1 Ledelsens beretning

1.1 Formål med ECB's ledelses beretning

Ledelsens beretning^[1] er en integreret del af ECB's årsregnskab og har til formål at give læseren kontekstuelle oplysninger om regnskabet.^[2] Da ECB's aktiviteter og operationer bliver gennemført for at støtte de politiske målsætninger, bør ECB's finansielle position og regnskabsmæssige resultat ses i sammenhæng med de pengepolitiske tiltag.

I dette øjemed redegør ledelsens beretning for ECB's hovedaktiviteter og ‑operationer samt deres indvirkning på regnskabet. Endvidere analyseres årets væsentligste udvikling i balancen og resultatopgørelsen. Beretningen indeholder desuden oplysninger om ECB's finansielle ressourcer. Endelig beskriver den det risikobillede, som ECB opererer i, idet den indeholder oplysninger om de finansielle og operationelle risici, som ECB er eksponeret for, og om de risikostyringspolitikker, ECB gør brug af for at begrænse risici.

1.2 Aktiviteter

ECB er en del af Eurosystemet har som hovedmål at fastholde prisstabilitet. Som beskrevet i ESCB-statutten^[3] består ECB's hovedopgaver i at gennemføre pengepolitikken i euroområdet, foretage transaktioner i fremmed valuta, forvalte eurolandenes officielle valutareserver og fremme betalingssystemernes smidige funktion.

ECB er desuden ansvarlig for at sikre, at Den Fælles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM) fungerer effektivt og ensartet med henblik på at gennemføre et indgribende og effektivt banktilsyn, som bidrager til, at banksystemet er sikkert og solidt, og at det finansielle system er stabilt.

Eurosystemets pengepolitiske operationer registreres i ECB's og de nationale centralbanker i euroområdets regnskaber, hvilket afspejler princippet om en decentraliseret gennemførelse af pengepolitikken i Eurosystemet. Tabel 1 nedenfor giver et overblik over de vigtigste operationer og funktioner, som ECB skal udføre for at opfylde sit mandat, og hvordan disse påvirker ECB's regnskab.

1.3 Den finansielle udvikling

1.3.1 Balancen

I perioden 2015-18 udvidedes ECB's balance betydeligt som følge af opkøbet af værdipapirbeholdninger under programmet til opkøb af aktiver (APP).^[4]

I 2019 steg ECB's samlede aktiver med 10,0 mia. euro til 457,1 mia. euro. Stigningen skyldtes hovedsagelig følgende forhold: i) stigningen i markedsværdien af ECB's valutareserveaktiver som følge af stigningen i guldprisen, og at den amerikanske dollar og den japanske yen er styrket over for euroen i løbet af året samt ii) stigningen i værdien af eurosedler i omløb.^[5]

Eurodenominerede værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, udgjorde ultimo 2019 55 pct. af ECB's samlede aktiver. Under denne balancepost indgår ECB's beholdninger af værdipapirer erhvervet i forbindelse med Securities Markets Programme (SMP), de tre programmer til opkøb af særligt dækkede obligationer (CBPP1, CBPP2 og CBPP3) samt ABSPP og PSPP. I 2019 geninvesterede ECB fuldt ud afdragene på hovedstolen fra værdipapirerne i APP-porteføljerne, efterhånden som disse forfaldt. Endvidere genoptog ECB fra 1. november 2019 nettoopkøbene af værdipapirer under APP på grundlag af Styrelsesrådets beslutning af 12. september 2019 om Eurosystemets samlede månedlige opkøb^[6] og på forhånd fastlagte kriterier.

Ved udgangen af 2019 var porteføljen af værdipapirer, som ECB holder af pengepolitiske grunde, faldet med 1,3 mia. euro til 250,4 mia. euro (se figur 2), primært som følge af indfrielser af værdipapirbeholdninger inden for SMP, CBPP1 og CBPP2. Den samlede nedgang i disse beholdninger udgjorde 2,2 mia. euro. Faldet i PSPP-porteføljen på 0,1 mia. euro skyldtes primært nettovirkningen af amortiseringen af over- og underkurs^[7] på værdipapirer i porteføljen, som mere end opvejede nettoopkøbene i de to sidste måneder af 2019.

I 2019 steg den samlede værdi i euro af ECB's valutareserveaktiver, der består af guld, særlige trækningsrettigheder, amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi, med 6,2 mia. euro til 75,8 mia. euro.

Værdien i euro af ECB's guldbeholdninger og tilgodehavender i guld steg med 3,8 mia. euro til 22,0 mia. euro i 2019 (se figur 3) som følge af en stigning i markedsprisen i euro på guld, mens disse beholdningers størrelse i ounces finguld var uændret. Denne stigning førte også til en stigning, på det samme beløb, i ECB's revalueringskonti (se afsnit 1.3.2 "Finansielle ressourcer").

ECB's nettovalutabeholdninger^[8] i amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi steg med 2,4 mia. euro til 53,1 mia. euro (se figur 4), hvilket skyldtes geninvestering af indtægter modtaget i løbet af året fra disse beholdninger samt euroens svækkelse over for amerikanske dollar og japanske yen. Svækkelsen af euroen er også afspejlet i de større indeståender på ECB's revalueringskonti (se afsnit 1.3.2 "Finansielle ressourcer").

Amerikanske dollar udgjorde stadig den største del af ECB's valutabeholdninger med en andel på ca. 77 pct. af de samlede beholdninger ved udgangen af 2019.

ECB forvalter sin investering i valutareserver ved en proces, der består af tre trin. Først udarbejder ECB's risikoansvarlige en strategisk benchmarkportefølje, som godkendes af Styrelsesrådet. Derefter udarbejder ECB's porteføljeforvaltere en taktisk benchmarkportefølje, som godkendes af Direktionen. I det tredje trin gennemføres daglige decentraliserede investeringsoperationer af de nationale centralbanker.

