Året kort fortalt

** Disse bemærkninger vedrører ECB's aktiviteter i 2019. Teksten blev udarbejdet inden den globale coronapandemi (covid-19). De økonomiske forhold og ECB's pengepolitiske tiltag har udviklet sig betydeligt siden da. ECB vil – inden for sit mandat – gøre alt det, der kræves for at hjælpe euroområdet gennem denne krise. **

I 2019 fejrede vi 20-året for euroen, og opbakningen til den fælles valuta blandt borgerne i euroområdet var større end nogensinde før, 76 pct. i Eurobarometers undersøgelse i november.

Den økonomiske vækst i euroområdet aftog yderligere i 2019, fra 1,9 pct. året før til 1,2 pct. Den fortsatte vækst blev understøttet af gunstige finansieringsforhold, yderligere fremgang i beskæftigelsen og en marginalt ekspansiv finanspolitik, selv om usikkerhed i tilknytning til verdenshandlen påvirkede især fremstillingssektoren og investeringerne negativt.

Den positive udvikling på arbejdsmarkederne i euroområdet fortsatte i 2019. Arbejdsløsheden faldt yderligere til 7,6 pct., og lønvæksten forblev robust, på ca. det langsigtede gennemsnit.

Inflationen i euroområdet faldt fra 1,8 pct. i 2018 til 1,2 pct. i 2019. Faldet skyldtes et lavere bidrag fra de to mere volatile komponenter energi og fødevarer. Uden disse to komponenter var inflationen i gennemsnit 1,0 pct. i 2019, hvilket var det samme som i de to foregående år.

På den baggrund lempede Styrelsesrådet pengepolitikken yderligere i 2019. Dette skete i tre omgange og omfattede en ny serie målrettede langfristede markedsoperationer, en forlængelse af vores forward guidance, en nedsættelse af renten på vores indlånsfacilitet og genoptagelsen af vores opkøbsprogram. Ved udgangen af 2019 var der begyndende tegn på en stabilisering af væksten og en svag stigning i den underliggende inflation.

Som led i vurderingen af pengepolitikken tager Styrelsesrådet eventuelle ikke-tilsigtede effekter af politikken i betragtning. I den sammenhæng blev der indført et todelt system til forrentning af reserver, som fritager en del af bankernes reserveoverskud fra negative renter på indlånsfaciliteten, og som har til formål at sikre den bankbaserede transmission af pengepolitikken.

Den strukturelt lave rentabilitet er stadig en udfordring for bankerne i euroområdet, selv om kapitalgrundlaget i sektoren – med en egentlig kernekapitalprocent på 14,2 pct. – er tilstrækkelig. I 2019 var en udpræget risikovillighed på de finansielle markeder og ejendomsmarkederne fortsat med til at opbygge en række sårbarheder i aktivpriserne, mens risiciene blev stadig større i den voksende finansielle sektor uden for banksektoren. Eurolandene gennemførte i samråd med ECB en række makroprudentielle foranstaltninger for at afbøde og opbygge modstandskraft mod systemiske risici.

Eurosystemet fortsatte bestræbelserne på at sikre betalingssystemernes smidige funktion. Dette omfattede forberedelser til at erstatte Target2 med et nyt realtidsbruttoafviklingssystem og indføre en ny detailbetalingsstrategi. Strategien støtter udarbejdelsen af en markedsbaseret fælleseuropæisk løsning til såkaldte "point-of-interaction"-betalinger som supplement til det velfungerende eurobetalingsområde SEPA.

Offentliggørelsen af en ny dag til dag-rente, €STR (euro short-term rate), begyndte 2. oktober 2019. Målet er, at den skal erstatte den nuværende referencerente, Eonia, i januar 2022. Den daglige udarbejdelse af €STR er gået godt, og metoden har vist sig at være pålidelig.

ECB fortsætter med nøje at følge effekten af klimaændringerne på udsigterne for prisstabilitet og det finansielle system, herunder at forstå CO2-intensiteten i bankernes udlånsportefølje og udvikle en analytisk ramme til forsøgsvis at gennemføre en stresstest af klimarisiko til banksektoren i euroområdet. ECB bidrager til kampen mod klimaændringer via sine egne investeringsbeslutninger og miljøaktiviteter. Vi reducerede CO2-emissionerne og energiforbruget pr. arbejdsplads med henholdsvis 74 pct. og 54 pct. mellem 2008 og 2018.

I 2019 satte vi fornyet fokus på at få kontakt til et bredere publikum end de finansielle markeder og finanseksperter og på at lytte mere opmærksomt til folks bekymringer. Initiativerne på dette område omfattede #EUROat20-konkurrencen, en ny "ECB forklarer"-videoserie og en månedlig podcast.

Frankfurt am Main, maj 2020

Christine Lagarde

Formand

Året i tal

1 Den økonomiske aktivitet i euroområdet aftog i en tid med afdæmpet inflationspres

Fra toppunktet medio 2018 aftog den globale økonomiske vækst betydeligt i 2019 på baggrund af en kraftig stigning i handelsusikkerheden. Nedgangen var bredt funderet og synkroniseret på tværs af landene. Den økonomiske vækst i euroområdet aftog således yderligere til 1,2 pct. i forhold til 1,9 pct. året før. Den primære årsag til den aftagende vækst i 2019 var en svagere verdenshandel i en situation med langvarig global usikkerhed. Nedgangen blev samtidig afbødet af gunstige finansieringsforhold, yderligere beskæftigelsesvækst og stigende lønninger, euroområdets marginalt ekspansive finanspolitik samt den fortsatte – om end langsommere – vækst i den globale aktivitet. Arbejdsmarkederne i euroområdet viste yderligere fremgang, mens produktivitetsvæksten faldt markant. Inflationspresset var stadig alt i alt afdæmpet. Den samlede inflation faldt til 1,2 pct. drevet af lavere prisstigninger på energi og fødevarer, mens den underliggende inflation fortsat var afdæmpet. Gunstige finansieringsforhold understøttede stadig kreditvæksten og væksten i pengemængden. Statsobligationsrenterne i euroområdet faldt væsentligt, hvorimod aktiekurserne i euroområdet steg, hovedsagelig som følge af lavere diskonteringssatser. Højere værdiansættelser af fast ejendom og finansielle aktiver understøttede husholdningernes formue.

1.1 Den globale økonomiske vækst aftog betydeligt

Den globale økonomiske vækst faldt brat i løbet af 2019. Den betydelige nedgang i forhold til toppunktet i midten af 2018 betød, at væksten kom et godt stykke under det historiske gennemsnit og lå på det svageste niveau siden den globale finanskrise (se figur 1). Den globale nedgang var bredt funderet og synkroniseret på tværs af landene. I de store avancerede økonomier som USA, Storbritannien og Japan afspejlede dette et fald fra vækstrater, der lå højere end gennemsnittet. I Kina aftog væksten til det laveste niveau siden 1990 og lå omkring den aktuelt estimerede potentielle vækst. På tværs af de andre store vækstøkonomier var væksten generelt træg, hvilket delvis kan tilskrives et langsomt opsving efter de seneste recessioner.

Årsagerne til nedgangen i den globale økonomiske vækst var lavere industriproduktion og en betydeligt svagere handels- og investeringsvækst. Produktionsvæksten i servicesektoren aftog derimod mindre, idet den blev understøttet af en forholdsvis robust forbrugsvækst og en fortsat fremgang på arbejdsmarkederne.

Handelsusikkerheden steg brat og forblev høj, hvilket svækkede den globale økonomi. Handelsspændingerne mellem USA og Kina tiltog, som en række forskellige indikatorer viser.^[1] Begge lande forhøjede toldsatserne på deres bilaterale handel. Ved udgangen af 2019 var størstedelen af den bilaterale handel mellem USA og Kina blevet underlagt højere toldsatser. Handelsusikkerheden aftog en del ved meddelelsen om en "fase 1"-handelsaftale i december efter yderligere forhandlinger mellem de to lande siden midten af oktober. Aftalen blev underskrevet den 15. januar 2020. I et klima med øgede handelsspændinger var de forhøjede toldsatser årsag til den bratte handelsnedgang, mens øget usikkerhed og lavere økonomiske forventninger lagde en dæmper på investeringsvæksten i 2019 (se figur 2).

Den globale inflation var fortsat afdæmpet i 2019, hvilket afspejlede en svag global økonomisk vækst (se figur 3). I OECD-området faldt den samlede årlige forbrugerprisinflation fra omkring 3 pct. i 2. halvår 2018 til 2,1 pct. i december 2019 som følge af faldende energipriser og aftagende prisstigninger for fødevarer. Den underliggende inflation (ekskl. energi og fødevarer) forblev imidlertid forholdsvis stabil på omkring 2 pct. i årets løb.

Oliepriserne svingede i årets løb, hvilket afspejlede udviklingen i olieforsyningen i 1. halvår og forventningerne til den globale efterspørgsel i 2. halvår. Oliepriserne svingede mellem 53 dollar pr. tønde og 74 dollar pr. tønde i 2019. I 1. halvår bidrog større produktionsnedskæringer end forventet fra OPEC+ (en gruppe store olieproducenter) samt geopolitiske spændinger til at trække oliepriserne op. I 2. halvår faldt oliepriserne på baggrund af bekymringer om handelsspændinger og de mulige konsekvenser for den globale økonomi. Virkningerne af afbrydelsen af forsyningen i Saudi-Arabien efter et droneangreb den 14. september var kortvarige, da store lagerbeholdninger og en hurtig genoprettelse af produktionskapaciteten bidrog til at afbøde stødet.

Den nominelle effektive eurokurs deprecierede med 1,6 pct. i løbet af 2019 (se figur 4). Bilateralt skyldtes dette euroens fald over for den amerikanske dollar og den japanske yen. Euroen faldt også over for det britiske pund, men svingede betydeligt i løbet af 2019, hovedsagelig på grund af den skiftende brexit-udvikling.

De globale vækstudsigter ultimo 2019 indikerede en afdæmpning af væksten, efterhånden som konjunkturforløbet ville modnes i de avancerede økonomier, og Kinas vækst gradvis ville blive lavere, mens opsvinget i andre vækstøkonomier stadig ville være skrøbeligt. Disse udsigter var usikre, og alt i alt var risiciene i de globale vækstudsigter nedadrettede.^[2] Hvis svagheden i fremstillingssektoren ville sprede sig til servicesektoren, kan nedgangen i den globale aktivitet ske hurtigere. I Kina kunne en mere brat nedgang have en større indvirkning på den globale økonomi, mens en eskalering af handelskonflikten ville forværre de negative konsekvenser for de globale handelsstrømme. Især i Europa var der risiko for, at USA kunne lægge told på visse varer i en række lande. Overordnet set kunne øgede geopolitiske spændinger have negative konsekvenser for den globale vækst og handel. Trods Storbritanniens velordnede udtræden af EU var der usikkerhed om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien, og udfaldet af forhandlingerne udgjorde fortsat en nedadrettet risiko. Endvidere kunne en skarp kursjustering på de globale finansielle markeder gå ud over den globale risikoappetit og påvirke den realøkonomiske aktivitet.

1.2 Den økonomiske vækst i euroområdet aftog, mens fremgangen på arbejdsmarkederne fortsatte

Den årlige vækst i realt BNP i euroområdet aftog yderligere i 2019, til 1,2 pct. i forhold til 1,9 pct. året før (se figur 5). I modsætning til nedgangen i 2018, som var drevet af svagere vækst i både den udenlandske og den indenlandske efterspørgsel, skyldtes den aftagende vækst i 2019 hovedsagelig en markant svækkelse af verdenshandlen i en tid med langvarig global usikkerhed. Samtidig blev væksten i euroområdet fortsat understøttet af gunstige finansieringsforhold, yderligere beskæftigelsesvækst og stigende lønninger, euroområdets marginalt ekspansive finanspolitik samt den fortsatte – om end langsommere – vækst i den globale aktivitet.

Produktionsvæksten i 2019 var drevet af servicesektoren og byggeriet, som forblev robuste på baggrund af den solide indenlandske efterspørgsel i euroområdet. Aktiviteten i industrien i euroområdet svækkedes yderligere (se figur 6). Det afspejlede en negativ afsmitning fra den svage udenlandske efterspørgsel. Derimod var der kun begrænsede tegn på, at den svagere udenlandske efterspørgsel påvirkede servicesektoren i 2019.^[3]

I 2019 fortsatte den indenlandske efterspørgsels positive bidrag til væksten i euroområdet på baggrund af gunstige finansieringsforhold og arbejdsmarkeder i fremgang. Det private forbrug samt forbrugertilliden forblev robuste i 2019 (se boks 1). Husholdningernes forbrug blev understøttet af stigende beskæftigelse og løn, hvilket medførte en højere samlet arbejdsindkomst. Efter den gradvise nedgang, der begyndte i 2018, forblev erhvervsinvesteringerne afdæmpede i 2019. Et langt mindre dynamisk miljø i udlandet og øget global usikkerhed havde en negativ effekt på virksomhedernes investeringsbeslutninger. Ikke desto mindre og trods den beskedne udvikling i virksomhedernes indtjening og faldende kapacitetsudnyttelse fortsatte erhvervsinvesteringerne med at bidrage positivt til den økonomiske vækst, understøttet af gunstige finansieringsforhold. Væksten i investeringer i sædvanligvis volatile produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder var særligt stærk.^[4] Samtidig aftog boliginvesteringerne efter de foregående års kraftige og langvarige opsving, og fremdriften på euroområdets boligmarkeder blev mere afdæmpet. Den lavere fremdrift afspejlede primært mere og mere bindende begrænsninger for boligudbuddet – navnlig i form af mangel på arbejdskraft, flaskehalse i lovgivningen og gældsreduktion – som dæmpede væksten i byggeriet i løbet af 2019.

Den eksterne sektors nettobidrag til produktionen i euroområdet var negativt i 2019. Bortset fra eksporten til USA, som voksede i et langsommere tempo, var nedgangen bredt funderet, hovedsagelig på grund af den træge eksport af investeringsgoder og biler. Handlen inden for euroområdet faldt også, især handlen med halvfabrikata, hvilket var udtryk for hindringer i euroområdets produktionskæder.

Fortsat fremgang på euroområdets arbejdsmarkeder, mens produktivitetsvæksten faldt betydeligt

Der var fortsat fremgang på arbejdsmarkederne i euroområdet i 2019 (se figur 7). Den udgjorde et væsentligt bidrag til den økonomiske aktivitet i 2019.

Ifølge en analyse baseret på syntetiske indikatorer for arbejdsmarkedet lå aktiviteten på arbejdsmarkedet i 2. kvartal 2019 tæt på toppunktet før krisen. Desuden var fremdriften på arbejdsmarkedet højere end det langsigtede gennemsnit, selv om den er aftaget noget på det seneste.^[6] Den gode udvikling på arbejdsmarkedet fandt sted på baggrund af et fortsat stigende arbejdsudbud, der til dels afspejlede en øget erhvervsfrekvens blandt ældre arbejdstagere som følge af tidligere reformer med forhøjelse af den lovbestemte pensionsalder.^[7]

Beskæftigelsen steg med 1,2 pct. i 2019, hvilket er en robust vækst i forhold til udviklingen i BNP-væksten. Produktivitetsvæksten pr. ansat var 0,0 pct. i 2019 efter 0,4 pct. i 2018.^[8] Trods stigningerne i udbuddet af arbejdskraft fortsatte ledighedsprocenten med at falde, til 7,6 pct. i 2019, hvilket var tæt på niveauet i 2007. Der var dog fortsat store forskelle i ledighedsprocenten mellem eurolandene.

Den digitale økonomi kræver overvågning

Ifølge litteraturen påvirker digitaliseringen en række økonomiske nøglevariabler, der har relevans for pengepolitikken. Empirien vedrørende digitaliseringens virkninger tyder på, at digitaliseringen kan bidrage til produktivitets- og aktivitetsvæksten, mens dens samlede effekt på inflationen endnu ikke er afklaret.^[9] Ifølge Europa-Kommissionens indeks for den digitale økonomi og det digitale samfund Digital Economy and Society Index (DESI) spændte digitaliseringsgraden for økonomierne i EU i 2019 fra omkring 40 for de mindst digitale til omkring 70 for de mest digitale økonomier (se figur 8). Mens EU's økonomier havde omtrent samme score for konnektivitet, var der større forskelle med hensyn til menneskelig kapital, brug af internettet, integration af digital teknologi og digitale offentlige ydelser.

Strukturpolitikker kan gøre det nemmere at håndtere centrale udfordringer

Eurolandene skal stramme betydeligt op på deres gennemførelse af strukturpolitikker for at sætte skub i produktivitets- og vækstpotentialet i euroområdet, mindske den strukturelle ledighed og gøre økonomien mere robust. Det omfatter strukturpolitikker med henblik på at forbedre arbejdsmarkedernes funktion, øge konkurrencen på produkt- og faktormarkederne og forbedre forretningsmiljøet.^[10] Endvidere er der behov for strukturpolitikker for bedre at kunne håndtere de aktuelle og fremtidige udfordringer i forbindelse med fx befolkningens aldring, digitaliseringen og klimaforandringerne. De landespecifikke henstillinger indeholder politiske henstillinger rettet til de enkelte lande om, hvordan de bør fremme deres økonomiske vækst og robusthed. De landespecifikke henstillinger godkendes af medlemslandene i Det Europæiske Råd. I februar 2019 konkluderede Kommissionen, at 95 pct. af de politiske henstillinger enten ikke var blevet gennemført eller i bedste fald kun gennemført "i en vis grad".^[11]

Den marginalt ekspansive finanspolitik gav en vis støtte til den økonomiske aktivitet

Efter fem år med en stort set neutral finanspolitik blev euroområdets finanspolitiske stramhedsgrad^[12] ekspansiv, om end marginalt, i 2019 (se figur 9). Lempelsen af finanspolitikken understøttede den økonomiske aktivitet i euroområdet. Den var udtryk for visse store medlemslandes ekspansive politiktiltag, navnlig nedsættelse af direkte skatter samt øgede offentlige udgifter. Ifølge Eurosystemets egne makroøkonomiske fremskrivninger fra december 2019 steg det offentlige underskud i euroområdet en smule i 2019, til 0,7 pct. af BNP. Den lavere budgetsaldo afspejler den mere ekspansive finanspolitik, der delvis blev opvejet af rentebesparelser, mens bidraget fra konjunkturstillingen var stort set uændret.

Euroområdets offentlige gældskvote fortsatte med at falde i 2019 og lå på 84,5 pct. af BNP ultimo året. Gældskvoten er dog stadig høj i en række lande. Nedgangen i den samlede gældskvote blev understøttet af gunstige rentevækstspænd og positive, men faldende primære saldi. Selv om ingen eurolande ultimo 2019 var omfattet af stabilitets- og vækstpagtens korrigerende del, vurderede Kommissionen, at otte eurolandes udkast til budgetplaner for 2020, hvoraf mange indebar en gældskvote tæt på eller over 100 pct. af BNP, udgjorde en risiko for manglende overholdelse af stabilitets- og vækstpagtens krav.^[13]

1.3 Inflationspresset var stadig afdæmpet

Den samlede inflation i euroområdet var 1,2 pct. i gennemsnit i 2019 i forhold til 1,8 pct. i 2018.^[14] Faldet afspejlede primært lavere bidrag fra de to mere volatile inflationskomponenter: energi og fødevarer. HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer, der er et mål for den underliggende inflation, var stadig afdæmpet på 1,0 pct. i gennemsnit i 2019 ligesom i 2018 og 2017, trods en stigning mod slutningen af året (se figur 10).

Faldet i den gennemsnitlige samlede inflation i 2019 i forhold til 2018 skyldtes overvejende udviklingen i energipriserne. Fødevarekomponentens bidrag til den samlede HICP-inflation faldt til 0,3 procentpoint i 2019 fra 0,4 procentpoint i 2018. Udviklingen i den samlede prisstigningstakt for fødevarer i løbet af året blev hovedsageligt bestemt af udviklingen i den volatile komponent "uforarbejdede fødevarer". Prisstigningstakten for forarbejdede fødevarer lå på omkring 1,9 pct. i 2019, hvilket var en smule lavere end gennemsnittet i 2018. Stigninger i producentpriserne for forbrugsfødevarer og i råvarepriserne på fødevarer (som afspejles i EU's priser ab landmand), to af drivkræfterne bag priserne på forarbejdede fødevarer, indikerer, at disse omkostningsstigninger ikke slog fuldt igennem på fødevarepriserne på forbrugerniveau på grund af høj konkurrence.

HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer bevægede sig stort set sidelæns det meste af året, ligesom andre mål for den underliggende inflation, og lå fortsat under det historiske gennemsnit trods en lille stigning ved udgangen af 2019. I boks 2 nedenfor beskrives forholdet mellem den underliggende inflation og den økonomiske aktivitet samt den økonomiske udvikling generelt siden den globale finanskrise. En svag udvikling i prisstigningstakten for både industrivarer ekskl. energi og for tjenesteydelser bidrog til en afdæmpet udvikling i HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer. Prisstigningstakten for industrivarer ekskl. energi lå i gennemsnit på 0,3 pct. i 2019, hvilket var uændret i forhold til 2018 og gennemsnittet siden 2015. Indikatorerne for prispres på forskellige stadier i prissætningskæden viser, at den årlige ændring i producentpriserne for forbrugsvarer ekskl. fødevarer stort set var stabil året igennem, men væsentligt højere end gennemsnittet siden 2015. Det indikerer, at nogle af omkostningsstigningerne er blevet absorberet af detailleddet. Til forskel fra situationen i 2018 var den årlige ændring i importpriserne for forbrugsvarer ekskl. fødevarer desuden positiv i 2019, hvilket bl.a. afspejlede euroens fald. Prisstigningstakten for tjenesteydelser udviste en vis volatilitet i prisudviklingen i rejserelaterede tjenesteydelser, der var resultatet af en statistisk effekt.^[15] Hvis man ser bort fra den månedlige volatilitet, bevægede prisstigningstakten i tjenesteydelser sig sidelæns og lå i gennemsnit på 1,5 pct. i 2019, hvilket var uændret i forhold til 2018 og kun marginalt højere end gennemsnittet siden 2015. Samlet set lå prisstigningerne på tjenesteydelser, der for det meste har et højt indhold af lønomkostninger, fortsat under lønvæksten.

