkedsdeltagere.

Bankerne i euroområdets lønsomhed var fortsat robust i 2022 og blev understøttet af lavere driftsomkostninger, fortsat lave hensættelser til tab på udlån og højere driftsindtægter som følge af højere marginer og større udlånsvolumen. Trods en betydelig forværring af de økonomiske udsigter viste bankerne i euroområdets aktiver ingen tegn på en bredt funderet svækkelse, og andelen af misligholdte lån faldt yderligere. Dog tydede tendenser i lån, der ikke performer så godt som forudsat (stadie 2 af de tre kategorier under International Financial Reporting Standard 9, IFRS 9), på en vis stigning i kreditrisikoen. Højere renter kunne øge kreditrisikoen fra bankernes eksponering over for sårbare sektorer, der er vokset i de senere år, herunder navnlig markederne for beboelsesejendomme. På passivsiden steg bankernes finansieringsomkostninger i forbindelse med obligationer betydeligt i 2022, hvilket primært skyldtes forventninger om pengepolitiske foranstaltninger. Desuden begyndte stigende renter på nye indskud og udløbende midler under den tredje serie af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO III) at udmønte sig i højere gennemsnitlige finansieringsomkostninger for bankerne. Den tiltagende konjunkturmæssige modvind blev forstærket af langsigtede udfordringer fra lav omkostningseffektivitet, begrænset diversificering af indtjeningen og overkapacitet i dele af euroområdets banksektor.

Andre finansielle institutioner end bankerne havde fortsat overordnet set høj eksponering over for kreditrisici i 2022. Det betød, at de var udsat for risiko for væsentlige kredittab i tilfælde af en betydelig forringelse af virksomhedernes økonomiske forhold, især i de energiintensive industrier. Ud over likviditetsbehov som følge af investorernes indfrielser, udløb af forsikringspolicer og margin calls, var det bredt funderede fald i de finansielle aktivpriser den væsentligste årsag til en betydelig nedgang den samlede aktivværdi i den finansielle sektor uden for banksektoren. Mens investeringsforeningernes kontantbeholdninger steg fra begyndelsen af 2022, var deres beholdninger af likvide aktiver fortsat relativt lave, og derfor var det sandsynligt, at de ville forstærke en markedskorrektion procyklisk ved at sælge aktiver, hvis et negativt scenarie medførte store indfrielser. Ikke-bankers varighedsrisiko var også forsat forhøjet, og det betød, at sektoren var udsat for yderligere værdiansættelsestab på obligationsporteføljen. Især livsforsikrings- og pensionssektoren vil dog drage fordel af overgangen til højere renter på grund af deres negative strukturelle varighedsgab. Når det er sagt, reagerede ikke-bankerne på stigende renter og forværrede økonomiske udsigter ved at begynde at reducere deres beholdninger af virksomheds- og statsobligationer med lavere kreditvurdering, og de nedbragte derved risikoen i deres porteføljer.

Ud over risici for de enkelte sektorer udgjorde klimaforandringer også fortsat en risiko for den finansielle stabilitet i euroområdet i 2022. Euroområdets banker, investeringsforeninger og forsikringsselskaber skal håndtere konsekvenserne af omstillingen til en grønnere økonomi, herunder koncentrationsrisici i forbindelse med klimarelaterede eksponeringer. Desuden udgjorde stigende cyberrisici en trussel mod euroområdets finansielle system, hvilket understregede behovet for, at finansielle institutioner løbende investerer i cyberinfrastrukturer og -sikkerhed og for, at myndighederne øger overvågningen heraf.

3.2 Makroprudentielle politiktiltag skal fremme den finansielle sektors robusthed over for akkumulerede sårbarheder

ECB har til opgave at vurdere de planlagte makroprudentielle kapitaltiltag for bankerne fra de nationale myndigheder i de lande, der deltager i Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM), det europæiske banktilsyn. I al væsentlighed har ECB beføjelse til at anvende strengere kapitalmål, hvis det er nødvendigt.^[14] Denne rolle var særlig vigtig i 2022 på grund af de makrofinansielle sårbarheder, der var blevet opbygget i de senere år, bl.a. under pandemien.

Fremme af det finansielle systems robusthed og fastlæggelse af prioriteter for lovreformer

Selvom de makroøkonomiske udsigter og forholdene for den finansielle stabilitet blev forværret i euroområdet i 2022, var bankerne under det europæiske banktilsyn fortsat godt rustet til at modstå de økonomiske udfordringer, der viste sig. Lovgivningsmæssige fremskridt og aktiv anvendelse af makroprudentielle politikker havde resulteret i stærkere balancer og kapitalpositioner hos bankerne. Samtidig udgjorde akkumulerede sårbarheder risici på mellemlangt sigt. Det gjaldt især sårbarheder i forbindelse med udviklingen inden for beboelsesejendomme, men også, i et bredere perspektiv, i forbindelse med stærk kreditvækst og stigende gældsætning i den ikke-finansielle private sektor. Ruslands invasion af Ukraine betød, at den makrofinansielle situation blev mere udfordrende, hvilket forstærkede disse sårbarheder og øgede sandsynligheden for, at risici ville indtræffe på kort sigt.

Med henblik på at imødegå risiciene på mellemlangt sigt besluttede et betydeligt antal af de lande, der deltager i det europæiske banktilsyn, at stramme de kapitalbaserede makroprudentielle tiltag. Ved udgangen af 2022 havde 11 lande annonceret, at de havde forhøjet den kontracykliske kapitalbuffer, og tre lande havde indført en (sektorspecifik) systemisk buffer eller havde annonceret en forhøjelse.^[15] ECB udvekslede synspunkter med de nationale myndigheder og vurderede tiltagene. ECB gjorde ikke indsigelse mod beslutningerne, som blev anset for at være i overensstemmelse med ECB's egen vurdering af behovet for at fastholde banksektorens robusthed. Ved udgangen af 2022 havde 15 lande også anvendt lånerbaserede makroprudentielle tiltag.

I november 2022 udsendte Styrelsesrådet en udtalelse, der understregede de makroprudentielle kapitalbufferes rolle med hensyn til at fastholde og styrke banksektorens robusthed i et udfordrende makrofinansielt miljø.^[16] Forudsat at procykliske effekter undgås, beskytter opstramning af kapitalbuffere, selv sent i den økonomiske eller finansielle cyklus, mod akkumulerede sårbarheder og bidrager til, at kapital kan stilles til rådighed, når det er behov for det, eftersom bufferne kan frigives i tilfælde af en negativ udvikling. Det øger til gengæld bankernes kapacitet til at absorbere tab, mens de fortsætter med at levere vigtige finansielle tjenesteydelser til økonomien. Udtalelsen bemærkede det eksisterende kapitalråderum over de lovgivningsmæssige krav og understregede behovet for at undgå procykliske effekter ved overdreven stramning af kreditforholdene, især ved at skræddersy de makroprudentielle tiltag til de specifikke forhold i hvert enkelt land. Udtalelsen henviste også til vigtigheden, set ud fra et systemisk risikoperspektiv, af at imødegå risici for den finansielle stabilitet i den finansielle sektor uden for banksektoren. I december 2022 meddelte Styrelsesrådet, at det havde revideret mindstekravsmetoden til fastsættelse af kapitalbuffere for andre systemisk vigtige institutter (O-SII'er). Den reviderede metode vil gøre systemisk vigtige banker mere robuste, og den vil gælde fra januar 2024.

ECB fortsatte med at formidle sine analyser og synspunkter om emner vedrørende makroprudentiel politik i 2022. ECB udtrykte det synspunkt, at det finansielle systems robusthed på mellemlangt sigt ville blive forstærket ved skabelse af mere makroprudentielt råderum gennem en forhøjelse af de buffere, der kunne frigives, og ved at forbedre de eksisterende kontracykliske kapitalbufferes effektivitet.^[17] Desuden blev det forklaret i kapitlerne om makroprudentiel politik i ECB's Financial Stability Review (engelsk) fra maj og november 2022, hvorfor det var vigtigt rettidigt at styrke banksystemets robusthed, mens tidspunktet og tempoet for de makroprudentielle tiltag blev tilpasset i forhold til den øgede usikkerhed og landespecifikke forhold.^[18] Sidst, men ikke mindst, dedikerede ECB Macroprudential Bulletin fra oktober 2022 til at analysere samspillet mellem ejendomsmarkederne, finansiel stabilitet og makroprudentiel politik. Akkumuleringen af sårbarheder på ejendomsmarkederne i de senere år fik dermed fornyet opmærksomhed.

Samarbejde med ESRB

I 2022 ydede ECB fortsat analytisk, statistisk, logistisk og administrativ støtte til sekretariatet for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB).^[19] Det skal især nævnes, at ECB var medformand for en ESRB-udarbejdelsesgruppe, der var nedsat som svar på Europa-Kommissionens anmodning om rådgivning om gennemgangen af EU's makroprudentielle ramme.^[20] ECB støttede også ESRB's arbejde med: i) en makroprudentiel strategi for risiciene for den finansielle stabilitet som følge af cyberhændelser,^[21] ii) politikreformer rettet mod at øge pengemarkedsforeningers robusthed,^[22] iii) overvågning af sårbarheder i forbindelse med den finansielle formidlingssektor ekskl. banksektoren,^[23] iv) måling og modellering af klimarisici for EU's finansielle stabilitet^[24] og v) analyse af sårbarheder i erhvervsejendomssektoren i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).^[25]

I 2022 udstedte ESRB flere advarsler og henstillinger. I januar og februar offentliggjorde ESRB henstillinger om at øge pengemarkedsforeningernes robusthed og om at etablere en ramme for koordinering i tilfælde af systemiske cyberhændelser^[26] samt fem advarsler og to henstillinger om sårbarheder i boligejendomssektoren.^[27] På baggrund af stigende risici for finansiel stabilitet offentliggjorde ESRB sin første generelle advarsel i september 2022.^[28] Desuden udstedte ESRB en henstilling om sårbarheder i erhvervsejendomssektoren i december 2022.^[29]

Læs mere om ESRB på dets websted og i dets årsrapporter.

3.3 Mikroprudentielle aktiviteter med henblik på at sikre de enkelte bankers sundhed

Efter Ruslands invasion af Ukraine gennemførte ECB en sårbarhedsanalyse, der bekræftede, at euroområdets banksektor samlet set var robust over for de makroøkonomiske og finansielle konsekvenser af krigen. Som følge af de sanktioner, der var indført, var der dog nogle banker, der forlod markedet. I februar vurderede ECB, at Sberbank Europe AG og bankens to datterselskaber i bankunionen, Sberbank d.d. i Kroatien og Sberbank banka d.d. i Slovenien, var nødlidende eller forventeligt nødlidende på grund af en forværring af deres likviditetssituation. Desuden traf ECB beslutninger vedrørende RCB Bank, der udfasede bankens aktiviteter.

I 2022 tilpassede ECB fokus for sine målrettede gennemgange og inspektioner på stedet til de risici, der påvirkes mest direkte af krigen: energirelaterede eksponeringer, renterisiko uden for handelsbeholdningen, ejendomseksponeringer og modpartskreditrisiko. Disse "lommer af risiko" – samt udtalt usikkerhed om de makroøkonomiske udsigter og vedvarende bekymring over bankernes ledelse og interne risikostyring – betød, at bankernes score generelt ikke blev forbedret i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) i 2022 trods bedre aktivkvalitet og lønsomhedsparametre. Med henblik på at tage højde for de mulige konsekvenser af krigen og normaliseringen af pengepolitikken blev geopolitiske risici og finansieringsrisici medtaget i tilsynsprioriteterne for 2023-25.

ECB gjorde også afgørende fremskridt med hensyn til sin klimadagsorden. Den første tilsynsmæssige klimastresstest vurderede, hvor rustede bankerne var til at forudse og håndtere finansielle og økonomiske stød som følge af klimarisici. Resultaterne, der blev offentliggjort i juli, viste, at bankerne endnu ikke i tilstrækkelig grad havde indarbejdet klimarisici i deres rammer for stresstest og interne modeller, trods visse fremskridt siden 2020. Desuden offentliggjorde ECB i november resultaterne af tematisk gennemgang af klima- og miljørisici for 2022, hvor konklusionen var, at de fleste banker stadig manglede at forbedre deres risikopraksis for at leve op til de tilsynsmæssige forventninger, der er fastsat i ECB's vejledning om klima- og miljørisici. To rapporter, som sammenfatter god praksis, der var konstateret i gennemgangen og i stresstesten, blev offentliggjort i november og december.

Som led i sine løbende bestræbelser på at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden iværksatte ECB den 28. september 2022 en offentlig høring om sit udkast til en vejledning om procedurer vedrørende kvalificerede andele (engelsk). ECB præciserede sine politikker for udøvelse af valgmuligheder og skøn i forbindelse med tilsyn af banker. Det skete efter en offentlig høring, der sluttede den 30. august 2021. I juni 2022 udsendte ECB en erklæring om den metode, der vil blive anvendt ved udøvelsen af tilsynsmæssige skøn vedrørende grænseoverskridende eksponeringer i bankunionen inden for vurderingsrammen for globale systemisk vigtige banker (G-SIB'er).

Tre banker blev pålagt sanktioner af ECB i 2022.^[30]

Endelig offentliggjorde ECB to tilsynsmæssige aftalememoranda (med henholdsvis Den Fælles Afviklingsinstans og Commissione Nazionale per le Società e la Borsa), der blev gennemgået i 2022. ECB Banktilsyn gennemførte også sin såkaldte "desk-mapping"-gennemgang af de internationale banker, der efter brexit havde besluttet at flytte deres aktiviteter fra London til datterselskaber i de lande, der deltager i det europæiske banktilsyn. Gennemgangen skal sikre, at alle enheder under SSM-tilsyn har tilsynsmæssigt forsvarlige risikostyringsordninger og en lokal tilstedeværelse, der gør det muligt at føre et effektivt tilsyn, som står i et rimeligt forhold til de risici, de skaber.

Yderligere oplysninger om ECB Banktilsyn findes på dets websted og i årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed 2022.

3.4 ECB's bidrag til EU's politiske initiativer vedrørende den finansielle sektor

Der blev gjort betydelige fremskridt med hensyn til at forbedre lovgivningsrammen for den finansielle sektor i 2022. Der er dog brug for en yderligere indsats for at gennemføre de endelige Basel III-reformer, færdiggøre bankunionen, forbedre den makroprudentielle ramme og håndtere klimarisici samt regulere kryptoaktiver, kapitalmarkeder og andre finansielle institutioner end bankerne.

Forbedring af lovgivningsrammen for bankerne

EU-Kommissionen offentliggjorde sine forslag til gennemførelse af Basel III-reformerne i EU den 27. oktober 2021. Siden da har ECB aktivt støttet lovgivningsprocessen. I 2022 offentliggjorde ECB udtalelser om de foreslåede ændringer af kapitalkravsforordningen (CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD).^[31] ECB fremsatte også ved flere lejligheder sine synspunkter om bankpakken.^[32]

Drøftelserne om færdiggørelse af bankunionen fortsatte i 2022 med aktiv deltagelse af ECB. Som aftalt af Eurogruppen i juni, vil arbejdet nu fokusere på at styrke rammen for krisestyring for banker, og i juli offentliggjorde ECB et bidrag til Europa-Kommissionens målrettede høring om evaluering af statsstøttereglerne for kriseramte banker.

Gennemgangen af den makroprudentielle ramme i EU, der har til formål at sikre, at de relevante myndigheder kan imødegå systemiske risici rettidigt, konsekvent og på en omfattende måde på tværs af jurisdiktioner, var en anden vigtig arbejdslinje for ECB i 2022. I sit svar på Europa-Kommissionens anmodning om rådgivning anførte ECB en række prioriterede områder, hvor der var behov for lovgivningsmæssig handling for at øge effektiviteten og produktiviteten af EU's makroprudentielle værktøjskasse.

Som led i sin overordnede klimadagsorden overvågede ECB løbende klimarelaterede finansielle risici og bidrog til europæiske og internationale politiske drøftelser. ECB offentliggjorde sammen med ESRB en rapport (engelsk), der viste, hvordan klimastød kan påvirke det finansielle system. Rapporten vurderede det makroprudentielle råderum. Det skete som led i en bredere pengepolitisk reaktion som supplement til mikroprudentielle tiltag til at imødegå klimaforandringernes finansielle indvirkning. Hvad angår mikroprudentiel politik, gennemførte ECB en vurdering af bankernes offentliggørelse af oplysninger og en tematisk gennemgang af klima- og miljørisici samt en klimastresstest (se afsnit 3.3). Endvidere deltog ECB i arbejdet i Baselkomiteen for Banktilsyns (BCBS) Task Force on Climate-related Financial Risks, der offentliggjorde ofte stillede spørgsmål (engelsk), som præciserede, hvordan klimarelaterede finansielle risici kan imødegås gennem eksisterende reguleringsmæssige standarder samt principper for effektiv styring og tilsyn med klimarelaterede finansielle risici. På EU-plan bidrog ECB til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds analyse af den rolle, som miljørisici spiller i den makroprudentielle ramme.

Styrkelse af reguleringen af kapitalmarkeder og andre finansielle institutioner end bankerne og udvikling af en lovgivningsramme for kryptoaktiver

I 2022 fortsatte ECB med at understrege vigtigheden af at fremme kapitalmarkedsunionen.^[33] ECB offentliggjorde flere udtalelser om lovgivningsforslag, herunder om i) forbedring af markedsgennemsigtigheden, ii) oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde (European Single Access Point (ESAP)), iii) værdipapircentraler og iv) direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde. ECB gentog også behovet for at gennemføre Europa-Kommissionens 2020-handlingsplan for kapitalmarkedsunionen fuldt ud og uden forsinkelser og bifaldt de lovgivningsmæssige forslag, der blev offentliggjort i december 2022. Forslagene behandler strukturelle hindringer for kapitalmarkedsintegration i EU, fx nationale forskelle med hensyn til insolvensregler. Forslagene vil også gøre det mindre besværligt for virksomheder at notere værdipapirer og rejse kapital på offentlige børser og vil styrke EU's centrale clearingsystem. ECB opfordrede til yderligere fremskridt med hensyn til investorbeskyttelse og skattemæssig harmonisering, styrkelse af det grænseoverskridende kapitalmarkedstilsyn og harmonisering af rammerne for venturekapital på tværs af euroområdet for at understøtte aktiemarkedet og markedet for risikovillig kapital og gøre det nemmere at finansiere innovation.