ECB's valutareserver investeres hovedsagelig i værdipapirer og pengemarkedsindskud eller holdes på anfordringskonti (se figur 5). Værdipapirer i denne portefølje værdiansættes til markedspris ultimo året.

Formålet med ECB's valutareserver er at finansiere potentielle interventioner på valutamarkedet. Derfor forvaltes ECB's valutareserver i overensstemmelse med tre målsætninger: (i prioriteret rækkefølge) likviditet, sikkerhed og afkast. Som følge af de prioriterede målsætninger består porteføljen hovedsagelig af værdipapirer med korte løbetider (se figur 6).

Værdien af egenporteføljen var stort set uændret i 2019 (se figur 7). Porteføljen består primært af eurodenominerede værdipapirer, der værdiansættes til markedspris ultimo året.

ECB's egenportefølje holdes som en modpost til den indbetalte kapital, hensættelsen til dækning af finansielle risici samt den almindelige reservefond. Formålet med denne portefølje er at give et afkast, som kan bidrage til at finansiere de af ECB's driftsudgifter, som ikke har relation til tilsynsopgaverne.^[9] Målsætningen med forvaltningen af egenporteføljen er i denne forbindelse at maksimere afkastet, hvilket dog skal ske inden for en række risikogrænser. Dette resulterer i en større spredning af løbetidsstrukturen i egenporteføljen (se figur 8) end i valutareserveporteføljen.

1.3.2 Finansielle ressourcer

ECB's finansielle ressourcer består af kapital, den generelle risikohensættelse, revalueringskontiene og årets overskud. Disse finansielle ressourcer i) investeres i aktiver, der genererer en indtægt, og/eller ii) anvendes til direkte at opveje tab, der opstår som følge af finansielle risici. Pr. 31. december 2019 udgjorde ECB's finansielle ressourcer i alt 47,7 mia. euro (se figur 9). Dette beløb var 5,7 mia. euro højere end i 2018, hvilket primært skyldtes en stigning i revalueringskontiene efter svækkelsen af euroen.

Urealiserede gevinster fra guld, valuta og værdipapirer, som underlægges en kursregulering, opføres ikke som indtægter i resultatopgørelsen, men anføres direkte på revalueringskonti, der fremgår af passivsiden af ECB's balance. Indeståender på disse konti kan anvendes til at absorbere virkningen af en eventuel fremtidig ugunstig udvikling i de relevante priser og/eller valutakurser og styrker således ECB's modstandskraft over for de underliggende risici. I 2019 steg revalueringskontiene for guld, valuta og værdipapirer^[10] med 5,1 mia. euro til 30,2 mia. euro, primært som følge af stigningen i guldprisen og euroens svækkelse i forhold til amerikanske dollar og japanske yen (se figur 10).

Overskuddet fra ECB's aktiver og passiver i et givet regnskabsår kan anvendes til at absorbere eventuelle tab samme år. I 2019 var ECB's overskud på 2,4 mia. euro, hvilket er 0,8 mia. euro højere end i 2018.

På grund af sin eksponering over for finansielle risici (se afsnit 1.4.1 "Finansielle risici") foretager ECB en hensættelse til dækning af finansielle risici. Hensættelsens størrelse tages hvert år op til fornyet vurdering, idet der tages højde for en række faktorer, herunder størrelsen af beholdningerne af risikobærende aktiver, de ventede resultater for det kommende år en risikovurdering. Risikohensættelsen må sammen med eventuelle indeståender i ECB's almindelige reservefond ikke overstige værdien af den kapital, der er indbetalt af de nationale centralbanker i euroområdet. Som følge af den femårlige justering af fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB pr. 1. januar 2019 og de heraf følgende lavere vægte, som de nationale centralbanker i euroområdet er tildelt i ECB's tegnede kapital, og på baggrund af vurderingen af ECB's eksponering over for finansielle risici, besluttede Styrelsesrådet at overføre 84 mio. euro fra ECB's hensættelse til finansielle risici for at overholde det tilladte maksimum på 7,5 mia. euro svarende til værdien af den kapital, som de nationale centralbanker i euroområdet har indbetalt.

ECB's kapital, der er indbetalt af de nationale centralbanker både i og uden for euroområdet, udgjorde pr. 31. december 2019 7,7 mia. euro, hvilket er 81 mio. euro lavere end pr. ultimo 2018. Nedgangen skyldtes den femårlige justering af fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB, der trådte i kraft 1. januar 2019. Justeringen medførte, at de nationale centralbanker i euroområdet (der har indbetalt deres kapitalindskud fuldt ud) udgør en lavere andel af ECB's samlede tegnede kapital.

I 2020 ændres de nationale centralbankers andele i ECB's kapital som følge af Storbritanniens udtræden af Den Europæiske Union og Bank of Englands deraf følgende udtræden af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). ECB's tegnede kapital forbliver uændret, da Bank of Englands andel af ECB's tegnede kapital vil blive fordelt på de nationale centralbanker i og uden for euroområdet. ECB's indbetalte kapital vil ligeledes være uændret i 2020, da de øvrige nationale centralbanker vil dække den andel i den indbetalte kapital, som Bank of England trækker ud.

1.3.3 Resultatopgørelsen

I perioden 2015-19 er ECB's årlige overskud gradvis steget fra ca. 1,1 mia. euro til ca. 2,4 mia. euro (se figur 11), hvilket primært skyldes højere renteindtægter fra valutareserveaktiver og fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, og som mere end opvejede nedgangen i renteindtægterne fra pengesedler i omløb^[11] og egenporteføljen.

I 2019 var ECB's overskud på 2.366 mio. euro (1.575 mio. euro i 2018). Stigningen på 790 mio. euro i forhold til 2018 skyldtes både en stigning i nettorenteindtægter og større gevinster på finansielle operationer.

ECB's nettorenteindtægter steg med 410 mio. euro til 2.686 mio. euro (se figur 12), hovedsagelig som følge af højere renteindtægter fra både valutareserveaktiver og værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde.