Det indenlandske omkostningspres, målt ved væksten i BNP-deflatoren, steg i gennemsnit i 2019 i et højere tempo end det gennemsnitlige niveau i 2018 og gennemsnittet siden 2015 (se figur 11). Den årlige vækst i lønsum pr. ansat fortsatte i et robust tempo i 2019, hvor den var 2,0 pct. i gennemsnit, hvilket var lidt lavere end gennemsnittet i 2018, men højere end gennemsnittet siden 2015. Væksten i lønsum pr. ansat blev dæmpet af udviklingen i socialsikringsbidrag,^[21] mens lønvæksten steg i 2019 i forhold til 2018 i overensstemmelse med det yderligere fald i ledigheden og på trods af aftagende økonomisk vækst i euroområdet (se afsnit 1.2 ovenfor). Den robuste gennemsnitlige vækst i lønsum pr. ansat betød dog også, at væksten i enhedslønomkostningerne steg, da produktiviteten stagnerede i 2019. Ud over den højere vækst i enhedslønomkostningerne afspejlede væksten i BNP-deflatoren også et opsving i udviklingen i avancerne (målt ved bruttooverskuddet af produktionen), der var blevet mærkbart svækket i løbet af 2018. Eftersom produktiviteten bevægede sig sidelæns i 2019, afspejlede opsvinget i avancerne i 2019 sandsynligvis forbedringer i bytteforholdet og en udvikling i sektorer i økonomien, der var mindre påvirket af den globale aktivitet og opbremsningen i handlen.^[22] Disse sektorer var fx byggeriet og ejendomssektoren, der også havde høj vækst i deflatoren for værditilvækst, der for byggeriets vedkommende steg til 4,6 pct. i gennemsnit i 2019.

De langsigtede inflationsforventninger faldt i løbet af 2019. ECB's Survey of Professional Forecasters viste, at inflationsforventningerne på 5-års sigt faldt til 1,7 pct. i 4. kvartal 2019 fra 1,9 pct. i 4. kvartal 2018. Markedsbaserede mål for de langsigtede inflationsforventninger, fx den 5-årige inflationsindekserede swaprente på 5-års sigt, faldt også. De stabiliserede sig dog mod slutningen af året, men lå stadig på et lavt niveau.

1.4 Gunstige finansieringsforhold understøttede fortsat kreditvæksten og væksten i pengemængden

I 2019 blev de finansielle markeder i euroområdet primært drevet af effekten af faldende økonomisk aktivitet med vedvarende lav inflation, usikkerhed i relation til politiske faktorer, der medførte en stemning imod risikotagning i nogle perioder af året, samt yderligere pengepolitiske lempelser. Både pengemarkedsrenterne og de lange obligationsrenter faldt markant, mens aktiekurserne samlet set steg, understøttet af lavere diskonteringssatser. Strømmene af ekstern finansiering til de ikke-finansielle selskaber stabiliserede sig stort set i 2019 på et niveau, der var væsentligt lavere end det seneste toppunkt i 2017, men låntagningen fra banker og udstedelsen af gældsinstrumenter var fortsat solid, understøttet af gunstige finansieringsforhold, og nettoudstedelsen af unoterede aktier var robust, understøttet af et stigende antal fusioner og opkøb. Bankernes løbende kreditgivning til den private sektor bidrog sammen med lave alternativomkostninger ved at have M3 til at understøtte væksten i det brede pengemængdemål. De gunstige finansieringsforhold afspejlede ECB's lempelige pengepolitik og banksystemets evne til at sende den lempelige pengepolitik videre til udlånsrenterne til virksomheder og husholdninger. Stigende værdiansættelse af beholdninger af finansielle aktiver og fast ejendom understøttede husholdningernes formue, der til gengæld understøttede væksten i det private forbrug.

Statsobligationsrenterne i euroområdet faldt markant i 2019, og de lange renter blev negative i løbet af sommeren. Faldet afspejlede stigende bekymring over omfanget og varigheden af afdæmpningen i den økonomiske aktivitet i euroområdet og effekten på inflationsudviklingen. Pengepolitiske lempelser i USA, øget risikostemning globalt i forbindelse med handelsspændingerne mellem USA og Kina og brexit samt stigende forventninger på de finansielle markeder om yderligere pengepolitiske lempelser fra ECB bidrog også til lavere risikofrie renter i euroområdet. Efter annonceringen af ECB's pakke med pengepolitiske lempelser i september bidrog noget mere positive makroøkonomiske tal for euroområdet og en vis stabilisering af den globale risikostemning til en gradvis stigning i statsobligationsrenterne i euroområdet. Trods dette lå det BNP-vægtede gennemsnit af den 10-årige statsobligationsrente i euroområdet på 0,28 pct. den 31. december 2019, hvilket var 74 basispoint lavere end den 1. januar 2019. Spændet mellem eurolandenes 10-årige statsobligationsrenter og den tyske 10-årige Bund-rente faldt, og for nogle lande var faldet markant, som følge af lavere finanspolitisk usikkerhed.

Aktiekurserne i euroområdet steg betydeligt i 2019. Det brede aktiekursindeks for ikke-finansielle selskaber i euroområdet steg med 20,7 pct. i løbet af 2019, mens et indeks for bankaktiekurserne i euroområdet steg med 9,7 pct. (se figur 13). Lavere diskonteringssatser var hovedårsagen til udviklingen i aktiekurserne, mens indtjeningsforventningerne fortsat var svage, og ændringer i risikopræmierne – primært i relation til udviklingen i handelskonflikten mellem USA og Kina og brexit-forhandlingerne – trak aktiekurserne nedad.

Strømmene af ekstern finansiering til de ikke-finansielle selskaber stabiliserede sig stort set i 2019 på et niveau, der var væsentligt lavere end det seneste toppunkt i 2017 (se figur 14). Alligevel var væksten i låntagning fra bankerne og udstedelse af gældsinstrumenter fortsat solid, understøttet af gunstige finansieringsforhold, og nettoudstedelsen af unoterede aktier var robust, understøttet af en stigning i antallet af fusioner og opkøb. På den anden side var der en afdæmpning for så vidt angår andre finansieringskilder (herunder koncerninterne lån og handelskreditter) og et fald i nettoudstedelsen af børsnoterede aktier (som afspejlede de høje omkostninger ved egenkapitalfinansiering i forhold til andre finansieringskilder). Bankernes udlånsrenter faldt yderligere – stort set i overensstemmelse med udviklingen i markedsrenterne – til et nyt historisk lavpunkt i 2019.

Yderligere pengepolitiske lempelser fra ECB i 2019 slog igennem i finansieringsforholdene, der blev mere gunstige. Det skyldtes til dels, at nogle af de foranstaltninger, der blev indført i 2019 – som fx den tredje række målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO III) og det todelte system til forrentning af reserver – var gearet til at understøtte bankernes formidlingskapacitet (se afsnit 2.1). Samtidig gjorde banksystemet yderligere fremskridt med konsolideringen af deres balancer i kraft af en styrkelse af deres kapitalposition og forbedret aktivkvalitet.

Husholdningernes nettoformue steg kraftigt i de første tre kvartaler af 2019 og understøttede således det private forbrug. Trods en afdæmpning af væksten på boligmarkederne nød husholdningernes nettoformue godt af yderligere stigninger i huspriserne i form af betydelige kursgevinster på husholdningernes beholdning af fast ejendom. Husholdningerne fik også betydelige kursgevinster på deres beholdninger af finansielle aktiver. Desuden bidrog stigende huspriser og gunstige finansieringsforhold til den fortsat opadrettede tendens i den årlige vækst i bankernes udlån til husholdningerne til boligkøb. Husholdningernes bruttogældsætning – målt som en procentdel af husholdningernes nominelle disponible bruttoindkomst – lå fortsat et godt stykke over det gennemsnitlige niveau før krisen.

Alt i alt var bankernes udlån til den private sektor solidt, og den årlige vækst (korrigeret for salg og securitisering af lån samt fiktiv "cash pooling") steg til 3,7 pct. i december 2019, fra 3,4 pct. i december 2018. Kreditvæksten var fortsat den største drivkraft for væksten i det brede pengemængdemål (se de blå områder i søjlerne i figur 16). Samtidig bidrog eksterne pengestrømme i stigende grad til M3-væksten (se de gule områder i søjlerne i figur 16). Den årlige vækst i M3 rettede sig således i 2019 (se figur 15). Mens afslutningen af nettoopkøbene under APP ved udgangen af 2018 havde en afdæmpende virkning på M3-væksten (se de røde områder i søjlerne i figur 16), havde genoptagelsen af nettoopkøb i november 2019 kun begrænset effekt på væksten i det brede pengemængdemål i 2019.

Hvad angår instrumenter, blev væksten i M3 fortsat drevet af dag til dag-indskud i lyset af de lave alternativomkostninger ved at have likvide indskud i en situation med meget lave renter og en flad rentekurve. Væksten i dag til dag-indskud afspejlede en kraftig stigning i dag til dag-indskud fra både husholdninger og ikke-finansielle selskaber. Som følge heraf fortsatte det snævre pengemængdemål, M1, der består af valuta i omløb og dag til dag-indskud, med at vokse i robust tempo.

2 Pengepolitik: fast besluttet på at gøre det, der er hensigtsmæssigt

På baggrund af en svækkelse af euroområdets økonomi, mere vedvarende nedadrettede risici og inflationsudsigter, der fortsat lå under ECB's styrelsesråds inflationsmål på mellemlangt sigt, lempede Styrelsesrådet pengepolitikken yderligere ad tre omgange i løbet af 2019. Disse foranstaltninger understregede Styrelsesrådets faste beslutning om at gøre det, der er hensigtsmæssigt, for at understøtte en vedvarende konvergens i inflationen i retning af målet på mellemlangt sigt. Da det tager tid, før alle foranstaltningerne fuldt ud slår igennem på euroområdets økonomi, fortsatte Styrelsesrådet med nøje at overvåge inflationsudviklingen og det gradvise gennemslag fra pengepolitikken, idet Styrelsesrådet var parat til at justere sine instrumenter efter behov for at sikre, at inflationen fortsatte med at udvikle sig i retning af målet, i overensstemmelse med sin forpligtelse til symmetri. Ved udgangen af 2019 udgjorde pengepolitiske aktiver 70 pct. af de samlede aktiver på Eurosystemets balance. Balancen stabiliserede sig på 4,7 billioner euro i 2019, hvilket svarede til niveauet ultimo det foregående år. Risiciene i forbindelse med den store balance mindskedes fortsat gennem ECB's rammer for risikostyring.

2.1 Første runde af pengepolitiske foranstaltninger skulle sikre en lempelig pengepolitik i en situation med tiltagende ekstern modvind

Efter at de økonomiske udsigter var blevet forværret i slutningen af 2018, fortsatte de nye tal i begyndelsen af 2019 med at være svagere end forventet som følge af lavere ekstern efterspørgsel samt visse lande- og sektorspecifikke faktorer, der pegede i retning af en mere afdæmpet vækst på helt kort sigt end tidligere antaget. Samtidig var der betydelig usikkerhed med hensyn til, om de faktorer, der bremsede væksten i euroområdet, var forbigående eller mere langvarige, og dermed i hvilken grad den lavere vækst på kort sigt ville påvirke vækstudsigterne på mellemlangt sigt. På den baggrund erkendte Styrelsesrådet, at risiciene vedrørende vækstudsigterne for euroområdet var blevet nedadrettede som følge af vedvarende usikkerhed i forbindelse med geopolitiske faktorer, truslen fra protektionisme, sårbarheder i vækstøkonomierne og volatilitet på de finansielle markeder. Styrelsesrådet understregede, at pengepolitikken fortsat skulle være præget af tålmodighed, forsigtighed og vedholdenhed. Selv om gode finansieringsforhold, en gunstig udvikling på arbejdsmarkedet og højere lønvækst stadig ville understøtte fremgangen i euroområdet og et gradvist tiltagende inflationspres, gentog Styrelsesrådet, at der var brug for betydelige pengepolitiske stimuli, hvis inflationen skulle blive ved med at bevæge sig i retning af et niveau på under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

De indgående økonomiske tal var stadig lave i foråret, hvilket tydede på, at den økonomiske vækst var aftaget betragteligt, og at det ville fortsætte i 2019. Navnlig var aktiviteten i fremstillingssektoren gået markant ned i gear, primært som følge af ekstern modvind, idet den globale vækst og handel fortsat lå på et svagt niveau. Den mere træge økonomiske vækst bremsede inflationens udvikling i retning af Styrelsesrådets mål på mellemlangt sigt.

Som reaktion på en betydelig nedgang i vækst- og inflationsudsigterne besluttede Styrelsesrådet derfor på sit møde i marts at iværksætte en række foranstaltninger, der skulle lempe pengepolitikken yderligere. Det ville bidrage til den fortsatte opbygning af indenlandske prispres og til udviklingen i den samlede inflation på mellemlangt sigt og øge robustheden af euroområdets økonomi i en situation med global usikkerhed. Navnlig besluttede Styrelsesrådet sig for følgende foranstaltninger. For det første besluttede det at forlænge det kalenderbaserede element af sin forward guidance om de pengepolitiske renter. Nærmere bestemt forventede Styrelsesrådet, at ECB's officielle renter ville blive fastholdt på deres nuværende niveau i det mindste indtil udgangen af 2019 og i hvert fald så længe, det var nødvendigt for at sikre en fortsat vedvarende konvergens i inflationen i retning af målet på mellemlangt sigt. For det andet gentog Styrelsesrådet, at det ville fortsætte med fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for opkøbsprogrammet (APP), efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor Styrelsesrådet begyndte at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik. Eftersom der er en sammenhæng mellem forward guidance om de pengepolitiske renter og geninvesteringer, blev den forventede geninvesteringshorisont automatisk udskudt, hvorved Styrelsesrådets guidance blev forstærket og dets beslutning om at gøre det, der er hensigtsmæssigt, understreget. For det tredje blev der i tillæg til ændringerne i den pengepolitiske guidance annonceret en ny serie kvartalsvise målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO III). Disse operationer ville blive iværksat fra september 2019 til marts 2021, hver med en løbetid på to år. Den nye serie TLTRO'er skulle sikre gunstige udlånsvilkår for bankerne, så bankernes kreditgivning til kunderne fortsat kunne foregå på overkommelige vilkår. En sund kreditgivning til den private sektor kunne på sin side understøtte husholdningernes og virksomhedernes forbrug og investeringsplaner, så økonomien kunne vokse og inflationen udvikle sig i retning af Styrelsesrådets mål på mellemlangt sigt. For det fjerde besluttede Styrelsesrådet at fortsætte med at gennemføre Eurosystemets långivningstransaktioner som auktioner til fast rente med fuld tildeling, så længe det er nødvendigt og i hvert fald indtil udgangen af den reservekravsperiode, der begynder i marts 2021.

Efter annonceringen af den nye serie TLTRO'er meddelte Styrelsesrådet på sit næste pengepolitiske møde, at de præcise vilkår for TLTRO III ville blive meldt ud på et af de kommende møder. Navnlig skulle prissætningen af TLTRO III-operationerne inddrage en nøje vurdering af pengepolitikkens bankbaserede transmissionskanal samt den videre udvikling i de økonomiske udsigter. Idet de negative renter ville fortsætte længere end tidligere forventet, bemærkede Styrelsesrådet også, at det i forbindelse med sine regelmæssige vurderinger ville overveje, om sikring af de gunstige følger af de negative renter for økonomien ville kræve en indsats for at mindske eventuelle bivirkninger på bankernes kreditformidling.

Anden runde af yderligere pengepolitiske lempelser og dalende tillid til inflationsudsigterne

Midt på året tydede de nye tal på, at udsigterne for euroområdet fortsat ville være præget af global modvind, navnlig som følge af vedvarende svagheder i verdenshandlen og mere omfattende og langvarig usikkerhed om eksterne forhold. Disse faktorer havde især en negativ effekt på fremstillingssektoren i euroområdet. Desuden aftog HICP-inflationen yderligere, hovedsagelig som følge af midlertidige forhold, og målene for den underliggende inflation bevægede sig stadig sidelæns.

I lyset af de fortsatte usikkerhedsfaktorer og deres betydning for inflationsudsigterne erkendte Styrelsesrådet, at der var behov for at justere det pengepolitiske standpunkt for anden gang i 2019 og lempe pengepolitikken yderligere for at sikre en inflationsudvikling i retning af målet på mellemlangt sigt. Derfor besluttede Styrelsesrådet på sit møde i juni at styrke sin forward guidance om de pengepolitiske renter ved at forlænge det kalenderbaserede element yderligere. Nærmere bestemt udtalte Styrelsesrådet, at det forventede, at ECB's officielle renter ville forblive på deres nuværende niveau i det mindste i første halvår 2020, og i hvert fald så længe det var nødvendigt for at sikre en fortsat vedvarende konvergens i inflationen i retning af målet på mellemlangt sigt. Desuden gentog det sin forward guidance om geninvestering. Endelig tog Styrelsesrådet også stilling til prissætningen af TLTRO III-serien. Renten ved de enkelte operationer ville blive fastsat på et niveau, som var 10 basispoint højere end den gennemsnitlige rente ved Eurosystemets primære markedsoperationer. For banker, hvis godkendte nettolångivning oversteg et benchmark, ville renten ved TLTRO III blive lavere, og den kunne blive så lav som den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten plus 10 basispoint. Det blev bemærket, at der med denne prissætning var foretaget en rimelig afvejning mellem på den ene side at anerkende den sunde udvikling i bankernes udlån og på den anden side vigtigheden af at fastholde den lempelige pengepolitik.

I sommerens løb havde aftagende global vækst og svag verdenshandel fortsat en negativ indvirkning på udsigterne for euroområdet. Desuden vedblev de eksisterende usikkerhedsfaktorer med at dæmpe virksomhedernes forventninger, især i fremstillingssektoren. Prisudviklingen var fortsat afdæmpet, mens målene for den underliggende inflation stadig bevægede sig sidelæns. De markedsbaserede mål for de langsigtede inflationsforventninger var stagneret på det historisk lave niveau, de nåede ned på efter junimødet, mens undersøgelser pegede på et markant fald i de langsigtede forventninger.

På den baggrund bemærkede Styrelsesrådet på sit møde i juli, at inflationen, både den realiserede og den forventede, konstant havde ligget under et niveau, der var i overensstemmelse med målet. Desuden anså Styrelsesrådet symmetrien i sit inflationsmål på mellemlangt sigt som et vigtigt element i indsatsen for at sikre en vedvarende udvikling i inflationen i retning af målet. Derfor var det vigtigt for Styrelsesrådet at gøre det klart, at det både kunne og ville handle og var rede til at lempe pengepolitikken yderligere ved om nødvendigt at tilpasse alle sine instrumenter med henblik på at nå inflationsmålet. Samtidig udtalte Styrelsesrådet, at hvis inflationsudsigterne på mellemlangt sigt fortsat lå under målet, var Styrelsesrådet fast besluttet på at handle – i overensstemmelse med sin forpligtelse til symmetri i inflationsmålet. I den forbindelse besluttede Styrelsesrådet at genindføre en såkaldt lempelsesbias i sin forward guidance om de pengepolitiske renter ved at angive, at det forventede at fastholde ECB's officielle renter på de nuværende eller lavere niveauer. Herudover gav Styrelsesrådet de relevante Eurosystem-komitéer til opgave at undersøge mulighederne, herunder måder til at styrke Styrelsesrådets forward guidance om de pengepolitiske renter, for afbødende foranstaltninger (fx et todelt system til forrentning af reserver) og valgmuligheder for størrelsen på og sammensætningen af potentielle nye nettoopkøb. Disse udmeldinger banede vejen for en mulig gennemførelse af en omfattende pengepolitisk pakke ved Styrelsesrådets næste pengepolitiske møde, hvis inflationsudsigterne ikke rettede sig i overensstemmelse med målet.

Tredje runde af pengepolitiske lempelser med omfattende foranstaltninger som reaktion på den vedvarende lave inflation

Eurosystemets egne makroøkonomiske fremskrivninger fra september 2019 viste et yderligere fald i inflationsforventningerne. Overordnet set stod Styrelsesrådet over for en langtrukken opbremsning af euroområdets økonomi, vedvarende nedadrettede risici og inflationsudsigter, der fortsat lå under inflationsmålet på mellemlangt sigt. Navnlig havde en række væsentlige nedjusteringer af inflationsudsigterne mindsket den forventede inflation i 2021 fra 1,8 pct. i fremskrivningen fra december 2018 til 1,5 pct. i fremskrivningen fra september 2019. Endnu en nedjustering af inflationsudsigterne – selv om de finansielle forhold, der var indlejret i fremskrivningerne, allerede afspejlede betydelige forventninger om yderligere pengepolitiske lempelser – betød, at inflationen forventedes at bevæge sig længere væk fra det niveau, som Styrelsesrådet anså for at være i overensstemmelse med dets inflationsmål. Målene for den underliggende inflation forblev afdæmpede, og indikatorerne for inflationsforventningerne lå fortsat lavt. På den baggrund nåede Styrelsesrådet til enighed om, at der var behov for en tredje runde af pengepolitiske lempelser for at sikre en vedvarende udvikling i inflationen i retning af inflationsmålet. Derfor traf Styrelsesrådet følgende beslutninger i september:

For det første blev renten på indlånsfaciliteten nedsat med 10 basispoint til -0,50 pct. (se figur 17). Nedsættelsen af renten på indlånsfaciliteten blev ledsaget af en omformulering af Styrelsesrådets forward guidance om forventningerne til de officielle renter. Det forventedes nu, at ECB's officielle renter ville forblive på deres nuværende eller et lavere niveau, indtil Styrelsesrådet havde konstateret en robust bevægelse af inflationsudsigterne mod et niveau, der var tilstrækkelig tæt på, men under 2 pct. inden for Styrelsesrådets fremskrivningsperiode, og en sådan konvergens var blevet konsekvent afspejlet i inflationens underliggende drivkræfter.