ECB fortsatte med at understrege vigtigheden af at imødegå strukturelle sårbarheder i den finansielle sektor uden for banksektoren og forbedre den relevante politikramme ud fra et makroprudentielt perspektiv. Politikforslag til at imødegå likviditetsubalancer i pengemarkedsforeningssektoren blev gennemgået i ECB's Macroprudential Bulletin (engelsk), og ECB bidrog også til det økonomiske rationale, som understøtter ESRB's henstilling om reform af pengemarkedsforeninger, der blev offentliggjort i januar 2022.^[34]. ECB fortsatte med at understrege, at gennemførelsen af disse reformer ikke må forsinkes. Hvad angår åbne investeringsforeninger, bidrog ECB til Financial Stability Boards (FSB) vurdering af effektiviteten af FSB's anbefalinger fra 2017 om de strukturelle ubalancer i likviditeten i disse foreninger.^[35] FSB vil nu revidere anbefalingerne med henblik på bedre at imødegå ubalancerne.^[36]

ECB bidrog også aktivt til drøftelserne om en lovgivningsramme for kryptoaktiver i internationale fora som fx FSB, BCBS og Udvalget om Betalings- og Markedsinfrastrukturer (CPMI).^[37] Der blev gjort vigtige fremskridt med hensyn til at sikre, at alle aktiviteter vedrørende kryptoaktiver, der udgør en risiko for den finansielle stabilitet, vil blive underlagt omfattende, globalt koordineret regulering, tilsyn og overvågning, og at der er en globalt vedtaget tilsynsmæssig behandling af bankernes eksponeringer over for kryptoaktiver.

Boks 2
Stærke regler, stærke banker – bankpakken

I 2022 offentliggjorde ECB sine udtalelser om Europa-Kommissionens forslag til ændring af kapitalkravsdirektivet (CRD VI) og kapitalkravsforordningen (CRR III), som er to hovedelementer i EU's seneste "bankpakke".^[38] Disse forslag har til formål at gennemføre de resterende Basel III-regler i EU samt styrke EU's makroprudentielle ramme yderligere, fx ved at øge harmoniseringen og lukke lovgivningsmæssige huller samt ved at sætte større fokus på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici. ECB støtter i høj grad disse formål. Stærkere regler giver stærkere banker og styrker dermed EU-banksystemets robusthed.

Gennemførelse af de resterende Basel III-regler

Gennemførelsen af de resterende elementer i Basel III-standarderne er det sidste led i revideringen af den globale finansielle regulering for at imødegå den globale finanskrise. Reglerne er blevet udviklet og vedtaget internationalt, af centralbanker og banktilsynsmyndigheder, på grundlag af erfaringerne fra krisen. De omfatter også forslag og tilpasninger på foranledning af europæiske repræsentanter i Baselkomitéen.

ECB har konsekvent argumenteret for en fuldstændig, rettidig og omhyggelig gennemførelse af Basel III-standarderne i EU. Det vil være afgørende for at holde EU's banksystem sikkert og sundt. Det forslag til retsakt, som Europa-Kommission fremsatte i oktober 2021, omfatter en række afvigelser fra de aftalte Basel III-regler, som ECB gav udtryk for bekymring over i sine udtalelser. ECB fremhævede navnlig, at forslaget vedrørende kapitalkravsforordningen omfatter overgangsbestemmelser vedrørende ejendomseksponeringer og ikke-ratede virksomheder, der afviger fra Basel III-standarderne. Disse afvigelser er ikke berettigede, hverken ud fra et makroprudentielt perspektiv eller ud fra hensynet til finansiel stabilitet, og kan betyde, at lommer af risici ikke bliver håndteret. Det er ECB's opfattelse, at alle afvigelser skal opgives, eller at de, hvis de bibeholdes, skal begrænses og tydeligt gøres midlertidige. Under den igangværende lovgivningsproces har medlovgiverne imidlertid fremsat forslag om og opfordringer til endnu større afvigelser fra Basel III-standarderne end foreslået af Europa-Kommissionen. Sådanne ekstra afvigelser ville medføre en yderligere svækkelse af det sikkerhedsnet, som Basel III udgør, og øge forskellen mellem EU-reglerne og disse vigtige internationale minimumsstandarder. De ville også gøre reguleringssystemet mere komplekst, øge bankernes efterlevelsesomkostninger og besværliggøre tilsynsmyndighedernes arbejde. Alt i alt vil en sænkning af de lovgivningsmæssige standarder til et niveau under det internationale minimumsniveau bringe den europæiske banksektors sikkerhed og konkurrenceevne i fare og øge dens finansieringsomkostninger.

Desuden vil et uforholdsmæssigt stort antal signifikante justeringer i forhold til Basel III-standarderne kunne rejse tvivl om EU's efterlevelse af Basel III-rammen. Manglende efterlevelse af Basel III kan svække EU's omdømme og potentielt sætte Unionens position på spil i forbindelse med fremtidige internationale forhandlinger. Endelig kan manglende sikring af global ensartethed i gennemførelsen af standarderne udløse et kapløb mod bunden mellem jurisdiktioner, når det gælder finansiel regulering. Det ville være uheldigt, da pandemien har vist, at stærke banker er en kilde til robusthed.^[39] Banksektorens øgede robusthed skyldes hovedsagelig de Basel-standarder, der allerede er blevet gennemført, og bør opretholdes ved omhyggeligt at gennemføre de resterende regler.

Styrkelse af banklovgivningen: øget harmonisering og lukning af huller

En række tilsynsregler og -beføjelser er endnu ikke harmoniseret i EU. Bankpakken lægger op til yderligere harmonisering, så regler og beføjelser kan anvendes konsekvent på banker, uanset i hvilket land de har hovedsæde. Ud over andre ændringer indeholder bankpakken forslag om følgende foranstaltninger:

• Tilsynspraksis med hensyn til tredjelandsfilialer, dvs. EU-filialer af banker med hovedsæde i lande uden for EU, vil blive harmoniseret. EU's medlemsstater har i øjeblikket forskellig tilsynspraksis, hvilket skaber ulige vilkår og forhindrer, at ECB kan få et klart overblik over tredjelandskoncerners aktiviteter. De foreslåede ændringer vil sikre lige vilkår for tredjelandskoncerner i EU og EU-kreditinstitutter og gøre tilsynet mere effektivt.
• Fit & proper^[40]-tilsynsprocessen vil blive harmoniseret. Selv om ECB allerede har en gatekeeper-funktion på dette område, er dens arbejde blevet besværliggjort af kludetæppet af forskellige nationale regler. ECB bifalder derfor i høj grad harmonisering på dette område og er enig med Europa-Kommissionen i, at proportionaliteten skal sikres, fx ved at have fokus på direktører i de største europæiske banker.
• Forskelle i andre tilsynsbeføjelser, fx sanktionsbeføjelser, mellem EU-landene vil blive elimineret. For eksempel giver bankpakken ECB beføjelse til at pålægge banker i alle lande, der deltager i EU's banktilsyn, tvangsbøder.

Harmoniseringen af tilsynsregler og -beføjelser vil gøre ECB's banktilsyn mere effektivt og skabe en mere integreret og robust banksektor.

Fokus på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici

Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) risici har stor betydning for stabiliteten af både de enkelte banker og det finansielle system som helhed, navnlig for så vidt angår klimaforandringerne. ECB bifalder derfor, at kravet til banker om at styre alle væsentlige risici, herunder ESG-risici, medtages i den foreslåede bankpakke.

Bankpakken indeholder en ny retlig forpligtelse for banker til at udarbejde specifikke planer for overvågning og håndtering af ESG-risici, der opstår på kort, mellemlangt og langt sigt. Det sikrer, at bankerne foretager en grundig vurdering af de strukturelle ændringer, der sandsynligvis vil finde sted i de brancher, de eksponeres for, i overensstemmelse med de omstillingsveje, der er fastlagt i EU's retlige rammer.^[41]

Figur A

Tidslinje for bankpakkens lovgivningsproces

4 Velfungerende betalingsinfrastruktur og betalinger

Eurosystemet spiller en central rolle i udviklingen, driften og overvågningen af den betalingsinfrastruktur og de ordninger, der bidrager til sikre og effektive overførsler af betalinger, værdipapirer og sikkerhedsstillelse i euroområdet. Det fungerer også som katalysator for integration og innovation på betalings- og værdipapirmarkedet. I 2022 gennemgik og fornyede Eurosystemet de eksisterende markedsinfrastrukturer, politikker og strategier og undersøgte mulighederne inden for nye teknologier og en digital euro.

4.1 Target Services og innovation og integration af markedsinfrastruktur og betalinger

Eurosystemets Target Services består af tre afviklingstjenester: Target2, der er et realtidsbruttoafviklingssystem (RTGS) for betalinger i euro, som benyttes i forbindelse med Eurosystemets pengepolitiske operationer, overførsler mellem bankerne og kommercielle betalinger; Target2-Securities (T2S), der er en fælles europæisk multivalutaplatform for værdipapirafvikling; og Target Instant Payment Settlement (TIPS), som benyttes i forbindelse med afvikling af straksbetalinger i centralbankpenge.

Omkring 1.000 banker anvender Target2 til at initiere transaktioner i euro, enten på egne vegne eller på deres kunders vegne. Hvis filialer og datterselskaber medregnes, kan over 41.000 banker på verdensplan nås via Target2. I 2022 gennemførte Target2 i gennemsnit 399.653 betalinger om dagen med en gennemsnitlig daglig værdi på 2,219 billioner euro. Dette var en stigning på 7 pct. i det daglige antal betalinger i forhold til 2021. Target2 gennemførte for første gang mere end 100 mio. betalinger pr. kalenderår.

I 2022 opnåede Target2 en teknisk tilgængelighed på 100 pct. Desuden gennemførte Eurosystemet i vidt omfang handlingsplanen for at tage hånd om de hændelser i Target Services, der fandt sted i 2020.^[42]

For at bekræfte det høje cybersikkerhedsniveau i Target2 blev der i 2022 gennemført en TIBER-EU-test^[43]. TIBER-EU-tests efterligner de taktikker, teknikker og procedurer, som bruges i forbindelse med rigtige cyberangreb, på baggrund af specifikke trusselsefterretninger. Disse tests er med til at give en dybere forståelse af Target2's evne til at modstå cyberangreb.

Efter den formelle godkendelse af Kroatiens optagelse i euroområdet den 1. januar 2023 blev der i løbet af 2022 gennemført forberedende tests og de nødvendige koordinerende aktiviteter med Hrvatska narodna banka og den kroatiske finansverden om migreringen fra det nationale RTGS-system til Target2.

I overensstemmelse med den teknologiske udvikling, nye lovkrav og ændrede brugerkrav har Eurosystemet arbejdet på at gennemføre T2, et nyt RTGS-system og en central likviditetsstyringsfunktion, der optimerer likviditetsstyringen i alle Target Services. Lanceringen af T2, som efter planen skulle finde sted i november 2022, blev udskudt til marts 2023.

T2S-platformen forbinder 19 værdipapircentraler (CSD'er) fra 20 europæiske markeder, og værdipapirafvikling kan finde sted i euro og danske kroner. I 2022 gennemførte T2S i gennemsnit 707.879 betalinger om dagen med en gennemsnitlig daglig værdi på 716,67 billioner euro. Desuden underskrev den kroatiske CSD (SKDD), den bulgarske CSD (CDAD) og den bulgarske nationalbanks afviklingssystem for statslige værdipapirer T2S-rammeaftalen i 2022 og er i gang med at overveje passende migreringsdatoer. Testaktiviteterne vedrørende forbindelse af nye CSD'er til T2S fortsætter i 2023.

I 2022 blev der gennemført to større forbedringer af T2S. For det første overgik sanktionsmekanismen, der støtter CSD'erne med hensyn til overholdelse af deres forpligtelser under ordningen om afviklingsdisciplin i forordningen om værdipapircentraler (CSDR), fra afprøvningsfasen til produktionsfasen. For det andet muliggjorde udrulningen af version 6.0 af T2S-platformen vedtagelsen af komponenter, som vil være fælles for alle Target Services (såkaldte fælleskomponenter) i T2S.

For at støtte udrulningen af straksbetalinger i euroområdet afsluttede Eurosystemet gennemførelsen af foranstaltninger til sikring af paneuropæisk tilgængelighed via TIPS I takt med at flere banker og nationale amfund tilsluttede sig TIPS, var antallet af transaktioner 17,1 gange højere end i 2021 og nåede toppunktet på 18,7 mio. transaktioner i december 2022 (sammenlignet med 1,6 mio. i december 2021). I betragtning af Europa-Kommissionens lovgivningsmæssige forslag om at forpligte betalingstjenesteudbydere i EU, som allerede tilbyder kreditoverførsler i euro, til også at tilbyde en straksversion inden for et nærmere bestemt tidsrum, forventes det, at udrulningen af straksbetalinger i euro vil blive fremskyndet yderligere.

TIPS har med sin multicurrency-struktur tiltrukket sig opmærksomhed fra centralbanker uden for euroområdet. I maj 2022 gennemførte Sveriges Riksbank den første fase af migreringen til TIPS og banede dermed vejen for straksafvikling af betalinger i svenske kroner i TIPS. Danmarks Nationalbank vil tilbyde afvikling i danske kroner på Target Services, herunder TIPS, i 2. kvartal 2025. Norges Bank har også udtrykt interesse for at tilslutte sig TIPS med sin respektive nationale valuta. Muligheden for en crosscurrency-funktion, som vil gøre det muligt at gennemføre straksbetalinger mellem valutaer, der afvikles på platformen, undersøges i øjeblikket.

Ud over de tre afviklingstjenester er Eurosystemet i gang med at udvikle en ny tjeneste i Target Services, nemlig Eurosystemets nye system til forvaltning af sikkerhedsstillelse (ECMS), der vil være et fælles system til forvaltning af de aktiver, der anvendes som sikkerhedsstillelse i Eurosystemets kreditoperationer i alle jurisdiktioner i euroområdet. Lanceringen af ECMS blev flyttet fra november 2023 til april 2024 for at begrænse virkningerne af den udskudte lancering af T2.

Med hensyn til betalingsområdet fortsætter Eurosystemet bestræbelserne på at opfylde de mål, der er beskrevet i dets strategi for detailbetalinger. Dette omfatter støtte til en paneuropæisk løsning for detailbetalinger på interaktionssstheredet (dvs. på det fysiske salgssted og i mobil- og e-handel, styret af enheder i den europæiske private sektor), fuld udrulning af straksbetalinger og forbedringer af grænseoverskridende betalinger. Det omfatter desuden bestræbelser på at sikre, at alle europæere har adgang til sikre, effektive og bekvemme betalinger i lyset af den stigende digitalisering af økonomien. Disse bestræbelser omfattede offentliggørelse af rapporten om status på tilgængeligheden af detailbetalinger i EU (engelsk). Rapportens vigtigste resultater viser, at selvom den stigende digitalisering især er en udfordring for sårbare personer og grupper, giver den også mulighed for at forbedre tilgængeligheden gennem særlige innovative løsninger.

Sideløbende med indsatsen for at fremme Eurosystemets strategi for detailbetalinger støtter ECB arbejdet med udvikling af innovative betalingstjenester, herunder gennem Euro Retail Payments Board (ERPB). ERPB har især fremmet fremskridt inden for åben bankvirksomhed, som giver tredjepartsudbydere adgang til betalingskontorelaterede data med bankkundernes samtykke og til at starte betalinger via åbne programmeringsgrænseflader for applikationer. Dette giver tredjepartsudbydere mulighed for at tilbyde bekvemme og attraktive betalingsløsninger. På opfordring af ERPB begyndte Det Europæiske Betalingsråd (EPC) arbejdet med en fremtidig ordning for adgang til SEPA-betalingskonti (SPAA), som beskriver de regler, former for praksis og standarder, der muliggør udveksling af betalingskontorelaterede data og fremmer initiering af betalingstransaktioner med tillægstjenester, som banker leverer til tredjepartsudbydere. EPC offentliggjorde første udgave af et regelsæt for SPAA-ordningen (engelsk) i november 2022.

Den digitale innovation ændrer ikke kun detailbetalingstjenesterne, men også finansielle transaktioner i erhvervslivet. Interessenter på de finansielle markeder har i et par år eksperimenteret med nye teknologier, fx distributed ledger-teknologi (DLT). For at kunne vurdere disse teknologier bedre lancerede EU den 23. marts 2023 en pilotordning for markedsinfrastrukturer baseret på distributed ledger-teknologi, som vil vare i tre år og kan forlænges en gang. Denne ordning giver leverandører af investeringsydelser, virksomheder på markedet og værdipapircentraler mulighed for at drive en multilateral handelsfacilitet, et afviklingssystem eller et handels- og afviklingssystem baseret på DLT-teknologi. I det hypotetiske scenario, at DLT eller andre nye teknologier for transaktioner i erhvervslivet blev alment udbredt på de finansielle markeder, ville behovene hos brugerne af Eurosystemets afviklingstjenester i erhvervslivet, navnlig Target2 og T2S, muligvis også ændre sig. For at mindske risiciene for det finansielle system ved at sikre, at centralbankpenge bevarer deres rolle som det sikreste afviklingsaktiv i forbindelse med finansielle transaktioner i erhvervslivet, er Eurosystemet i gang med at undersøge, hvordan man kan anvende ny teknologi til at levere centralbankpenge til afvikling af finansielle transaktioner i erhvervslivet. Eurosystemets omhyggelige analyse af de mulige konsekvenser for ledelsen, effektiviteten af afviklingen og likviditetsstyringen er kritisk, men indebærer ingen indikation af den politiske retning.