Nettorenteindtægter fra valutareserveaktiver steg med 190 mio. euro til 1.052 mio. euro, primært som følge af højere renteindtægter fra værdipapirer i amerikanske dollar.

På grund af den stigende tendens i afkastet fra værdipapirer i amerikanske dollar gennem det meste af 2018 (se figur 13), specielt for værdipapirer med korte løbetider, købte ECB værdipapirer med et højere afkast og øgede derved det gennemsnitlige afkast fra sin dollarportefølje i forhold til året før. Dette havde en positiv effekt på renteindtægterne fra denne portefølje i 2019.

Nettorenteindtægter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, var i 2019 1.447 mio. euro, hvilket var 212 mio. euro højere end i 2018 (se figur 14). Nettorenteindtægter fra APP-værdipapirer steg med 316 mio. euro til 1.136 mio. euro. Stigningen kunne primært tilskrives PSPP-porteføljen på grund af større gennemsnitlige beholdninger og et højere gennemsnitligt afkast fra porteføljen i løbet af året i forhold til 2018. Navnlig er det gennemsnitlige afkast fra porteføljen steget i de seneste to år som følge af i) de værdipapirer med højere afkast, der er erhvervet i 2018, i forhold til det historiske gennemsnitlige afkast fra porteføljen og ii) geninvesteringen af afdragene på hovedstolen i 2019 til et højere afkast end afkastet på de indløste værdipapirer. Samtidig var statsobligationsrenterne i euroområdet i 2019 fortsat lave i gennemsnit (se figur 15). De større nettorenteindtægter fra APP-værdipapirer mere end opvejede faldet i nettorenteindtægterne fra SMP-, CBPP1- og CBPP2-porteføljerne på 104 mio. euro til 311 mio. euro, som skyldtes en reduktion af disse porteføljers størrelse som følge af udløbet af værdipapirer. I 2019 genererede værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, ca. 54 pct. af ECB's nettorenteindtægter.

Både renteindtægterne fra ECB's andel af det samlede euroseddelomløb og renteudgifterne i tilknytning til forrentningen af de nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende overførte valutareserver var nul på grund af den anvendte rente på 0 pct. ved Eurosystemets primære markedsoperationer.

Andre renteindtægter, netto, faldt. Dette skyldtes hovedsagelig lavere renteindtægter fra egenporteføljen som følge af de lave renter i euroområdet.

Nettoresultatet af finansielle operationer og nedskrivninger af finansielle aktiver gav en gevinst på 176 mio. euro (se figur 16). Dette resultat var 322 mio. euro højere end i 2018, hvilket hovedsagelig skyldtes realiserede nettobørskursgevinster.

I 2019 var der en realiseret nettobørskursgevinst på salg af værdipapirer, som hovedsagelig skyldtes børskursgevinster på værdipapirer i amerikanske dollar, da deres markedsværdi blev positivt påvirket af faldet i løbet af året i obligationsrenterne i amerikanske dollar.

Desuden blev et beløb på 84 mio. euro overført fra ECB's generelle risikohensættelse til resultatopgørelsen pr. 31. december 2019 for at overholde maksimumgrænsen for den generelle risikohensættelse, der er defineret ved den kapital, som de nationale centralbanker i euroområdet har indbetalt (se afsnit 1.3.2 "Finansielle ressourcer").

ECB's driftsudgifter i alt, herunder afskrivninger og tjenesteydelser i forbindelse med seddelproduktion, steg med 42 mio. euro til 1.156 mio. euro (se figur 17). Stigningen i forhold til 2018 skyldes primært højere personaleomkostninger som følge af i) det højere gennemsnitlige antal medarbejdere i 2019, hovedsagelig i banktilsynet, og ii) de højere udgifter i forbindelse med andre langfristede personaleydelser, primært på grund af den lavere diskonteringssats, der er anvendt ved den aktuarmæssige værdiansættelse pr. ultimo 2019. Som følge af den nye praksis for leasingkontrakter i 2019 medtages lejeudgifter i forbindelse med leasingkontrakter, som tidligere blev opført under administrationsomkostninger, nu som afskrivninger. Som følge heraf var administrationsomkostningerne lavere, mens afskrivningsomkostningerne var højere, end året før. Derudover faldt administrationsomkostningerne som følge af lavere omkostninger til vikarer og ekstern konsulentbistand.

Banktilsynsrelaterede udgifter dækkes fuldt ud af gebyrer, som opkræves fra enhederne under tilsyn.^[12]

1.4 Risikostyring

Risikostyring er en kritisk del af ECB's aktiviteter, der udføres i en løbende proces, som består i i) identificering og vurdering af risici, ii) gennemgang af risikostrategi og -politikker, iii) implementering af risikobegrænsningstiltag og iv) risikoovervågning og -rapportering. Alle disse led i processen understøttes af effektive metoder, processer og systemer.

ECB er eksponeret for både finansielle og operationelle risici. I de følgende afsnit ses nærmere på disse risici, deres kilder og de risikokontrolrammer, som anvendes.

1.4.1 Finansielle risici

Direktionen stiller forslag om politikker og procedurer, der sikrer en passende beskyttelse mod de finansielle risici, som ECB er eksponeret for. Risikostyringskomiteen (RMC), der består af eksperter fra Eurosystemets centralbanker, bidrager bl.a. til overvågning og måling af samt rapportering om finansielle risici i tilknytning til Eurosystemets balance. Desuden definerer og gennemgår den de metoder og rammer, der er knyttet dertil. RMC bistår således de besluttende organer med at sikre en passende grad af beskyttelse for Eurosystemet.

Finansielle risici opstår i forbindelse med ECB's kerneaktiviteter og eksponeringer i tilknytning hertil. Rammerne for risikokontrol og de grænser, som ECB anvender til at styre sin risikoprofil, varierer for forskellige former for operationer og afspejler de forskellige porteføljers politik- eller investeringsmål og de underliggende aktivers risikokarakteristika.