For det andet besluttede Styrelsesrådet at genoptage nettoopkøbene under APP på et månedligt niveau på 20 mia. euro fra og med 1. november (se figur 18) med en forventning om, at nettoopkøbene ophører, kort før Styrelsesrådet begynder at forhøje ECB's officielle renter. Styrelsesrådet gentog også, at det ville fortsætte med fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen på udløbende værdipapirer opkøbt inden for APP i en længere periode efter den dato, hvor Styrelsesrådet begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

For det tredje besluttede Styrelsesrådet at ændre den tredje serie TLTRO'er ved at indføre en mere attraktiv rente for de deltagende banker (banker, hvis godkendte nettolångivning overskred et benchmark, kunne nu låne til en rente, der kunne være så lav som den gennemsnitlige rente på indlånsfaciliteten i operationens løbetid), og løbetiden forlængedes (fra to til tre år). De gunstigere TLTRO-vilkår skulle fastholde bankernes gunstige udlånsvilkår, sikre en gnidningsløs transmission af pengepolitikken og yderligere understøtte den lempelige pengepolitik.

Endelig blev der for at understøtte den bankbaserede transmission af pengepolitikken indført et todelt system til forrentning af reserver, hvor en del af bankernes overskydende likviditet blev fritaget fra den negative rente på indlånsfaciliteten.

Elementerne i den pakke, der blev vedtaget på Styrelsesrådets pengepolitiske møde i september, skulle supplere hinanden i forhold til at sikre pengepolitisk stimulus og understøtte konvergens af inflationen mod Styrelsesrådets mål. Nedsættelsen af renten på indlånsfaciliteten og den forstærkede tilstandsafhængige forward guidance var med til at forankre renterne på kort til mellemlangt sigt, hvilket er vigtigt ved prissætning af lån til virksomheder i euroområdet. De genoptagne nettoopkøb og den forventede geninvesteringshorisont forankrede renterne på mellemlangt til langt sigt, hvilket er vigtigt ved prissætning af realkreditlån til husholdninger. TLTRO III blev ændret for at fastholde bankernes gunstige udlånsvilkår, sikre en gnidningsløs transmission af pengepolitikken og give bankerne et incitament til fortsat at yde lån til kunderne. Endelig var det todelte system til forrentning af reserver møntet på at afhjælpe de direkte omkostninger ved negative renter for bankerne for derved at understøtte den bankbaserede transmission af pengepolitikken. De mere lempelige finansieringsforhold i markedet blev således fortsat afspejlet i lånebetingelserne for virksomheder og husholdninger.

Inflationsudviklingen overvåges i lyset af en midlertidig stabilisering af vækstudsigterne, men Styrelsesrådet er parat til at gribe ind

Efter tre runder af pengepolitiske lempelser i løbet af 2019 var målene for den underliggende inflation generelt stadig afdæmpede ved årets udgang, og væksten i euroområdet var fortsat svag, om end der var begyndende tegn på stabilisering af opbremsningen og på en marginal stigning i den underliggende inflation i overensstemmelse med tidligere fremskrivninger. På baggrund af denne udvikling, og eftersom det tog tid for alle foranstaltningerne at slå helt igennem, meddelte Styrelsesrådet på sit møde i december, at det nøje overvågede inflationsudviklingen og det gradvise gennemslag fra de pengepolitiske foranstaltninger, der blev indført i september, på økonomien. Det understregede ligeledes, at det i overensstemmelse med sin forpligtelse til symmetri er rede til at justere alle instrumenter efter behov for at sikre en vedvarende inflationsudvikling i retning af målet.

I lyset af de fortsatte usikkerhedsfaktorer og nedadrettede risici blev der gennemført betydelige yderligere lempelser af pengepolitikken i løbet af 2019. Alle elementer af disse foranstaltninger arbejdede sammen og bidrog til at reducere bankernes finansieringsomkostninger yderligere (se figur 19). Bankernes meget gunstige finansieringsforhold blev sendt videre i den bredere økonomi, idet låneforholdene for virksomheder og husholdninger var på – eller tæt på – et historisk lavpunkt (se figur 20). Alle beslutninger, som blev truffet i 2019, bidrog til den meget lempelige pengepolitik, der er ført siden 2014, og støttede fortsat en forbedring af euroområdets økonomi.

2.2 Udviklingen i Eurosystemets balance i en situation med genoptagelse af nettoopkøb

Siden den globale finanskrises begyndelse i 2007-08 har Eurosystemet indført en række ordinære og ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, som har haft en direkte indvirkning på størrelsen og sammensætningen af Eurosystemets balance over tid. De ekstraordinære foranstaltninger omfatter bl.a. markedsoperationer for at yde finansiering til modparter med en oprindelig løbetid på op til fire år. Desuden omfatter de opkøb af aktiver udstedt af den offentlige og private sektor (under opkøbsprogrammet APP). I december 2018 afsluttede Eurosystemet nettoopkøbene under APP, og i 2019 blev afdragene på hovedstolen på udløbende værdipapirer geninvesteret fuldt ud. Pr. 1. november 2019 genoptog Eurosystemet nettoopkøbene på et månedligt niveau på 20 mia. euro. Ved udgangen af 2019 var størrelsen på Eurosystemets balance 4,7 billioner euro, hvilket var uændret i forhold til niveauet ultimo 2018.

Ved udgangen af 2019 udgjorde aktiver, som var relateret til pengepolitikken, 3,3 billioner euro eller 70 pct. af de samlede aktiver på Eurosystemets balance (mod 72 pct. ultimo 2018). Disse poster, som var relateret til pengepolitikken, omfattede bl.a. udlån til euroområdets kreditinstitutter, der udgjorde 13 pct. af de samlede aktiver (mod 16 pct. ultimo 2018), og aktiver opkøbt til pengepolitiske formål, der udgjorde omkring 56 pct. af de samlede aktiver (uændret i forhold til ultimo 2018) (se figur 21). Andre finansielle aktiver på balancen omfattede primært fremmed valuta og guld hos Eurosystemet og ikke-monetære, pengepolitiske porteføljer i euro.

På passivsiden lå modparternes samlede reservebeholdninger og brug af indlånsfaciliteten stort set uændret på 2 billioner euro og udgjorde 39 pct. af passivsiden ultimo 2019, hvilket var uændret i forhold til ultimo 2018. Efter annonceringen af et todelt system til forrentning af reserver med virkning fra 30. oktober 2019 fandt et markant skift i modparternes kontantbeholdninger hos Eurosystemet sted i retning af reserver på bekostning af indlånsfaciliteten. Ved udgangen af 2019 udgjorde sidstnævnte 15 pct. af modparternes samlede kontantbeholdninger hos Eurosystemet mod 34 pct. ultimo 2018. Antallet af eurosedler i cirkulation voksede i overensstemmelse med den historiske stigningstakt og udgjorde ved udgangen af 2019 28 pct. af passiverne mod 26 pct. ultimo 2018. Andre passiver, herunder kapital- og revalueringskonti, udgjorde 34 pct., hvilket var uændret i forhold til ultimo 2018 (se figur 21).

APP-porteføljens gennemsnitlige løbetid og fordeling på tværs af aktiver og jurisdiktioner

APP består af fire aktive opkøbsprogrammer: det tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer (CBPP3) samt programmerne til opkøb af henholdsvis asset-backed securities (ABSPP), værdipapirer udstedt af den offentlige sektor (PSPP) og virksomhedsobligationer (CSPP). De månedlige nettoopkøb har ændret sig i tidens løb i overensstemmelse med Styrelsesrådets beslutninger.

Ved udgangen af 2019 beløb APP-beholdningerne sig til 2,6 billioner euro (til amortiseret kostpris). ABSPP udgjorde 1 pct. (28 mia. euro), CBPP3 10 pct. (264 mia. euro) og CSPP 7 pct. (185 mia. euro) af de samlede APP-beholdninger ultimo året. Blandt opkøbsprogrammerne inden for den private sektor stod CSPP-programmet for den største andel af væksten i APP-beholdningerne i de to sidste måneder af 2019 med 7,7 mia. euro af nettoopkøbene. CSPP-opkøbene foretages på grundlag af et benchmark, der afspejler markedskapitaliseringen af alle godkendte udestående obligationer.

PSPP udgjorde størstedelen af APP-beholdningerne, nemlig 2,1 billioner euro eller 82 pct. af de samlede APP-beholdninger ved udgangen af 2019, samme andel som ultimo 2018. Under PSPP-programmet fastsættes fordelingen af opkøb på jurisdiktioner på baggrund af ECB's kapitalnøgle, som er baseret på beholdningsstørrelser. Inden for de enkelte opkøbstildelinger har de nationale centralbanker i euroområdet fleksibilitet til at vælge mellem opkøb af værdipapirer udstedt af centrale og regionale regeringer og værdipapirer udstedt af agenturer beliggende i den pågældende jurisdiktion. Nogle nationale centralbanker opkøbte også værdipapirer udstedt af supranationale EU-institutioner. ECB opkøbte hverken gældsbeviser udstedt af supranationale EU-institutioner eller obligationer udstedt af regionale regeringer. Den vægtede gennemsnitlige løbetid for PSPP-beholdningerne var faldet lidt fra 7,37 år ved slutningen af 2018 til 7,12 år ved slutningen af 2019, dog med en vis variation mellem jurisdiktionerne.^[23]

Eurosystemet geninvesterede afdragene på hovedstolen på udløbende værdipapirer i APP-porteføljerne. Indfrielserne under opkøbsprogrammerne inden for den private sektor beløb sig til 37,2 mia. euro i 2019, mens indfrielserne under PSPP-programmet beløb sig til 167,3 mia. euro.^[24] Værdipapirer opkøbt under PSPP-, CSPP- og CBPP3-programmet blev fortsat stillet til rådighed for værdipapirudlån^[25] for at støtte likviditeten på obligationsmarkedet og markedet for genkøbsforretninger (repomarkedet).^[26]

Udviklingen i Eurosystemets markedsoperationer

Det samlede udestående for Eurosystemets markedsoperationer faldt med 109,3 mia. euro i forhold til slutningen af 2018 og udgjorde 624,1 mia. euro ved udgangen af 2019. Det kan i det store og hele tilskrives frivillige tilbagebetalinger på 208 mia. euro i TLTRO II-serien. Beløbet på 101,1 mia. euro, som blev tildelt i de første to operationer i TLTRO III-serien, opvejede kun delvis nedgangen i de udestående markedsoperationer som følge af TLTRO II-tilbagebetalinger. Den vægtede gennemsnitlige løbetid for Eurosystemets udestående markedsoperationer faldt fra omkring 1,8 år i slutningen af 2018 til omkring 1,2 år i slutningen af 2019.

2.3 Finansielle risici i forbindelse med APP mindskes gennem passende rammer

Det primære formål med de genoptagne nettoopkøb under APP er at understøtte en robust inflationsudvikling i retning af Styrelsesrådets mål på mellemlangt sigt. Samtidig skal opkøbene både være nødvendige og stå i rimeligt forhold til ECB's mandat og opfylde dets mål om prisstabilitet. Valget mellem flere muligheder for opfyldelse af de pengepolitiske målsætninger skal træffes ud fra hensynet til både drifts- og risikomæssig effektivitet. I den forbindelse sigter Eurosystemets risikostyring mod at opnå risikoeffektivitet: De pengepolitiske målsætninger skal nås med den mindst mulige risiko for Eurosystemet.^[27]

Alle pengepolitiske instrumenter, herunder direkte opkøb, har indbyggede finansielle risici, som styres og begrænses af Eurosystemet. De direkte opkøb kræver specifikke rammer til styring af finansielle risici. Disse afhænger af de specifikke pengepolitiske målsætninger og de opkøbte aktivers kendetegn og risikoprofiler. Hver af rammerne består af kriterier for inklusion, kreditrisikovurderinger og due diligence-procedurer, prisrammer, benchmarks og grænser. APP-risikostyringsrammerne gælder for køb af yderligere aktiver, geninvestering af afdragene på hovedstolen på udløbende værdipapirer opkøbt under APP samt APP-beholdningerne, så længe de indgår på Eurosystemets balance.

Risikostyringsrammerne skal ikke blot mindske de finansielle risici, men bidrager også til opfyldelse af de pengepolitiske målsætninger ved at styre opkøbene i retning af en diversificeret og markedsneutral fordeling. Desuden tager udformningen af risikostyringsrammerne også højde for ikke-finansielle risici såsom juridiske og operationelle risici og omdømmerisici.

Nedenfor beskrives de aktuelle rammer for styring af finansielle risici, der gælder for gennemførelsen af APP.^[28] I tabel 1 opsummeres de relevante rammers hovedelementer.

Kriterier for inklusion i forbindelse med direkte opkøb

Direkte opkøb kan kun foretages i omsættelige aktiver, der er belånbare som sikkerhedsstillelse for Eurosystemets kreditoperationer. Kravene til belånbarhed som sikkerhedsstillelse for Eurosystemets kreditoperationer findes i de overordnede rammer for pengepolitiske instrumenter. Blandt andet skal godkendte aktiver opfylde høje kriterier for kreditkvalitet, idet de skal have mindst én kreditvurdering^[29] fra et eksternt kreditvurderingsbureau (ECAI), der er godkendt i henhold til Eurosystemets rammer for kreditvurdering (ECAF), som opfylder kriterierne for kreditkvalitetstrin 3 (CQS 3) eller derover (CQS 1 og CQS 2) på Eurosystemets harmoniserede bedømmelsesskala. Desuden skal aktiverne være denomineret i euro og udstedes og afvikles i euroområdet. For asset-backed securities (ABS'er) skal de bagvedliggende debitorer overvejende være hjemmehørende i euroområdet.

Ud over ovenstående kriterier for inklusion gælder specifikke kriterier, alt efter opkøbsprogrammet. For PSPP og CSPP er der fx minimums- og maksimumsgrænser for løbetid. Under CSPP er aktiver, der er udstedt af kreditinstitutter eller af udstedere, hvis modervirksomhed er et kreditinstitut, ikke godkendt. Desuden må aktiver udstedt af afviklingsenheder og porteføljeforvaltningsselskaber ikke opkøbes under CSPP og CBPP3. Under CBPP3 skal aktiverne opfylde de nødvendige betingelser for godkendelse som sikkerhedsstillelse til eget brug, dvs. de skal kunne bruges som sikkerhedsstillelse af det udstedende kreditinstitut.^[30] Herudover må særligt dækkede obligationer med betingede pass-through-strukturer ikke opkøbes fra 1. januar 2019. Desuden må opkøbene ikke udgøre en omgåelse af forbuddet mod monetær finansiering af offentlige myndigheder som fastsat i artikel 123, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Kreditrisikovurderinger og due diligence-procedurer

Under opkøbsprogrammerne inden for den private sektor gennemfører Eurosystemet løbende passende kreditrisikovurderinger og due diligence-procedurer for de relevante aktiver. Overvågningsrammerne ajourføres ud fra visse risikoindikatorer. Vurderingerne og procedurerne gennemføres ud fra et princip om proportionalitet, hvor mere risikofyldte aktiver analyseres nøjere. Om nødvendigt kan andre risikostyringstiltag også anvendes, ligeledes ud fra et princip om proportionalitet. Det gælder navnlig begrænsninger på eller suspension af opkøb og i helt særlige tilfælde endda salg af aktiver, hvilket dog kræver en vurdering i Styrelsesrådet i hvert enkelt tilfælde.

Prisrammer

Prisrammerne for APP sikrer, at opkøb foretages til markedspris, så skævvridning af markedet minimeres, og der opnås risikoeffektivitet. Rammerne tager højde for de markedspriser, der er til rådighed, kvaliteten af priserne og dagsværdi. Der gennemføres også ex post-kontroller for at vurdere, om transaktionspriserne afspejlede markedsprisen på handelstidspunktet.

Opkøb af godkendte gældsinstrumenter med en negativ effektiv rente er tilladt i alle opkøbsprogrammer. Det gælder også i nødvendigt omfang, hvis renten ligger under renten på indlånsfaciliteten.^[31]

Benchmarks

Benchmarks anvendes for at sikre, at der opbygges en diversificeret portefølje, og for at hjælpe med at mindske risici. Udgangspunktet for benchmarks for opkøbsprogrammerne inden for den private sektor er aktivernes markedskapitalisering, dvs. det nominelle udestående i de opkøbbare aktiver, som opfylder risikohensynene. For PSPP-programmets vedkommende er ECB's kapitalnøgle udgangspunktet for fordelingen af opkøb på jurisdiktioner, som er baseret på beholdningsstørrelser.

Grænser

Der er sat en række grænser for APP-opkøb. Fastsættelsen af grænser for udstedelser og udstedere^[32] tager højde for pengepolitiske, operationelle og juridiske forhold samt risikostyring. Grænserne finjusteres i forhold til aktivklasse, idet der skelnes mellem aktiver udstedt af offentlige og private aktører.

Udsteder- og udstedelsesgrænser under PSPP har til formål at sikre markedets funktion og prisdannelsen, at begrænse risikokoncentrationen og at sikre, at Eurosystemet ikke bliver en dominerende kreditor for euroområdets regeringer. Udstedelsesgrænsen for PSPP-opkøbbare supranationale obligationer er 50 pct. af udeståendet i serien. Udstedelsesgrænsen for alle andre PSPP-opkøbbare obligationer er 33 pct. af udeståendet i serien, dog skal det i hvert enkelt tilfælde sikres, at dette ikke giver Eurosystemet et blokerende mindretal i forbindelse med klausuler om samlet optræden. Ellers er udstedelsesgrænsen 25 pct. Udstedergrænsen for supranationale udstedere er 50 pct. af udeståendet i opkøbbare serier udstedt af den pågældende institution; for andre opkøbbare udstedere er den 33 pct.

For opkøbsprogrammerne inden for den private sektor er udstedelsesgrænsen 70 pct. Under CSPP gælder der lavere udstedelsesgrænser i visse tilfælde, fx for aktiver udstedt af offentlige virksomheder, der behandles på samme måde som under PSPP. Ud over disse udstedelsesgrænser gælder der udstedergrænser for CBPP3 og CSPP. For CSPP fastsættes udstedergrænserne ud fra en benchmarkfordeling i forhold til en udstedergruppes markedskapitalisering for at sikre en diversificeret fordeling af opkøbene. Desuden kan lavere grænser finde anvendelse, hvor resultatet af en kreditrisikovurdering eller due diligence-procedure taler herfor, jf. ovenfor.

3 Den finansielle sektor i euroområdet: bankerne mere robuste trods risici

Risikoforholdene for den finansielle sektor i euroområdet var fortsat udfordrende i 2019. På den ene side bidrog en række faktorer til den finansielle stabilitet, herunder økonomisk vækst og solid kapitalisering blandt euroområdets banker. På den anden side blev den finansielle stabilitet negativt påvirket af tiltagende nedadrettede risici for den fremtidige vækst. En udpræget risikovillighed på de finansielle markeder og ejendomsmarkederne bidrog stadig til opbygning af sårbarheder i aktivpriserne, ligesom der fortsat blev opbygget risici i den voksende del af den finansielle sektor, der ikke omfatter banksektoren. På denne baggrund gennemførte eurolandene i samråd med ECB en række makroprudentielle foranstaltninger for at afbøde og opbygge modstandskraften mod systemiske risici. Desuden traf ECB Banktilsyn mikroprudentielle foranstaltninger og bidrog til en stabil banksektor i EU. I 2019 bidrog ECB også fortsat til de igangværende drøftelser om færdiggørelsen af bankunionen og fremme af kapitalmarkedsunionen og understregede vigtigheden af at udvikle værktøjer, der kan afbøde risiciene i den finansielle sektor ekskl. banksektoren.

3.1 Finansiel stabilitet i 2019

Der var fortsat udfordringer i forhold til den finansielle stabilitet i 2019. De globale økonomiske udsigter forværredes i årets løb, og forhøjet usikkerhed om politiske forhold og tiltag medførte store nedadrettede risici. I den situation blev markederne i stigende grad drevet af forventninger om nye pengepolitiske lempelser og af en tilflugt til sikre aktiver. Det førte til betydeligt lavere renter på stats- og virksomhedsobligationer med høje kreditvurderinger. Forholdene med lave (eller negative) renter og lav forrentning af sikre aktiver satte de finansielle institutioners indtjening under pres. Som følge heraf var investeringsforeninger og forsikringsselskaber mere risikovillige. Udsigterne til lavere vækst og de deraf følgende forventninger om, at renterne vil forblive lave i længere tid, svækkede bankernes indtjeningsevne yderligere. Bankerne blev imidlertid støttet af bedre finansieringsmuligheder, da omkostningerne var lavere, og der var bedre adgang til obligationsmarkederne, og de var fortsat tilstrækkeligt kapitaliserede med en egentlig kernekapitalprocent på 14,2 pct.