I overensstemmelse med målet om at fremme integration af de finansielle markeder i Europa fortsatte Eurosystemets Rådgivende Gruppe om Markedsinfrastrukturer for Værdipapirer og Sikkerhedsstillelse (AMI-SeCo) med at rapportere om de nationale markeders fremskridt med overholdelse af standarderne i det fælles regelsæt for forvaltning af sikkerhedsstillelse for Europa (SCoRE). I SCoREBoard-rapporten for 2. halvår 2022 bemærkede AMI-SeCo, at det på trods af nogle forsinkelser i interessenternes fremskridt stadig var muligt at sikre fuld overholdelse af standarderne inden tidsfristen. Som følge af udskydelsen af udrulningen af Eurosystemets ECMS til april 2024 indvilgede AMI-SeCo i at fremrykke tidsfristen for overholdelse af SCoRE-standarderne for at sikre overensstemmelse mellem tidsplanerne.

AMI-SeCo fortsatte endvidere med at overvåge og drøfte fremskridtene og udviklingen i harmoniseringen af T2S og overholdelse i forbindelse med virksomhedsbegivenheder, herunder branchestandarder for identifikation af aktionærer. Desuden indgav AMI-SeCo svar på Europa-Kommissionens og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds offentlige høringer om procedurer for tilbageholdt udbytteskat (engelsk) og om gennemførelse af det andet direktiv om aktionærrettigheder.

4.2 Undersøgelsesfasen for en digital euro

Undersøgelsesfasen af projektet for en digital euro, som blev iværksat i oktober 2021, skrider frem som planlagt og forventes at være afsluttet i 2. halvår 2023. På det tidspunkt vil Styrelsesrådet have modtaget resultaterne af undersøgelsesfasen og rådgivning om, hvorvidt det er muligt at gå videre til forberedelsesfasen, samt en projektplan for denne efterfølgende fase. En eventuel beslutning om at gå videre til forberedelsesfasen vil ikke i sig selv foregribe en beslutning om udstedelse.

Eurosystemet rapporterede regelmæssigt om fremskridtene i undersøgelsesfasen af projektet for en digital euro og offentliggjorde to statusrapporter i september og december. I 2022 godkendte Eurosystemet de primære anvendelsesformål og mange vigtige beslutninger om udformningen af en digital euro under hensyntagen til aspekter af beskyttelsen af privatlivets fred og lovkrav samt behovet for at tilbyde onlinemuligheder sammen med offlinemuligheder for betalinger med en digital euro. Disse beslutninger afspejler også formidlernes vigtige rolle som distributører af en digital euro og en ordning som den foretrukne distributionsmodel. Det blev besluttet at påbegynde arbejdet med et regelsæt for den digitale euro, og der blev i den forbindelse ansat en ansvarlig for regelsættet og udsendt en indkaldelse af interessetilkendegivelser fra markedsrepræsentanter om deltagelse i udarbejdelsen. Arbejdet med selve regelsættet gik i gang efter planen i 1. kvartal 2023.

Som en del af dette projekt skred prototypearbejdet i Eurosystemets nationale centralbanker og private virksomheder frem efter planen. Resultaterne vil blive fremlagt i 1. halvår 2023 og anvendt efter behov i en fremtidig projektfase.

For at sikre udvikling af en digital euro, som er attraktiv for alle interessenter, er projektet afhængigt af et hyppigt samspil med markedsdeltagere og fremtidige brugere i forskellige fora og formater. Dette omfattede i 2022 særlige tekniske møder i ERPB, bilaterale feedbackmøder med større grupper af interessenter, møder i den Rådgivende Gruppe om den digitale euro, fokusgruppeøvelser og seminarer med civilsamfundsorganisationer. Sideløbende hermed arbejdede ECB tæt sammen med de europæiske institutioner, som vil træffe beslutning om den nødvendige retlige ramme for en eventuel fremtidig udstedelse af en digital euro.

4.3 Overvågning og rollen som centralbank for udstedelse

For at sikre effektive og sikre finansielle markedsstrukturer (FMI'er) og betalinger i euroområdet fastsætter Eurosystemet målsætninger for overvågningen i forordninger, standarder, retningslinjer og anbefalinger, overvåger gennemførelsen og fremmer ændringer, hvor det er nødvendigt. Som centralbank for udstedelse af euro deltager Eurosystemet i fælles overvågnings-, tilsyns- og krisestyringsordninger for FMI'er med vigtige aktiviteter i euro.

Hvad angår systemisk vigtige betalingssystemer (SIPS) overvåger Eurosystemets overvågningsfunktion direkte Target2, EURO1, STEP2-T og Mastercard Clearing Management System. I 2022 var der særligt fokus på Eurosystemets T2-T2S-konsolideringsprojekt (se afsnit 4.1). Eurosystemet gennemførte en forhåndsvurdering af den konsoliderede platform med fokus på større ændringer i Target2 og overvågede projektet for at identificere eventuelle risici for en vellykket udrulning af platformen og den efterfølgende problemfrie drift heraf. Eurosystemet gennemførte endvidere en omfattende vurdering af Mastercard Clearing Management System i forhold til SIPS-forordningen og forventningerne til overvågning af cyberrobusthed. Udviklingen og den operationelle robusthed i paneuropæiske straksbetalingssystemer som TIPS og RT1 blev også overvåget nøje.

Med hensyn til betalingsinstrumenter fokuserede arbejdet på gennemførelsen af Eurosystemets ramme for overvågning af elektroniske betalingsinstrumenter, -ordninger og -aftaler (PISA-rammen). På baggrund af resultaterne af en harmoniseret evaluering blev de politiske myndigheder i de identificerede betalingsordninger underrettet om, hvorvidt de vil blive overvåget eller fritaget for overvågning i henhold til PISA-rammen. For betalingsordninger er denne proces tæt på at være afsluttet. Desuden blev der lanceret omfattende vurderinger for en første gruppe af betalingsordninger.

Som centralbank for udstedelse af euro var Eurosystemet fortsat medlem af tilsynskollegierne for EU's centrale modparter i henhold til forordningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR). I denne egenskab vurderede det forskellige forslag til en udvidelse af tjenester eller større ændringer i risikostyringsprocedurerne og reviderede genopretningsplaner udarbejdet i overensstemmelse med EU's forordning om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter. I forbindelse med det forberedende arbejde til gennemgangen af EMIR gav Eurosystemet input til Europa-Kommissionens høring i marts 2022.

Eurosystemet overvågede også indvirkningen af den øgede markedsvolatilitet på centrale modparter. ECB gennemførte analyser af volatiliteten på energimarkedet med henblik på at undersøge store margin calls' indvirkning på clearingdeltagerne. Resultaterne understøttede ECB's bidrag til EU's og det internationale politiske arbejde med at reducere risikoen for og de mulige virkninger af pludselige store margin calls.

Hvad angår værdipapirafvikling bidrog Eurosystemet som centralbank for udstedelse til den regelmæssige vurdering af CSD'er under CSDR. Eurosystemet begyndte også at forberede sit bidrag til anvendelsen af forordning (EU) nr. 2022/858 om en pilotordning for markedsinfrastrukturer baseret på distributed ledger-teknologi.

Hvad angår overvågning af T2S afsluttede Eurosystemet den første vurdering af T2S i forhold til forventningerne til overvågning af cyberrobusthed i 1. kvartal 2022. Eurosystemet afsluttede endvidere sin vurdering af de gennemførte ændringer i T2S i 2022 (se afsnit 4.1).

FMI'ernes cyberrobusthed er fortsat et vigtigt fokusområde i både det operationelle område i Target Services (se afsnit 4.1) og overvågningen. I 2022 blev der iværksat en gennemgang af Eurosystemets/ESCB's strategi for overvågning af cyberrobustheden for de finansielle markedsinfrastrukturer og nogle af dets værktøjer, endnu en runde af undersøgelsen af cyberrobusthed vedrørende FMI'er blev afsluttet, mens Euro Cyber Resilience Board arbejdede med informationsudveksling (især i lyset af den russiske invasion af Ukraine), krisekoordinering og tredjepartsrisiko. I henhold til TIBER-EU-rammen udviklede TIBER-EU Knowledge Centre bedste praksis for lilla teams, dvs. en samarbejdsaktivitet i en bestemt fase af en TIBER-test.

5 Aktiviteter inden for markedsoperationer og finansielle serviceydelser til andre institutioner

De fleste likviditetsaftaler i euro med andre centralbanker, som er etableret eller aktiveret siden 2020, var fortsat i kraft i 2022, og der blev indgået nye aftaler med Narodowy Bank Polski og Andorras finansielle myndighed. ECB fortsatte med at tilbyde operationer i amerikanske dollar til euroområdets modparter og sørgede dermed for, at der var en bagstopper for markedsbaseret finansiering. ECB intervenerede ikke på valutamarkedet.

ECB var fortsat ansvarlig for administrationen af forskellige finansielle transaktioner på EU's vegne og havde en koordinerende rolle i relation til Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver.

Transmissionen af ECB's pengepolitiske renter til euroområdets pengemarkeder (boks 3) fandt sted i fuldt omfang og umiddelbart i det korte usikrede pengemarkedssegment, mens de lange usikrede renter kun steg trægt. Renteforhøjelsernes gennemslag til de sikrede pengemarkedsrenter var også stort set smidigt, dog med en vis heterogenitet i tilpasningstempoet på tværs af de forskellige segmenter.

5.1 Udviklingen i markedsoperationer

Likviditetsaftaler i euro og fremmed valuta

Eurosystemets swap- og repoaftaler er pengepolitiske instrumenter, der bruges som stabiliserende værktøjer i perioder med stress på de globale finansielle markeder.

Når Eurosystemet tilvejebringer euro til centralbanker uden for euroområdet, imødekommer likviditetsaftalerne eventuelle behov for eurolikviditet i lande uden for euroområdet i tilfælde af dysfunktionelle markeder. De forhindrer således spillovereffekter på euroområdets finansielle markeder og økonomier via opadrettet pres på de korte pengemarkedsrenter eller brandudsalg af aktiver, der kan påvirke den gnidningsløse transmission af ECB's pengepolitik negativt. Likviditetsaftalerne modvirker også, at knaphed på eurolikviditet udvikler sig til risici for den finansielle stabilitet.

Når ECB modtager fremmed valuta fra en anden centralbank (fx amerikanske dollar fra Federal Reserve) mod sikkerhedsstillelse i euro, sikrer likviditetsaftalerne i fremmed valuta, at lån i fremmed valuta løbende er tilgængelige. Det forhindrer brat nedgearing, ekstrem kursudvikling og afbrydelser af strømmen af kreditgivning som følge af spændinger på de internationale finansieringsmarkeder.

De fleste likviditetsaftaler, som er etableret eller aktiveret siden 2020, var fortsat i kraft og blev i første omgang forlænget til 15. januar 2023 og senere til 15. januar 2024, med undtagelse af swapaftalerne med Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) og Hrvatska narodna banka, samt repoaftalen med National Bank of Serbia, der udløb ved udgangen af marts 2022. I 2022 blev der indgået nye likviditetsaftaler med Narodowy Bank Polski og Andorras finansielle myndighed. Tabel 5.1 viser de likviditetsaftaler i euro, der var gældende pr. 31. december 2022, og gennem hvilke Eurosystemet kunne stille eurolikviditet til rådighed for udenlandske centralbanker. Trækninger på likviditetsaftalerne i euro har været begrænset til udgangen af et kvartal.

Den gensidige swapaftale med People's Bank of China blev forlænget med yderligere tre år til oktober 2025.

ECB stillede i 2022 fortsat likviditet i amerikanske dollar til rådighed i en koordineret aktion med Federal Reserve, Bank of Canada, Bank of England, Bank of Japan og Schweizerische Nationalbank for det meste med en løbetid på syv dage. Tilvejebringelsen af amerikanske dollar i væsentlige jurisdiktioner bidrog til at lette presset på de globale finansieringsmarkeder og virkede fortsat som bagstopper for de private finansieringsmarkeder.

Tabel 5.1

Oversigt over ECB's operationelle likviditetsaftaler

Rapportering om valutainterventioner

ECB intervenerede ikke på valutamarkedet i 2022. Siden euroens lancering har ECB interveneret på valutamarkedet to gange – i 2000 og 2011. Oplysninger om valutainterventioner offentliggøres kvartalsvis med et kvartals forsinkelse på ECB's websted og ECB's datalager for statistiske data (SDW). Oplysningerne, der offentliggøres i kvartalstabellen, sammenfattes også hvert år i ECB's årsberetning (tabel 5.2). Hvis der ikke har været udført nogen valutainterventioner, fremgår det specifikt.

Tabel 5.2

ECB's valutainterventioner

Rapporteringsrammen dækker valutainterventioner foretaget af ECB unilateralt og koordineret med andre internationale myndigheder samt intervention på udsvingsgrænsen, som udføres inden for rammerne af valutakursmekanismen ERM2.

5.2 Forvaltning af EU's lånoptagelses- og långivningstransaktioner

ECB er ansvarlig for forvaltningen af EU's lånoptagelses- og långivningstransaktioner indgået under mekanismen for mellemfristet finansiel støtte (MTFA),^[44] den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM),^[45] det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE)^[46] og Next Generation EU-programmet (NGEU).^[47] I 2022 accepterede ECB også Europa-Kommissionens anmodning om at fungere som udbetalende myndighed. ECB's nuværende opgaver som fiskal agent blev således udvidet. Det forberedende arbejde er i gang hen imod ikrafttrædelsen i 2023.

ECB behandlede i 2022 rentebetalinger i forbindelse med lånene inden for MTFA. Det samlede udestående nominelle beløb under denne mekanisme pr. 31. december 2022 udgjorde 200 mio. euro. ECB behandlede i 2022 også diverse betalinger og rentebetalinger i forbindelse med lånene inden for EFSM. Det samlede udestående beløb under denne mekanisme pr. 31. december 2022 udgjorde 46,3 mia. euro. ECB varetog også udbetalingerne af SURE-lån til forskellige EU-medlemsstater og dertil knyttede rentebetalinger i 2022. Det samlede udestående beløb under dette instrument pr. 31. december 2022 udgjorde 98,4 mia. euro. Endelig varetog ECB i 2022 udbetalingerne af NGEU-lån og -tilskud til forskellige medlemsstater.

ECB har også ansvaret for at behandle betalinger i forbindelse med transaktioner under den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF)^[48] og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM).^[49] ECB behandlede i 2022 diverse rente- og gebyrbetalinger i relation til et lån under EFSF.

Endelig har ECB ansvaret for at behandle alle betalinger i forbindelse med låneaftalen for Grækenland.^[50] Det samlede udestående beløb under denne aftale pr. 31. december 2022 udgjorde 44,8 mia. euro.

5.3 Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver

En lang række finansielle tjenesteydelser blev fortsat udbudt i 2022 inden for rammerne af Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver (ERMS), der blev fastlagt i 2005 for forvaltningen af kundernes valutareserver i euro. En række nationale centralbanker i Eurosystemet tilbyder – inden for disse rammer og i overensstemmelse med markedsstandarderne – finansielle tjenesteydelser på harmoniserede vilkår til centralbanker, monetære myndigheder og statsorganer uden for euroområdet samt til internationale organisationer. ECB har en overordnet koordinerende rolle, overvåger, at tjenesteydelserne fungerer gnidningsløst, foreslår ændringer til forbedring af rammerne og udarbejder relaterede rapporter til ECB's besluttende organer.

Ultimo 2022 havde 270 kunder en ERMS-forretningsaftale i forhold til 265 ultimo 2021. De samlede aggregerede beholdninger (herunder kontante aktiver og værdipapirbeholdninger), der forvaltes inden for ERMS, faldt med ca. 6 pct. i 2022 i forhold til 2021.

Boks 3
Gennemslag fra ændringer i ECB's officielle renter til euroområdets pengemarkedsrenter

I perioden fra juli til december 2022 forhøjede ECB sine officielle renter med 250 basispoint, så renten på indlånsfaciliteten igen blev positiv og lå på 2,0 pct. ved årets udgang. Historisk set skiller denne stramningscyklus sig ud med hensyn til renteforhøjelsernes størrelse (to renteforhøjelser på hver 50 basispoint og to på hver 75 basispoint) og tempoet i tilpasningen af de officielle renter (over en periode på fem måneder), og fordi den fandt sted i en situation med rekordstor overskydende likviditet på over 4 billioner euro.

Denne boks giver et overblik over, hvordan ændringerne i de officielle renter blev transmitteret til pengemarkederne, som er det første led i den pengepolitiske transmissionskæde. Sammenfattende var transmissionen komplet og øjeblikkelig i det korte usikrede segment, som afspejlet i den korte eurorente (€STR), mens de længere usikrede renter reagerede mere trægt. På det sikrede pengemarked lod transmissionen til repomarkedet til dels vente på sig eller blev ligefrem hæmmet, navnlig som følge af øget knaphed på sikkerhedsstillelse i 2022. Det begrænsede udbud af kortfristede værdipapirer og øget efterspørgsel efter sådanne instrumenter bidrog desuden til, at forhøjelserne af de officielle renter kun slog delvist igennem på renten på statsgældsbeviser.