Til at overvåge og vurdere risiciene gør ECB brug af en række risikoestimeringsteknikker, som er udviklet internt i ECB. Teknikkerne er baseret på en fælles ramme for simulering af markeds- og kreditrisiko. De centrale begreber for modellering, teknikker og antagelser, som ligger til grund for risikomålene, bygger på branchestandarder og tilgængelige markedsdata. Risiciene kvantificeres normalt ved "expected shortfall" (ES),^[13] som estimeres for konfidensniveauet 99 pct. over en etårig periode. Der anvendes to metoder til at beregne risici: i) regnskabsmetoden, hvor ECB's revalueringskonti anses for en buffer i beregningen af risikoestimater i overensstemmelse med alle gældende regnskabsregler, og ii) den finansielle metode, hvor revalueringskontiene ikke anses for en buffer i risikoberegningen. ECB beregner også regelmæssigt andre risikomål for forskellige konfidensniveauer, udfører følsomheds- og stressscenarieanalyser og vurderer langsigtede fremskrivninger af eksponeringer og indtægter for hele tiden at have et dækkende risikobillede af risiciene.^[14]

ECB's samlede risici mindskedes i løbet af året. Pr. ultimo 2019 var de samlede finansielle risici for alle ECB's porteføljer tilsammen, målt som ES ved et konfidensniveau på 99 pct. over en etårig periode ved brug af regnskabsmetoden, på 8,1 mia. euro, hvilket var 1,1 mia. euro lavere end de estimerede risici pr. ultimo 2018. Faldet afspejler lavere valuta- og renterisici i ECB's investeringsporteføljer, forbedringer i kreditkvaliteten på værdipapirer i ECB's porteføljer og indfrielser af værdipapirbeholdninger under SMP, CBPP1 og CBPP2.

Kreditrisiko opstår i forbindelse med ECB's pengepolitiske porteføljer, eurodenominerede egenportefølje og valutareserver. Selv om værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, værdiansættes til amortiseret kostpris med fradrag for værdiforringelse og derfor ikke er genstand for prisændringer i forbindelse med kreditmigrering, fordi der ikke sker noget salg, er de stadig eksponeret for kreditmisligholdelsesrisiko. Eurodenomineret egenkapital og valutareserver værdiansættes til markedspris og er som sådan eksponeret for kreditmigrerings- og kreditmisligholdelsesrisiko. Kreditrisikoen er faldet i forhold til året før som følge af forbedringer af kreditkvaliteten i flere europæiske lande og indfrielser i SMP-beholdninger.

Kreditrisiko begrænses hovedsagelig ved brug af godkendelseskriterier, procedurer for rettidig omhu og forskellige grænser for de forskellige porteføljer.

Valutakurs- og råvarerisici opstår i forbindelse med ECB's valuta- og guldbeholdninger. Valutarisikoen faldt i forhold til året før på grund af højere revalueringskonti, der fungerer som buffere mod en negativ udvikling i valutakurs og guldpris.

På baggrund af den politiske rolle, som disse aktiver spiller, forsøger ECB ikke at afdække de relaterede valutakurs- og råvarerisici. Disse risici begrænses i stedet via revalueringskonti og med spredningen af beholdningerne på forskellige valutaer og guld.

ECB's valutareserver og eurodenominerede egenkapital investeres primært i fastforrentede værdipapirer og er eksponeret for renterisiko i forbindelse med opgørelsen til markedspris, da de værdiansættes til markedspris. ECB's valutareserver er primært investeret i aktiver med relativt korte løbetider (se figur 6 i afsnit 1.3.1 "Balancen"), mens aktiverne i egenporteføljen generelt har længere løbetider (se figur 8 i afsnit 1.3.1 "Balancen"). Målt efter regnskabsmetoden mindskedes denne risikokomponent i forhold til 2918 som følge af markedsudviklingen.

ECB's renterisiko i forbindelse med opgørelsen til markedspris reduceres med politikker for aktivfordeling og revalueringskontiene.

ECB er også eksponeret for renterisiko som følge af mismatches mellem renteindtægten på aktiverne og renteudgiften på passiverne, som har en effekt på ECB's nettorenteindtægt. Denne risiko er ikke direkte knyttet til en særlig portefølje, men snarere til sammensætningen af ECB's balance overordnet set og især eksistensen af løbetids- og afkastmismatches mellem aktiver og passiver. Den overvåges ved brug af fremskrivninger af ECB's rentabilitet, som viser, at ECB's nettorenteindtægt forventes fortsat at blive positiv i de kommende år.

Denne type risiko styres ved brug af politikker for aktivfordeling og reduceres yderligere af ikke-rentebærende passiver i ECB's balance.

1.4.2 Operationel risiko

ECB's operationelle risikostyring^[15] dækker alle ikke-finansielle risici.

Direktionen er ansvarlig for og godkender ECB's politik og ramme for den operationelle risikostyring. Operationel Risk Committee, ORC, understøtter Direktionen i dens rolle med at overvåge styringen af operationelle risici. Den operationelle risikostyring er en integreret del af ECB's governancestruktur^[16] og ledelsesprocesser.

ECB's operationelle risikostyringsrammer har primært til formål at bidrage til at sikre, at ECB opfylder sin målsætning og sine formål, og samtidig beskytte ECB's omdømme og aktiver mod tab, misbrug og skade. I henhold til rammerne for den operationelle risikostyring er de enkelte forretningsområder ansvarlige for at identificere, vurdere, reagere på, rapportere om og overvåge egne operationelle risici, hændelser og kontrolforanstaltninger. I denne sammenhæng indeholder ECB's risikotolerancepolitik retningslinjer med hensyn til risikoforholdsregler og procedurer i forbindelse med risikoaccept. Den er knyttet til en fem gange fem-risikomatrice, som er baseret på gradueringsskalaer for virkning og sandsynlighed, der anvender kvantitative og kvalitative kriterier.