Hvad angår den finansielle stabilitet i euroområdet i de næste to år, identificerede ECB i 2019 fire væsentlige sårbarheder, som blev drøftet i forbindelse med ECB's halvårlige Financial Stability Review (se diagram1):

• For det første var sårbarhederne i aktivpriserne stadig markante i 2019, og ECB fremhævede risikoen for forstyrrende prisjusteringer på de globale finansielle markeder. Jagten på afkast intensiveredes i 2019, og aktiekurserne i euroområdet steg med ca. 20 pct. trods lavere overskud i virksomhederne og forværrede makroøkonomiske forhold, og på globalt plan var under 10 pct. af de udestående obligationer med en rente på 3 pct. eller mere. Bratte justeringer på aktiemarkederne og markederne for obligationer med lave kreditvurderinger udgjorde således fortsat en risiko, navnlig i lyset af den store økonomiske og politiske usikkerhed. De lave renter understøttede ejendomspriserne i euroområdet, der fortsatte med at stige i 2019. De advarsler og anbefalinger, som Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici kom med vedrørende sårbarheder på boligmarkedet, pegede da også på, at en fortsat stærk prisudvikling samt pæn vækst i realkreditudlånet og høj gældsætning blandt husholdningerne udgjorde væsentlige sårbarheder i en række lande (se afsnit 3.2).
• For det andet var der i flere lande stadig bekymringer vedrørende holdbarheden af den offentlige og private sektors gæld, idet den offentlige og den private ikke-finansielle sektors gæld i mange tilfælde lå højt efter historisk og international målestok. Selv om de lave finansieringsomkostninger i første omgang lettede presset, udgjorde muligheden for et pludseligt stemningsskift i markedet eller forværrede makroøkonomiske forhold stadig en risiko for de offentlige og private finanser. En brat stigning i renterne fra det nuværende meget lave niveau kan især gå ud over husholdninger og ikke-finansielle selskaber i lande, hvor lån i overvejende grad ydes med variabel rente.
• For det tredje øgedes sårbarheden i euroområdets banksektor. Indtjeningen blandt euroområdets banker var stadig lav i 2019, og udsigterne forværredes som følge af aftagende vækst og de vedvarende lave renter. Selv om beholdningen af misligholdte lån fortsatte med at svinde ind i moderat tempo, var der brug for yderligere forbedringer i dele af banksektoren. Overkapacitet og ineffektive omkostningsstrukturer havde i mange tilfælde stadig en negativ effekt på den langsigtede indtjeningsevne.
• For det fjerde blev der opbygget yderligere sårbarheder i den finansielle sektor ekskl. banksektoren som følge af øget risikotagning. Investeringsforeninger og forsikringsselskaber fortsatte med at foretage mere risikobetonede investeringer som reaktion på de faldende renter på aktiver med høje kreditvurderinger. Samtidig har faldet i meget likvide aktiver og forekomster af høj gearing blandt investeringsforeningerne givet anledning til bekymring om, hvorvidt der kan opstå pludselige og store indfrielser og investeringsadfærd, som kan forstærke en eventuel volatilitet i markederne.

Andre sårbarheder, der rækker ud over den korte og mellemlange horisont, og som muligvis kan have en negativ indvirkning på den finansielle sektor, blev også fremhævet af ECB i 2019. Navnlig forstærkedes indsatsen for at vurdere effekten af klimaforandringer på den finansielle stabilitet, og der blev kommunikeret mere ud om emnet. ECB vil inden for sit mandat bidrage til den generelle indsats for at afbøde de potentielle negative effekter af klimaforandringerne, med fokus på flere centrale områder (se boks 3). Inden for egne rækker, hvad angår ECB's indsats for at mindske sin egen virkning på miljøet, blev CO₂-emissionerne pr. arbejdsplads reduceret med 74 pct. mellem 2008 og 2018 (se også boks 3). Desuden undersøgte ECB i løbet af 2019 konsekvenserne af udviklingen i finansiel teknologi på både mikro- og makroprudentielt niveau (se boks 4).

3.2 Makroprudentiel politik til opbygning af robusthed i hele sektoren

Nye systemiske risici, der måtte opstå i det finansielle system, kan håndteres via makroprudentielle tiltag, og SSM-forordningen tildeler ECB en vigtig rolle og særlige beføjelser på dette område. ECB har først og fremmest fået til opgave at vurdere de makroprudentielle tiltag for banker, der er fastsat i EU-lovgivningen og vedtaget af de nationale myndigheder i de lande, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme (SSM), og har også beføjelser til at indføre supplerende krav til sådanne nationale tiltag. Som reaktion på de alvorligste risici i 2019 gennemførte de nationale myndigheder i euroområdet i samråd med ECB mærkbart flere makroprudentielle tiltag end i året før med henblik på at afbøde og opbygge modstandskraft mod systemiske risici.

Fortsat makroprudentiel indsats for at bevare den finansielle stabilitet

ECB fortsatte sin store indsats inden for makroprudentiel politik og ydede dermed et vigtigt bidrag til at bevare den finansielle stabilitet. Ud over sit analytiske arbejde på dette område indførte ECB en platform for regelmæssige fælles risikovurderinger og koordinering af makroprudentielle politiktiltag mellem ECB og de nationale myndigheder i euroområdet. ECB og de nationale myndigheder fortsatte også deres bredt funderede og åbne drøftelser om anvendelsen af makroprudentielle instrumenter og om forbedringen af den analytiske værktøjskasse inden for makroprudentiel politik. Disse bestræbelser medførte en yderligere forbedring af metoderne og processerne til at vurdere systemiske risici og tilstrækkeligheden af makroprudentielle politiktiltag i euroområdet.

Makroprudentielle drøftelser havde i 2019 fokus på vigtigheden af, at bankerne forblev robuste og var i stand til at modstå negative stød i det makrofinansielle miljø. Kun med adgang til buffere, der kan frigives, kan makroprudentiel politik spille en kontracyklisk rolle. I denne sammenhæng er den kontracykliske kapitalbuffer (CCyB) det vigtigste instrument, der kan frigives i tilfælde af cykliske risici. En større adgang til buffere, som kan frigives, i form af kontracykliske kapitalbuffere ville således bidrage til at afværge en samtidig nedgearing i hele banksystemet, der kunne resultere i en kreditstramning og forværre tilbagegangen. Dette understreger relevansen af både niveauet af kapitalbuffere og muligheden for at kunne frigive dem i stressperioder. På dette tidspunkt udgør de gennemførte kontracykliske kapitalbuffere i euroområdet 0,1 pct. af de risikovægtede aktiver og er samlet set små i forhold til andre bufferkrav (se figur 22).

I 2019 afsluttede ECB også sin første gennemgang af bufferrammerne for andre systemisk vigtige institutioner (O-SII'er) i SSM-området. Formålet med O-SII-bufferen er at mindske de negative eksterne virkninger, som systemisk vigtige institutioners konkurs kan have på det nationale finansielle system og den bredere økonomi. De reviderede O-SII-bufferkrav er mere granulære og hæver mindstebuffersatserne for de mest systemisk relevante banker (yderligere oplysninger findes i Macroprudential Bulletin for marts 2020). Den nye ramme vil bidrage til at sikre, at flere systemiske banker kan være underlagt højere bufferkrav i visse jurisdiktioner, og dermed mindske risici for den finansielle stabilitet. Den vil gradvis blive indfaset fra 1. januar 2022.

ECB fortsatte desuden med at forbedre sin kommunikation om makroprudentielle politikspørgsmål og øgede oplysningsniveauet ved at skabe større gennemsigtighed i ECB's igangværende arbejde og overvejelser på dette område. I Financial Stability Review fra november 2019 findes et afsnit om, hvordan makroprudentielle politikker kan håndtere sårbarheder i det finansielle system. Foruden taler, pressemeddelelser og andre publikationer såsom occasional papers fortsatte ECB med at offentliggøre sin halvårlige Macroprudential Bulletin, der er et vigtigt kommunikationsværktøj til at forklare rammerne for ECB's makroprudentielle politik og beslutningsprocedurer samt analytiske fremskridt og vurderinger på området. ECB fortsatte også med at offentliggøre en oversigt over gældende makroprudentielle tiltag i lande, der er underlagt ECB Banktilsyn, på sit websted.

Beslutninger om makroprudentielle tiltag i 2019

I kraft af sit juridiske mandat vurderede ECB i 2019 underretninger fra de nationale myndigheder i euroområdet om 106 beslutninger om makroprudentielle tiltag vedrørende instrumenter, der var rettet mod cykliske og strukturelle systemiske risici samt andre instrumenter, jf. artikel 458 i kapitalkravsforordningen (CRR). De fleste underretninger vedrørte fastsættelse af kontracykliske kapitalbuffere (CCyB) eller udpegelse af globale og andre systemisk vigtige institutioner (G-SII'er og O-SII'er) samt kalibrering af deres respektive kapitalbuffere. ECB's styrelsesråd gjorde ikke indsigelse mod nogen af de beslutninger om makroprudentielle tiltag, som de nationale myndigheder underrettede ECB om i 2019.

De nationale kompetente myndigheder i syv eurolande havde meddelt, at de ville aktivere en kontracyklisk buffersats på over 0 pct. senest ved udgangen af 2019 i forhold til fire lande året før. I 12 lande var bufferen ikke blevet aktiveret ved udgangen af 2019. Kalibreringen af den kontracykliske buffersats var baseret på ekspertskøn ("guided discretion"), der består af dels en analyse af de vigtigste risikoindikatorer og dels mere skønsmæssige elementer, der afspejler specifikke økonomiske og finansielle forhold.

Blandt de lande, der meldte om højere kontracykliske buffersatser i 2019, besluttede Haut Conseil de Stabilité Financière i Frankrig at hæve den kontracykliske buffersats fra 0,25 pct. til 0,5 pct. i marts 2019 som en forebyggende foranstaltning i lyset af en opadgående tendens i den private sektors gældsætning i Frankrig. Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique besluttede at hæve den kontracykliske buffersats fra 0 pct. til 0,5 pct. i juni 2019 med det primære formål at gøre bankerne mere modstandsdygtige over for cykliske risici. Selv om cykliske systemiske risici ikke blev anset for at være akutte, vurderede banken, at det var klogt at indføre en forebyggende foranstaltning for at sikre kontinuitet i kreditgivningen i hele cyklussen. I Tyskland besluttede Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht i juni 2019 at indføre en positiv kontracyklisk buffersats på 0,25 pct. Den vurderede, at akkumuleringen af cykliske systemiske risici (navnlig sårbarheder forbundet med en undervurdering af kreditrisikoen og en overvurdering af risikoen ved sikkerhedsstillelse og renterisikoen) udgjorde en potentiel trussel mod den finansielle stabilitet. I juli 2019 besluttede Národná banka Slovenska at hæve den kontracykliske buffersats yderligere fra 1,5 pct. til 2 pct. i Slovakiet. Banksektoren og dens rentabilitet var blevet mere eksponeret for cykliske risici, og banken så tegn på for stor optimisme på de finansielle markeder. Endelig besluttede Commission de Surveillance du Secteur Financier i Luxembourg at hæve den kontracykliske buffersats fra 0,25 pct. til 0,5 pct. i december 2019 i lyset af kraftige stigninger i långivningen og ejendomspriserne.

De lave renter kan føre til en større risikoappetit og en lempelse af lånebetingelserne, navnlig hvis bankernes indtjening er under pres. Yderligere stigninger i boligejendomspriserne førte sammen med udviklingen i realkreditlån og svagheder i husholdningssektoren til større sårbarheder i ejendomssektoren i 2019 i en række lande i euroområdet. I en sådan situation kunne vejledning om sunde lånebetingelser eller en forebyggende stramning af låntagerbaserede foranstaltninger med passende undtagelser hjælpe med at begrænse en potentiel akkumulering af risici. Ved udgangen af 2019 havde 13 lande i euroområdet truffet sådanne foranstaltninger, der hører under de nationale myndigheders kompetence.

Hvad angår makroprudentielle instrumenter, der er rettet mod andre risici, vurderede ECB de nationale myndigheders beslutninger om O-SII-buffere, systemiske risikobuffere samt makroprudentielle tiltag i medfør af kapitalkravsforordningens artikel 458. Blandt de tiltag, der blev vedtaget i 2019 i sidstnævnte kategori, indførte Eesti Pank et nyt tiltag for at sikre bankernes modstandskraft over for systemiske risici knyttet til boliglån. Kreditinstitutter, der benytter den interne ratingmetode (IRB), skal anvende en eksponeringsvægtet gennemsnitlig risikovægt på mindst 15 pct. for detailengagementer sikret ved realkredit i fast ejendom, der ydes til indbyggere i Estland. Tiltaget trådte i kraft den 30. september 2019. Den finske tilsynsmyndighed besluttede også i juni 2019 at forlænge anvendelsesperioden for det kreditinstitutspecifikke minimumsniveau på 15 pct. for den gennemsnitlige risikovægt for boliglån, der gælder for de kreditinstitutter, som anvender IRB-metoden. Forlængelsen af minimumsniveauet trådte i kraft den 1. januar 2020 og gælder i et år.

Samarbejde med ESRB

ECB ydede fortsat analytisk, statistisk, logistisk og administrativ støtte til sekretariatet for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), der har ansvaret for at koordinere ESRB's daglige arbejde. ESRB er ansvarligt for makrotilsynet med det finansielle system i EU med det formål at forebygge og reducere systemiske risici.

ECB bidrog jævnligt til ESRB's løbende identifikation og overvågning af potentielle systemiske risici og ydede generel bistand til ESRB's arbejde. Eksempelvis deltog ECB i arbejdet med at lukke hullerne i data vedrørende fast ejendom, der førte til godkendelsen af en henstilling fra ESRB, samt i udviklingen af en forbedret overvågningsramme for væsentlige tredjelande. ECB støttede også ESRB's analyse af sårbarheder i boligejendomssektoren på mellemlangt sigt, der førte til, at ESRB udsendte fem advarsler og seks henstillinger til udvalgte EU-lande.

ECB ydede også et stort bidrag til ESRB's indledende overvejelser om udvikling af en fælles ramme for den makroprudentielle kurs. En særlig rapport om dette blev udgivet i april 2019 som første skridt mod en sådan ramme. Den beskrev sammenhængen mellem makroprudentielle politikker og målsætningen om finansiel stabilitet. Desuden bidrog ECB fortsat til den anden fase af dette arbejde som medformand af ESRB's ekspertgruppe, der har fået til opgave at udvikle operationelle metoder til at lette vurderingen, drøftelsen og formidlingen af den makroprudentielle kurs.

ECB er også medformand af en analytisk ekspertgruppe, der har til opgave at vurdere væsentligheden af den potentielle overlapning mellem makroprudentielle kapitalbuffere, minimumsgearingsgraden og minimumskravet til nedkskrivningsegnede passiver (NEP). Dette arbejder sigter mod at beskrive, hvilket samspil der er mellem kravene, og hvordan dette påvirker de makroprudentielle bufferes effektivitet.

I løbet af året var ECB også formand for den arbejdsgruppe, der udarbejder ESRB's henstilling om udveksling og indsamling af oplysninger til makroprudentielle formål om filialer af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor i et andet medlemsland eller i et tredjeland.

ECB støttede løbende ESRB's arbejde med makroprudentielle instrumenter, der skal bruges i andre sektorer ud over banksektoren. ECB bidrog til analysen af data og risici, navnlig konsekvenserne af marginberegningsmetoderne for forsikringsselskaber, og udformningen af nye makroprudentielle instrumenter for forsikringssektoren med fokus på nogle af de muligheder, der blev udpeget i rapporten fra 2018 om makroprudentielle bestemmelser, tiltag og instrumenter for forsikringssektoren. Resultaterne af dette arbejde vil indgå direkte i de igangværende drøftelser om revisionen af Solvens II med henblik på en styrkelse af de retlige rammer for forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber fra et makroprudentielt perspektiv.

ECB bidrog også til den løbende udvikling af risikomål for ikke-banker og udarbejdelsen af fjerde udgave af EU Non-bank Financial Intermediation Risk Monitor, der giver et overblik over udviklingen i sektoren med fokus på en vurdering af mulige risici for den finansielle stabilitet. Herudover ydede ECB et værdifuldt bidrag til midtvejsrapporten om en mindskning af den procykliske effekt af marginer og haircuts på derivatmarkederne og i værdipapirfinansieringstransaktioner i forbindelse med både udarbejdelse og udvikling af det underliggende analytiske grundlag.

ECB samarbejdede desuden med ESRB om udvikling og indførelse af metoder til gennemførelse af en konsekvensanalyse af, hvordan forskellige klimaændringsscenarier kan påvirke den finansielle sektor i EU. Banken bidrog desuden med en kortlægning af forskellige metoder, en vurdering af datatilgængeligheden og en oversigt over, hvilken type af de finansielle institutioners eksponeringer der skal analyseres i forbindelse med klimarelateret risikoanalyse.

ECB var formand for den taskforce, der stod for udarbejdelsen af ESRB's stress-scenarier til Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordningers stresstest af pensionskasser og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds stresstest af pengemarkedsforeninger og centrale modparter. I den forbindelse ydede flere af ECB's generaldirektorater kritisk teknisk bistand og bistand til udvikling af modeller til ESRB's taskforce.

Endelig deltog ECB aktivt i ESRB's European Systemic Cyber Group, der udviklede et analysegrundlag til vurdering af cyberrisici.

Læs mere om ESRB på dets websted og i dets årsrapporter.

3.3 Mikroprudentielle aktiviteter med henblik på at sikre de enkelte bankers sundhed

I 2019 var det fem år siden, ECB Banktilsyn blev oprettet. I disse fem år har dets mikroprudentielle aktiviteter bidraget til at fremme en stabil banksektor i EU og lige vilkår for alle banker i euroområdet. Takket være de fremskridt, der er gjort siden 2014, er det europæiske banktilsyn i dag en veludviklet institution.

Selv om der er sket store fremskridt med genopretningen af bankernes balancer efter krisen, var det stadig en af de højeste prioriteter for banktilsynet i 2019. Andre prioriteter havde fokus på årsagerne til de europæiske bankers lave indtjeningsevne og ledelsesmæssige forhold, herunder bankernes konventionelle risikostyringsmetoder, samt nye risici, navnlig i forbindelse med den igangværende digitalisering af finansielle tjenesteydelser og deres sårbarhed over for it- og cyberrisici.

I løbet af 2019 fortsatte ECB Banktilsyn med at forbedre sine værktøjer og metoder. Som opfølgning på sit tidligere tilsagn reviderede ECB i august 2019 de tilsynsmæssige forventninger til hensættelser til nye misligholdte lån (NPL), der er angivet i bilaget til ECB's vejledning til banker om NPL. Dette sker for at tage højde for nye søjle I-krav.^[40] Efter en offentlig høring og udgivelsen af vejledningen om generelle forhold i november 2018 offentliggjorde ECB i juli 2019 de endelige risikospecifikke kapitler af sin vejledning til interne modeller, der omfattede kreditrisiko, markedsrisiko og modpartsrisiko. I februar 2019 offentliggjorde ECB desuden de samlede resultater af stresstesten for alle deltagende banker under bankens tilsyn som et supplement til den EU-dækkende stresstest fra 2018. I oktober 2019 offentliggjorde banken resultaterne af sin følsomhedsanalyse af likviditetsrisiko, der blev gennemført i forbindelse med den årlige stresstest. Resultaterne af begge test indgik i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen for 2018 (offentliggjort i april 2019) og 2019.

Selv om antallet af banker, der er under ECB's direkte tilsyn, var stort set uændret i 2019, har en række banker gennemgået betydelige ændringer i deres koncernstruktur og -aktiviteter i takt med, at bankkoncerner bliver lagt sammen eller flytter deres aktiviteter fra Storbritannien til euroområdet. For de banker, der som følge heraf blev signifikante, påtog ECB sig det direkte tilsyn, og for nogle af disse blev den obligatoriske fulde vurdering indledt i 2. halvår 2019. I den usikre periode inden Storbritanniens udtræden af EU har ECB Banktilsyn haft fokus på at overvåge bankers og tilsynsmyndigheders arbejde med at forberede sig på alle tænkelige scenarier og ikke mindst gennemførelsen af bankernes brexit-planer, der er aftalt mellem banker og tilsynsmyndigheder. Selv om bankerne gjorde visse fremskridt mod de fastsatte mål for deres driftsmodeller i 2019, advarede ECB gentagne gange mod yderligere forsinkelser og fortsatte med at formidle sine tilsynsmæssige forventninger via opdateringer af sektionen med ofte stillede spørgsmål på ECB Banktilsyns websted, en række artikler i sit nyhedsbrev om tilsyn og bilaterale drøftelser med de enheder, der var under tilsyn.

Der blev i 2019 også gjort fremskridt mod en udvidelse af SSM ud over euroområdet, efter at Bulgarien og Kroatien anmodede om, at der blev etableret et tæt samarbejde mellem ECB og deres nationale kompetente myndigheder. ECB Banktilsyn færdiggjorde i juli 2019 sin fulde vurdering af seks bulgarske banker og indvilligede i august 2019 i at foretage en fuld vurdering af fem kroatiske banker, der er en obligatorisk del af processen mod etablering af et tæt samarbejde med EU-lande, hvis valuta ikke er euroen. Parallelt hermed har ECB arbejdet tæt sammen med Българска народна банка (den bulgarske nationalbank) og Hrvatska narodna banka i forbindelse med deres potentielle fremtidige rolle som nationale kompetente myndigheder i SSM.

Yderligere oplysninger om ECB Banktilsyn findes på dets websted og i Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed 2019.

3.4 ECB's bidrag til EU's politiske initiativer

For fem år siden blev bankunionens første søjle, den fælles tilsynsmekanisme, sat i værk i forlængelse af de ambitiøse institutionelle og lovgivningsmæssige initiativer, der blev indført i kølvandet på den globale finansielle krise. Med dette konkrete trin banede EU-landene og -institutionerne vejen for større finansiel integration og stabilitet og en styrket økonomisk robusthed.

I dag er der dog stadig behov for at integrere det fælles bankmarked yderligere. Det ville bidrage til en mere ensartet transmission af pengepolitikken og en yderligere nedbrydning af det destabiliserende forhold mellem banker og stater, der var en af hovedårsagerne til euroområdets statsgældskrise. Der er også behov for at udvikle og integrere kapitalmarkederne yderligere med henblik på at forbedre det finansielle systems evne til at sprede risici ud og understøtte bankunionen. Desuden bør risici i den finansielle sektor ekskl. banksektoren afbødes ved hjælp af passende makroprudentielle værktøjer.