De korte usikrede pengemarkedsrenter tilpassede sig forhøjelserne af de officielle renter, mens de længere usikrede renter reagerede mere trægt

€STR steg med 249 basispoint i perioden fra juli til december 2022 og tilpassede sig dermed næsten en-til-en til forhøjelsen af de officielle renter med 250 basispoint (figur A). Fordelingen af renterne på pengemarkedstransaktioner, der danner grundlag for €STR, indsamlet i henhold til ECB's forordning om pengemarkedsstatistikker, var også fortsat stabil, som afspejlet i det uændrede spænd mellem renterne i 25 pct.-fraktilen og 75 pct.-fraktilen, som ligger til grund for €STR. Mængden af transaktioner på det korte usikrede marked steg betydeligt, navnlig efter at renterne igen blev positive. Specifikt steg den gennemsnitlige transaktionsmængde, der danner grundlag for €STR, med 20 pct. i perioden fra september til december 2022 i forhold til den gennemsnitlige transaktionsmængde frem til september 2022. De længere usikrede renter, som afspejlet i Euribor-renten (Euro Interbank Offered Rate), reagerede trægt på renteforhøjelserne for transaktioner med korte løbetider (figur B). De længere renters forsinkede tilpasning var hovedsagelig drevet af øget efterspørgsel efter kortfristede pengemarkedsinvesteringer i en situation med stor usikkerhed om de officielle renters fremtidige niveau og bankernes opkrævning af en margin for at modtage aftaleindlån.

Renteforhøjelserne blev efterhånden også stort set transmitteret fuldt ud til de sikrede pengemarkeder, omend i forskelligt tempo for de enkelte segmenter.

Repotransaktioner fungerer i det væsentlige som kortfristede sikrede lån, hvor et værdipapir sælges på grundlag af en samtidig aftale om tilbagekøb (typisk næste dag). Fra og med det sidste kvartal i 2021 er efterspørgslen efter værdipapirlån og sikrede kortfristede investeringer steget markant, hvilket har øget afstanden mellem reporenterne og ECB's rente på indlånsfaciliteten, i takt med øget knaphed på den type sikkerhedsstillelse, der ligger til grund for disse handler. Alle tre renteforhøjelser i henholdsvis juli, oktober og december 2022 blev stort set transmitteret til de korte reporenter med sikkerhed i statsobligationer udstedt af hovedparten af eurolandene, mens der sås en vis forsinkelse i gennemslaget til den højest forrentede sikkerhedsstillelse i form af statsobligationer, fx tyske statsobligationer. Hvad angår renteforhøjelsen på 75 basispoint i september 2022, hvorved den officielle rente igen blev positiv, lod transmissionen til reporenterne vente på sig og blev hæmmet i endnu højere grad. I de første dage efter gennemførelsen af renteforhøjelsen opstod der et stort nedadrettet pres på reporenterne i alle eurolandene. Baggrunden var bekymring for en betydelig stigning i efterspørgslen efter sikkerhedsstillelse, i takt med at investorerne søgte mod at investere kontantbeholdninger på repomarkedet, idet renterne igen blev positive. Med hensyn til renterne på repotransaktioner og statsgældsbeviser med længere løbetid var gennemslaget ligeledes ufuldstændigt, hvilket især skyldtes det begrænsede udbud af sikkerhedsstillelse og den øgede efterspørgsel efter denne type investeringer. Adgangen til sikkerhedsstillelse blev forbedret hen imod udgangen af 2022, afspejlet i et indsnævret spænd mellem de sikrede pengemarkedsrenter og ECB's officielle renter, ikke mindst på grund af en række initiativer iværksat på vegne af Eurosystemet og nationale gældsforvaltningskontorer, der skulle imødegå knapheden på sikkerhedsstillelse, hvor den volatilitet, der normalt ses ved årets udgang, sås i slutningen af december 2022 (figur A og B).

Figur A

Transmission af renteforhøjelser til de korte usikrede og sikrede pengemarkedsrenter

(I pct., volumenvægtet gennemsnitsrente)

Figur B

Transmission af renteforhøjelser til de længere usikrede og sikrede pengemarkedsrenter

(I pct., volumenvægtet gennemsnitsrente)

6 Kontanter er stadig EU-borgernes hyppigst anvendte betalingsmiddel, og omfanget af forfalskning er lavt

Eurosedler i cirkulation steg fortsat i 2022, med 4,5 pct. målt i antal og 1,8 pct. målt i værdi, og var især påvirket af Ruslands krig i Ukraine og ECB's forhøjelser af de officielle renter fra og med juli.

ECB's undersøgelse af betalingsadfærden hos forbrugerne i euroområdet viste, at kontanter var det hyppigst anvendte betalingsmiddel på salgsstederne, hvor de udgjorde 59 pct. af alle betalinger. Desuden viste den første undersøgelse af virksomhedernes brug af kontanter, at 96 pct. af de virksomheder, der primært har privatkunder, tog imod kontanter, og at over 90 pct. agter at gøre dette også i fremtiden.

Omfanget af forfalskning er stadig bemærkelsesværdigt lavt. Der udvikles til stadighed nye sikkerhedselementer i sedlerne for at komme forfalskerne i forkøbet og fortsat forbedre sedlernes modstandsdygtighed over for forfalskning samt værne om deres integritet.

6.1 Eurosedler i cirkulation

Ved udgangen af 2022 udgjorde antallet af eurosedler i cirkulation 29,5 mia. med en samlet værdi på 1,57 billioner euro. Det indebærer en positiv årlig vækst på 4,5 pct. målt i antal og 1,8 pct. målt i værdi vedrørende eurosedler. To væsentlige faktorer påvirkede cirkulationen af eurosedler i 2022. For det første medførte Ruslands invasion af Ukraine større efterspørgsel efter eurosedler i februar og marts 2022, da borgerne ønskede at have tilstrækkeligt med kontanter i tilfælde af pludselige nedbrud i betalingsøkosystemerne. Fra og med april 2022 stabiliserede efterspørgslen efter eurosedler sig igen. For det andet betød ECB's forhøjelse af de officielle renter, der blev indledt den 27. juli 2022, at det blev dyrere at have sine penge i kontanter end i rentebærende instrumenter. Det betød, at en lille andel af eurosedler i cirkulation vendte tilbage til Eurosystemet, hvilket havde en nedadrettet effekt på cirkulationen af eurosedler (figur 6.1).

Figur 6.1

Antal og værdi af eurosedler i cirkulation

(Venstre akse: milliarder euro; højre akse: milliarder)

For at opretholde kvaliteten af eurosedler i cirkulation og borgernes tillid til dem kontrollerede Eurosystemets nationale centralbanker 24,8 mia. eurosedler. Blandt de kontrollerede eurosedler var 3,2 mia. sedler slidt op og skulle udskiftes med nye.

Værdien af euromønter i cirkulation steg også, nærmere bestemt med 4,0 pct. årligt, og udgjorde 32,5 mia. euro ved udgangen af 2022. Det svarer til i alt 145 milliarder euromønter i cirkulation.

Indførelsen af eurosedler og euromønter i fysisk form i 2002 var en milepæl i EU's historie. Der var tale om en markant begivenhed, også på globalt plan, da indførelsen udgjorde – og stadig udgør – den største pengeombytning i verdenshistorien.

6.2 Undersøgelser af betalingsadfærd hos forbrugerne og brug af kontanter blandt virksomhederne i euroområdet

Undersøgelse af betalingsadfærd hos forbrugerne i euroområdet

I perioden fra oktober 2021 til juni 2022 gennemførte ECB undersøgelsen af betalingsadfærd hos forbrugerne i euroområdet med henblik på at vurdere forbrugernes betalingsadfærd og -præferencer samt deres adgang til forskellige betalingsmidler. Undersøgelsen viste, at kontanter var det hyppigst anvendte betalingsmiddel på salgsstederne, hvor de tegnede sig for 59 pct. af alle betalinger. Dog var andelen af kontantbetalinger faldet fra 72 pct. i 2019. Målt i værdi udgjorde kortbetalinger en højere andel (46 pct.) af betalingerne end kontanter (42 pct.). Der blev taget imod kontanter i 95 pct. af transaktionerne på fysiske betalingssteder over hele euroområdet, mens det var muligt at betale med ikke-kontante betalingsmidler i 81 pct. af transaktionerne.

Hovedparten af euroområdets forbrugere var tilfredse med deres adgang til kontanter. Langt størstedelen af forbrugerne (90 pct.) fandt, at det var forholdsvis let eller meget let at få adgang til en pengeautomat eller en bank.

Brug af kontanter blandt virksomheder i euroområdet

I 2022 offentliggjorde ECB resultaterne af den første undersøgelse af virksomhedernes brug af kontanter og belyste dermed virksomhedernes strategiske holdning til deres aktuelle og fremtidige brug og accept af kontanter. Kontanter vil sandsynligvis fortsat være en anvendt betalingsmetode, eftersom mere end 90 pct. af de virksomheder, der i dag tager imod kontanter, har til hensigt også at gøre dette i fremtiden. Sikkerhed og pålidelighed er de vigtigste kriterier for virksomhederne, når de skal beslutte, om de vil acceptere et betalingsmiddel.

6.3 Lavt forfalskningsniveau samt udviklingen inden for eurosedler

Bemærkelsesværdigt lavt niveau for forfalskning af eurosedler

376.000 falske eurosedler blev taget ud af cirkulation i 2022. 13 opdagede forfalskninger pr. 1 million ægte eurosedler i cirkulation er det næstlaveste niveau af falske eurosedler i forhold til ægte eurosedler i cirkulation, siden eurosedlerne blev indført (figur 6.2). Der var tale om en stigning på 8,4 pct. i det samlede antal falske sedler, der blev trukket ud af cirkulation, sammenlignet med 2021. Dette afspejler også genopretningen af den økonomiske aktivitet i 2022 efter ophævelsen af hovedparten af de pandemirelaterede restriktioner. De falske eurosedler er stadig af dårlig kvalitet. Det er derfor hurtigt og nemt at opdage dem ved hjælp af "føl-se-vip"-testen.

Figur 6.2

Antal falske eurosedler pr. år pr. million ægte eurosedler i cirkulation

Udvikling af eurosedler

For at sikre eurosedlernes høje kvalitet og deres modstandsdygtighed over for forfalskning i fremtiden udvikles der fortsat nye sikkerhedselementer, hvor også de fordele, som teknologiske fremskridt giver, udnyttes. Andre vigtige målsætninger for fremtidens eurosedler er et nyt design og reduktion af deres miljøpåvirkning. Der er endnu ikke truffet beslutning om den faktiske produktion og udstedelse af nye eurosedler.

7 Statistik

Med hjælp fra de nationale centralbanker udvikler, indsamler, udarbejder og formidler ECB en lang række statistiske oplysninger og data, der er nødvendige for at understøtte ECB's pengepolitik samt opgaver forbundet med finansiel stabilitet og forskellige andre opgaver i regi af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. Statistikkerne benyttes også af offentlige myndigheder, internationale organisationer, finansielle markedsdeltagere, medierne og offentligheden og hjælper dermed ECB med at skabe øget gennemsigtighed i sit arbejde.

I 2022 fokuserede ECB på nye statistikker for euroområdet, nemlig den øgede offentliggørelse af værdipapirstatistikker, udviklingen af indikatorer for overnight index swaps (OIS) på europengemarkedet på baggrund af data om statistisk rapportering for pengemarkedet (MMSR), oplysninger om special purpose-enheder (SPE'er) og eurolandenes bilaterale eksterne statistikker i forhold til Rusland. Der blev udviklet forsøgsvise indikatorer for at støtte klimapolitikken, og arbejdet med designfasen af rammen for integreret rapportering (IReF) blev påbegyndt. Desuden blev der medtaget nye oplysninger om andre finansielle institutioner end bankerne i de kvartalsvise finansielle sektorkonti.

7.1 Nye og forbedrede statistikker for euroområdet og anden udvikling

ECB's styrelsesråd vedtog en ny retningslinje inden for data om værdipapirer og statistik over værdipapirudstedelser.^[51] Retningslinjen fastsætter ændrede krav til styring af datakvaliteten i ESCB's centraliserede værdipapirdatabase (CSDB) og nye krav om udarbejdelse af statistik over værdipapirudstedelser på baggrund af data fra CSDB.

Efter vedtagelsen af retningslinjen begyndte ECB at offentliggøre nye opdelinger af statistikker over værdipapirudstedelser efter værdiansættelsesmetode, løbetid og rentetype for alle EU-medlemsstater. Dette er ESCB's første mikro-til-makro-datasæt, hvor CSDB's mikrodata anvendes til at udarbejde officielle makrostatistikker i overensstemmelse med internationale statistiske standarder. Dataene er tilgængelige væsentligt mere rettidigt. ECB udvidede også betydeligt offentliggørelsen af statistikker over værdipapirbeholdninger med nye opdelinger efter de enkelte lande i euroområdet samt efter ejer- og udstedersektor. De nye data giver et mere rettidigt og fuldstændigt billede af de finansielle markeder, hvilket muliggør en bedre overvågning af aktiviteterne på de primære og sekundære markeder.

ECB begyndte at offentliggøre nye statistikker over OIS på europengemarkedet på baggrund af MMSR-data, som er indsamlet fra 47 banker i euroområdet.^[52] Dataserien indeholder oplysninger om OIS-spot- og terminsmarkedet og om det samlede og daglige gennemsnitlige nominelle beløb og den vægtede gennemsnitsrente. De nye statistikker supplerer data om de usikrede og sikrede pengemarkedsegmenter, som er blevet offentliggjort regelmæssigt siden henholdsvis november 2017 og januar 2019. Offentliggørelsen af de nye statistikker har til formål at øge markedets gennemsigtighed og dermed forbedre pengemarkedets funktion.

I maj 2022 vedtog ECB's styrelsesråd ændringen af retningslinjen om eksterne statistikker med henblik på at indsamle statistiske oplysninger om SPE'er.^[53] Dette vil sikre en bedre forståelse af deres rolle i euroområdets økonomiske og finansielle system. Den første fremsendelse af data vedrørende grænseoverskridende transaktioner og beholdninger hos residente SPE'er startede i marts 2023 på baggrund af data for 4. kvartal 2022, mens historiske data fra 1. kvartal 2020 fremsendes i september 2023.

I oktober 2022 begyndte ECB at offentliggøre en del af eurolandenes bilaterale eksterne statistikker i forhold til Rusland.^[54] Denne yderligere kvartalsvise granularitet sikrer nyttige statistiske detaljer til brug for den aktuelle analyse af grænseoverskridende transaktioner og positioner mellem landene i euroområdet og Rusland.

7.2 Udvikling af forsøgsvise indikatorer for at støtte klimapolitikken

På baggrund af det arbejde, der blev afsluttet i 2022, offentliggjorde ECB den 24. januar 2023 for første gang tre sæt nye statistiske indikatorer for bæredygtig finansiering, udledning af drivhusgasser og fysisk risiko. Arbejdet er en del af ECB's handlingsplan^[55] til inddragelse af klimahensyn i den pengepolitiske strategi. Udviklingen af klimaindikatorerne var yderst kompleks. Indikatorerne består bl.a. af matching af forskellige grænseoverskridende datasæt på mikroniveau, udvikling af passende imputeringsmekanismer for manglende data og undersøgelse af datakvaliteten under hensyntagen til aspekter som fx fortrolighed, replicerbarhed og repræsentativitet. Da forskellene afhænger af den pågældende delmængde af data, er datasættene derfor fortsat under udvikling, og nogle forbehold hæmmer brugen af indikatorerne.

Følgende tre datasæt blev offentliggjort:^[56]

1. Indikatorer for bæredygtig finansiering: De giver et overblik over udstedelse og beholdning af gældsinstrumenter med bæredygtighedskarakteristika for residenter i euroområdet. Datasættet er allerede ret omfattende og offentliggøres med datakvalitetsmærket "experimental" ("forsøgsvis").
2. Indikatorer for finansielle institutioners udledninger af drivhusgasser: De indeholder oplysninger om drivhusgasintensiteten af værdipapir- og låneporteføljer i finansielle institutioner som fx banker og hjælper dermed med at vurdere sektorens rolle i finansiering af omstillingen til en klimaneutral økonomi og relaterede risici. Det underliggende datasæt skal dog forbedres, især hvad angår dækning. Indikatorerne skal derfor fortolkes med en vis forsigtighed og betragtes som under udvikling og af analytisk karakter.
3. Indikatorer for låne- og værdipapirporteføljers fysiske risici: De vurderer risiciene for afkastet af låne-, obligations- og aktieporteføljer, der skyldes naturkatastrofer forårsaget af klimaforandringer som fx oversvømmelser eller skovbrande. Det underliggende datasæt skal forbedres yderligere, fx med hensyn til detaljerne i lokationsoplysninger. Indikatorerne skal derfor fortolkes med en vis forsigtighed og betragtes som under udvikling og af analytisk karakter.

I overensstemmelse med handlingsplanen, som ECB's styrelsesråd har udarbejdet, arbejdes der på forbedringer af disse tre datasæt delvis understøttet af nye og bedre datakilder, efterhånden som de bliver tilgængelige, samt af eventuelle fremtidige metodemæssige fremskridt både i ESCB og på verdensplan.

7.3 Fremskridt med den integrerede ramme for rapportering

ECB's langvarige forpligtelse til at reducere bankernes rapporteringsbyrde og forbedre datakvaliteten og -sammenligneligheden tog form i 2022. IReF-programmets designfase blev iværksat i december 2021 med det formål at integrere Eurosystemets statistiske krav til banker i en fælles standardiseret ramme, som vil være gældende i hele euroområdet, og som også kan anvendes af myndigheder i andre EU-medlemsstater.^[57]

I designfasen identificerer Eurosystemet de vigtigste elementer i den nye ramme (både hvad angår indhold og dataprocesser) og skitserer en mere effektiv organisering af Eurosystemets statistiske forretningsproces. I forbindelse med udformningen af IReF bygger Eurosystemet videre på bidrag fra de relevante interessenter ved hjælp af en løbende analyse af omkostninger og fordele.^[58] Som en del af den løbende analyse af omkostninger og fordele blev der udgivet tre rapporter i september 2022. Rapporterne fokuserede hver især på bestemte aspekter af det planlagte rapporteringssystem, nemlig indholdsrelaterede emner, teknisk integrering af landespecifikke krav samt proceduremæssige og gennemførelsesmæssige aspekter.^[59] I 2022 arrangerede ECB desuden to workshops sammen med banksektoren for at drøfte status på analysen af omkostninger og fordele.