De forhold, som ECB opererer under, er udsat for stadig mere komplekse trusler, og der er en bred vifte af operationelle risici forbundet med ECB's daglige virke. Blandt de områder, som især giver anledning til bekymring for ECB, er et bredt spektrum af ikke-finansielle risici, der skyldes mennesker, information, systemer, processer og eksterne tredjepartsleverandører. Derfor har ECB indført processer, der skal fremme en løbende, effektiv styring af de operationelle risici og inddrage risikoinformation i beslutningsprocessen. Fokus er endvidere på at forbedre ECB's modstandskraft. Der er således indført beredskabsplaner og -strukturer for at sikre videreførelsen af kritiske forretningsfunktioner i tilfælde af forstyrrelser.

2 ECB's regnskab

2.1 Balance pr. 31. december 2019

2.2 Resultatopgørelse for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019

Frankfurt am Main, 11. februar 2020
Den Europæiske Centralbank

Christine Lagarde
Formand

2.3 Anvendt regnskabspraksis

Regnskabets indhold og opstillingsform

ECB's regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med følgende regnskabsprincipper,^[17] som ECB's styrelsesråd anser for at give et retvisende billede af regnskabet samt afspejle en centralbanks virksomhed.

Regnskabsprincipper

Følgende regnskabsprincipper er anvendt: økonomisk realitet og gennemsigtighed, forsigtighed, gennemgang af begivenheder efter balancedagen, væsentlighed, going concern, periodisering, konsistens og sammenlignelighed.

Indregning af aktiver og passiver

Et aktiv eller et passiv medtages kun på balancen, når det er sandsynligt, at enhver fremtidig økonomisk værdi i tilknytning hertil vil tilgå henholdsvis fragå ECB, at især alle risici og indtjeningsmuligheder i tilknytning hertil i det store og hele er blevet overført til ECB, og aktivets anskaffelsespris og værdi eller forpligtelsens størrelse kan opgøres med sikkerhed.

Regnskabsgrundlag

Regnskabet er udarbejdet på basis af anskaffelsesværdi reguleret for kurs- og værdireguleringer af omsættelige værdipapirer (ekskl. værdipapirer, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde), guld og alle andre balanceførte og ikke-balanceførte aktiver og passiver i fremmed valuta.

Transaktioner vedrørende finansielle aktiver og passiver medtages i regnskaberne på afviklingsdatoen.

Med undtagelse af spothandler i værdipapirer registreres transaktioner i finansielle instrumenter i fremmed valuta på ikke-balanceførte konti på handelsdagen. På afviklingsdagen tilbageføres de ikke-balanceførte posteringer, og transaktionerne bogføres på balancen. Køb og salg af fremmed valuta påvirker nettovalutapositionen på handelsdagen, og realiserede resultater som følge af salg beregnes også på handelsdagen. Påløbne renter, over- og underkurs i forbindelse med finansielle instrumenter i fremmed valuta beregnes og bogføres dagligt, og valutapositionen påvirkes også dagligt af denne periodisering.

Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta

Aktiver og passiver i fremmed valuta omregnes til euro til den på balancedagen gældende valutakurs. Indtægter og udgifter omregnes til den på bogføringsdagen gældende valutakurs. Kursregulering af aktiver og passiver i fremmed valuta, herunder balanceførte og ikke-balanceførte instrumenter, foretages for hver enkelt valuta.

Kursregulering af aktiver og passiver i fremmed valuta til markedskursen sker uafhængigt af valutakursreguleringen.

Guld værdiansættes til den på balancedagen gældende markedspris. Der skelnes ikke mellem pris- og valutakursregulering af guld. I stedet angives et enkelt revalueringsbeløb baseret på europrisen pr. ounce finguld, som for regnskabsåret 2019 er afledt af EUR/USD-kursen pr. 31. december 2019.

Kursen på de særlige trækningsrettigheder, SDR, beregnes på grundlag af en valutakurv, hvis værdi bestemmes ud fra en vægtet sum af kursen på fem vigtige valutaer (amerikanske dollar, euro, kinesiske renminbi, japanske yen og britiske pund). ECB's beholdninger af SDR blev omregnet til euro ved brug af EUR/SDR-kursen den 31. december 2019.

Værdipapirer

Værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde
Værdipapirer, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde, medtages til amortiseret kostpris (med forbehold for værdiforringelse).

Andre værdipapirer
Omsættelige værdipapirer (ekskl. værdipapirer, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde) og lignende aktiver værdiansættes enten til den gældende middelkurs eller på basis af den relevante rentekurve på balancedagen for de enkelte værdipapirer. Indbyggede optioner i værdipapirer udskilles ikke ved værdiansættelsen. For regnskabsåret 2019 er anvendt middelkurser pr. 30. december 2019. Illikvid aktiekapital og andre kapitalandele holdt som varige investeringer værdiansættes til anskaffelsesprisen med forbehold for værdiforringelse.

Resultatføring

Indtægter og udgifter resultatføres i den periode, de opstår.^[18] Realiserede gevinster og tab på salg af fremmed valuta, guld og værdipapirer resultatføres i resultatopgørelsen. Disse realiserede gevinster og tab beregnes på grundlag af aktivets gennemsnitlige anskaffelsespris.

Urealiserede gevinster opgøres ikke som indtægt og overføres direkte til en revalueringskonto.

Urealiserede tab ultimo året indgår i resultatopgørelsen, hvis de overstiger tidligere revalueringsgevinster opført på den tilsvarende revalueringskonto. Sådanne urealiserede tab på et værdipapir, en valuta eller i guldbeholdningen modregnes ikke i urealiserede gevinster på andre værdipapirer, valutaer eller i guldbeholdningen. Når sådanne urealiserede tab på et aktiv medtages i resultatopgørelsen, reduceres den gennemsnitlige anskaffelsesværdi i overensstemmelse med valutakursen eller markedskursen ultimo året. Urealiserede tab på renteswaps, som medtages i resultatopgørelsen ultimo året, amortiseres i de følgende år.