Færdiggørelse af bankunionen

I 2019 var ECB fuldt involveret i arbejdet i EU's fora med at styrke bankunionen. I juni 2019 anerkendte eurotopmødet i sin erklæring de fremskridt, der er sket med udbygningen af Den Økonomiske og Monetære Union, og bakkede op om det fortsatte tekniske arbejde med at styrke bankunionen. I 2. halvår 2019 videreførte arbejdsgruppen på højt plan vedrørende en europæisk indskudsgarantiordning (EDIS) arbejdet med de kort- og langsigtede perspektiver for etableringen af EDIS, mulighederne for behandling af statslige eksponeringer inden for de retlige rammer, samt hvordan man kan styrke finansiel stabilitet, forbedre krisestyring og fremme integration. Desuden besluttede Eurogruppen at fortsætte sit arbejde med at færdiggøre pakken om revisionen af traktaten om den europæiske stabilitetsmekanisme, også i lyset af behovet for at oprette en fælles bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond.^[42]

ECB ydede et stort bidrag til de tekniske drøftelser i EU's fora ved at komme med input til de forskellige arbejdsgange. Hvad angår rammen for krisestyring, insisterede ECB på at fjerne de eksisterende overlapninger i reguleringen af foranstaltninger til tidlig indgriben.^[43] ECB støttede også en yderligere analyse af hindringerne for integration på tværs af landegrænser, især hindringerne for den frie bevægelighed af kapital og likviditet i bankunionen. Mere generelt var ECB fortaler for en kompromispakke, der omfattede første trin af EDIS i form af likviditetsstøtte og samtidig banede vejen for fuld dækning af tab på misligholdte eksponeringer på sidste trin. En så omfattende aftale ville give europæerne mulighed for at høste alle fordelene ved bankunionen, herunder markedsintegration og lige beskyttelse af indskyderne. En sammenlægning af ressourcer til en indskudsgarantiordning på europæisk plan ville bedre kunne bevare indskydernes tillid end nationale ordninger, da disse ville være mere udsatte i tilfælde af et idiosynkratisk stød, hvilket potentielt kunne svække deres troværdighed og dermed indskydernes tillid.

Ud fra den betragtning, at risikodeling og risikoreduktion er to processer, der gensidigt forstærker hinanden, bidrog ECB til en yderligere reduktion af risici i banksektoren. Først og fremmest fortsatte ECB Banktilsyn sit arbejde for en genopretning af bankernes balance med en opfølgning på sin vejledning om NPL og vurderede kvaliteten af bankernes kreditbevillingskriterier med fokus på nye udlån. I 2019 bidrog ECB fortsat til de fælles overvågningsrapporter om risikoreduktion (se udgaven fra maj og november), der udarbejdes i samarbejde med Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, og disse vidnede om, at der var sket yderligere fremskridt inden for risikoreduktion.

Bankunionens anden søjle var også et af årets fokusområder. Det blev i december 2018 vedtaget, at den europæiske stabilitetsmekanisme skulle sikre en fælles bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond. Den europæiske ramme for afvikling mangler dog stadig et vigtigt element i og med, at der endnu ikke er oprettet en fælles ramme for tilvejebringelse af likviditet til levedygtige banker, der kommer ud af afvikling. Selv om andre store jurisdiktioner har en sådan ramme på plads – hovedsageligt baseret på statsgarantier til centralbanken som likviditetsudbyder – har det indtil nu ikke været muligt at nå til enighed om en tilsvarende løsning for euroområdet.

Fremme af kapitalmarkedsunionen

ECB var i 2019 fortsat fortaler for færdiggørelsen af kapitalmarkedsunionen. En ægte kapitalmarkedsunion ville, hvis den blev realiseret effektivt, fremme en dybere finansiel integration betydeligt og styrke Den Økonomiske og Monetære Union samt fremme euroens internationale rolle. Dette ville støtte en mere smidig og ensartet transmission af pengepolitikken.

En dybtgående integration af kapitalmarkederne ville yderligere forbedre det finansielle systems robusthed ved at mindske afhængigheden af banker og tilskynde til alternative, markedsbaserede finansieringskilder. Som det blev understreget i ECB's Financial Stability Review i 2019, er færdiggørelsen af kapitalmarkedsunionen en grundlæggende forudsætning for at fremme risikodeling og styrke euroområdets robusthed over for økonomiske stød. Den geopolitiske og økonomiske udvikling siden 2015, herunder brexit samt digitalisering og klimaforandringer, har gjort behovet for integration af de europæiske kapitalmarkeder endnu større.

Med vedtagelsen af Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen i 2015 blev et væsentligt antal lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag på dagsordenen for kapitalmarkedsunionen færdiggjort af Kommissionen i valgperioden 2014-19. Selv om der er sket store fremskridt på det lovgivningsmæssige område, er fornyede ambitioner for nogle af de vigtigste prioriteter en forudsætning for dette projekts fremdrift.

ECB understregede i 2019 de vigtigste prioriteter for at fremme kapitalmarkedsunionen i EU's fora. ECB understregede bl.a. vigtigheden af en yderligere harmonisering af nationale skatte- og insolvensordninger, der er afgørende for velfungerende grænseoverskridende kapitalmarkedstransaktioner samt yderligere tilsynsmæssig konvergens mod et fælles regelsæt, navnlig for ikke-banker.^[44] Hvis Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed fik udvidede tilsynsbeføjelser, ville det på langt sigt fremme en ægte kapitalmarkedsunion med en ensartet gennemførelse af det fælles regelsæt i hele EU.

Makroprudentiel politik for den finansielle sektor ekskl. banksektoren

Selv om ECB fuldt ud støtter mere markedsbaseret finansiering af euroområdets økonomi, er banken fortsat bekymret over den hurtige vækst i den finansielle sektor ekskl. banksektoren og de mulige konsekvenser for den finansielle stabilitet. Selv om et af punkterne på dagsordenen for kapitalmarkedsunionen var, at finansiel formidling fra ikke-banker skal spille en større rolle i finansieringen af økonomien, er det fortsat meget vigtigt, at denne sektor overvåges effektivt.

På baggrund af denne udvikling er det afgørende at sikre passende tilsynsmæssige rammer for andre finansielle institutioner end banker for effektivt at kunne imødegå de systemiske risici, der kan opstå i denne sektor. I 2019 var ECB derfor fortsat fortaler for en udvidelse af de makroprudentielle rammer ud over banksystemet og ydede et stort bidrag til de tekniske diskussioner herom i EU's og internationale fora.

4 Velfungerende betalingsinfrastruktur og betalinger

En af Eurosystemets grundlæggende opgaver er at fremme betalingssystemernes smidige funktion. Denne opgave hænger tæt sammen med Eurosystemets ansvar for pengepolitik og finansiel stabilitet. Eurosystemet spiller en central rolle i udviklingen, driften og overvågningen af den betalingsinfrastruktur og de ordninger, der bidrager til sikre og effektive overførsler af betalinger, værdipapirer og sikkerhedsstillelse i euroområdet.

4.1 Target Services

Eurosystemets Target Services består aktuelt af tre elementer: Target2, der er et realtidsbruttoafviklingssystem for betalinger i euro, som benyttes i forbindelse med Eurosystemets pengepolitiske operationer samt til transaktioner mellem bankerne og kommercielle transaktioner; Target2-Securities (T2S), der er en fælles europæisk platform for værdipapirafvikling; og Target Instant Payment Settlement (TIPS), der gør det muligt for leverandører af betalingstjenester at tilbyde deres kunder straksoverførsler døgnet rundt, året rundt.

Over 1.000 banker anvender Target2 til at initiere transaktioner i euro, enten på egne vegne eller på deres kunders vegne. Hvis filialer og datterselskaber medregnes, kan 45.000 banker på verdensplan nås via Target2. I 2019 gennemførte Target2 i gennemsnit 344.120 betalinger om dagen med en gennemsnitlig daglig værdi på 1,7 billioner euro.

Som systemisk vigtigt betalingssystem (SIPS) er Target2 afgørende ikke bare for stabiliteten og effektiviteten i den finansielle sektor og økonomien i euroområdet, men også for en effektiv gennemførelse af den fælles pengepolitik i euroområdet og den fælles valutas stabilitet. Ligesom andre systemisk vigtige betalingssystemer er Target2 under løbende overvågning af Eurosystemet, der har en risikobaseret tilgang, herunder overvågning af endpoint-sikkerhed og cyberrobusthed.

I 2019 implementerede Eurosystemet et nyt Target2-beredskabsværktøj. I tilfælde af funktionssvigt af Target2 (selv hvis dette varer mere end én dag) gør værktøjet det muligt for Eurosystemet at fortsætte med at behandle transaktioner, der klassificeres som "kritiske” og ”meget kritiske”. Det nye beredskabsværktøj er en del af en bredere strategi til styrkelse af den operationelle robusthed og cyberrobustheden i Eurosystemets betalingsinfrastruktur.

Target2 har fungeret upåklageligt i mere end 10 år. Men eftersom betalingsøkosystemet har ændret sig markant i løbet af den periode som følge af den teknologiske udvikling, nye myndighedskrav og ændrede brugerkrav, planlægger Eurosystemet at udskifte Target2 med et nyt realtidsbruttoafviklingssystem (RTGS-system) i november 2021 og samtidig optimere likviditetsstyringen på tværs af alle Target Services. Det nye RTGS-system vil benytte ISO 20022-standarden for finansielle meddelelser og vil kunne behandle betalinger i flere valutaer. På baggrund af feedback modtaget i forbindelse med en offentlig høring blev der i slutningen af 2019 offentliggjort en opdateret udgave af den tekniske dokumentation User Detailed Functional Specifications for den fremtidige RTGS-tjeneste. Desuden underskrev to netværksleverandører kontrakter med Eurosystemet om at levere netværksuafhængig forbindelse til brugerne til alle Eurosystemets markedsinfrastrukturtjenester via den nye adgangsportal for finansielle markedsinfrastrukturer i Eurosystemet (Eurosystem Single Market Infrastructure Gateway (ESMIG)).

Hvad T2S angår, er det nu mere end to år siden, migrationen af værdipapircentralerne (CSD'erne) til den fælles platform blev afsluttet. T2S anvendes aktuelt af 21 værdipapircentraler, der betjener 20 markeder over hele Europa. I 2019 behandlede T2S i gennemsnit 606.938 transaktioner om dagen med en gennemsnitlig daglig værdi på 1.106,13 mia. euro.

I 2019 gennemførte en uafhængig ekstern undersøger udpeget af ECB's styrelsesråd for første gang tekniske og operationelle undersøgelser af T2S-tjenesterne. Undersøgerens observationer blev delt med Eurosystemet og de værdipapircentraler og centralbanker uden for euroområdet, der benytter T2S. Undersøgelserne vil fremover blive gennemført hvert år.

Efter en prævurdering i 2015 blev den første fuldstændige overvågningsvurdering af T2S i drift, der blev påbegyndt i 2018, afsluttet i 2019. Konklusionen var, at T2S stort set overholder CPMI-IOSCO's principper for finansielle markedsinfrastrukturer, hvilket viser, at T2S er sikkert og effektivt. Selv om der under vurderingen blev påpeget mangler på visse områder, blev ingen af manglerne anset for at udgøre en alvorlig risiko, hvis de ikke straks blev behandlet.

Efter lanceringen af TIPS i november 2018 tilsluttede syv markeder i euroområdet sig tjenesten i løbet af det første år, så mere end 1.000 leverandører af betalingstjenester nu kan nås via TIPS. Flere markeder i euroområdet forbereder sig på at tilslutte sig TIPS i 2020. Eftersom TIPS kan understøtte forskellige valutaer, har Sveriges Riksbank tilkendegivet, at den har til hensigt at tilslutte den svenske krone til TIPS i 2022.

Eurosystemet er endvidere i gang med at udvikle et nyt element til Target Services, nemlig Eurosystemets nye system til forvaltning af sikkerhedsstillelse, Eurosystem Collateral Management System (ECMS). Dette fælles system vil kunne forvalte de aktiver, der anvendes som sikkerhedsstillelse i alle Eurosystemets kreditoperationer. I 2019 nåede projektet, som planlagt, afslutningen af specifikationsfasen. Starttidspunktet ("go-live"-datoen) bliver efter planen i november 2022.

4.2 Innovation og integration i betalingsinfrastruktur og betalinger

Den finansielle sektor er i gang med en markant transformation som følge af innovation og digitalisering. På markedet for detailbetalinger har ny EU-lovgivning, der giver mulighed for tredjepartsadgang til betalingskonti, lancering af straksbetalinger og tekniske nyskabelser, generelt eksempelvis resulteret i, at der er kommet nye markedsaktører på banen, og i nye kanaler for adgang til betalingstjenester og nye metoder til initiering af betalinger. (Se boks 5 vedrørende kryptoaktiver, "stablecoins" og digitale centralbankvalutaer.) Eurosystemet har en dobbelt udfordring i forbindelse med denne udvikling: Det skal fremme integration og innovation i sin rolle som katalysator og fremme sikre og effektive betalingsinfrastrukturer og betalinger i sin rolle som overvåger.

I 2019 offentliggjorde ECB en rapport om vurdering af migreringen til SEPA (Single Euro Payments Area) med titlen SEPA Migration Impact Assessment. Den viste, at udviklingen af SEPA og migreringen til fælleseuropæiske ordninger for konto til konto-overførsler og direkte debitering udgør et betydeligt fremskridt i retning mod et sikkert, effektivt og integreret europæisk betalingsmarked. Det er imidlertid ikke lykkedes at etablere SEPA for kortbetalinger. Desuden er slutbrugerløsninger til initiering af betalinger stadig fragmenterede i Europa. Tilsvarende gælder det for betalinger på interaktionsstedet (dvs. betalinger på salgsstedet og e-handelsbetalinger), at der endnu ikke er etableret en fælleseuropæisk løsning, der kan imødekomme de europæiske brugeres behov.

Med henblik på at løse dette problem vedtog Eurosystemet i 2019 en ny strategi for detailbetalinger. Strategien støtter udviklingen af en fælleseuropæisk løsning for betalinger på interaktionsstedet, som markedet tager initiativ til, og definerer hovedformålene med en sådan løsning.

Inden for overvågningsområdet har Eurosystemet med udgangspunkt i den holdning, at enheder, der udfører samme funktioner, bør være underlagt samme overvågningsforventninger ("samme risiko, samme krav"), taget skridt til at revidere sin overvågningspolitik og påbegynde udviklingen af nye rammer for overvågning af betalingsinstrumenter, ordninger og aftaler (PISA-overvågningsrammer). De nye, holistiske, smidige og fremtidsorienterede rammer skal gælde for både etablerede og nye betalingsprodukter, leverandører og teknologier og skal bidrage til et sikkert og effektivt betalingssystem.

Eurosystemet fremmer markedsharmonisering på efterhandelsområdet for at støtte yderligere integration af de finansielle markeder i Europa. Hvad angår harmonisering af forvaltningen af sikkerhedsstillelse, er hovedformålet at arbejde hen imod etableringen af et fælles regelsæt for forvaltning af sikkerhedsstillelse for Europa, der indeholder standarder for forvaltning af sikkerhedsstillelse. I 2019 blev de første standarder vedtaget af ECB's Rådgivende Gruppe om Markedsinfrastrukturer for Værdipapirer og Sikkerhed (Advisory Group on Market Infrastructures for Securities and Collateral), og de omfatter tredjepartsforvaltning af sikkerhedsstillelse, periodiske betalinger for gældsinstrumenter og faktureringsprocesser. Standarderne skal implementeres senest i november 2022. Nationale interessentgrupper er blevet bedt om at udarbejde deres respektive tilpasningsplaner med henblik på at overholde standarderne.

Eurosystemet har også fortsat sin indsats for at fremme efterhandelsharmoniseringen inden for værdipapirafvikling, navnlig ved tæt at overvåge gennemførelsen af implementeringen af standarder og opfølgning på manglende fremskridt. Ved udgangen af 2019 overholdt 90 pct. af de markeder, der deltager i T2S, T2S-harmoniseringsstandarderne (i forhold til 85 pct. i 2018).

Med hensyn til værdipapirinfrastrukturer deltager Eurosystemet i sin egenskab af centralbank for udstedelse af euro i udstedelsen af tilladelser til og løbende gennemgang og overvågning af værdipapircentralerne (CSD'erne) i henhold til CSD-forordningen. Faktisk er Eurosystemet p.t. den eneste myndighed, der er involveret i udstedelsen af tilladelser og gennemgang af alle værdipapircentraler i euroområdet, og dermed bidrager det til at fremme en konsekvent tilgang til disse opgaver og spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af en sikker og effektiv afvikling af værdipapirer.

I relation til centrale modparter har Eurosystemet i sin egenskab af centralbank for udstedelse af euro fortsat med at bidrage til aktiviteterne i de kollegier af myndigheder, der er oprettet i henhold til forordningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR), herunder vurdering af centrale modparters anmodninger om at udvide deres tjenesteydelser eller indføre ændringer i deres risikomodeller. Eurosystemet er desuden repræsenteret i krisestyringsgrupper, der er etableret eller bliver etableret globalt for centrale modparter, som er systemisk vigtige i mere end en jurisdiktion.

I 2019 deltog Eurosystemet i drøftelserne om en revision af rammerne for EMIR, der har til formål at forbedre de retlige rammer for centrale modparter, navnlig centrale modparter uden for EU, og som trådte i kraft den 1. januar 2020. Eurosystemet bidrog også til forberedelserne til en EU-forordning om genopretning og afvikling af centrale modparter og var involveret i en EU-stresstest af centrale modparter, især i relation til likviditetsrisiko.

5 Indsatsen for at understøtte markedets funktion og finansielle serviceydelser til andre institutioner

I oktober 2019 begyndte ECB at offentliggøre den korte eurorente (€STR), en ny referencerente, der udelukkende er baseret på pengemarkedsstatistikken. €STR vil efterhånden erstatte Eonia-renten (euro overnight index average) og forventes at blive en af de vigtigste referencerenter på euroområdets markeder. Lanceringen af den nye referencerente var fuldt forventet af den finansielle sektor og medførte ingen alvorlige forstyrrelser. Den daglige udarbejdelse af €STR-renten har fungeret fint, og metoden har vist sig at være pålidelig. I 2019 var ECB fortsat ansvarlig for administrationen af forskellige finansielle transaktioner på EU's vegne og beholdt sin overordnede koordinerende rolle i relation til Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver (ERMS). ECB besluttede også at begynde at offentliggøre yderligere data om sine valutainterventioner fra april 2020 med henblik på bedre kommunikation og gennemsigtighed på dette område i overensstemmelse med ECB's ansvarlighedspraksis på andre politikområder (se boks 6).

5.1 €STR, den nye dag til dag-referencerente for euroområdets pengemarked

Den 2. oktober 2019 begyndte ECB at offentliggøre en ny dag til dag-referencerente for markederne i euroområdet. Den korte eurorente, nemlig €STR, afspejler omkostningerne for euroområdets banker til usikret låntagning i euro på engrosmarkedet. Denne robuste og pålidelige rente, der beregnes dagligt aktuelt på grundlag af relevante transaktioner for over 30 mia. euro indberettet af 50 forskellige rapporteringsenheder, bør efterhånden erstatte Eonia-renten.

Beregningsmetoden for €STR sigter mod i høj grad at afspejle udviklingen på pengemarkedet. Beregningen bygger på en lang række forskellige relevante transaktioner, som er indberettet af bankerne og indgået med andre banker og finansielle institutioner, der ikke er banker. Det gør den robust over for strukturændringer på det usikrede marked. I 2019 udgjorde den daglige volumen af transaktioner som grundlag for beregningen af €STR 31,1 mia. euro. Politikken om datatilstrækkelighed for €STR sikrer, at renten er repræsentativ ved at kræve, at: a) mindst 20 af de institutter, der aktuelt indberetter i henhold til forordningen om pengemarkedsstatistik, leverer bidrag, og b) at de fem banker, der indberetter den største volumenandel, står for højst 75 pct. af en given dags omsætning. Hvis et af disse krav ikke er opfyldt, udløser det en kortsigtet nødprocedure for at sikre, at renten altid er tilgængelig. Endelig beregnes renten som et volumenvægtet trimmet gennemsnit, hvor de øverste og nederste 25 pct. volumenmæssigt, dvs. transaktionerne med de laveste og højeste renter, filtreres væk, så renten kan beregnes. Det mindsker påvirkningen fra afvigende transaktioner (se også beskrivelsen af, hvordan €STR bestemmes, i boks 7 i kapitel 7).

€STR vil efterhånden erstatte Eonia, som ikke længere vil blive publiceret fra den 3. januar 2022. I overensstemmelse med anbefalingerne fra arbejdsgruppen for risikofrie eurorenter fra den private sektor og en offentlig høring ændrede administratoren for Eonia – European Money Markets Institute – den 2. oktober 2019 metoden for beregning af Eonia, således at Eonia i sin resterende levetid frem til den 3. januar 2022 bestemmes som €STR plus et fast spænd på 8,5 basispoint. Arbejdsgruppen for risikofrie eurorenter, der blev oprettet i 2017 med det formål at finde frem til og anbefale risikofrie renter som grundlag for et alternativ til de eksisterende benchmarkrenter, fremlagde en vejledning om overgangen fra Eonia til €STR. Det omfatter anbefalinger om håndtering af Eonia-tilknyttede kontrakter samt analyser af ændringens konsekvenser for produkter, processer og modeller, finansielle regnskaber og risikostyring.

ECB's indsats for at kommunikere med brugerne af benchmarkrenter under forberedelserne til lanceringen af €STR samt vejledningen og anbefalingerne fra arbejdsgruppen for risikofrie eurorenter bidrog til, at €STR fik en gnidningsløs start. Lanceringen af den nye referencerente og ændringen af Eonia-metoden var fuldt forventet af den finansielle sektor og medførte ingen alvorlige forstyrrelser. For eksempel blev interne systemer justeret for at tage højde for, at referencerenten offentliggøres på et andet tidspunkt, dvs. morgenen efter handelsdagen. Desuden blev de første markedstransaktioner, som var indekseret til €STR, herunder de første udstedelser af værdipapirer, afsluttet med et vellykket resultat. På derivatmarkederne blev de første OTC-swaptransaktioner udført, da renten blev lanceret, mens nogle af de centrale clearingmodparter begyndte at tilbyde €STR-baserede produkter hurtigt derefter i oktober og november.