IReF er det første skridt i retning af et bredere initiativ om et integreret rapporteringssystem for statistiske, tilsynsmæssige og afviklingsmæssige data i EU, som den europæiske banksektor samt Europa-Parlamentet og Rådet har anmodet om. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), ECB, Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) og Europa-Kommissionen er begyndt at samarbejde i en uformel koordineringsgruppe for at fremme en sådan integration. Myndighedssamarbejdet forventes at blive formaliseret gennem oprettelsen af et fælles bankrapporteringsudvalg (JBRC) ‒ der omfatter ESCB, EBA, Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM) og nationale kompetente myndigheder uden for SSM, SRB, nationale afviklingsmyndigheder og Europa-Kommissionen som beskrevet i EBA's gennemførlighedsundersøgelse, som blev offentliggjort i december 2021.^[60]

Boks 4
Nye statistikker om andre finansielle institutioner end bankerne i de kvartalsvise finansielle sektorkonti

Andre finansielle institutioner ‒ den næststørste finansielle sektor i euroområdet

ECB's kvartalsvise finansielle sektorkonti indeholder en ny opdeling af andre finansielle institutioner (OFI'er). OFI'er udgør den næststørste finansielle sektor i euroområdet efter monetære finansielle institutioner (dvs. banker og pengemarkedsforeninger) (figur A). Deres voksende rolle blev anerkendt i gennemgangen af ECB's pengepolitiske strategi i 2020-2021, og den nye opdeling er et vigtigt skridt på vejen til at fremme en analyse af denne udvikling.^[61] Der skelnes mellem tre undersektorer:

• Captive finansielle institutioner og långivere ‒ primært holdingselskaber og koncerninterne enheder som fx finansieringsselskaber. Denne undersektor udgør 17 pct. af den finansielle sektor i euroområdet og er koncentreret i nogle få eurolande (hvor Irland, Luxembourg og Holland tegner sig for mere end 85 pct. af de captive institutioner).
• Andre finansielle formidlere ‒ fx værdipapir- og derivathandlere og kreditformidlende selskaber, der deltager i securitiseringstransaktioner. Undersektoren udgør 4 pct. af den finansielle sektor i euroområdet. Data om andre finansielle formidlere er afgørende for en fuldstændig analyse af den finansielle formidlingsproces i euroområdet.
• Finansielle hjælpeenheder ‒ fremmer finansielle transaktioner uden at være en juridisk (eller økonomisk) modpart. Finansielle hjælpeenheder er fx børser, forvaltere af pensionskasser og investeringsforeninger samt forsikringsmæglere. De udgør 1 pct. af den finansielle sektor i euroområdet.

Figur A

Finansielle undersektorer i euroområdet

(Udestående passiver ved udgangen af 3. kvartal 2022 i pct. af den finansielle sektors passiver)

8 ECB's forskningsaktiviteter

I 2022 havde ECB's forskning fokus på at vurdere inflationsudviklingen og analysere de potentielle virkninger af den pengepolitiske normalisering. Brugen af datasæt, som der gives adgang til via netværket om husholdningernes økonomi og forbrug blev udvidet med analysen af heterogenitet i husholdningernes økonomi i hele euroområdet. Nye projekter blev igangsat på grundlag af omfattende information indsamlet via ECB's undersøgelse af forbrugerforventningerne. Forskning i emner relateret til klimaforandringerne blev også intensiveret. Samarbejdet med nationale centralbanker inden for forskningsklyngerne i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) fortsatte, og der blev afholdt årlige workshops til drøftelse af de mest presserende problemer inden for de enkelte klyngers specialeområder. Forskningsnetværket PRISMA (analyse af prissætning ved hjælp af mikrodata) afsluttede sit arbejde og offentliggjorde en række politisk relevante resultater (se boks 5).

8.1 Status på ECB's forskningsinitiativer

I 2022 var et centralt fokusområde i ECB's forskning at undersøge virkningerne af normaliseringen af renterne og balancen, herunder transmissionskanalerne og de afvejninger, der blev foretaget. En bred vifte af interne modeller med makrofinansielle forbindelser blev anvendt til at vurdere normaliseringens potentielle indvirkning på den finansielle stabilitet. En central og gennemgående indsigt fra hovedparten af denne forskning er, at pengepolitisk normalisering begrænser opbygningen af finansielle sårbarheder og reducerer halerisici for inflationen på mellemlangt sigt, til gengæld for strammere finansieringsvilkår og større nedadrettede risici for væksten på kort sigt.

Netværket har leveret vigtigt input i forbindelse med etableringen af de nye Distributional Wealth Accounts (DWA) for euroområdet og er en vigtig kilde til information i forbindelse med en række forskningsprojekter, der udføres af ECB's Research Taskforce on Heterogeneity.

Forskning baseret på data fra netværket har haft fokus på forskellen i formue og likvide aktiver mellem ikke-indvandrer- og indvandrerhusholdninger i euroområdet, husholdningers alvorlige finansielle vanskeligheder, store forskelle på boligmarkedet, herunder andelen af boligejere, mellem eurolandene og uligheder i virkningerne af pandemien på husholdningernes økonomi.

ECB's undersøgelse af forbrugerforventningerne blev mere synlig i løbet af 2022. Det kom til udtryk ved udviklingen af nye undersøgelsesmoduler om forbrugerkredit, boligmarked, arbejdsmarked og andre centralbankrelaterede emner samt et øget forskningsoutput og nye projekter, der gør brug af resultaterne fra de mange undersøgte emner. Arbejde baseret på undersøgelsen af forbrugerforventningerne har været fremtrædende i ECB's økonomiske, pengepolitiske og finansielle analyser samt i dens officielle publikationer. Som understreget på det nye websted for undersøgelsen af forbrugerforventningerne har publikationer, der beskriver undersøgelsesdataene, givet indsigt i en lang række emner, fx inflationsforventninger, centralbankers udmeldinger, forbrug og forbrugerkredit, den pengepolitiske transmission til husholdningerne, stødet til energipriserne samt finanspolitisk støtte til husholdningerne. Desuden offentliggøres de samlede resultater fra de månedlige undersøgelser nu løbende på webstedet for undersøgelsen af forbrugerforventningerne. En månedlig pressemeddelelse, der første gang blev udsendt i august 2022, sammenfatter forbrugernes forventninger til inflationen, boligmarkedet, kreditmuligheder, indkomst, forbrug, arbejdsmarkedet og den økonomiske vækst.

Klimaforskningen blev intensiveret i 2022. Forskerne havde fokus på forskellige aspekter af samspillet mellem finansiel stabilitet, de finansielle markeder, regeringspolitik og den grønne omstilling. ECB offentliggjorde en række forskningsartikler om forskellige aspekter af dette emne og drog følgende politikrelevante konklusioner: i) bankernes långivning tilpasser sig klimapolitikken, med synlig omfordeling af lån til fossilbaserede virksomheder på tværs af nationale grænser som modsvar til CO₂-afgifter^[62] samt et markant fald i udlånet til virksomheder med stor udledning af drivhusgasser efter Parisaftalens indgåelse^[63], ii) mere aktiebaserede økonomier gør sig hurtigere uafhængige af fossile brændstoffer end mere lånebaserede økonomier^[64], iii) knapheden på naturressourcer fremmer energibesparende teknisk omstilling^[65], og iv) det er langt dyrere for samfundet at fastsætte CO₂-afgifter på niveauer under det optimale end på niveauer over det optimale^[66].

En anden gren af forskningen undersøgte, hvilken sammenhæng der er mellem klimarisiko og finansiel stabilitet, og behandlede tre primære dimensioner: 1) data for og måling af klimarisici for det finansielle system, 2) stresstestvurderinger af klimarisici, og 3) makroprudentielle politiske konsekvenser af klimarisici. Resultaterne blev offentliggjort i en fælles ECB/ESRB-rapport (engelsk) i juli 2022.

8.2 Status på arbejdet i ESCB's forskningsklynger

De faste forskningsnetværk fortsatte koordineringen af forskningsarbejdet i ESCB og opretholdelsen af forbindelser med akademiske forskere. ESCB's forskningsklynger inden for "Monetær økonomi" (klynge 1), "International makroøkonomi, finanspolitik, arbejdsmarkedsøkonomi, konkurrenceevne og forvaltning af ØMU'en" (klynge 2), "Finansiel stabilitet, makroprudentiel regulering og mikroprudentielt tilsyn" (klynge 3) og "Klimaændringer" (klynge 4) afholdt workshops om de mest presserende problemer inden for deres specialeområder.

Klynge 1's årlige workshop fandt sted i Paris den 10.-11. oktober 2022. Den blev arrangeret af Banque de France og havde fokus på emnerne inflation, renter og samspillet mellem penge- og finanspolitik. Klynge 2 holdt sin årlige workshop hos Bank of Greece den 29.-30. september 2022. Den havde fokus på konsekvenserne af økonomiske sanktioner, navnlig for handel, beskæftigelse og produktion. Medlemmerne drøftede også samspillet mellem penge- og finanspolitik samt udformningen af EU-institutionerne i lyset af truslen om opløsning. Klynge 3's årlige workshop fandt sted hos Banco de Portugal i Lissabon den 20.-21. oktober 2022. Den omfattede emner fra bankregulering og -tilsyn til boligmarkeder og digitale centralbankvalutaer. Den 5.-6. september 2022 holdt klynge 4 sin første årlige workshop virtuelt med Deutsche Bundesbank som vært. Workshoppen omhandlede teoretisk og empirisk forskning i de makroøkonomiske virkninger af klimaforandringerne og klimapolitikken samt konsekvenserne for forskellige finansielle markeder.

9 Juridiske aktiviteter og forpligtelser

I 2022 fortolkede Den Europæiske Unions Domstol ("Domstolen") for første gang begrebet "andre former for kreditfaciliteter" i forbindelse med forbuddet mod monetær finansiering og anerkendte de nationale centralbankers finansielle uafhængighed (sag C-45/21). Domstolen bragte også en næsten 10 år gammel retstvist vedrørende afviklingsforanstaltningerne fra 2013 i Cypern (sag T-200/18 og T-379/16) til ophør og præciserede vigtige aspekter af ECB's tilsynsbeføjelser yderligere (sag T-275/19). ECB vedtog 14 udtalelser om forslag til EU-retsakter og 32 udtalelser om forslag til national lovgivning inden for ECB's kompetenceområder. Der blev registreret fem tilfælde af manglende overholdelse af pligten til at høre ECB om forslag til lovgivning, der drejede sig om national lovgivning. ECB's overvågning i 2022 af centralbankernes overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang bekræftede, at traktatens artikel 123 og 124 generelt blev overholdt.

9.1 Den Europæiske Unions Domstols kompetence i forbindelse med ECB

I september 2022 afsagde Den Europæiske Unions Domstol ("Domstolen") (Store Afdeling) for første gang dom i en sag om fortolkning af begrebet "andre former for kreditfaciliteter" anvendt i artikel 123, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), nr. ii), i Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 som "al finansiering af den offentlige sektors forpligtelser over for tredjemand" (sag C-45/21). Ifølge Domstolen indebærer forbuddet mod en kreditfacilitet i betydningen al finansiering af den offentlige sektors forpligtelser over for tredjemand ikke alene, at de nationale centralbanker ikke må påtage sig allerede eksisterende forpligtelser over for tredjemand, som påhviler de øvrige offentlige myndigheder eller organer. Det indebærer også et krav om, at de nationale centralbankers faktiske finansiering af forpligtelser over for tredjemand ikke må følge direkte af foranstaltninger iværksat af, eller politiske valg truffet af, andre offentlige myndigheder eller organer. I samme præjudicielle afgørelse anerkendte Domstolen udtrykkeligt, ligeledes for første gang, den finansielle dimension af de nationale centralbankers uafhængighed og fortolkede dens konsekvenser i forbindelse med en national centralbank, der udfører nationale opgaver uden for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Ifølge Domstolen ville det stille de nationale centralbanker i en situation, der bringer deres evne til uafhængigt at udføre en opgave, der henhører under ESCB, i fare, hvis nationale opgaver, der ikke henhører under ESCB, forhindrede de nationale centralbanker i at opbygge tilstrækkelige finansielle ressourcer i form af reserver eller buffere til at udligne tab, navnlig tab som følge af den monetære politik.

I henholdsvis juli og november 2022 afviste Retten de sidste verserende erstatningssøgsmål mod bl.a. ECB anlagt af en række interessenter i to cypriotiske banker, som var omfattet af afviklingsforanstaltningerne fra 2013 (sag T-200/18 og T-379/16). Kendelserne blev afsagt efter Den Europæiske Unions Domstols dom i 2020 i de forenede sager Chrysostomides og Bourdouvali,^[67] der vedrørte et lignende emne. Sagsøgerne gjorde gældende, at de pågældende afviklingsforanstaltninger var blevet pålagt af ECB og andre sagsøgte^[68] på baggrund af bl.a. deres deltagelse i Eurogruppens møder, deres rolle i forhandlingerne om og vedtagelsen af det cypriotiske aftalememorandum samt ECB's styrelsesråds afgørelser om likviditetsstøtte i en krisesituation. Retten fastslog, at ECB og andre sagsøgte ikke havde tilsidesat ejendomsretten, princippet om berettiget forventning, proportionalitetsprincippet eller princippet om ligebehandling. Rettens kendelser afsluttede en næsten 10 år gammel retstvist relateret til afviklingsforanstaltningerne i Cypern fra 2013 – en sag, hvor ECB hele tiden har bevist, at den handlede lovligt.

I december 2022 afsagde Retten fire domme, hvor den afviste alle de af AS PNB Banka anlagte søgsmål til prøvelse af en række af ECB's tilsynsafgørelser og præciserede ECB's tilsynsbeføjelser yderligere. Mellem januar 2019 og februar 2020 vedtog ECB en række tilsynsafgørelser vedrørende AS PNB Banka. Efter at have gennemgået disse afgørelser bekræftede Retten, at ECB for så vidt angår et mindre signifikant kreditinstitut har kompetence til at udøve alle de undersøgelsesbeføjelser, der er anført i artikel 10-13 i SSM-forordningen, herunder inspektion på stedet, og præciserede, at den pågældende forordning ikke indeholder krav om, at den inspicerede enhed høres før vedtagelsen af afgørelsen om at foretage inspektion på stedet (sag T-275/19). Retten bekræftede også, at ECB råder over et vidt skøn til at udøve beføjelsen til at overtage det direkte tilsyn med et mindre signifikant institut, når det er nødvendigt for at sikre konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder (sag T-301/19). For det tredje fastslog Retten, at ECB kan gøre indsigelse mod en påtænkt erhvervelse af en kvalificeret kapitalandel, hvis der foreligger en rimelig grund hertil på grundlag af et eller flere af de kriterier, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i direktiv 2013/36, uden at være forpligtet til at undersøge de øvrige kriterier (sag T-330/19). Endelig præciserede Retten, henset til afgørelsen om inddragelse, visse aspekter vedrørende forholdet mellem et forslag fra en national kompetent myndighed og ECB's endelige afgørelse om inddragelse. Den fastslog for eksempel, at ECB, da den ikke er bundet af forslaget fra en kompetent national myndighed, skal foretage sin egen vurdering under hensyntagen til de elementer, der er anført i artikel 83, stk. 2, i SSM-rammeforordningen. Som følge heraf kan ECB, hvis det er relevant, i den endelige afgørelse om inddragelse tilføje grunde til inddragelsen, som ikke var indeholdt i forslaget fra den kompetente nationale myndighed (sag T-230/20).

9.2 ECB's udtalelser samt tilfælde af manglende overholdelse

Ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, skal ECB høres om ethvert forslag til EU-retsakt og ethvert udkast til national retsforskrift inden for dens kompetenceområder. Alle ECB's udtalelser offentliggøres på EUR-Lex. ECB's udtalelser om forslag til EU-retsakter offentliggøres desuden i Den Europæiske Unions Tidende. I 2022 vedtog ECB 14 udtalelser om forslag til EU-retsakter og 32 udtalelser om forslag til national lovgivning inden for ECB's kompetenceområder.

Der blev registreret fem tilfælde af manglende overholdelse af pligten til at høre ECB om forslag til lovgivning, der drejede sig om national lovgivning og EU-retsakter. Det første tilfælde vedrørte en finsk lov om en ordning for interbankbetalinger i en krisesituation. Det blev betragtet som åbenbart og væsentligt på grund af dets potentielle indvirkning på ESCB's opgave med at fremme betalingssystemernes smidige funktion og på Suomen Pankkis opgaver. Det andet tilfælde vedrørte en italiensk lov om foranstaltninger, der forbyder finansiering af virksomheder, der producerer personelminer, klyngeammunition og subammunition. Loven pålægger de relevante myndigheder, herunder Banca d'Italia, at sikre, at kreditinstitutterne overholder forbuddet mod finansiering af virksomheder, der producerer personelminer, klyngeammunition og subammunition. Tilfældet blev betragtet som åbenbart og væsentligt på grund af dets potentielle indvirkning på Banca d'Italia som følge af den atypiske karakter af en national centralbanks opgave. Det tredje tilfælde vedrørte den irske Land Development Agency Act, der indeholder bestemmelser om obligatorisk erhvervelse af jord ejet af relevante offentlige organer, herunder den irske centralbank. Dette tilfælde blev betragtet som åbenbart og væsentligt på grund af dets potentielle indvirkning på den irske centralbank, navnlig dennes finansielle uafhængighed. Det fjerde tilfælde vedrørte en litauisk lov om securitisering og særligt dækkede obligationer. Loven ændrede loven om Lietuvos bankas, som udpegede Lietuvos bankas som den kompetente myndighed med ansvar for det offentlige tilsyn med securitisering og særligt dækkede obligationer og tillagde den de tilhørende tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser. Dette tilfælde blev betragtet som åbenbart og væsentligt på grund af dets indvirkning på Lietuvos bankas' opgaver. Det femte tilfælde vedrørte EU-direktivet om foranstaltninger til et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen. Det blev betragtet som et åbenbart og væsentligt tilfælde af manglende høring af ECB på grund af den potentielle indvirkning på ESCB's opgaver, navnlig fremme af betalingssystemernes smidige funktion, bidraget til smidig gennemførelse af kompetente myndigheders politik vedrørende det finansielle systems stabilitet og ECB's opgaver vedrørende tilsyn med kreditinstitutter.