Tab som følge af værdiforringelse medtages i resultatopgørelsen og tilbageføres ikke i de efterfølgende år, medmindre værdiforringelsen reduceres, og reduktionen kan relateres til en observerbar hændelse, der indtraf, efter at værdiforringelsen blev registreret første gang.

Over- eller underkurser på værdipapirer amortiseres over værdipapirernes resterende kontraktlige løbetid.

Tilbageførselsforretninger

Tilbageførselsforretninger er operationer, hvor ECB køber eller sælger aktiver som led i en genkøbsforretning eller foretager udlån mod sikkerhed.

I forbindelse med en genkøbsforretning sælges værdipapirer kontant, samtidig med at der indgås aftale om tilbagekøb fra modparten til en aftalt kurs på et tidspunkt i fremtiden. Genkøbsforretninger opføres på balancens passivside som sikrede indlån. Værdipapirer, der sælges i forbindelse med en genkøbsforretning, forbliver i ECB's balance.

I forbindelse med en omvendt genkøbsforretning købes værdipapirer kontant, samtidig med at der indgås aftale om tilbagesalg til modparten til en aftalt kurs på et tidspunkt i fremtiden. Omvendte genkøbsforretninger opføres på balancens aktivside som sikrede udlån, men indgår ikke i ECB's værdipapirbeholdning.

Tilbageførselsforretninger (inkl. værdipapirudlån), som udføres under et program, der gennemføres af et specialiseret institut, medtages kun i balancen, hvis der er stillet sikkerhed i form af kontanter, og dette kontantbeløb ikke efterfølgende er blevet investeret.

Ikke-balanceførte poster

Valutainstrumenter, dvs. terminsforretninger i fremmed valuta, terminsdelen af valutaswaps samt andre valutainstrumenter, der indebærer omveksling mellem valutaer på et tidspunkt i fremtiden, indregnes i nettovalutapositionen med det formål at beregne valutagevinster og -tab.

Renteinstrumenter værdireguleres post for post. Daglige marginændringer for åbne rentefutures samt renteswaps, der er clearet via en central modpart, er indregnet i resultatopgørelsen. Værdiansættelsen af terminsforretninger i værdipapirer og renteswaps, som ikke er clearet via en central modpart, foretages af ECB på grundlag af almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder baseret på markedspriser og -kurser samt diskonteringsfaktorer fra afviklingsdagen til værdiansættelsesdagen.

Begivenheder efter balancedagen

Værdien af aktiver og passiver korrigeres for begivenheder, der indtræffer mellem balancedagen og den dato, hvor Direktionen godkender fremlæggelsen af ECB's årsregnskab for Styrelsesrådet til godkendelse, hvis begivenhederne påvirker vurderingen af aktiver og passiver på balancedagen væsentligt.

Vigtige begivenheder efter balancedagen, der ikke påvirker vurderingen af aktiver og passiver på balancedagen, oplyses i noterne.

ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender

ESCB-interne mellemværender er hovedsagelig resultatet af grænseoverskridende betalinger i Den Europæiske Union (EU), som afvikles i centralbankpenge i euro. Størstedelen af disse transaktioner er indledt af private aktører (dvs. kreditinstitutter, virksomheder og enkeltpersoner). De afvikles i Target2 – Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer-systemet – og medfører bilaterale mellemværender i EU-centralbankers Target2-konti. Disse bilaterale mellemværender nettes og fornys dagligt over for ECB, således at den enkelte nationale centralbank kun har én bilateral nettoposition over for ECB. Betalinger, som gennemføres af ECB og afvikles i Target2, påvirker ligeledes de enkelte bilaterale nettopositioner. Disse positioner i ECB's regnskab repræsenterer den enkelte nationale centralbanks nettotilgodehavende eller -forpligtelse over for resten af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). De Eurosystem-interne mellemværender, som de nationale centralbanker i euroområdet har med ECB som følge af Target2, samt andre Eurosystem-interne mellemværender i euro (fx ECB's foreløbige overskudsfordeling til de nationale centralbanker) opføres i ECB's balance som en enkelt nettoaktiv- eller nettopassivpost under enten "Andre tilgodehavender i Eurosystemet, netto" eller "Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto". De ESCB-interne mellemværender, som nationale centralbanker uden for euroområdet har med ECB som følge af deres deltagelse i Target2^[19], er opgjort under "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet".

Eurosystem-interne mellemværender, der opstår i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet, opføres som et samlet nettoaktiv i delposten "Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet" (se "Seddelomløb" nedenfor).

Eurosystem-interne mellemværender, der opstår som følge af overførsel af valutareserveaktiver til ECB fra nationale centralbanker, der indtræder i Eurosystemet, denomineres i euro og opgøres under "Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver".

Anlægsaktiver

Anlægsaktiver, inkl. immaterielle aktiver, men med undtagelse af grunde og kunstværker, værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger. Grunde og kunstværker værdiansættes til anskaffelsesprisen. ECB's hovedbygning er værdiansat til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger med forbehold for værdiforringelse. For så vidt angår afskrivningen af ECB's hovedbygning, fordeles omkostningerne på de relevante aktivkomponenter, som afskrives i henhold til aktivernes skønnede brugstid. Aktivet afskrives lineært over den forventede brugstid, begyndende i kvartalet umiddelbart efter erhvervelsen. Der er anvendt følgende brugstider for de vigtigste aktivklasser:

Afskrivningsperioden for aktiverede ombygninger, som vedrører ECB's nuværende lejemål, er blevet justeret, således at der tages højde for begivenheder, der indvirker på den forventede brugstid for de aktiver, der er påvirket.

ECB gennemfører en årlig test for værdiforringelse af sin hovedbygning og brugsretsaktiver i forbindelse med kontorbygninger (se "Leasingkontrakter" nedenfor), som er baseret på den internationale regnskabsstandard IAS 36 "Værdiforringelse af aktiver”. Hvis en indikator for værdiforringelse viser, at aktivet kan være værdiforringet, foretages et skøn over genindvindingsværdien. Et fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen, hvis genvindingsværdien er mindre end den bogførte værdi.