Den daglige udarbejdelse af €STR-renten har fungeret fint, og metoden har vist sig at være pålidelig. Metodens pålidelighed kan illustreres med to eksempler. For det første blev ECB's nedsættelse af renten på indlånsfaciliteten den 18. september 2019 straks og i fuldt omfang afspejlet i præ-€STR-data, og siden €STR begyndte at blive offentliggjort, har renten på og fordelingen af de underliggende transaktioner i mellemområdet været ret stabile. For det andet havde helligdagen i Tyskland den 3. oktober 2019 kun ubetydelig indvirkning på renten og dens forskellige parametre. Mens værdien af de indberettede transaktioner faldt med 4,3 mia. euro på den pågældende dag i forhold til dagen før, lå antallet af deltagende banker samt koncentrationen af omsætningen indberettet af de fem banker med den største volumenandel fortsat et godt stykke fra de tærskler, der definerer politikken for datatilstrækkelighed, som er beskrevet ovenfor. Desuden var volatiliteten i €STR fortsat afdæmpet, hvilket understreger, at metoden er robust over for sådanne hændelser.

Mens udbredelsen af €STR vokser, kræves der en større indsats af markedsdeltagerne for at opbygge tilstrækkeligt likvide kontant- og derivatmarkeder i €STR-regi. Brugen af €STR bør være bredt funderet på tværs af markedssegmenter. Det betyder, at den ikke kun bør opfattes som en erstatning for Eonia på derivatmarkedet, men at den også bør bruges der, hvor andre benchmarkrenter normalt bruges. Eksempler på en sådan brug på begge sider af balancen er bl.a. udstedelse af obligationer og lån.

€STR giver også mulighed for at imødegå de risici, der er knyttet til "interbank offered rates" (Ibor-renter), givet den globale reform af disse indeks. Efter anbefaling fra Financial Stability Board^[45] bør der tilskyndes til brug af næsten risikofrie dag til dag-renter på tværs af de globale rentemarkeder, hvor det er relevant, og kontrakter med en Ibor-rente som referencerente bør omfatte robuste "fallback-bestemmelser". I euroområdet blev administratoren af Euribor autoriseret den 3. juli 2019 og fik dermed mulighed for at fortsætte med benchmarkrenten. Desuden er det ikke planen, at Euribor skal ophøre, i modsætning til Libor. Ikke desto mindre kan det ikke tages for givet, at Euribor vil have en lang levetid. Den afhænger for det første af stabiliteten af panelet af deltagende banker og for det andet af udviklingen af den aktivitet på pengemarkedet, som Euribor sigter mod at måle. De kompetente myndigheder kan i henhold til EU's benchmarkforordning midlertidigt indføre en bagstopper i form af obligatoriske bidrag til benchmarket eller obligatorisk administration af benchmarket, men bagstopperen er begrænset både karakter- og tidsmæssigt. Derfor kan €STR – og de rentekurver, der er baseret på €STR – fungere som fallback-rente i Euribor-tilknyttede kontrakter og også som alternativ til Euribor. I andre jurisdiktioner som USA, Storbritannien og Schweiz er der allerede gode eksempler på, at brugen af dag til dag-renter, som ligner €STR, er ved at vinde indpas, og at de promoveres som et middel mod Libor-relateret usikkerhed.

5.2 Forvaltning af EU's lånoptagelses- og långivningstransaktioner

ECB er ansvarlig for forvaltningen af EU's lånoptagelses- og långivningstransaktioner indgået under mekanismen for mellemfristet finansiel støtte (MTFA)^[46] og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)^[47]. ECB behandlede i 2019 rentebetalinger i forbindelse med lånene inden for MTFA. Det samlede udestående beløb under faciliteten pr. 31. december 2019 udgjorde 200 mio. euro. I 2019 behandlede ECB desuden diverse betalinger og rentebetalinger i forbindelse med lånene inden for EFSM. Det samlede udestående beløb under denne mekanisme pr. 31. december 2019 udgjorde 46,8 mia. euro.

Tilsvarende har ECB ansvaret for at behandle betalinger i forbindelse med transaktioner under den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF)^[48] og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM)^[49]. ECB behandlede i 2019 diverse rente- og gebyrbetalinger med relation til to lån under EFSF. ECB behandlede desuden betalinger i relation til medlemsindskud i ESM's kapitalbeholdning.

Endelig har ECB ansvaret for at behandle alle betalinger i forbindelse med låneaftalen for Grækenland.^[50] Det samlede udestående beløb inden for denne aftale pr. 31. december 2019 udgjorde 52,9 mia. euro.

5.3 Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver

En række finansielle tjenesteydelser blev fortsat udbudt i 2019 inden for rammerne af Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver (ERMS), der blev fastlagt i 2005 for forvaltningen af kundernes valutareserver i euro. En række nationale centralbanker i Eurosystemet (leverandører af Eurosystemets tjenesteydelser) tilbyder – i overensstemmelse med de generelle markedsstandarder for centralbanker – samtlige investeringstjenesteydelser på harmoniserede vilkår til centralbanker, monetære myndigheder og statsorganer uden for euroområdet og til internationale organisationer. ECB har en overordnet koordinerende rolle, overvåger, at tjenesteydelserne fungerer gnidningsløst, foreslår ændringer til forbedring af rammerne og udarbejder relaterede rapporter til Styrelsesrådet.

I 2019 begyndte yderligere en centralbank at tilbyde Eurosystemets tjenesteydelser, så disse nu tilbydes af 10 centralbanker. Ultimo 2019 havde 273 kunder en ERMS-forretningsaftale i forhold til 277 ultimo 2018. De samlede aggregerede beholdninger (herunder kontante aktiver og værdipapirbeholdninger), der forvaltes inden for ERMS, faldt med ca. 7,5 pct. i 2019 i forhold til 2018.

6 Flere eurosedler og et lavt forfalskningsniveau

ECB og de nationale centralbanker i euroområdet er ansvarlige for udstedelsen af eurosedler i euroområdet, for at sikre kontantforsyningen og for at opretholde tilliden til valutaen. Antallet og værdien af eurosedler i cirkulation er steget, siden de blev indført i 2002, og stigningen har generelt overgået væksten i økonomien. I 2019 lå antallet af forfalskninger stadig på et lavt niveau som følge af flere faktorer, bl.a. forbedrede sikkerhedselementer på den nye Europa-serie, fortsat samarbejde med retshåndhævende myndigheder, regelmæssig kommunikation med offentligheden og tilbud om uddannelse til kontanthåndterende virksomheder. I maj 2019 blev de nye 100- og 200-eurosedler med nye, innovative sikkerhedselementer sat i cirkulation som de sidste seddelværdier i Europa-serien.

6.1 Antallet af eurosedler i cirkulation steg fortsat

I 2019 steg antallet og værdien af eurosedler i cirkulation med henholdsvis 6,4 pct. og 5,0 pct. Ultimo året var der 24,1 mia. eurosedler i cirkulation med en samlet værdi på 1.293 mia. euro (se figur 25 og 26). 50-eurosedlen tegnede sig for næsten halvdelen af både antallet og værdien af eurosedler i cirkulation. 200-eurosedlen viste langt den højeste årlige vækst, nemlig 61,4 pct. i 2019, da den udfyldte en del af efterspørgslen efter 500-eurosedlen, som ikke længere blev udstedt. Den samlede værdi af de cirkulerende 100-eurosedler ultimo 2019 var 305 mia. euro, svarende til den samlede værdi af alle cirkulerende eurosedler i juli 2002. Væksten i 100-eurosedlen og 50-eurosedlen lå fortsat højt på henholdsvis 8,8 pct. og 7,4 pct.

Det anslås, at ca. en tredjedel af de cirkulerende eurosedler (målt i værdi) befinder sig uden for euroområdet. Disse sedler befinder sig primært i de omkringliggende lande og består især af de højere seddelværdier. De anvendes til værdiopbevaring og til afvikling af transaktioner på de internationale markeder.

Produktionen af eurosedlerne er fordelt mellem euroområdets nationale centralbanker, der samlet set fik tildelt produktionen af ca. 3,7 mia. eurosedler i 2019.

I 2019 steg det samlede antal euromønter i cirkulation med 3,3 pct. til 135,1 mia. i slutningen af året. Ultimo 2019 var værdien af de cirkulerende mønter 30 mia. euro, hvilket var 3,4 pct. højere end ultimo 2018.

I 2019 kontrollerede euroområdets nationale centralbanker ca. 30 mia. eurosedlers ægthed og stand og tog ca. 5 mia. af dem ud af cirkulation. Eurosystemet bistod fortsat fabrikanter af udstyr til håndtering af pengesedler for at sikre, at deres maskiner opfylder ECB's standarder for kontrol af eurosedlers ægthed og stand inden recirkulation. I 2019 kontrollerede kreditinstitutter og andre kontanthåndterende virksomheder omkring 38 mia. eurosedlers ægthed og stand.

Indførelse af de nye 100- og 200-eurosedler og ophør med udstedelse af 500-eurosedlen

Den 28. maj 2019 blev de nye 100- og 200-eurosedler sat i cirkulation. Det var de sidste seddelværdier i Europa-serien, som blev lanceret i 2013 med 5-eurosedlen.

Alle nationale centralbanker i euroområdet ophørte med at udstede 500-eurosedler mellem januar og april 2019. Som det er tilfældet med de andre seddelværdier i den første serie eurosedler, vil 500-eurosedlen fortsat være gyldig og vil derfor også fortsat kunne anvendes til betalinger og til værdiopbevaring. Eurosedler i den første serie (herunder 500-eurosedlen) beholder deres værdi, da de kan veksles i de nationale centralbanker i euroområdet i en ubegrænset periode.

6.2 Forfalskning af eurosedler lå fortsat på et lavt niveau i 2019

Antallet af falske eurosedler lå fortsat lavt i 2019, hvor omkring 559.000 falske sedler blev taget ud af cirkulation. Det lave antal skyldes en række faktorer, herunder forbedrede sikkerhedselementer på den nye Europa-serie, samarbejde med retshåndhævende myndigheder og en kommunikations- og uddannelsesindsats på europæisk og nationalt plan. Sammenlignet med antallet af ægte eurosedler i cirkulation er antallet af forfalskninger faldet yderligere og ligger meget lavt. Den langsigtede udvikling i antallet af falske eurosedler, der tages ud af cirkulation, er vist i figur 27.

Det er primært 20- og 50-eurosedler, der forfalskes, og disse to sedler udgjorde tilsammen mere end 70 pct. af det samlede antal falske sedler, der blev taget ud af cirkulation i 2019. Andelen af falske 50-eurosedler faldt i 2019.

Selv om de falske eurosedler, der tages ud af cirkulation, er blevet mindre vellignende, råder ECB stadig offentligheden til at være på vagt over for forfalskninger og huske "føl-se-vip"-testen. Det er ikke nok blot at kontrollere ét sikkerhedselement. Desuden tilbydes kontanthåndterende virksomheder både i og uden for Europa løbende uddannelse, ligesom der stilles opdateret informationsmateriale, som kan støtte Eurosystemets kamp mod forfalskning, til rådighed for offentligheden. ECB arbejder også sammen med Europol, Interpol og Europa-Kommissionen om at nå dette mål.

6.3 Frem mod grønnere eurosedler

I 2004 gennemførte Eurosystemet en livscyklusvurdering af eurosedlerne på grundlag af standarderne i ISO 14040-serien og gik dermed forrest med hensyn til vurdering af pengesedlers miljøpåvirkning i løbet af deres livscyklus. Denne komplekse vurdering har været den vigtigste informationskilde i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger til at mindske sedlernes miljøpåvirkning. Eurosystemet har fx indført et akkrediteringssystem for producenter af eurosedler og deres forskellige bestanddele, som omfatter et miljøledelsessystem og bl.a. har fokuseret på et gradvist forløb frem mod målet på 100 pct. bæredygtige bomuldsfibre i papiret til eurosedler.

Eurosystemet har desuden årligt overvåget vigtige data om forbrug og emissioner fra alle akkrediterede producenter. Det sker med henblik på at forbedre produktionsprocessens miljøvenlighed.

7 Statistik

Med hjælp fra de nationale centralbanker udvikler, indsamler, udarbejder og formidler ECB en lang række statistiske oplysninger og data, der er nødvendige for at understøtte pengepolitikken i euroområdet, den finansielle stabilitet og forskellige andre opgaver i regi af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB). Statistikkerne bruges også af offentlige myndigheder, finansielle markedsdeltagere, medierne og offentligheden og bidrager dermed til at opfylde ECB's mål om gennemsigtighed.

Dette kapitel har fokus på, hvordan bankernes rapporteringsbyrde kan begrænses samt på statistik om fintech, herunder kryptoaktiver. To bokse fokuserer på henholdsvis den uafhængige proces til fastsættelse af den korte eurorente (€STR) på grundlag af den relevante retningslinje (boks 7) og strategien på mellemlangt sigt for regnskabsstatistikker, som fastsætter mål for de kommende år (boks 8).

7.1 Begrænsning af rapporteringsbyrden

Den finansielle krise afslørede, at aggregerede statistikker havde deres begrænsninger i forhold til at forsyne de politiske beslutningstagere med den nødvendige information i en situation med øget fragmentering på tværs af lande, sektorer og markeder. ECB reagerede på dette ved at indføre nye retsakter, der gjorde det muligt at indsamle yderligere granulære data, som opfylder behovet for data til pengepolitiske samt mikro- og makroprudentielle formål, herunder statistiske datasæt som AnaCredit, statistik over beholdninger af værdipapirer og pengemarkedsstatistikker. Det har øget bankernes rapporteringsbyrde.

Et andet problem for banksektoren er den manglende harmonisering af rapporteringssystemerne på tværs af landene som følge af ESCB's traditionelle tilgang, hvorved alle nationale centralbanker kan opfylde de europæiske statistikkrav gennem deres egne rapporteringsrammer.

Selv om der er en høj grad af konceptuel harmonisering af den statistiske rapportering i euroområdet, indsendes der i praksis en lang række separate statistiske rapporter til de nationale centralbanker, og transmissionshyppigheden og -tidspunkterne samt aggregeringsniveauet varierer også.

Desuden er der et vist overlap mellem disse rapporter og de mange rapporter, som banktilsynene kræver. Det fører til overflødig rapportering og overlap samt komplekse rapporteringsplaner og -processer.

Forståeligt nok har banksektoren sat fokus på dette og efterlyst en langt mere omkostningseffektiv udformning og gennemførelse af rapporteringskravene^[52], samtidig med at effektiviteten ønskes bevaret og datakvaliteten forbedret.

På den baggrund påbegyndte ESCB i 2016 et arbejde med at konsolidere de eksisterende statistikkrav til banker gennem udvikling af en integreret rapporteringsramme (IReF) med henblik på at etablere en integreret løsning til statistisk rapportering til ESCB på tværs af lande og statistiske domæner. Under de nye rammer, der forventes indført mellem 2024 og 2027, indsamles flere granulære data end i de eksisterende datasæt^[53], så de eksisterende krav dækkes gennem ét sæt rammer, og overlap mellem kravene så vidt muligt undgås. Det betyder, at selv om datamængden stiger betragteligt, skal bankerne foretage færre statistiske klassifikationer og aggregeringer. Disse aktiviteter, som ofte er ressourcekrævende, foretages i stedet af ESCB, og det forventes, at den samlede datakvalitet dermed forbedres. IReF vil benytte en entydig datamodel og ordbog, hvilket forventes at standardisere definitionerne fuldstændig og sikre en sund metodisk tilgang. Granulære data er fleksible i den forstand, at de kan kombineres på forskellige måder, så der fremkommer nye produkter og tjenester, og det forventes, at det vil kunne reducere hyppigheden af ændringer i de retlige rapporteringsrammer, samtidig med at behovet for ad hoc-datakrav fra myndighedernes side mindskes.

Som vist i diagram 2 går ESCB's overordnede strategi for indsamling af data fra banker også ud på at hjælpe rapporteringsenhederne med effektivt at holde styr på oplysningerne i deres interne driftssystemer (fx til regnskabsføring, risikostyring, værdipapirer eller indskud) i et "input-lag", som kan danne grundlag for opfyldelse af alle relevante rapporteringskrav ud fra standardiserede transformationsregler. Med det for øje er en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for ECB og nationale centralbanker fra visse eurolande samt banksektoren i færd med at udvikle bankernes fælles, integrerede rapporteringsordbog (Banks' Integrated Reporting Dictionary, BIRD). BIRD skal ikke kun dække ESCB's statistiske datasæt, men også rapportering i forbindelse med tilsyn og afvikling.

I 2018 besluttede ESCB at iværksætte en cost-benefit-analyse af IReF i tæt samarbejde med banksektoren og andre relevante interessenter med det formål at vurdere effekten af initiativet på udbud og efterspørgsel. Første skridt bestod af et kvalitativt spørgeskema vedrørende status på den statistiske rapportering på tværs af domæner og lande med henblik på at identificere de væsentligste omkostningsfaktorer og potentielle fordele ved IReF. I 2019 foretog ESCB's statistikkomite en vurdering af resultaterne af spørgeskemaet og udarbejdede konkrete scenarier for forskellige aspekter af dataindsamlingen og udarbejdelsen af statistikker i forbindelse med IReF. Næste trin bliver at foretage endnu en spørgeskemaundersøgelse i 2020 for at kunne vurdere omkostninger og fordele ved disse scenarier. Scenarierne er udarbejdet af fokusgrupper med deltagelse af brancheeksperter fra ESCB og for udvalgte emners vedkommende også repræsentanter for banksektoren. Det nye spørgeskema baseres på et udkast til et IReF-rapporteringssystem, der giver respondenterne mulighed for at bedømme scenarier ud fra konkrete forslag til rapporteringskrav. ESCB vil efterfølgende vurdere resultaterne, og hvis der er tilslutning til IReF, vil ESCB identificere de funktioner, som vil passe bedst til branchen og til de medarbejdere, der bruger og bearbejder dataene hos ESCB.

Hvis resultatet af den samlede cost-benefit-analyse er tilfredsstillende, vil ECB's styrelsesråd muligvis beslutte at gå videre med IReF. Et udkast til en ECB-forordning vil i så fald blive sendt i offentlig høring, inden forordningen vedtages og gennemføres. Eventuelle IReF-krav bliver obligatoriske for alle banker i euroområdet.

7.2 Nye og forbedrede statistikker for euroområdet

Fintech og kryptoaktiver

Statistikker vedrørende teknologiske nyskabelser, der anvendes til at understøtte eller levere finansielle tjenesteydelser (fintech), er ved at blive udviklet og forbedret, så de stadig opfylder statistikbrugernes behov i en digitalt forandret verden. Nærmere bestemt udarbejdede ECB's Generaldirektorat for Statistik i begyndelsen af 2019 et internt datasæt over kryptoaktiver og etablerede et sæt indikatorer, som i første omgang bygger på aggregerede data, der er offentligt tilgængelige. Efter at datasættet og indikatorerne var blevet kvalitetskontrolleret og suppleret med data fra kommercielle kilder^[54], blev de anvendt som input til ECB's overvågning af fænomenet kryptoaktiver^[55]. Med udgangspunkt i big data-teknologier kunne ECB etablere en række automatiserede procedurer til indsamling, bearbejdning og integration af flere dataindsamlinger om kryptoaktiver. Et vigtigt led i dette arbejde var at undersøge den statistiske klassificering af kryptoaktiver. Hvad angår fintech, så drøftes de statistiske definitioner på området samt databehovet aktuelt i internationale fora^[56], men samtidig har ECB været i gang med på forsøgsbasis at opbygge et internt datasæt for fintech-enheder i euroområdet^[57], svarende til de initiativer, som de nationale centralbanker i flere eurolande har iværksat. Målet er at få indsigt i forbindelserne mellem den finansielle sektor og fintech samt de muligheder, sidstnævnte giver, og de risici, den indebærer.

8 Forskning hos ECB

Økonomisk forskning yder et vigtigt bidrag til analysen af den økonomiske udvikling og transmissionen af pengepolitikken og understøtter dermed opfyldelsen af de pengepolitiske målsætninger. I lyset af den økonomiske situation i 2019 var inflationsdynamikken, husholdningernes økonomi og samspillet mellem pengepolitik, finansiel stabilitet og realøkonomien fortsat centrale emner i forskningsprioriteterne for 2019.

8.1 Forskningsnetværk

Tre forskningsgrupper og en række forskningsnetværk spiller en vigtig rolle ved at koordinere forskningsindsatsen i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og opretholde forbindelserne med akademiske forskere. I 2019 fortsatte ESCB's tre forskningsgrupper om pengepolitik, finansiel stabilitet og euroområdets økonomiers konkurrenceevne med at afholde workshops om relaterede emner. Derudover var ECB med til at lede netværket Research and Policy Network on Central Bank Communication, der blev etableret inden for rammerne af Centre for Economic Policy Research (se også afsnit 11.2).

Et særligt fokusområde for ECB's forskning er den makroprudentielle politik og samspillet med pengepolitikken. I 2019 undersøgte en arbejdsgruppe de forskellige former for afsmitning mellem de to typer politikker, herunder pengepolitikkens indvirkning på den finansielle stabilitet og den makroprudentielle politiks påvirkning af realøkonomien. I 2020 vil fokus være på en optimal koordinering mellem de to typer politikker.^[61]

Forskningsnetværket PRISMA (analyse af prissætning ved hjælp af mikrodata) undersøger prissætningsadfærden blandt detailvirksomhederne ved hjælp af mikroprisdatasæt. Forskningen undersøger forholdet mellem individuelle virksomheders prissætning og den samlede inflationsdynamik, navnlig om prissætningsadfærden påvirkes af lav inflation, den pengepolitiske linje og konjunkturerne.

Netværket om husholdningernes økonomi og forbrug (HFCN) har afsluttet sit arbejde med den tredje undersøgelse af husholdningernes økonomi og forbrug (HFCS), der vil blive udgivet i 2020. Netværkets forskning har bl.a. undersøgt betydningen af husholdningernes forskelle for transmissionen af pengepolitikken, fx dens rolle i transmissionen af politikken på tværs af indkomstfordelingen. HFCS er også blevet brugt som vigtigt input til mikrosimuleringsmodeller, der kvantificerer, hvordan stresstestscenarier påvirker husholdninger.

Forskningsnetværket om konkurrenceevne (CompNet), et forskningsforum for undersøgelse af produktivitet og konkurrenceevne i EU-lande, afsluttede en ny runde dataindsamling med sigte på at forbedre dækningen og sammenligneligheden mellem lande af dets datasæt på virksomhedsniveau vedrørende indikatorer for konkurrenceevne. I 2019 blev CompNets datasæt fx brugt i undersøgelser af handels-, finans- og arbejdsmarkedspolitik med hensyn til omfordeling af kapital og arbejdskraft.