ECB vedtog 14 udtalelser om forslag til EU-lovgivning vedrørende emner som indførelsen af euroen i Kroatien og omregningskursen til euro for den kroatiske kuna, indførelse af en markedskorrektionsmekanisme for gaspriserne, værdipapircentraler, tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber for så vidt angår krav vedrørende kreditrisici og med hensyn til afvikling (CRR III), tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer samt miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (CRD VI), forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (AMLD 6) og oprettelse af en myndighed for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2), markeder for finansielle instrumenter (MiFIRMiFID II), forvaltere af alternative investeringsfonde; harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen), oprettelse og drift af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed, og national- og regionalregnskabssystemet i Den Europæiske Union.

Med hensyn til national lovgivning, som ofte dækker mere end ét emne, vedtog ECB otte udtalelser vedrørende valutaspørgsmål og betalingsmidler, 25 udtalelser vedrørende nationale centralbanker, to udtalelser vedrørende betalings- og/eller værdipapirafviklingssystemer, fire udtalelser vedrørende statistiske emner, fem udtalelser vedrørende det finansielle systems stabilitet, to udtalelser vedrørende pengepolitiske instrumenter og operationer samt syv udtalelser vedrørende tilsyn med kreditinstitutter.

9.3 Overholdelse af forbuddet om monetær finansiering og privilegeret adgang

Ifølge artikel 271, litra d i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er det ECB's opgave at overvåge, at alle nationale centralbanker i EU overholder de forbud, der er fastsat i traktatens artikel 123 og artikel 124 og Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 og 3604/93. Ved artikel 123 forbydes ECB og de nationale centralbanker at give regeringer og EU-institutioner eller -organer mulighed for at foretage overtræk eller yde dem andre former for kreditfaciliteter samt at købe deres gældsinstrumenter på det primære marked. Ved artikel 124 forbydes enhver foranstaltning, der ikke er baseret på tilsynsmæssige hensyn, hvorved der gives regeringer eller EU-institutioner eller -organer privilegeret adgang til finansielle institutioner. Parallelt med ECB's styrelsesråd overvåger Europa-Kommissionen medlemslandenes overholdelse af ovennævnte bestemmelser.

ECB overvåger også EU-centralbankernes køb på det sekundære marked af gældsinstrumenter udstedt af både den indenlandske offentlige sektor og den offentlige sektor i andre medlemslande og af EU-institutioner og -organer. I henhold til betragtningerne til Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 må køb på det sekundære marked af gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor ikke bruges til at omgå målsætningen i traktatens artikel 123. Sådanne køb må ikke blive en form for indirekte monetær finansiering af den offentlige sektor.

ECB's overvågning i 2022 bekræftede, at bestemmelserne i traktatens artikel 123 og artikel 124 generelt blev respekteret.

ECB vil fortsat overvåge Magyar Nemzeti Banks engagement i fondsbørsen i Budapest, da bankens køb af aktiemajoriteten i fondsbørsen i 2015 fortsat kan opfattes som en kilde til bekymring vedrørende monetær finansiering.

Central Bank of Irelands reduktion af aktiver relateret til Irish Bank Resolution Corporation i løbet af 2022 via salg af langfristede gældsbeviser med variabel rente er et betydeligt skridt hen imod den nødvendige afhændelse af alle disse aktiver og rejser muligheden for helt at opløse den Særlige Portefølje i 2023. Fortsat salg i et passende tempo vil yderligere mindske de alvorlige bekymringer om monetær finansiering, der stadig eksisterer.

Nationale centralbankers finansiering af den offentlige sektors forpligtelser over for Den Internationale Valutafond (IMF) betragtes ikke som monetær finansiering under forudsætning af, at den resulterer i udenlandske fordringer, der har alle de samme karakteristika som reserveaktiver. Nogle få nationale centralbankers finansielle donationer via IMF i 2022 og tidligere år til gældslettelse i stærkt forgældede fattige lande medførte ikke udenlandske fordringer. Denne form for bidrag fra de nationale centralbanker til IMF's initiativer er derfor ikke forenelig med forbuddet om monetær finansiering og kræver korrigerende foranstaltninger, hvor de endnu ikke er fuldt gennemført (Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique, Banque de France, Banca d'Italia, Lietuvos bankas og Sveriges Riksbank).

10 ECB i EU-sammenhæng og i international sammenhæng

ECB fortsatte det tætte samarbejde med sine europæiske og internationale partnere i 2022. ECB's relationer med Europa-Parlamentet er en vigtig del af ECB's rammer for ansvarlighed. I løbet af året samarbejdede ECB med Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON) via regelmæssige høringer og brevvekslinger. ECB holdt ekstra møder med ECON i forbindelse med det igangværende arbejde om en digital euro. På internationalt plan engagerede ECB sig konstruktivt i en udfordrende dialog med G20-landenes finansministre og centralbanker. ECB bidrog også til centralbankrelevante drøftelser hos Den Internationale Valutafond (IMF), der primært havde fokus på politiske tiltag til at lette konsekvenserne af Ruslands krig i Ukraine for IMF's medlemslande. ECB arbejdede også tæt sammen med IMF om at operationalisere resiliens- og bæredygtighedstrusten (Resilience and Sustainability Trust, RST) for at fremme en frivillig omfordeling af særlige tegningsrettigheder (SDR) efter den skelsættende generelle tildeling af SDR i 2021i overensstemmelse med forvaltningsrammen for Den Økonomiske og Monetære Union. ECB fortsatte også, ofte i samarbejde med sine partnere i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), sit internationale engagement ud over G20 og IMF i andre fora, herunder gennem centralbanksamarbejde med Ukraine, og med andre potentielle EU-medlemsstater og udviklings- og vækstlande.

10.1 ECB's ansvarlighed

ECB har fået tildelt uafhængighed i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det betyder, at ECB ikke er underlagt instruktioner fra Unionens institutioner, nationale regeringer eller andre organer. Det sikrer, at ECB kan træffe beslutninger, der giver banken mulighed for at forfølge sin målsætning om at opretholde prisstabilitet, uden påvirkning fra politiske aktører. Uafhængighed skal gå hånd i hånd med ansvarlighed. ECB skal stå til ansvar over for Europa-Parlamentet som det organ, der består af de valgte repræsentanter for EU's borgere. ECB's opfyldelse af sine ansvarlighedsforpligtelser over for Europa-Parlamentet er en vigtig del af ECB's arbejde. Tovejsdialogen mellem ECB og Europa-Parlamentet giver ECB mulighed for at forklare sine handlinger og politikker over for repræsentanterne for EU's borgere og lytte til deres bekymringer. Dialogen har med tiden udviklet sig ud over de krav, der er fastsat i artikel 284, stk. 3, i TEUF. ECB's handlinger er desuden underlagt retlig prøvelse af bankens beslutninger ved Den Europæiske Unions Domstol, hvilket tilføjer et ekstra lag af ansvarlighed.

ECB's formand deltog i 2022 i fire regelmæssige høringer i ECON-udvalget og i plenardebatten om ECB's årsberetning 2020 i februar. Under de regelmæssige høringer besvarede ECB's formand mere end 120 spørgsmål fra medlemmer af Europa-Parlamentet om en lang række emner. Hovedparten af spørgsmålene drejede sig om ECB's pengepolitik og økonomiske udsigter (75 pct.), men medlemmerne stillede også spørgsmål om økonomisk ledelse (9 pct.), klimaforandringer (6 pct.) og finansiel lovgivning (4 pct.). Næstformanden forelagde desuden ECB's årsberetning 2021 for ECON-udvalget i april 2022. Ved samme lejlighed offentliggjorde ECB sin feedback på de input, der blev givet som led i Europa-Parlamentets beslutning om ECB's årsberetning 2020. Desuden deltog en delegation af medlemmer fra ECON-udvalget i maj 2022 i det årlige besøg hos ECB, der fandt sted som et fysisk besøg efter to år med virtuelle besøg under pandemien. Ud over dette direkte samarbejde svarede ECB også på 32 skriftlige spørgsmål fra medlemmer af Europa-Parlamentet i løbet af året.

ECB arbejdede også tæt sammen med ECON-udvalget i forbindelse med udvalgets arbejde om en digital euro.^[69] Direktionsmedlemmet Fabio Panetta deltog i 2022 i tre høringer i ECON-udvalget for at drøfte de fremskridt, der var gjort i løbet af undersøgelsesfasen vedrørende en digital euro, herunder emner som beskyttelse af privatlivets fred, finansiel stabilitet og den private sektors rolle i økosystemet omkring en digital euro. ECB afholdt også tekniske seminarer for medarbejderne sammen med Europa-Parlamentet og deltog i arrangementer, der blev afholdt af medlemmer af Europa-Parlamentet, for at drøfte en digital euro.

Ifølge Eurobarometer-undersøgelsen for vinteren 2022-2023, der blev foretaget i januar og februar 2023, støtter 79 pct. af respondenterne i euroområdet op om euroen. Dette resultat er opmuntrende, men samme undersøgelse viste også, at en relativt mindre andel på 44 pct. generelt havde tillid til ECB. Det er afgørende for ECB at skabe tillid i offentligheden for at forankre inflationsforventningerne og beskytte ECB mod politisk pres, der kan underminere bankens uafhængighed. Derfor vil ECB fortsætte sine bestræbelser på at opbygge tillid i offentligheden ved at indgå i en konstruktiv dialog med Europa-Parlamentet og borgerne i euroområdet for at forklare sine beslutninger og lytte til deres bekymringer.

10.2 Internationale relationer

G20

Den globale økonomiske udvikling under det indonesiske G20-formandskab i 2022 var domineret af de alvorlige økonomiske og humanitære konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine, der forværrede de globale skrøbeligheder og bremsede den begyndende globale genopretning. G20-landenes finansministre og centralbankdirektører var nødt til at reagere på de direkte og indirekte konsekvenser af krigen, fx mangel på fødevarer og energi, stigende global inflation og voksende gældsproblemer, navnlig i sårbare lande. Langsigtede strukturelle udfordringer, fx begrænsning af klimaforandringerne, forbedring af pandemiberedskabet og bekæmpelse af protektionisme og global fragmentering, stod også fortsat højt på dagsordenen.

ECB støttede også fortsat G20-initiativerne med styrkelse af finansiel stabilitet og robusthed. Initiativerne omfattede en reduktion af de strukturelle sårbarheder fra den finansielle formidlingssektor ekskl. banksektoren og fremskridt hen imod gennemførelse af en lovramme på internationalt niveau og jurisdiktionsniveau til at inddæmme risici fra økosystemerne for kryptoaktiver. ECB støttede også G20 med udviklingen af en ramme til at sikre retfærdig og overkommelig klimaomstilling og til at fremskynde strømmen af bæredygtige investeringer. Med hensyn til sårbare lande støttede ECB fortsat en forudsigelig, rettidig og koordineret gennemførelse af den fælles ramme for gældsbehandling samt foranstaltninger til at forbedre gældsgennemsigtighed.

Politikspørgsmål vedrørende IMF og den internationale finansielle arkitektur

IMF spillede en fremtrædende rolle med at støtte Ukraine og andre medlemslande, der er påvirket af de direkte og indirekte konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine, fx energi- og fødevarekrisen. IMF indførte flere tiltag, herunder et nyt vindue i forbindelse med fødevarestød under sine nødfinansieringsinstrumenter og ny programovervågning med bestyrelsesinddragelse ("Program Monitoring with Board involvement”), som Ukraine og flere andre lande nød godt af. Der blev etableret en såkaldt "Administered Account", der skulle gøre det muligt for donorlande sikkert at yde økonomiske støtte – lån eller tilskud – til Ukraine ved hjælp af IMF's betalingsinfrastruktur. IMF har desuden arbejdet tæt sammen med de ukrainske myndigheder om at yde teknisk bistand i forbindelse med Ukraines økonomiske politiktiltag.

Hvad angår IMF's værktøjskasse til udlån, blev den nye resiliens- og bæredygtighedstrust (Resilience and Sustainability Trust) (RST) – der første gang blev foreslået efter den generelle tildeling af SDR i 2021– vedtaget og trådte i kraft inden IMF's årsmøder i 2022. RST vil bidrage til at forstærke de positive virkninger af den generelle tildeling af SDR i 2021 ved at fremme en frivillig omfordeling af SDR fra medlemmer med stærke eksterne stillinger til lavindkomstlande og sårbare mellemindkomstlande. RST-finansiering kan anvendes til at imødegå langsigtede strukturelle udfordringer, herunder klimaforandringer og pandemiberedskab, og derved bidrage til mulig betalingsbalancestabilitet. I forbindelse med bidrag fra ESCB er det afgørende, at fordringer på RST bevarer aktivkvaliteten som reserveaktiver – i lighed med andre omfordelingsalternativer via fonden for fattigdomsbekæmpelse og vækst (Poverty Reduction and Growth Trust). Blandt andre SDR-relaterede emner afsluttede IMF i maj 2022 den femårige gennemgang af værdiansættelsen af SDR, ifølge hvilken euroen fortsat var verdens næststørste valuta efter den amerikanske dollar.

På baggrund af øgede gældssårbarheder efter pandemien, der blev yderligere forværret af Ruslands krig i Ukraine, fortsatte IMF med at udvikle sin arbejdsdagsorden på gældsområdet og afsluttede i foråret 2022 sin gennemgang af Fondens politikker inden for statsgældsrestancer og relaterede emner (Review of the Fund's Policies on Sovereign Arrears and Related Perimeter Issues). I gennemgangen blev de forhold, hvorunder IMF kan yde lån til et medlemsland i tilfælde af statsgældsrestancer, taget op igen under hensyntagen til udviklingen i kreditorsituationen, herunder nye officielle bilaterale og institutionelle kreditorer og instrumenter. Det omfatter en finjustering af de fordringer, der er underlagt politikken for nultolerance over for restancer, det højeste niveau af IMF-beskyttelse af fordringer fra internationale finansielle institutioner og officielle bilaterale kreditorer. Arbejdet med gældsgennemsigtighed under IMF's og Verdensbankens fælles flerstrengede tilgang til at imødegå gældssårbarheder (IMF-World Bank Multipronged Approach to Address Debt Vulnerabilities) er skredet yderligere frem. IMF færdiggjorde også gennemgangen af sit institutionelle synspunkt om liberalisering og styring af kapitalstrømme i marts 2022. Gennemgangen er en del af IMF's overvågningsaktiviteter, der bliver stadig vigtigere set i lyset af vækstopbremsningen, strammere finansielle forhold og konsekvenserne af energi- og fødevarekrisen.

11 Fremme af god virksomhedsledelse og social og miljømæssig bæredygtighed

I 2022 fulgte ECB nøje udviklingen inden for bæredygtighedsrapportering på europæisk og internationalt niveau med henblik på løbende at øge gennemsigtigheden af sine aktiviteter inden for det miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige område. Der blev udført væsentligt arbejde inden for disse områder i årets løb, herunder blev der nået flere milepæle for ECB's klimadagsorden, lanceret opmærksomhedskampagner og skabt nem adgang til rådgivning om etik og god adfærd for at afspejle den stigende relevans af spørgsmål i relation til etik og compliance, der kom flere kanaler til ECB's kommunikation med offentligheden, og HR-politik og -praksis blev tilpasset de nye arbejdsmetoder efter pandemien.

11.1 ECB's reaktion på bæredygtighed og relaterede påvirkninger og risici

ECB begyndte at rapportere mere holistisk om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige emner (ESG) i 2021 på baggrund af en væsentlighedsvurdering, der identificerede organisationens vigtigste bæredygtighedsemner. Vurderingen var også grundlaget for ECB's offentliggørelse af oplysninger i 2022, der blev yderligere udbygget gennem en indledende analyse af de bæredygtighedsemner, der blev identificeret i de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) i 2022.^[70]

Som offentlig institution stræber ECB efter at opnå det højeste niveau af integritet og god adfærd og overvåger og tilpasser løbende sine rammer for at sikre, at de er egnede til formålet i en verden i hastig forandring (se afsnit 11.2). Med hensyn til sin sociale indvirkning gjorde ECB en yderligere indsats for at forklare sine politikker for offentligheden, hvor forklaringerne blev målrettet til forskellige målgrupper, og borgernes bekymringer blev imødekommet samtidig med, at der blev skabt plads til regelmæssig kommunikation med offentligheden. I afsnit 11.3 beskrives de vigtigste aktiviteter inden for dette område i 2022. ECB opdaterede også sine HR-politikker og -praksis i overensstemmelse med de nye arbejdsmetoder, der var affødt af covid-19-pandemien. Det betød, at der blev udarbejdet en ny, fleksibel politik for hjemmearbejde, der blev indført nye læringsprogrammer og initiativerne for mangfoldighed og inklusion blev fremmet (se afsnit 11.4). I 2022 definerede ECB sin strategiske tilgang til klimaforandringer yderligere ved at udarbejde en ECB-klimadagsorden (se afsnit 11.5).