Anlægsaktiver med en anskaffelsespris på under 10.000 euro afskrives i anskaffelsesåret.

Anlægsaktiver, der opfylder kapitaliseringskriterierne, men stadig er under opførelse eller udvikling, indregnes under "Anlægsaktiver under opførelse". Omkostninger i forbindelse hermed vil blive overført til de pågældende anlægsaktivposter, når aktiverne tages i brug.

Leasingkontrakter

For alle leasingkontrakter, der omfatter materielle aktiver, indregnes brugsretsaktivet og leasingforpligtelsen i tilknytning hertil på balancen fra påbegyndelsesdatoen under henholdsvis "Materielle og immaterielle anlægsaktiver" og "Øvrige poster" (passiver).

Brugsretsaktiver værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger. Desuden beregnes værdien af brugsretsaktiver, som vedrører kontorbygninger, med forbehold for værdiforringelse (se nærmere om den årlige test for værdiforringelse i "Anlægsaktiver" ovenfor). Aktivet afskrives lineært fra påbegyndelsesdatoen frem til enten udløbet af brugsretsaktivets brugstid eller leasingperiodens udløb, alt efter hvad der kommer først.

Den første måling af leasingforpligtelsen sker til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser (som kun omfatter leasingelementer), hvor ydelserne diskonteres ved anvendelse af ECB's marginale lånerente. Efterfølgende måles leasingforpligtelsen til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode. Den dermed forbundne renteudgift indregnes i resultatopgørelsen under "Andre renteudgifter". Hvis de fremtidige leasingydelser ændres som følge af en ændring i et indeks eller anden revurdering af den eksisterende kontrakt, skal der foretages en ny måling af leasingforpligtelsen. Alle sådanne resultater af nye målinger fører til en tilsvarende justering af brugsretsaktivets regnskabsmæssige værdi.

Kortfristede leasingaftaler af maksimalt 12 måneders varighed og leasingaftaler, hvor det underliggende aktiv har en værdi under 10.000 euro (svarende til grænsen for indregning af materielle aktiver), registreres som en udgift i resultatopgørelsen.

ECB's pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse, andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser

ECB's ordninger vedrørende pension og lignende personaleydelser til medarbejdere samt ydelser til medlemmer af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB, er ydelsesbaserede.

Pensionsordningen for medarbejderne finansieres af aktiver, som besiddes af en fond for langfristede personaleydelser. De obligatoriske bidrag, som indbetales af ECB og medarbejderne, er afspejlet i ordningens ydelsesbaserede søjle. Medarbejderne kan foretage yderligere, frivillige bidrag i en bidragsbaseret søjle, som kan anvendes til at opnå yderligere ydelser.^[20] Disse bestemmes af den beløbsmæssige størrelse af det frivillige bidrag med tillæg af investeringsafkastet fra disse bidrag.

Pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser for medlemmerne af Direktionen og de medlemmer af Styrelsesrådet, som er ansat af ECB, er uafdækkede. For medarbejdernes vedkommende er ydelser efter fratrædelse, bortset fra pensionsydelser og andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser, uafdækkede.

Den ydelsesbaserede nettoforpligtelse
I balancen opgøres forpligtelsen i forbindelse med ydelsesbaserede ordninger, herunder pensionsydelser og andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser, under "Øvrige poster" (passiver), som nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse, på balancedagen fratrukket dagsværdien af ordningernes aktiver, som skal anvendes til at finansiere den dertil knyttede forpligtelse.

Uafhængige aktuarer opgør årligt værdien af den ydelsesbaserede forpligtelse efter den fremskrevne akkumulerede enhedsmetode (Projected Unit Credit-metoden). Nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse beregnes ved at tilbagediskontere de forventede fremtidige pengestrømme. Den anvendte diskonteringssats opgøres under henvisning til markedsafkastet på balancedagen af meget sikre virksomhedsobligationer i euro med en løbetid, der svarer til løbetiden for de dertil knyttede forpligtelser.

Aktuarmæssige gevinster og tab kan skyldes erfaringsbaserede reguleringer (hvor de faktiske begivenheder adskiller sig fra de tidligere aktuarmæssige forudsætninger) og ændringer i aktuarmæssige forudsætninger.

Omkostningerne vedrørende den ydelsesbaserede nettoforpligtelse
Omkostningerne vedrørende den ydelsesbaserede nettoforpligtelse er opdelt i forskellige komponenter, som er medtaget i resultatopgørelsen, og genberegningen af ydelser efter fratrædelse er medtaget i balancen under "Revalueringskonti".

I resultatopgørelsen indregnes nettoværdien af følgende komponenter:

1. løbende omkostninger til ydelsesbaserede ordninger vedrørende det aktuelle regnskabsår
2. omkostninger til ydelsesbaserede ordninger vedrørende tidligere regnskabsår, som skyldes ændring i ordningen
3. nettorenteudgift på nettoforpligtelsen i forbindelse med ydelsesbaserede ordninger baseret på diskonteringssatsen
4. genberegninger, for så vidt angår andre langfristede personaleydelser og eventuelle langfristede fratrædelsesgodtgørelser (i deres helhed).

Nettobeløbet under "Revalueringskonti" omfatter:

1. aktuarmæssige gevinster og tab på den ydelsesbaserede forpligtelse
2. det faktiske afkast af ordningernes aktiver, ekskl. beløb, som indgår i nettorenten på den ydelsesbaserede nettoforpligtelse
3. eventuelle ændringer i effekten af aktivloftet, ekskl. beløb, som indgår i nettorenten på den ydelsesbaserede nettoforpligtelse.

Disse beløb værdiansættes årligt af uafhængige aktuarer med henblik på at indregne en passende forpligtelse i årsregnskabet.