I 2019 iværksatte ECB et projekt til indsamling af data om forbrugerforventninger i euroområdet via en løbende onlineundersøgelse. Undersøgelsen foretages i samarbejde med de nationale centralbanker og omfatter forventninger til inflation, arbejdsmarkedet, forbrugs- og opsparingsadfærd og forbrugerøkonomi. Det vil give ECB mulighed for at undersøge betydningen af forbrugernes forventninger for deres økonomiske og finansielle beslutninger.

8.2 Konferencer og publikationer

ECB afholdt igen i 2019 flere forskningsarrangementer på højt plan. ECB's centralbankforum i Sintra i 2019 drøftede erfaringerne efter 20 år med Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en) med fokus på de forskellige fremskridt med økonomisk konvergens og finans- og pengepolitikkens betydning for makroøkonomisk stabilisering (se også boks 12 i kapitel 12). ECB's fjerde årlige forskningskonference præsenterede nyskabende forskning inden for sekulær stagnation, finansiel markedsstruktur og betydningen af big data i økonomien. Andre vigtige konferencer omhandlede strukturreformer i euroområdet, inflationsudvikling, global handel, arbejdsmarkeder, finanspolitik og styringen af ØMU'en, undersøgelser om forbrugerforventninger, kønsforskelle og karriereudvikling samt pengepolitik og makroprudentiel politik.

I 2019 blev der udgivet 129 working papers udarbejdet af ECB-medarbejdere i ECB's Working Paper Series. Herudover blev der udgivet en række mere politikorienterede eller metodologiske analyser i ECB's Occasional Paper-serie, Statistics Paper-serie og Discussion Paper-serie. Mange af ECB's forskningsaktiviteter udmøntede sig også i udgivelsen af publikationer i videnskabelige tidsskrifter. Desuden blev forskningsresultater formidlet til et bredere publikum, og der blev fx udgivet 12 artikler i ECB's Research Bulletin. I boks 9 og 10 opsummeres to sæt af forskningsresultater for 2019.

9 Juridiske aktiviteter og forpligtelser

Dette kapitel omhandler Den Europæiske Unions Domstols kompetence i forbindelse med ECB, rapporter om ECB's udtalelser og tilfælde af manglende overholdelse af pligten til at høre ECB om forslag til lovgivning inden for ECB's kompetenceområder samt rapporter om ECB's overvågning af, at forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang overholdes.

9.1 Den Europæiske Unions Domstols kompetence i forbindelse med ECB

Den 26. februar 2019 annullerede Den Europæiske Unions Domstol ("Domstolen") en afgørelse af 19. februar 2018 truffet af Korupcijas novēršanas un apkarošanas birojs (kontoret for forebyggelse og bekæmpelse af korruption, Letland), for så vidt som den forbød Ilmārs Rimšēvičs at udføre sit hverv som chef for Letlands centralbank. De separate søgsmål fra Ilmārs Rimšēvičs (C-202/18) og ECB (C-238/18) mod afgørelsen var de første sager, som Domstolen behandlede på grundlag af sin kompetence i henhold til artikel 14.2, andet afsnit, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten). For det første bemærkede Domstolen, at et forbud, også et midlertidigt et som i dette tilfælde, mod, at en centralbankdirektør udfører sit hverv, udgør en afskedigelse, og at det derfor er op til Domstolen at kontrollere lovligheden af forbuddet. For det andet bemærkede Domstolen, at det søgsmål, der er fastsat i artikel 14.2, andet afsnit, i ESCB-statutten, har til formål at annullere en national retsakt som følge af den "særlige institutionelle sammenhæng", hvori ESCB indgår. For det tredje bemærkede Domstolen, at Letland ikke havde godtgjort, at afskedigelsen af Ilmārs Rimšēvičs var baseret på, at der forelå tilstrækkelige holdepunkter for, at han havde begået en alvorlig forseelse i henhold til artikel 14.2, andet afsnit, i ESCB-statutten.

Den 23. maj 2019 afviste Den Europæiske Unions Ret ("Retten") den erstatningssag, som flere indehavere af gældsinstrumenter havde anlagt mod ECB (sag T-107/17). Erstatningen vedrørte det "haircut", der blev anvendt for visse græske statsobligationer i forbindelse med den delvise omstrukturering af Grækenlands statsgæld i 2012. Sagsøgerne gjorde gældende, at ECB i sin udtalelse af 17. februar 2012 (CON/2012/12) havde undladt at henlede Den Hellenske Republiks opmærksomhed på den ulovlige karakter af den påtænkte omstrukturering af den græske offentlige gæld. ECB's udtalelse vedrørte et forslag til græsk lovgivning, der retroaktivt anvendte klausuler om samlet optræden vedrørende statsobligationer omfattet af græsk lovgivning. Retten bemærkede, at omstruktureringen ikke udgjorde en overtrædelse af sagsøgernes grundlæggende ejendomsret, der er beskyttet af artikel 17 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Den afviste også alle sagsøgernes øvrige påstande om ulovlighed. Som følge heraf konkluderede Retten, at ECB ikke var erstatningsansvarlig for at have undladt at gøre opmærksom på den græske lovgivnings ulovlige karakter i sin udtalelse. Dommen er anket til Domstolen.

Den 6. maj 2019 afsagde Retten i to forskellige sager (T-283/18 Bernis m.fl. mod ECB og T-281/18 ABLV Bank mod ECB) kendelse om, at vurderingen "nødlidende eller forventeligt nødlidende" i forbindelse med afvikling af et kreditinstitut er en forberedende akt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål. I disse sager havde et kreditinstitut og dets direkte og indirekte aktionærer anlagt et søgsmål med påstand om annullation af en vurdering fra ECB's side om, hvorvidt ABLV Luxembourg var nødlidende eller forventeligt nødlidende som omhandlet i artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond. Retten gav ECB medhold i, at en sådan vurdering burde anses for en ren faktuel vurdering, som ikke i sig selv har nogen retsvirkning, og som derfor ikke kan gøres til genstand for søgsmål.

Den 8. maj 2019 stadfæstede Domstolen i sag C-450/17 P (Landeskreditbank Baden-Württemberg mod ECB) Rettens dom, hvorved Retten afviste et søgsmål med påstand om annullation af en afgørelse fra ECB. I afgørelsen havde ECB oplyst Landeskreditbank om, at instituttet på grund af sin størrelse udelukkende var underlagt ECB-tilsyn frem for delt tilsyn under Den Fælles Tilsynsmekanisme i henhold til artikel 6, stk. 4, i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter. Landeskreditbanks appel mod denne afgørelse blev afvist af Retten. Domstolen bekræftede, at ECB har enekompetence til at føre tilsyn med alle kreditinstitutter på grundlag af artikel 4 i forordning (EU) nr. 1024/2013. De kompetente nationale myndigheder bistår ECB med udførelsen af de opgaver, ECB har fået overdraget i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013 gennem decentral gennemførelse af nogle af opgaverne i forhold til mindre signifikante kreditinstitutter som omhandlet i forordningens artikel 6, stk. 4, 1. afsnit.

Den 5. november 2019 omstødte Domstolen delvis en afgørelse fra Retten, hvorved et kreditinstituts aktionærer fik mulighed for at prøve en afgørelse fra ECB's side om at inddrage kreditinstituttets tilladelse til at drive bankvirksomhed (forenede sager C-663/17 P, C-665/17 P og C-669/17 P, Trasta Komercbanka m.fl. mod ECB). Efter en appel fra ECB skulle Domstolen for første gang tage stilling til formaliteten af et annullationssøgsmål anlagt af aktionærer i et kreditinstitut imod en tilsynsafgørelse fra ECB's side, der rettede sig mod det kreditinstitut, som de er aktionærer i. Domstolens afgørelse var, at tilsynsafgørelsen ikke direkte vedrørte aktionærerne som omhandlet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 263, stk. 4, og derfor blev søgsmålet, der var anlagt på deres vegne, afvist. Domstolen kom desuden frem til, at det søgsmål, der var anlagt på vegne af Trasta Komercbanka af den tidligere ledelses befuldmægtigede, skulle betragtes som værende omfattet af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse i henhold til artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

9.2 ECB's udtalelser samt tilfælde af manglende overholdelse

Ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, skal ECB høres om ethvert forslag til EU-lovgivning eller national lovgivning inden for ECB's kompetenceområder. Alle ECB's udtalelser er tilgængelige på ECB's websted. ECB's udtalelser om forslag til EU-lovgivning offentliggøres desuden i Den Europæiske Unions Tidende.

I 2019 vedtog ECB seks udtalelser om forslag til EU-retsakter og 40 udtalelser om national lovgivning inden for ECB's kompetenceområder.

Der blev registreret otte tilfælde af manglende overholdelse af pligten til at høre ECB om forslag til national lovgivning, hvoraf de syv blev betragtet som åbenbare og væsentlige^[65]. ECB blev ikke hørt af: i) de bulgarske myndigheder vedrørende en lov om ændring af loven om kreditinstitutter, hvad angår Българска народна банка (Bulgariens Nationalbanks) tilsynsmyndighed og bemyndigelse til at indføre administrative sanktioner, ii) de italienske myndigheder vedrørende et lovdekret om presserende finanspolitiske spørgsmål og andre presserende behov, iii) de litauiske myndigheder om en lov om selskabsskat for finansielle markedsdeltagere, iv) de portugisiske myndigheder om en lov om ændring af reglerne om bankhemmelighed i forbindelse med parlamentariske undersøgelsesudvalg og fastsættelse af offentliggørelsen af operationer, som omfatter brug af offentlige midler i kreditinstitutter, og om en lov, der reformerer og udvider det statslige organisations- og informationssystem (SOIS), v) de rumænske myndigheder om en lov om ændring af statutten for Banca Naţională a României med hensyn til beholdningen af guldreserver, der forvaltes af Banca Naţională a României, og vi) de svenske myndigheder om en lov om visse kreditinstitutters og filialers forpligtelse til at levere kontanttjenester. Der blev ikke registreret nogen tilfælde af manglende overholdelse af pligten til at høre ECB om forslag til EU-retsakter.

ECB vedtog udtalelser om EU-forslag vedrørende en forordning om en forvaltningsramme for budgetinstrumentet for konvergens og konkurrenceevne for euroområdet, indgåelse af en aftale om Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og udnævnelse af en ny formand for ECB og nye medlemmer af ECB's direktion.

ECB vedtog en række udtalelser om national lovgivning om nationale centralbanker, herunder: reform af ledelsesstrukturen i Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique, Central Bank of Cyprus, Banca d'Italia, Latvijas Banka og Banco de Portugal, deltagelse af Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) i Den Fælles Afviklingsmekanisme, Central Bank of Cyprus' finansielle uafhængighed, lobbykrav gældende for Česká národní banka, ejerskabet til Italiens guldreserver, Banque centrale du Luxembourgs rolle i forbindelse med beskyttelse af euroen imod forfalskning og autentificering af euromønter, Central Bank of Maltas overvågning af betalingstjenester, de informationsfrihedskrav, der gælder for De Nederlandsche Bank, aflønningen af ledende medarbejdere i Narodowy Bank Polski, revisionskrav, der gælder for Banco de Portuga, Banka Slovenijes ansvar for ekstraordinære tiltag vedrørende bankers nedskrivninger samt overdragelse af nye opgaver til nationale centralbanker vedrørende tilsyn med ydere af mikrokreditter (Bank of Greece), kreditoplysningsbureauer (Central Bank of Malta) og kreditinstitutters overholdelse af kravene vedrørende omstrukturering af lån i schweizerfranc (Banka Slovenije).

ECB vedtog en række udtalelser om forslag til national lovgivning vedrørende finanstilsyn og andet tilsyn, herunder: etablering af tætte samarbejdsordninger mellem ECB og Hrvatska narodna banka inden for rammerne af Den Fælles Tilsynsmekanisme, reform af de institutionelle rammer for bank- og finanstilsyn i Østrig, Letland og Portugal, reform af de institutionelle rammer for makroprudentielt tilsyn i Portugal og Spanien, reform af tilsynet med virksomheder, der køber og sælger kreditfaciliteter (herunder misligholdte lån) på Cypern, med ydere af mikrokreditter i Grækenland og med kreditoplysningsbureauer på Malta samt udveksling af information mellem ECB og de danske myndigheder vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge.

ECB vedtog en række udtalelser om forslag til national lovgivning vedrørende betalingsmidler, herunder begrænsninger på brugen af kontanter i Grækenland, Spanien og Holland, forbud mod brug af 500-eurosedlen i Danmark og udvidet levering af kontanttjenester i Sverige.

ECB vedtog en række udtalelser om forslag til national lovgivning vedrørende bankvirksomhed og regulering af finansmarkederne, herunder: de retlige rammer for særligt dækkede obligationer i Estland, en garantiordning for securitisering af misligholdte lån udstedt af kreditinstitutter i Grækenland, beskyttelse af primære boliger i Grækenland og Irland, begrænsninger på overdragelse af realkreditlån i Irland og Polen, særlige skatter og afgifter på banker og/eller finansielle institutioner i Litauen, Rumænien og Slovakiet, makroprudentielle værktøjer til brug i forbindelse med realkreditlån i Luxembourg, krav gældende for finansielle virksomheders lønpolitikker i Holland, rentebenchmarket for forbrugerkreditaftaler i Rumænien samt omlægning af forbrugerlån i schweizerfranc i Slovenien. På cybersikkerhedsområdet afgav ECB også udtalelser om effekten af foreslået national lovgivning vedrørende markedsinfrastrukturer og kreditinstitutter på Cypern og i Spanien.

9.3 Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang

Ifølge artikel 271, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er det ECB's opgave at overvåge, at alle nationale centralbanker i EU overholder deres forpligtelser i henhold til traktatens artikel 123 og artikel 124 og Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 og 3604/93. Ved artikel 123 forbydes ECB og de nationale centralbanker at give regeringer og EU-institutioner eller -organer mulighed for at foretage overtræk eller yde dem andre former for kreditfaciliteter samt at købe deres gældsinstrumenter på det primære marked. Ved artikel 124 forbydes enhver foranstaltning, der ikke er baseret på tilsynsmæssige hensyn, hvorved der gives regeringer eller EU-institutioner eller -organer privilegeret adgang til finansielle institutioner. Parallelt med ECB's styrelsesråd overvåger Europa-Kommissionen medlemslandenes overholdelse af ovennævnte bestemmelser.

ECB overvåger også EU-centralbankernes køb på det sekundære marked af gældsinstrumenter udstedt af både den indenlandske offentlige sektor og den offentlige sektor i andre medlemslande og af EU-institutioner og -organer. I henhold til betragtningerne til Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 må køb på det sekundære marked af gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor ikke bruges til at omgå målsætningen i traktatens artikel 123. Sådanne køb må ikke blive en form for indirekte monetær finansiering af den offentlige sektor.

ECB's overvågning i 2019 bekræftede, at bestemmelserne i traktatens artikel 123 og artikel 124 generelt blev respekteret.

Overvågningen afslørede, at de fleste nationale centralbanker i 2019 havde en politik for forrentning af statslige indskud, som i fuldt omfang overholder lofterne for forrentning. Nogle få nationale centralbanker skal dog sikre, at forrentningen af statslige indskud ikke overskrider loftet.

Som opfølgning på de bekymringer, der fremgik af ECB's årsberetninger fra og med 2014, har ECB fortsat overvåget en række programmer, som Magyar Nemzeti Bank iværksatte i 2014 og 2015. I 2019 fortsatte Magyar Nemzeti Bank med at indføre foranstaltninger for at imødegå ECB's bekymringer med hensyn til omfanget af dens engagement i Pallas Athéné Public Thinking Programme. Sagen bør dog ikke danne præcedens. ECB vil fortsat overvåge Magyar Nemzeti Banks engagement i fondsbørsen i Budapest, da bankens køb af aktiemajoriteten i fondsbørsen i november 2015 fortsat kan opfattes som en kilde til bekymring vedrørende monetær finansiering.

Central Bank of Irelands reduktion af aktiver relateret til Irish Bank Resolution Corporation i løbet af 2019 via salg af langfristede gældsbeviser med variabel rente er et betydeligt skridt på vejen mod den nødvendige afhændelse af alle disse aktiver. Fortsat salg i et passende tempo vil yderligere mindske de vedvarende alvorlige bekymringer om monetær finansiering.

10 ECB og EU i en international sammenhæng

I 2019 opretholdt ECB sin tætte dialog med de forskellige europæiske institutioner, herunder Europa-Parlamentet, der spiller en central rolle i forhold til at stille ECB til ansvar for sine beslutninger. I internationale fora deltog ECB konstruktivt i G20-drøftelserne vedrørende udsigterne for den globale økonomi, og i Den Internationale Valutafonds (IMF) regi bidrog ECB aktivt til et europæisk perspektiv på spørgsmål vedrørende det internationale monetære og finansielle system samt til IMF's gennemgang af sine politikker som led i rammerne for overvågning og udlån. ECB samarbejder fortsat med og støtter centralbanker uden for EU over hele verden.

10.1 ECB er ansvarlig over for offentligheden

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver ECB et klart mandat til at fastholde prisstabilitet i euroområdet og fastslår, at ECB er en uafhængig institution, der har beføjelser til at bruge de relevante instrumenter til at opfylde dette formål. ECB's mandat og uafhængighed er indarbejdet i traktaten efter en demokratisk proces. Uafhængigheden betyder, at ECB kan udføre sine opgaver uden politisk pres og kortsigtede hensyn, der kunne hindre ECB i at opfylde sit mandat. Med uafhængigheden følger samtidig et krav om ansvarlighed. For at sikre legitimiteten af de beslutninger, ECB træffer, har ECB pligt til at forklare dem over for offentligheden og dens valgte repræsentanter. Det suppleres af retlig prøvelse af ECB's beslutninger ved Den Europæiske Unions Domstol. Med andre ord sikrer uafhængighed og ansvarlighed, at ECB henholdsvis kan handle og faktisk handler i overensstemmelse med sit mandat. I en tid, hvor centralbankernes uafhængighed har fået fornyet opmærksomhed, holdt ECB's direktionsmedlemmer i 2019 flere taler om forholdet mellem uafhængighed og ansvarlighed.^[66]

Europa-Parlamentet spiller en central rolle i forhold til at stille ECB til ansvar. I 2019 afholdt Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON) tre af sine regelmæssige høringer med deltagelse af ECB's formand, herunder den første høring med Christine Lagarde (se diagram 3 nedenfor).^[67] I januar 2019 deltog ECB's formand Mario Draghi endvidere i debatten om ECB's årsberetning for 2017, hvorefter Europa-Parlamentet udsendte en beslutning. ECB gav feedback på denne beslutning. I 2019 modtog ECB 28 breve med spørgsmål fra medlemmer af Europa-Parlamentet, og svarene på dem er offentliggjort på ECB's websted. Spørgsmålene giver ECB mulighed for at præcisere sin holdning til en række emner. ECB stilles til ansvar for sine banktilsynsmæssige aktiviteter af både Europa-Parlamentet og Rådet.^[68] Desuden har Den Europæiske Revisionsret og ECB indgået et aftalememorandum, der indeholder bestemmelser om praktisk informationsudveksling mellem de to institutioner i forbindelse med revision af ECB's tilsynsopgaver.

I 2019, 20 år efter euroens indførelse, var opbakningen til euroen ifølge Eurobarometer-undersøgelser større end nogensinde før blandt indbyggerne i euroområdet, hvor mere end 75 pct. af de adspurgte støttede den fælles valuta. Det er opmuntrende for ECB, der vil fortsætte med at styrke sin dialog med euroområdets indbyggere og deres repræsentanter.

10.2 Internationale relationer

G20

I 2019 fokuserede G20-drøftelserne under Japans formandskab på udsigterne for den globale økonomi og de foranstaltninger, der kan benyttes til at imødegå en synkroniseret afmatning i en tid med geopolitisk usikkerhed, handelskonflikter og mindre økonomisk-politisk råderum. Handelsspændingerne blev drøftet på alle G20-møderne, men der blev kun gjort begrænsede fremskridt. G20-lederne havde en fælles bekymring over risiciene for den globale økonomi, men de havde delte holdninger, når det drejede sig om en række emner, herunder behovet for en yderligere indsats mod klimaforandringerne. G20 fortsatte sin indsats for at fremme en stærk, vedvarende, inklusiv og afbalanceret vækst, der kan forbedre de økonomiske udsigter på mellemlangt sigt. G20 anerkendte, at der er gjort fremskridt inden for dagsordenen med reformer af de finansielle lovrammer, men pegede også på udfordringer, der stadig skal løses, herunder risiciene fra den voksende finansielle formidling fra institutioner uden for banksektoren. G20 har bidraget til, at der er gjort betydelige fremskridt inden for det internationale samarbejde på skatteområdet, og målet er at færdiggøre en aftale inden udgangen af 2020.

G20 fulgte også op på en rapport fra G20 Eminent Persons Group on Global Financial Governance (EPG) med titlen "Making the Global Financial System Work for All", der i 2019 havde fokus på udviklingsspørgsmål. Arbejdet fortsætter under det nuværende G20-formandskab. Blandt EPG's forslag har forslagene til forbedring af global finansiel robusthed særlig interesse for ECB.

Politikspørgsmål vedrørende IMF og den internationale finansielle arkitektur

ECB spillede fortsat en aktiv rolle i drøftelser om det internationale monetære og finansielle system hos IMF og i andre fora og var fortaler for fælles europæiske holdninger ud fra et centralbankperspektiv. IMF's ressourcer var et centralt diskussionsemne i 2019. ECB støtter, at IMF får tilstrækkelige ressourcer, da IMF er et centralt element i det globale finansielle sikkerhedsnet. I oktober 2019 godkendte IMF-medlemmerne en pakke med tiltag vedrørende IMF's ressourcer og styrelsesreform, og i den forbindelse udtrykte medlemmerne deres støtte til at fastholde det nuværende ressourceniveau gennem en fordobling af IMF's multilaterale lånearrangement New Arrangements to Borrow (NAB) og en yderligere midlertidig runde med bilateral långivning efter 2020. Tiltagene skal implementeres i løbet af 2020 for at undgå en nedgang i IMF's ressourcer. IMF's bestyrelse fremlagde en beslutning for repræsentantskabet, der afsluttede den 15. kvotegennemgang uden en kvoteforøgelse, og som blev vedtaget i februar 2020. Den 16. kvotegennemgang, der afsluttes midt i december i 2023, vil undersøge, om kvoterne er tilstrækkelige, og vil fortsætte processen med styrelsesreformen.