Ud over at vurdere ESG-aspekter i forhold til deres indvirkning overvejer ECB bæredygtighedsrisiciene under sin eksisterende ledelsesramme, som det fremhæves i årsregnskabets kapitel om risikostyring.

11.2 Højere standarder for etik og integritet

ECB fremmer aktivt en organisationskultur, hvor etik og compliance er i højsædet, og som sikrer, at ECB's højtstående embedsmænd, ledelse og medarbejdere udfører deres funktioner i overensstemmelse med de højeste adfærdsstandarder. Kontoret for Compliance og Governance (CGO) har ansvaret for at fastlægge reglerne for etik og god virksomhedsledelse for ECB's medarbejdere og for at overvåge, at reglerne bliver overholdt. CGO arrangerer opmærksomhedskampagner, kurser og e-læringsprogrammer og yder individuel rådgivning og vejledning om etiske spørgsmål. I 2022 blev der gjort bestræbelser på at øge opmærksomheden om disse regler og fremme adgangen til rådgivning om etik. CGO var opmærksom på vigtigheden af hurtig levering af kvalitetsvejledning og udviklede en chatbot om etik, der kan give generelle oplysninger og besvare ukomplicerede spørgsmål inden for flere etiske områder i realtid. Det betød, at antallet af spørgsmål til CGO faldt med næsten 20 pct. fra ca. 2.050 i 2021 til 1.690 i 2022, så etik- og compliance-eksperterne kunne koncentrere sig om mere komplicerede spørgsmål (figur 11.1).

Figur 11.1

Oversigt over anmodninger modtaget fra ECB's medarbejdere i 2022

Ud over sine faste oplysnings- og rådgivningsaktiviteter investerede ECB i yderligere at styrke rammerne for integritet og god adfærd. I 2022 vedtog ECB en struktureret tilgang til at håndtere risici, hvis leverandører af tjenesteydelser, der arbejder med følsomme områder, ikke overholder ECB's etiske standarder. Den nye tilgang supplerer ECB's ramme for leverandørrisikostyring og indeholder vejledning til overvågning og styring af adfærdsrisici under kontraktens udførelse.

En uafhængig Etisk Komité yder rådgivning til ECB's højtstående embedsmænd om etiske spørgsmål, hovedsagelig om private aktiviteter og indtægtsgivende erhvervsvirksomhed, og vurderer deres interesseerklæringer. I overensstemmelse med ECB's forpligtelse til at sikre gennemsigtighed og opbygge tillid i befolkningen offentliggøres udtalelserne fra Den Etiske Komité om interessekonflikter, indtægtsgivende erhvervsvirksomhed og private aktiviteter samt interesseerklæringer fra højtstående embedsmænd på ECB's websted.

Den Etiske Komité følger også den internationale udvikling inden for etik og god adfærd og rådgiver om hensigtsmæssige opdateringer af ECB's etiske ramme for højtstående embedsmænd. I slutningen af 2021 foreslog Den Etiske Komité, at der blev foretaget en gennemgang af reglerne for private finansielle transaktioner for yderligere at mindske risikoen for misbrug af fortrolige oplysninger og mulige interessekonflikter. Som følge heraf vedtog Styrelsesrådet i november 2022 en forbedret fælles adfærdskodeks, som indførte yderligere restriktioner for investeringsuniverset og investeringshorisonten for private finansielle transaktioner samt nye gennemsigtighedsforpligtelser.^[71]

På Eurosystemniveau støttede Ethics and Compliance Conference (ECC), der består af ledende medarbejdere på det etiske område fra ECB, de nationale centralbanker og de kompetente nationale myndigheder, den igangværende gennemførelse af de etiske retningslinjer, der blev vedtaget i 2021, og som fremmer ensartet fortolkning af bestemmelserne på tværs af de nationale institutioner.^[72] Med henblik på at afspejle den stigende betydning af etik og compliance besluttede Styrelsesrådet at omdanne Ethics and Compliance Conference til en Etik- og Compliancekomité.

ECB deltager i fælles aktiviteter og vidensdeling med etikfunktionerne fra europæiske institutioner og internationale organisationer. For at tilskynde til samtaler om etik og integritet afholdt Etik- og Compliancekomitéen tematiske arrangementer med gæstetalere fra europæiske og internationale organisationer. I 2022 deltog ECB i interinstitutionelle drøftelser om oprettelse af et uafhængigt etisk organ, der skal være fælles for alle EU-institutioner, bidrog til mekanismen til gennemgang af gennemførelsen af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af korruption og var næstformand for det etiske netværk af multilaterale organisationer (Ethics Network of Multilateral Organisations).

11.3 Øget gennemsigtighed og bedre forståelse for ECB's politik

I 2022 skabte den kraftigt stigende inflation, Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende energikrise mange udfordringer, bl.a. for ECB's kommunikation. I en tid med ekstraordinær usikkerhed er klar, troværdig og ensartet kommunikation særlig vigtig for at forankre forventningerne og øge offentlighedens tillid til ECB's forpligtelse og evne til at genoprette prisstabiliteten. Med henblik herpå fortsatte ECB sit store arbejde for at skabe en bedre forståelse for sine beslutninger blandt både eksperter og den bredere offentlighed ved hjælp af innovative formater og en flersproget tilgang.

Forklaring af ECB's politik i usikre tider og efterfølgende

I takt med at inflationen steg til et hidtil uset niveau i euroens historie, og ECB indførte resolutte pengepolitiske foranstaltninger, var det afgørende at styrke kommunikationen og give letforståelige forklaringer. Dette indebar først og fremmest at forsikre de europæiske borgere om ECB's kerneforpligtelse til at få inflationen tilbage på målet på 2 pct. på mellemlangt sigt og evnen til at sikre prisstabiliteten ved hjælp af de værktøjer, den har til rådighed. Samtidig var det vigtigt at anerkende, at høj inflation belaster alle i økonomien, og at de nødvendige pengepolitiske stramninger også vil gøre ondt.

ECB gjorde sig store bestræbelser på at forklare, hvordan dens politiske beslutninger påvirker inflationen. Rentestigningen i juli 2022 var den første i 11 år. For at forklare den bredere offentlighed, hvad formålet med højere renter er, og hvad de konkret betyder for folk og deres økonomiske valg, iværksatte ECB en omfattende kommunikationskampagne. Det omfattede offentliggørelse af en ny explainer (findes på alle EU-sprog) og ECB's direktionsmedlemmers og medarbejderes optræden i en række radio- og TV-programmer for at forklare de forskellige beslutninger og motivationen bag dem samt imødegå bekymringer.

Derudover forklarede en særlig ECB podcast-episode det grundlæggende princip i, hvordan højere renter kan bremse inflationen, mens en anden podcast forklarede, hvorfor det er nødvendigt at fortsætte stramningen af pengepolitikken trods en svækket økonomi.

Øget deling af den viden og de analyser, som danner grundlag for ECB's beslutninger, kan også være med til at øge forståelsen for ECB's politik blandt alle interesserede. Med henblik herpå blev ECB's blog (engelsk) i 2022 lanceret i et nyt design og indeholder nu indlæg fra både medlemmer af ECB's direktion og ECB's medarbejdere.

Med et frisk look og en løbende tilgang af interessante og visuelt flotte indlæg er ECB's blog blevet en attraktiv kanal for viden om en række centralbankemner, der spænder fra forskellen på, hvordan mænd og kvinder "mærker" inflationen, til finansiering af grøn innovation og kryptoaktivers op- og nedtur. Da blogindlæg som udgangspunkt er korte og skrevet i et lettilgængeligt sprog, tiltrækker de ofte andre læsere end eksperter og akademikere.

Nye måder at nå ud til den bredere offentlighed på

I 2022 fulgte ECB også op på sin forpligtelse i gennemgangen af ECB's pengepolitiske strategi til at udvide sin kommunikation og dialog til andre end de finansielle markeder og eksperter for at fokusere mere på den bredere offentlighed. På baggrund af intern forskning, som viser, at hovedparten af europæerne (79 pct.) hører om ECB i TV, idet radio og andre medier af almen interesse også spiller en meget vigtig rolle, koncentrerede ECB indsatsen om disse medier i 2022. Det afspejlede sig i en betydelig stigning i ECB's direktionsmedlemmers optræden i radio og TV (figur 11.2).

Figur 11.2

Stigning i ECB's direktionsmedlemmers optræden i TV og radio

(I pct. af det samlede medieengagement)

Da især yngre mennesker i stigende grad får deres nyheder fra digitale kanaler, styrkede ECB også sin onlinetilstedeværelse. Det gjorde den ved at forbedre sine websteder og udvide sine aktiviteter samt ved at anvende nye formater på en række sociale medieplatforme. Det førte til en fortsat stigning i antallet af følgere.

I lyset af resultaterne af strategigennemgangen havde ECB endvidere fokus på at gøre direkte kontakt og interaktion med den bredere offentlighed til en grundlæggende del af sin kommunikation – med andre ord udvide sin envejskommunikation til også at omfatte tovejssamtaler. Med henblik herpå udviklede konceptet "ECB lytter" sig til et nyt format, "ECB & You". "ECB & You" har til formål at skabe direkte dialog mellem ECB's øverste repræsentanter og offentligheden. Initiativet bestræber sig på at nå ud til så mange som muligt, fx via passende TV-programmer i landene i euroområdet. Det første arrangement af denne art på et hollandsk TV-program kaldet "College Tour" gav lokale studerende mulighed for at tale live med ECB's formand Christine Lagarde om en række emner, bl.a. inflation, den digitale euro, kryptoaktiver og karriererådgivning.

For bedre at kunne nå ud til den bredere offentlighed er ECB nødt til at tale til folk på deres eget sprog. Flersproget kommunikation er den eneste måde at gøre dette på. Derfor vil store dele af ECB's websteder være tilgængelige på alle de 24 officielle EU-sprog, herunder irsk, fra 2022.

Aktindsigt er en vigtig del af ECB's gennemsigtighedspolitik. I 2022 iværksatte ECB adskillige initiativer for at lette indsendelsen og håndteringen af anmodninger om aktindsigt i ECB's dokumenter. Ikke mindst som opfølgning på de politikker og former for praksis, der er foreslået af Den Europæiske Ombudsmand for at sikre retten til aktindsigt i dokumenter, øgede ECB informationen på sit websted om aktindsigt ved at offentliggøre sin plan for opbevaring og journalisering samt kortfattede oplysninger om de anmodninger om aktindsigt, den har modtaget i det foregående år. Med hensyn til anbefalingerne om registrering af tekst- og øjeblikkelige beskeder, der sendes og modtages af ECB's medarbejdere i arbejdsøjemed udarbejdede ECB en vejledning til sine medarbejdere om den strengt begrænsede brug og obligatoriske registrering af tekst- og øjeblikkelige beskeder, der udveksles i arbejdsøjemed.

Den Europæiske Ombudsmand fandt ingen fejl og forsømmelser i forbindelse med ECB's håndtering af anmodninger om aktindsigt.

For at lette håndteringen af anmodninger om aktindsigt i ECB's dokumenter i ECB, Eurosystemet og Den Fælles Tilsynsmekanisme udviklede CGO en portal om gennemsigtighed og aktindsigt i dokumenter, som medarbejderne i ECB, nationale centralbanker og kompetente nationale myndigheder har adgang til. Den giver nem adgang til den retlige ramme og procedurer, som skal følges, samt oplysninger om tidligere sager. Desuden øger den bevidstheden om udviklingen i gennemsigtighed i EU og på internationalt plan.

I 2022 svarede ECB på ca. 10.400 henvendelser fra europæiske borgere, hvilket er en stigning på 7 pct. sammenlignet med 2021. Borgerne anmodede om oplysninger eller kommenterede en lang række emner, bl.a. inflation, renter, Ruslands krig i Ukraine, klimaforandringer, euroen og valutakurser.

11.4 Vores medarbejdere gør en forskel for Europa

Efter mere end to år, hvor ECB's medarbejdere hovedsagelig arbejdede hjemmefra, vendte de gradvis tilbage til kontoret og begyndte at forberede sig på en anden måde at arbejde på. For at støtte dem i denne periode udviklede og tilpassede vi vores medarbejderpolitikker og -initiativer. Vi fortsatte med at gennemføre undersøgelser af medarbejdertilfredsheden for at måle medarbejdernes trivsel, sammenhold og indledende erfaringer med hybridarbejde. I takt med at vi gik over til hybridarbejde, styrkede vi også arbejdet med mangfoldighed og inklusion for at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig trygge, værdsatte og respekteret for den, de er.

Gradvis tilbagevenden til kontoret

I maj 2022 begyndte ECB's medarbejdere gradvist at vende tilbage til kontoret, hvor de som minimum skulle være til stede otte dage om måneden. Sideløbende hermed lancerede vi et pilotprojekt med en model for hybridarbejde for at samle op på de indledende erfaringer med hybridarbejde. Omkring 1.400 medarbejdere fra seks forretningsområder deltog. Resultaterne af pilotprojektet, sammen med feedback fra ECB's medarbejdere via forskellige kanaler, omfattende benchmarking og adskillige runder af drøftelser med vores medarbejderrepræsentanter, dannede udgangspunkt for ECB's nye politik for fjernarbejde. Den nye politik, der trådte i kraft den 1. januar 2023, skiller sig ud med hensyn til den generelle fleksibilitet sammenlignet med andre organisationer, idet den giver ECB's medarbejdere mulighed for at arbejde hjemmefra op til 110 dage om året (ca. 50 pct. af arbejdstiden).

For at få indsigt i medarbejdernes trivsel, produktivitet, sammenhold og de indledende erfaringer med hybridarbejde fortsatte vi med at gennemføre undersøgelser af medarbejdertilfredsheden, hvor deltagelsesprocenten var ca. 60 pct. Selv om medarbejdertrivslen fortsat blev forbedret i første halvdel af året, faldt den mod slutningen af året trods en forbedret følelse af sammenhold efter medarbejdernes tilbagevenden til kontoret. Vores seneste undersøgelse af medarbejdertilfredsheden viste, at vores medarbejdere føler, at de er godt klædt på til hybridarbejde, og at 83 pct. er stolte af at arbejde for ECB, mens 72 pct. ville anbefale ECB som et godt sted at arbejde.

Uddannelse og udvikling

I 2022 tilbød vi uddannelsesinitiativer for at fremskynde den digitale omstilling af forretningen, klæde vores medarbejdere på til hybridarbejde og støtte deres faglige udvikling. Fx lancerede vi en uddannelsesportefølje for digitale færdigheder, som omfattede undervisning og e-læringskurser for ledere og alle medarbejdere, og genindførte et ledelsesvækstprogram for ECB's ledere. Samtidig med, at vi gav vores medarbejdere adgang til uddannelsesmateriale fra Europa-Kommissionen og andre EU-institutioner samt LinkedIn Learning gennem Kommissionens uddannelsesportal "EU Learn", lancerede vi EUREKA ("European Expertise & Knowledge Academy"), som er vores nye virtuelle uddannelsesplatform. EUREKA fremmer videndeling og samarbejde. Den samler også uddannelses- og mobilitetsmuligheder internt i ECB på ét sted. Fra 2023 omfatter den også uddannelses- og mobilitetsmuligheder i andre institutioner i ESCB og SSM.

Vi bruger mobilitet til at fremme alsidighed og tiltrække dygtige medarbejdere med nye perspektiver. Det viste sig at være nyttigt under pandemien, hvor vi flyttede ECB-medarbejdere i mobilitetsprogrammer til deres tidligere forretningsområder for at opfylde presserende forretningsmæssige behov. I 2022 faldt medarbejdermobiliteten i alle ECB's forretningsområder en smule til 4,3 pct. (sammenlignet med 4,5 pct i 2021). Mobiliteten i ESCB og SSM steg imidlertid takket være to relaterede initiativer, nemlig det relancerede Schuman-program og et nyt pilotprogram, "System-wide Virtual Teams", som giver ECB's medarbejdere og medarbejdere fra andre ESCB- og SSM-institutioner mulighed for at arbejde hjemmefra med interessante projekter (tabel 11.1).

Table 11.1

Mobilitetsprojekter

ECB iværksatte adskillige tiltag for at støtte ukrainske statsborgere efter Ruslands invasion af Ukraine. Vi lancerede en praktikordning for ukrainske nyuddannede og tilbød kortvarige ansættelseskontrakter til ukrainske fagfolk. I september 2022 bød vi velkommen til 15 ukrainske praktikanter og to medarbejdere med kortvarige ansættelseskontrakter. Vi sikrede også, at vores udbydere af børnepasnings- og boligtjenester stod til rådighed for ukrainske flygtninge. Desuden har vi arbejdet på at tilbyde muligheder for medarbejdere fra den ukrainske centralbank.

Mangfoldighed og inklusion

Det er afgørende, at ECB kan tiltrække dygtige folk med forskellig baggrund for at kunne træffe de bedste beslutninger for de borgere, den betjener. Med henblik herpå deltog ECB i 2022 i flere karrierebørser som fx karrierebørsen, der arrangeres af ADAN (Afro Deutsches Akademiker Netzwerk), som er Europas største karrierebørs for sorte og farvede, samt EUROUT, der er Europas førende LGBTQ+-erhvervskonference. Vi lancerede også et pilotprojekt om en praktikordning for ansøgere på autismespektret.