IMF fortsatte den vigtige gennemgang af en række af sine politikker som led i rammerne for overvågning og udlån. For det første afsluttede IMF sin seneste gennemgang af betingelserne for og udformningen af IMF-finansierede programmer, hvor en rapport fra ESCB-komiteen Komiteen for Internationale Relationer var med til at forme den europæiske holdning. Anbefalingen efter gennemgangen var, at programbetingelserne skulle være mere realistiske, gradvise og påholdende, med en skarpere analyse af gældsholdbarhed, og at der samtidig skulle sikres et stærkt nationalt ejerskab og anerkendelse af landespecifikke forhold. For det andet var der fremskridt med hensyn til gennemgangen af rammerne for gældsholdbarhed for lande med markedsadgang, dvs. lande med god adgang til de internationale kapitalmarkeder. For det tredje påbegyndte IMF også den omfattende femårige overvågningsgennemgang og gennemgangen af sit program til vurdering af den finansielle sektor, det såkaldte FSAP.

Internationalt centralbanksamarbejde

ECB fortsatte sit samarbejde med centralbanker uden for EU over hele verden. Det afspejler den globale interesse for ECB's synspunkter, analytiske rammer og arbejdsprocesser. Drøftelser på medarbejderniveau, der også involverede beslutningstagere, omfattede ECB's kerneopgaver samt tekniske og styringsmæssige spørgsmål. Relationerne med vigtige centralbanker i Afrika, Asien og Latinamerika blev yderligere udvidet på grundlag af eksisterende bilaterale aftalememoranda, mens samarbejdet med regionale organisationer og IMF fortsatte under eksisterende ordninger. Endvidere deltog Eurosystemet i november i en policy-orienteret dialog på højt plan med centralbanker fra Latinamerika i Colombia.

ECB fortsatte med at bidrage til EU-udvidelsesprocessen som EU-institution gennem målrettede drøftelser med centralbanker i lande i den vestlige Balkanregion, der arbejder på at blive medlem af EU. Den vigtigste platform for dette er en række regionale workshops, hvor drøftelserne arrangeres i tæt samarbejde med de nationale centralbanker i EU, hvor dette er muligt. Desuden blev der i marts 2019 lanceret et EU-finansieret program til gavn for disse centralbanker. Programmets formål er at styrke centralbankkapaciteten på det vestlige Balkan med henblik på at integrere disse centralbanker i ESCB.

11 Bedre kommunikation

Kommunikation er et centralt element i ECB's pengepolitiske værktøjskasse. Ved at informere finansmarkedseksperter om den nuværende pengepolitik og den retning, som forventes for fremtidige beslutninger, har ECB gjort sine politikker mere effektive. Meget tyder på, at ECB's kommunikation med de finansielle markeder og finansmarkedseksperterne virker. De nye muligheder i centralbankernes kommunikation er kontakten til den brede offentlighed. Det er nødvendigt, at de mennesker, som centralbankerne, herunder ECB, i sidste ende tjener, nemmere kan forstå dem. Dette er afgørende, hvis deres tillid til ECB skal genoprettes, og især nødvendigt i lyset af den øgede offentlige kontrol og af de kontroversielle debatter om ECB's pengepolitiske beslutninger.

Med formandsskiftet i ECB i 2019 blev der sat fornyet gang i bestræbelserne på at nå længere ud end til de traditionelle målgrupper for ECB's kommunikation, hvilket vil sige eksperter og finansmarkedseksperter. ECB bestræbte sig på yderligere at forbedre kommunikationen for at blive bedre forstået og for at forklare, hvorfor ECB's handlinger spiller en rolle for folk og i deres liv. ECB øgede også bestræbelserne på at nå ud til grupper i samfundet, som ikke traditionelt har været i fokus for kommunikationen, fx unge og civilsamfundsorganisationer. ECB begyndte også at lytte mere opmærksomt til folks bekymringer. Fremover bliver der rig lejlighed til at forbinde ECB med de emner, som er af særlig interesse for folk, fx ulighed, digitale valutaer eller klimaændringer – og give et klarere svar på, hvordan ECB kan bidrage på disse områder inden for sit mandat. Kommunikation bliver også et centralt element i ECB's gennemgang af den pengepolitiske strategi.

11.1 Innovation i ECB's kommunikation

For at nå ud til bredere og yngre målgrupper anvender ECB innovative kommunikationsformer.

Som led i de initiativer, der markerede 20-året for euroen, skød ECB i begyndelsen af 2019 en kampagne i gang sammen med den populære Quizkampen-app. Det var formålet med #EUROat20-konkurrencen at øge især unge menneskers kendskab til og forståelse for ECB's målsætning. Over 1,6 millioner EU-borgere deltog i quizzen, hvor de beskæftigede sig med og lærte om emner i tilknytning til euroen og ECB på en sjov måde.

Selv om kampagnen var en stor succes og nåede ud til mange mennesker, afslørede den samtidig visse fejlopfattelser og huller i deres viden om ECB's institutionelle opbygning og målsætning. Den viste, at ECB bliver nødt til at lukke disse huller ved at sætte sit arbejde ind i en sammenhæng, som folk er interesserede i, ved hjælp af enkle budskaber, som de kan forholde sig til. I september 2019 blev en serie videoer lanceret – "ECB forklarer". Her forklarer medarbejdere i ECB særlige emner, som fx kryptoaktiver eller ansvarlighed på en enkel og letforståelig måde. De beskriver også, hvad deres arbejde betyder for folk. Serien findes på ECB's Instagramkonto. Denne konto er i sig selv en innovation, som skal skabe en bredere viden om, hvad ECB laver. I 2019 havde kontoen eksisteret i ét år.

I september 2019 lancerede ECB også den månedlige ECB Podcast. På grund af podcasts stærkt stigende popularitet giver dette ECB en mulighed for at nå ud til nye målgrupper, deltage i dybdegående drøftelser om relevante emner for ECB, samtidig med at det muliggør en mere uformel tone.

I 2019 bestræbte ECB sig i sin kommunikation på at tage emner op og behandle tendenser uden for selve pengepolitikken, som er vigtige for ECB og af betydning for folk i euroområdet. I maj offentliggjorde ECB fx en webside om klimaændringer Websiden indeholder oplysninger om ECB's tiltag til at modvirke klimaændringer og en liste over interne initiativer og relevante publikationer (se også boks 3).

Med ECB's mål om at nå ud til målgrupper, der ikke består af eksperter, ventes der også en stigning i anvendelsen af nationale sprog for at skabe en tættere forbindelse til borgerne i euroområdet. For at kunne gøre dette på en omkostningseffektiv måde indførte ECB maskinlæringsteknologi til at understøtte de interne oversættelsesprocesser.

Da Christine Lagarde blev formand for ECB i november 2019, blev ECB's digitale fodaftryk og outreachaktivitet udvidet markant. ECB var fx allerede til stede som institution på Twitter og LinkedIn, men Christine Lagardes personlige konti mere end fordoblede ECB's følgere til over 2,5 millioner. Desuden tilføjede Christine Lagardes tilstedeværelse på den kinesiske platform Weibo endnu 5,8 mio. følgere. Disse konti er i høj grad med til at styrke ECB's bestræbelser på at blive forstået.

11.2 Analytik til at styrke virkningen af ECB's kommunikation

For at ECB's kommunikation kan være effektiv og få den ønskede virkning, er det vigtigt at forstå målgrupperne, hvad der giver genlyd hos dem, og hvilke kanaler der er de mest effektive til at nå dem. Desuden er en dybere analyse af hele kommunikationsprocessen nødvendig, dvs. en analyse af, hvad der sker mellem udsendelsen og modtagelsen af centralbankkommunikation, af den dermed forbundne dynamik og de dermed forbundne tilbagemeldingsmekanismer samt formidlernes rolle, fx medier og finansielle markeder. Endelig kan ECB gennem avanceret analytik få et grundigt indblik i virkningen af sin kommunikation og finde ud af, om budskaberne rent faktisk "trænger igennem" og fører til en holdningsændring og større tillid.

I 2019 intensiverede ECB de interne forsknings- og analyseaktiviteter. Det eksterne forskningssamarbejde blev også udvidet.

For at opnå et indblik i, hvordan kommunikationen giver genklang i den brede offentlighed, og især blandt yngre mennesker, har ECB iværksat en undersøgelse af en fokusgruppe med deltagere i alderen 18 til 35 år fra seks lande i euroområdet. Ud over at vurdere unge menneskers bevidsthed og viden om samt opfattelse af ECB sigter forskningen også mod at identificere økonomiske, finansielle og sociale emner, som er af interesse for dem, og deres foretrukne kommunikationsformer. Resultaterne viser, at unge ikke blot har et meget overfladisk kendskab til ECB, men også en begrænset interesse i økonomiske og finansielle emner. De synes, at områder som klimaændringer og social ansvarlighed er meget mere relevante. Forskningen viste også, at flertallet af de unge foretrækker, at kontakten til ECB sker via de sociale medier, der – sammen med deres egne (mundtlige) netværk – er deres primære informationskilder.

ECB evaluerede også sin egen kommunikation og testede og analyserede i den forbindelse, hvordan information bedst præsenteres på tværs af digitale platforme. Der blev fx benyttet en "lagdelt" tilgang til ECB's publikationer, som indebar, at offentliggørelsen af ECB's vigtigste rapporter blev suppleret med startsider på ECB's websted og kampagner på de sociale medier, som gjorde, at resultaterne blev mere tilgængelige, visuelle og lette at gå til. Resultaterne giver empirisk evidens for, at denne tilgang har været vellykket. Den har nemlig fået flere til at åbne selve publikationen, og – når de har åbnet den – at bruge 50 pct. længere på at læse den. Denne form for viden danner udgangspunkt for en tilpasset kommunikation i fremtiden.

Ved at udvide og uddybe sin forskning inden for centralbankkommunikation satte ECB gang i – og er medformand for – Research and Policy Network on central bank communication, der blev etableret inden for rammerne af Centre for Economic Policy Research (se også afsnit 8.1). I oktober 2019 var ECB vært for en 2-dages netværksworkshop, som førte kommunikationsmedarbejdere fra ECB og andre centralbanker sammen med markedsanalytikere, journalister og akademikere inden for mange forskellige fag, fx økonomer, psykologer og sociologer. Drøftelserne satte fokus på de risici og muligheder, som kommunikationen med offentligheden giver, grænserne for centralbankernes gennemsigtighed og mediernes ændrede rolle som formidlere af centralbankkommunikation. ECB var i denne kontekst den første – og hidtil eneste – centralbank, der i oktober 2019 offentliggjorde et prækompileret, let anvendeligt og regelmæssigt opdateret datasæt med alle politiske beslutningstageres taler. Med dette datasæt er det hensigten at tilskynde til og fremme ny forskning i ECB's kommunikation, fx gennem tekstanalyse.

12 Organisation og god virksomhedsledelse

ECB er en EU-institution placeret centralt i Eurosystemet og Den Fælles Tilsynsmekanisme. Mere end 3.500 medarbejdere fra hele EU arbejder for ECB. ECB ser det som sin opgave at inspirere og engagere medarbejderne og at fremme deres udvikling. I 2019 fortsatte ECB bestræbelserne på at fremme diversitet og inklusion og gøre disse faktorer til vigtige drivkræfter bag en forbedring af organisationens resultater. ECB styrkede desuden sin indsats for at opnå den størst mulige integritet og højeste standarder for god virksomhedsledelse. Den fælles adfærdskodeks for højtstående embedsmænd i ECB, der trådte i kraft 1. januar 2019, var en milepæl i den henseende. Sidst, men ikke mindst, kunne ECB stolt fejre 20-året for euroen, der er 340 millioner EU-borgeres valuta (se boks 12).

12.1 Udnyttelse af ekspertise gennem lederskab, inklusion og udvikling

At fremme forskelligartede team og en inklusiv adfærd er afgørende for, at ECB kan levere de bedst mulige resultater for medarbejderne og for EU. Derfor er diversitet, respekt, en etisk kultur og medarbejdernes trivsel strategiske målsætninger for ECB.

I 2019 fortsatte ECB bestræbelserne på at skabe diversitet og inklusion og gøre disse faktorer til vigtige drivkræfter bag en forbedring af organisationens resultater. ECB har i mange år stået bag et antal diversitetsnetværk, som er i hyppig kontakt med Personaleafdelingen, og som sigter mod at tilgodese alle aspekter af diversitet. I 2019 blev der oprettet et nyt netværk, det såkaldte DiversAbility-netværk, som er ECB's professionelle netværk for medarbejdere med langvarige, sundhedsrelaterede funktionsnedsættelser og dem, der støtter dem.

Inden for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM) fortsætter ECB med at udveksle bedste praksis vedrørende diversitet og inklusion med de nationale centralbanker og de kompetente nationale myndigheder. Det skete fx på det fjerde årlige møde i ESCB/SSM Diversity Network, der blev afholdt af Bundesbank i Eltville am Rhein i september 2019. ECB deltog også i et topmøde om kønsdiversitet i maj 2019. Her mødtes personalecheferne i G7's centralbanker med kolleger fra ESCB/SSM og fra Den Internationale Valutafond.

I 2019 indbefattede ECB's omfattende program på inklusionsområdet for første gang deltagelse i Frankfurts Christopher Street Day-parade (Pride) og afholdelsen af arrangementer til markering af den internationale dag for personer med handicap, Coming Out Day og den internationale mindedag for ofrene for Holocaust. De regelmæssige højdepunkter i ECB's kalender omfattede arrangementer, der blev afholdt for at markere den internationale kvindedag og den internationale dag mod homofobi, bifobi, interfobi og transfobi (IDAHOBIT).

ECB arbejder fortsat på at opnå et arbejdsmiljø med en bedre balance mellem kønnene. I 2019 gennemgik ECB en uafhængig vurdering på dette område, som resulterede i, at ECB i februar opnåede en ASSESS level (level 1) Economic Dividends for Gender Equality (EDGE) Certification, som er en anerkendelse af ECB's vilje til at skabe ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen.

For at forbedre balancen mellem kønnene havde ECB's direktion opstillet mål for udgangen af 2019. Mod slutningen af året var 30,3 pct. af de ledende stillinger besat med kvinder (målet var 35 pct.). På det øverste ledelsesniveau var andelen 30,8 pct. Her var målet 28 pct. (se tabel 2). Den samlede andel af kvindelige medarbejdere i ECB på alle niveauer var 45,3 pct. Nærmere oplysninger om kønsafbalancering i karriereudviklingen findes i boks 10 i kapitel 8.

For at tiltrække mere forskelligartede talenter ændrede ECB i 2019 stillingsopslagene, så de blev mere inklusive og direkte opfordrede kandidater til at ansøge uanset alder, etnicitet, køn, kønsidentitet, religion, seksuel orientering eller andre karakteristika. ECB forsøgte også fortsat at tiltrække ansøgere via inklusive rekrutteringsplatforme, bl.a. med sin deltagelse i Sticks & Stones, Europas største LGBT+-karrieremesse og European Women in Tech Conference.

ECB lægger stor vægt på medarbejdernes vækst og udvikling og stiller til stadighed en lang række uddannelses- og udviklingsmuligheder til rådighed for at støtte dem i deres bestræbelser på at imødegå de udfordringer, som de står overfor i en verden under konstant forandring. I løbet af det seneste år har ECB på ESCB/SSM-niveau arbejdet på at udvikle en sammenhængende uddannelses- og udviklingsstrategi på systemniveau med henblik på at understøtte talenter overalt i systemet til at gøre et godt stykke arbejde for Europa. Dette bygger videre på eksisterende lokale uddannelsesinitiativer, som kolleger inden for hele ESCB og SSM har kunnet benytte sig af, og som sigter mod at skabe en uddannelseskultur, der forbinder uddannelse og udvikling med produktivitet, kompetence og effektivitet.

Lederne spiller en central rolle, når det drejer sig om at forbedre de resultater, som både den enkelte og teamene opnår til gavn for organisationen. Med dette in mente gennemførte ECB med stor succes et Leadership Growth Programme i flere moduler de seneste par år, som blev afsluttet i slutningen af november 2019. Programmet omfattede mere end 600 ledere på alle niveauer, herunder teamledere i ikke-ledende stillinger. Formålet var at styrke ledernes adfærd og derved forbedre de organisatoriske resultater og opbygge stærke team, der er samlet om en fælles vision, et fælles formål og ønsket om at skabe et stærkere ECB.

I 2019 foretog ECB en gennemgribende gennemgang af, hvordan medarbejdernes professionelle vækst understøttes. Resultatet heraf var implementeringen af nye omfattende rammer for karriereudvikling. I rammerne indgår nye metoder til at forfremme medarbejdere samt ændrede processer og politikker, der letter og tilskynder til mobilitet (dvs. ændrede roller i banken eller ny erfaring uden for banken), som giver mulighed for vækst. Disse ændringer gør ECB til en attraktiv arbejdsgiver, samtidig med at medarbejdernes engagement bibeholdes, og udviklingen for den enkelte, som udgør ECB, understøttes.

12.2 Højere standarder for integritet og ledelse

Med ikrafttrædelsen af den fælles adfærdskodeks for højtstående embedsmænd i ECB ("den fælles kodeks") 1. januar 2019 bekræftede ECB endnu en gang sin vilje til at leve op til de højeste standarder for integritet og ledelse. Med den fælles adfærdskodeks indføres særlige regler for erhvervsaktiviteter efter ansættelsesophør, private finansielle transaktioner og forbindelser til interessegrupper. Kodeksen forpligter også alle medlemmer af ECB's organer på højt plan til at offentliggøre deres månedskalender (pr. januar 2019) og til hvert år at forelægge underskrevne interesseerklæringer for Den Etiske Komité til gennemgang og efterfølgende offentliggørelse på ECB's websted.

Den Etiske Komité^[69] rådgiver også medlemmer af ECB's organer på højt plan i eventuelle spørgsmål om professionel etik, bl.a. i relation til erhvervsaktiviteter efter ansættelsesophør og familiemedlemmers indtægtsgivende erhvervsvirksomhed^[70]. I overensstemmelse med den stigende relevans af spørgsmål i relation til god adfærd og god virksomhedsledelse indførte ECB særlige velkomst- og afslutningsmøder mellem chefen for Compliance og Governance og alle nye og afgående medlemmer af ECB's organer på højt plan med henblik på at gennemgå de forpligtelser, der følger af den fælles adfærdskodeks.

I 2019 fik samarbejdet mellem euroområdets centralbanker og de nationale tilsynsmyndigheder yderligere fremdrift via Ethics and Compliance Officers' Task Force (ECTF). Taskforcen udviklede sig til et samlingspunkt for informationsudveksling og et forum til fremme af en ensartet gennemførelse af den fælles adfærdskodeks i hele Eurosystemet og det europæiske banktilsyn. Med henblik på at skabe yderligere gensidige læringsmuligheder afholdt taskforcen tematiske møder med eksterne modparter, herunder UN Ethics Office, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Revisionsret, hvor sidstnævnte fremlagde sin rapport om de etiske rammer for udvalgte reviderede EU-institutioner.

Den årlige kontrol af medarbejdernes private finansielle transaktioner bestod i 2019 af en stikprøve, der udgjorde 10 pct. af alle medarbejdere, herunder ECB-ansatte medlemmer af ECB's organer på højt niveau. Desuden fulgte ECB et råd fra den eksterne serviceudbyder og gennemførte en ad hoc-kontrol i 2019, der koncentrerede sig om en særlig medarbejdergruppe.

ECB's revisionsudvalg fortsatte i overensstemmelse med sit mandat med at bistå Styrelsesrådet med dets opgaver og inden for dets ansvarsområder i relation til finansielle oplysningers integritet, overvågningen af interne kontrolprocedurer, overholdelsen af gældende love, forordninger og adfærdskodekser og udførelsen af revisionsfunktioner. I 2019 satte Revisionsudvalget bl.a. fokus på cyberrisici, på om rammerne for Eurosystemets risikostyring er tilstrækkelige, og på at motivere til en proaktiv tilgang under overvågningen af opfølgningen af revisionsanbefalinger.

Med udgangspunkt i principperne om gennemsigtighed og ansvarlighed har medlemmerne af ECB's organer på højt plan regelmæssig kontakt til og samspil med offentligheden og specialiserede målgrupper fra den offentlige og private sektor, den akademiske verden, interessegrupper og repræsentative sammenslutninger. Disse dialoger og debatter finder sted inden for rammerne af en veletableret og offentlig ramme, der sikrer et solidt niveau af gennemsigtighed og god virksomhedsledelse.

I 2019 besvarede ECB 113 anmodninger om aktindsigt fra EU-borgere og gav adgang til over 200 dokumenter (hvoraf nogle blev delvist offentliggjort).

Endvidere besluttede ECB i 2019 som led i sit fortsatte engagement i god virksomhedsledelse og gennemsigtighed at erklære Centralbankchefkomitéens og Det Europæiske Monetære Instituts dokumenter — der er fra tiden før oprettelsen af ECB i juni 1998 — for historiske data, hvilket vil gøre det lettere for offentligheden at få adgang til dem.

Årsregnskab

https://www.ecb.europa.eu/pub/annual/annual-accounts/html/ecb.annualaccounts2019~9eecd4e8df.da.html

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 31. december 2019

https://www.ecb.europa.eu/pub/annual/balance/html/ecb.eurosystembalancesheet2019~fed8c5244a.da.html

Statistikafsnit (findes kun på engelsk)

https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/annrep/ecb.ar_annex2019_statistical_section~bf923b8ecc.en.pdf