Vi fortsatte med at overvåge fremskridtet mod vores kønsmål for 2020-26 gennem forbedrede resultattavler for kønsfordelingen. I 2022 nåede ECB sit mål om at ansætte og forfremme kvinder i mindst 50 pct. af tilfældene på ledelsesniveau (alle ledelsesniveauer og den øverste ledelse). På (team)leder-, ekspert- og analytikerniveauet var målene dog mellem 10 og 6 procentpoint fra at blive nået. Hvad angår den samlede andel af kvinder i de pågældende lønrammer, blev målene for 2022 nået på ledelses- (alle ledelsesniveauer og den øverste ledelse) og analytikerniveauet. På (team)leder- og ekspertniveauet var målene dog mellem henholdsvis 2 og 1 procentpoint fra at blive nået (tabel 11.2). Vi vil fortsat styrke arbejdet med at opnå en ligelig kønsfordeling.

Table 11.2

Mål for tilførslen og andelen af kvindelige medarbjdere i 2022

Vi gennemførte også yderligere foranstaltninger med fokus på grænseområdet mellem køn og andre aspekter af mangfoldighed som fx alder, etnicitet og handicap. En af foranstaltningerne var lanceringen af det nye design af vores ECB's stipendium for kvinder.

I ECB bestræber vi os på at skabe en arbejdskultur, hvor alle medarbejdere føler sig inkluderet og respekteret, og hvor den enkeltes baggrund, erfaring og evner værdsættes. For at fremme en sådan kultur og engagere vores medarbejdere i emnet fortsatte vi i 2022 udrulningen af vores inklusionsprogram. Ud over at tilbyde uddannelses- og e-læringskurser lancerede vi flere workshops med fokus på inklusiv adfærd i alle teams. Desuden underskrev ECB's formand Christine Lagarde og direktørerne for 28 nationale centralbanker og kompetente nationale myndigheder et charter om ligebehandling, mangfoldighed og inklusion for at fremme en kultur baseret på respekt, værdighed og inklusion i ESCB og SSM.

ECB's arbejdsstyrke i tal

11.5 Håndtering af miljø- og klimaudfordringer

ECB har inden for sit mandat forpligtet sig til at spille en rolle i kampen mod klimaforandringer og i håndteringen af klimarelaterede risici. I 2021 styrkede ECB ledelsen af sit klimaarbejde ved at oprette klimacentret (CCC), der refererer direkte til ECB's formand og løbende orienterer Direktionen om fremskridt og prioriteter.

Klimacentret udarbejder og styrer ECB's klimastrategi og fremmer klimaarbejdet i samarbejde med relevante interne og eksterne interessenter. Regelmæssige møder med ECB's øverste ledelse er forum for koordination og informationsudveksling.

Klimahensyn er allerede indarbejdet i ECB's eksisterende ledelsesstrukturer, fx i vurderingen af klimarelaterede risici, samt i pengepolitiske operationer, ikke-pengepolitiske porteføljer, finansiel stabilitet og operationel risikostyring, hvor det er relevant. I 2022 besluttede ECB endvidere at indføre en intern ramme, der understøtter integrationen af den europæiske klimalovs mål i ECB's politikker, projekter og aktiviteter, og at rapportere om disse tiltag i årsberetningen. Under Eurosystemet blev der oprettet et nyt klimaforum, der skal udbygge samarbejdet om informationsdeling og kapacitetsopbygning samt fremme innovation inden for klimaarbejde. Politiske spørgsmål vedrørende klimaforandringer håndteres fortsat i de relevante Eurosystem- og ESCB-komiteer.

ECB's klimadagsorden blev lanceret i 2022 og udstikker de strategiske mål, prioriteter og en køreplan for ECB's arbejde på dette område. Der er tre strategiske mål for klimaarbejdet. For det første håndterer og modvirker ECB de finansielle risici, der er forbundet med klimaforandringer, og vurderer deres indvirkning på økonomien. For det andet understøtter ECB en velordnet omstilling til en klimaneutral økonomi med tiltag, der er inden for ECB's mandat. For det tredje deler ECB sin ekspertise for at fremme handling uden for ECB. ECB's klimadagsorden vil blive opdateret regelmæssigt med oplysninger om de aktiviteter, der understøtter opnåelsen af de strategiske mål, som er opdelt i seks prioriterede områder, der er skitseret i diagram 11.1.

Diagram 11.1

De strategiske mål for ECB's klimadagsorden

Prioritetsområder for klimaarbejdet

I 2022 tog ECB yderligere skridt til at indarbejde klimahensyn i sine aktiviteter inden for sit mandat og de forhåndenværende opgaver.

Gennem sit analysearbejde fortsatte ECB med at vurdere den makroøkonomiske effekt af klimaforandringerne og modvirkningspolitikkerne på inflationen og realøkonomien. Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra december 2022 indeholdt en vurdering af de makroøkonomiske effekter af klimarelaterede finanspolitiske foranstaltninger, fx energiafgifter, på vækst og inflation. Hovedresultaterne blev offentliggjort i Economic Bulletin. Analysearbejdet fokuserede bl.a. på at vurdere ekstreme vejrhændelsers indvirkning på inflationen. Desuden gjorde ECB fremskridt med hensyn til at indarbejde klimahensyn i værktøjskassen for makroøkonomisk modellering.

Eurosystemet udviklede klimarelaterede statistiske indikatorer, herunder forsøgsvise indikatorer for bæredygtige finansielle instrumenter og analytiske indikatorer for finansielle institutioners eksponering over for fysisk risiko og CO₂-aftrykket af deres porteføljer. Indikatorerne vil blive udviklet yderligere. I den forbindelse sigter Eurosystemet også efter at forbedre tilgængeligheden og kvaliteten af klimadata, fx ved at vurdere og indarbejde offentlige datakilder i analysen af omstillingen og den fysiske risiko og gennem tilvejebringelse af erhvervsmæssige data for at lukke eksisterende datahuller.

Med henblik på at styrke vurderingen af klimarelateret finansiel risiko gennemførte Eurosystemet i 2022 den første klimastresstest af flere af de finansielle eksponeringer på Eurosystemets balance. Hovedresultaterne vedrørende porteføljen af virksomhedsobligationer blev offentliggjort i Eurosystemets klimarelaterede finansielle oplysninger i marts 2023. Eurosystemet udarbejdede også fælles minimumsstandarder for indarbejdelsen af klimarisici i de nationale centralbankers interne kreditvurderingssystemer i forbindelse med sikkerhedsstillelse i Eurosystemet. Standarderne træder i kraft ved udgangen af 2024. ECB's analyse dokumenterede også yderligere de systemiske aspekter af klimarisici og dannede grundlag for at tilpasse eksisterende makropolitiske politikinstrumenter, så de kunne reducere disse risici for det finansielle system.^[73]

Klima- og miljørisici er ved at blive yderligere indarbejdet i ECB's banktilsyn og anføres som en tilsynsprioritet for 2023-25. Oplysninger om de vigtigste handlinger i 2022 findes i årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed 2022.

Eurosystemet tog yderligere skridt til at indarbejde klimaforandringer i sine pengepolitiske operationer. Fra oktober 2022 begyndte Eurosystemet at dekarbonisere beholdningerne af virksomhedsobligationer i sine pengepolitiske porteføljer ved at vægte udstedere med en bedre klimapræstation højere i disse beholdninger målt ved tidligere udledninger, ambitionsniveauet for deres udledningsreduktionsplaner og kvaliteten af deres rapportering.

Med hensyn til rammerne for sikkerhedsstillelse besluttede Eurosystemet endvidere at begrænse andelen af aktiver udstedt af ikke-finansielle selskaber med et stort CO₂-aftryk, som modparter kan stille som sikkerhed, når de optager lån i Eurosystemet. Begrænsningen vil gælde inden udgangen af 2024, såfremt de nødvendige tekniske forudsætninger er til stede. I december 2022 tog ECB desuden højde for klimarisici i forbindelse med den regelmæssige gennemgang af haircuts, som anvendes på virksomhedsobligationer, der stilles som sikkerhed for første gang. Gennemgangen af risikostyringsforanstaltningerne for 2022 fandt ikke dokumentation, som krævede ændringer af tidsplanen for haircuts baseret på klimahensyn, da den opdaterede tidsplan for haircuts allerede beskytter tilstrækkeligt mod klimarelaterede finansielle risici. Andre foranstaltninger i rammerne for sikkerhedsstillelse omfatter indførelse af et oplysningsbaseret belånbarhedskriterium, som forventes at gælde fra 2026 for enheder, der er omfattet af direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, og den ovennævnte styrkelse af risikovurderingen.

Inden for områderne EU og international politik og finansiel regulering deltog ECB aktivt i drøftelser om bæredygtig finansiering i relevante fora, herunder G7, G20, Financial Stability Board, Baselkomiteen for Banktilsyn, Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System (NGFS), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og EFRAG. Herigennem stræber ECB efter yderligere at fremme den lovgivningsmæssige ramme til at håndtere klimaforandringer, forbedre klimarisikoanalyser og klimascenarier, fungere som katalysator for at forbedre rapporteringen set fra ECB's perspektiv, udfylde datahuller og i sidste ende bidrage til at opskalere privat og offentlig bæredygtig finansiering. Som eksempler på ECB's arbejde med EU-lovgivning om bæredygtig finansiering og klima kan nævnes udtalelse om forslag til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) og ECB's bidrag til at udarbejde de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) som observatør i EFRAG's Sustainability Reporting Board. På internationalt plan er ECB endvidere p.t. formand for NGFS's arbejdslinje Scenario Design and Analysis og Experts’ Network on Legal Issues.

I ECB's miljøredegørelse for 2022 anfører ECB, hvordan banken planlægger at bringe sine forretningsaktiviteter i overensstemmelse med Parisaftalens mål. Planen fokuserer på at reducere miljøpåvirkningen af rejser og konferencer og at samarbejde med leverandører via værktøjer fra bæredygtige indkøbsprocesser, for at styre påvirkningen i hele værdikæden. Der blev også gjort fremskridt med hensyn til livscyklusvurderingen af det potentielle miljøaftryk af den anden serie eurosedler. På grundlag af de tilgængelige oplysninger blev der iværksat forskningsaktiviteter og -politikker, der skulle mindske eurosedlernes miljøaftryk, fx anvendelse af bæredygtig bomuld til euroseddelpapiret, forlængelse af sedlernes levetid i cirkulation og mere bæredygtige metoder til bortskaffelse af brugte sedler.

Med hensyn til øget gennemsigtighed offentliggjorde ECB og Eurosystemet i marts 2022 deres første klimarelaterede finansielle rapportering vedrørende ECB's og Eurosystemets centralbankers ikke-pengepolitiske porteføljer i euro og Eurosystemets portefølje af virksomhedsobligationer, som holdes af pengepolitiske grunde. ECB's rapport om ikke-pengepolitiske porteføljer forklarer ECB's investeringsstrategi og skitserer de fremskridt, der er gjort med hensyn til at dekarbonisere egenporteføljen og medarbejderpensionskassens portefølje.

12 Mød nogle af vores medarbejdere

Jobskifte internt i ECB eller midlertidigt arbejde i en anden centralbank eller partnerinstitution er blevet en integreret del af den faglige og personlige udvikling for kollegerne i Eurosystemet og Det Europæiske System af Centralbanker. Sådanne chancer for mobilitet giver medarbejderne god mulighed for at øge deres viden og færdigheder og samtidig bidrage med specifik viden til vigtige projekter af europæisk betydning.

De følgende historier giver indsigt i den brede vifte af opgaver, som vores kolleger varetager via forskellige former for mobilitet.

Elena Bobeica, cheføkonom, Generaldirektoratet for Økonomi

Efter en midlertidig ansættelse i Generaldirektoratet (GD) Sekretariat under ECB's interne mobilitetsordning vendte jeg i 2022 tilbage til GD for Økonomi for at varetage et udfordrende projekt. Jeg var en af lederne af en gruppe eksperter fra ECB og nationale centralbanker, der havde til opgave at undersøge forhold vedrørende udarbejdelse af prognoser for ejerboligomkostninger.

Det nuværende inflationsmål inkluderer interessant nok kun delvis boligejernes boligserviceomkostninger, som er forbundet med at eje, vedligeholde og bo i egen bolig, selvom de er en vigtig udgiftspost. Selvom den fremtidige medtagelse af disse omkostninger i det harmoniserede forbrugerprisindeks er et flerårigt projekt under det europæiske statistiske systems kompetenceområde, er udarbejdelse af prognoser for inflationen og dens komponenter en af de primære opgaver for en centralbank.

Jeg har tidligere arbejdet med forskellige aspekter af inflationsprognoser og ville derfor gerne forstå udfordringerne i forbindelse med udarbejdelse af prognoser for ejerboligomkostninger og se nærmere på, hvordan man kan håndtere dem. Jeg synes især, at det var meget givende at samarbejde med kolleger fra de nationale centralbanker. Vi arbejdede tæt sammen på projektet og kunne dele viden og oplysninger om de særlige forhold, der gjorde sig gældende i de enkelte lande. Det var utroligt nyttigt, i betragtning af hvor forskelligartede boligmarkederne i euroområdet er. Jeg syntes, at vi fik en dybere forståelse af de omkostninger, der er forbundet med en ejerbolig, og de potentielle konsekvenser af at medtage dem i HICP set fra et prognose- og overvågningssynspunkt.

Daniel Gybas, seniorøkonom, Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System (NGFS's sekretariat)

Selvom bekæmpelse af klimaforandringer er en global udfordring, som kræver en global indsats, opererer centralbanker under meget forskellige omstændigheder. Da jeg som en del af teamet i Generaldirektoratet for Markedsoperationer havde været med til at forme ECB's indledende overvejelser af, hvordan man kan integrere klimaforandringer i den pengepolitiske ramme, ville jeg gerne vide mere om, hvordan andre centralbanker, der opererer i forskellige miljøer, håndterer denne udfordring. Takket være et særligt mobilitetsinitiativ blandt EU's nationale centralbanker (Schuman-programmet) havde jeg mulighed for at blive ansat i NGFS's sekretariat (som Banque de France er vært for), hvor jeg understøttede arbejdslinjen om pengepolitikken (engelsk). Mit fokusområde er grønnere pengepolitiske operationer, hvilket omfatter fremme af udveksling mellem mere erfarne centralbanker, herunder ECB, og centralbanker, der undersøger muligheden for klimatilpasning af deres respektive operationelle rammer.

Denne meget berigende opgave har givet mig mulighed for at få førstehåndskendskab til centralbankernes tiltag og initiativer og fremme udveksling af viden og erfaringer mellem institutionerne. Selvom det på et personligt plan var udfordrende at flytte min familie fra Frankfurt am Main til Paris, har det også skabt muligheder for personlig vækst og langvarige minder.

Stefano Pagnano, seniorekspert i forretningsanalyse, Generaldirektoratet for Informationssystemer

Jeg startede min karriere i ECB i Governance and Transformation Services-afdelingen, hvor jeg arbejdede med it-ledelse og digital omstilling. Efter et par år opdagede jeg, at jeg gerne ville lære ECB at kende fra en anden vinkel og bidrage med min ekspertise i anden sammenhæng. Takket være en mulighed for intern mobilitet blev jeg i 2022 ansat i Data and Analytics Services-afdelingen i Generaldirektoratet for Informationssystemer. Min nye afdeling arbejder med avancerede dataplatforme og analytiske applikationer, der hjælper ECB med at nå sit mål om at blive en datadrevet organisation.

Jeg arbejder i øjeblikket på en centraliseret dataindsamlingsplatform, kaldet CASPER, som automatiserer indsendelsen af data til ECB fra et hvilket som helst sted i verden i selvbetjeningstilstand og inden for et kort tidsrum. Den bruges i øjeblikket af mere end 3.000 brugere og 175 forskellige institutioner til at opfylde deres rapporteringsforpligtelser.

I min nye rolle arbejder jeg med projektledelse og forretningsanalyse. Mine kolleger i GD for Statistik og jeg er hele tiden på udkig efter nye måder at forbedre vores tjenester på. For eksempel har min nye afdeling iværksat et fælles datastyringsprogram. Det er et komplekst program, der har til formål at skabe en ny generation datastyrings- og analyseplatform til alle ESCB's og SSM's brugere. Der venter mange omstillingsmæssige udfordringer forude, men vores holdånd og konstruktive tilgang er en af vores styrker!

Karrieremobiliteten har været berigende, både fagligt og personligt. Den har givet mig mulighed for at udvide mit netværk og arbejde på innovative opgaver, hvor jeg har to kasketter på: bidrage til et andet perspektiv takket være mine "friske" øjne som ny kombineret med min mangeårige faglige erfaring.

Meri Sintonen, økonom, Generaldirektoratet for Pengepolitik

Jeg blev udstationeret i ECB's Monetary Policy Strategy Division fra Suomen Pankki under Schuman-programmet, som er Eurosystemets mobilitetsinitiativ. Som økonom med ekspertise på betalingsområdet er jeg med til at analysere de pengepolitiske virkninger af en digital euro i samarbejde med kolleger fra ECB's forskellige forretningsområder. Selvom en digital euro kan have en lang række fordele, kan den også have konsekvenser for pengepolitikken og den finansielle stabilitet, afhængigt af i hvilket omfang den kommer til at erstatte bankindskud.

Jeg er involveret i et projekt, der har til formål at forudsige den potentielle efterspørgsel efter en digital euro afhængigt af dens designelementer. Resultaterne af denne forskning kan bruges til at måle en digital euros indvirkning på husholdningernes bankindskud og kontantbeholdninger. Viden fra analysen belyser også, hvordan forskellige designvalg påvirker efterspørgslen efter en digital euro, og hvordan efterspørgslen varierer afhængigt af husholdningskarakteristika og på tværs af landene i euroområdet.

Denne udstationering har givet en enestående mulighed for at styrke mine færdigheder og udvide mit netværk, få større viden om ECB og bidrage til et utroligt interessant projekt. Det har været en inspirerende oplevelse at se så mange dygtige mennesker arbejde sammen mod fælles mål.

Årsregnskab

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 31. december 2022