Seddelomløb

ECB og de nationale centralbanker i euroområdet, som tilsammen udgør Eurosystemet, udsteder eurosedler.^[21] Den samlede værdi af eurosedler i omløb fordeles den sidste bankdag i hver måned til de nationale centralbanker i Eurosystemet i henhold til seddelfordelingsnøglen.^[22]

ECB er blevet tildelt en andel på 8 pct. af det samlede beløb af eurosedler i omløb, som indregnes i balancen under passivposten "Seddelomløb". ECB’s andel af den samlede udstedelse af eurosedler garanteres af tilgodehavender hos de nationale centralbanker. Disse tilgodehavender er rentebærende^[23] og indregnes i delposten "Eurosystem-interne tilgodehavender: tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet" (se "ESCB-interne mellemværender/ Eurosystem-interne mellemværender" ovenfor). Renteindtægterne af disse tilgodehavender medtages i resultatopgørelsen, hvor de indregnes i posten "Renteindtægter fra fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet".

Foreløbig overskudsfordeling

Et beløb svarende til summen af ECB's indtægter fra eurosedler i omløb og indtægter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, som er købt under a) Securities Markets Programme, b) det tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer, c) programmet til opkøb af asset-backed securities og d) opkøbsprogrammet inden for den offentlige sektor, fordeles i januar det følgende år som en foreløbig fordeling, såfremt Styrelsesrådet ikke har truffet en anden beslutning.^[24] Det fordeles fuldt ud, medmindre det er højere end ECB's nettooverskud for året, og med forbehold for Styrelsesrådets eventuelle beslutninger om at foretage overførsler til hensættelsen til finansielle risici. Styrelsesrådet kan også beslutte at reducere det beløb fra indtægten fra eurosedler i omløb, som fordeles i januar, med et beløb svarende til ECB's udgifter i tilknytning til udstedelse og håndtering af eurosedler.

Ændringer i anvendt regnskabspraksis

Indtil udgangen af 2018 registrerede ECB omkostninger i forbindelse med lejekontrakter under "Administrationsomkostninger" i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid. Efter udgivelsen af den internationale regnskabsstandard IFRS 16 "Leasingkontrakter", har ECB ændret sin regnskabspraksis fra og med 1. januar 2019. Ved førstegangsanvendelsen af den nye standard har ECB revurderet alle lejekontrakter, der omfatter anlægsaktiver, med henblik på at fastslå, om de svarer til definitionen af en leasingkontrakt i henhold til den nye regnskabspraksis. De identificerede leasingkontrakter er indregnet i regnskabet ved hjælp af den modificerede retrospektive metode, i henhold til hvilken et brugsretsaktiv svarer til den dermed forbundne leasingforpligtelse. Derfor er sammenligningstallene ikke opgivet.

De deraf følgende brugsretsaktiver og leasingforpligtelser er indregnet på balancen pr. 1. januar 2019 under "Materielle og immaterielle anlægsaktiver" og "Øvrige poster" (passiver), som følger:

De dermed forbundne omkostninger bliver indregnet i resultatopgørelsen under "Andre renteudgifter" og "Afskrivninger på materielle og immaterielle anlægsaktiver".

Andre forhold

I henhold til ESCB-statuttens artikel 27 og efter indstilling fra Styrelsesrådet har EU-Rådet godkendt udnævnelsen af Baker Tilly GmbH & Co. KG Wirtschaftsprüfungsgesellschaft, Düsseldorf (Forbundsrepublikken Tyskland) som ECB's eksterne revisor for en femårig periode til og med regnskabsåret 2022. Denne femårige periode kan forlænges med op til to yderligere regnskabsår.

2.4 Noter til balancen

Note 1 - Guld og tilgodehavender i guld

Pr. 31. december 2019 havde ECB en beholdning på 16.229.522 ounces finguld^[25] til en markedsværdi af 21.976 mio. euro (18.193 mio. euro i 2018). Der var ingen transaktioner i guld i 2019. ECB's beholdninger forblev derfor uændrede i forhold til niveauet pr. 31. december 2018. Stigningen i beholdningernes værdi i euro skyldtes en stigning i markedsprisen i euro på guld (se "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 14 "Revalueringskonti").

Note 2 - Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i og uden for euroområdet

Note 2.1 - Tilgodehavender hos IMF

I denne post indregnes ECB's beholdning af særlige trækningsrettigheder (SDR), som udgjorde 710 mio. euro pr. 31. december 2019 (692 mio. euro i 2018). Tilgodehavendet er resultatet af en tovejs købs- og salgsordning for SDR sammen med Den Internationale Valutafond (IMF), hvor IMF på vegne af ECB er bemyndiget til at sælge eller købe SDR mod euro inden for en fastsat øvre og nedre grænse. SDR behandles i regnskabet som en fremmed valuta (se "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"). Stigningen i værdien af ECB's beholdninger af SDR skyldtes styrkelsen af SDR i forhold til euro i 2019 og renteindtægten i løbet af året.

Note 2.2 - Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver og tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet

I disse to poster indregnes tilgodehavender hos banker og lån i fremmed valuta samt værdipapirinvesteringer i amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi.

Den samlede værdi af disse poster steg i 2019 som følge af geninvesteringen af indtægter i løbet af året, primært på dollarporteføljen, og styrkelsen af både den amerikanske dollar og den japanske yen over for euroen.

Den 31. december 2019 var ECB's nettovalutabeholdninger^[26] følgende:

Note 3 - Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet

Pr. 31. december 2019 bestod denne post af saldi på anfordringskonti hos residenter i euroområdet svarende til 109 mio. euro (300 mio. euro i 2018).

Note 4 - Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet

Note 4.1 - Værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

Pr. 31. december 2019 bestod denne post af værdipapirer, som ECB havde erhvervet inden for rammerne af de tre programmer til opkøb af særligt dækkede obligationer (CBPP), Securities Markets Programme (SMP), programmet til opkøb af asset-backed securities (ABSPP) og opkøbsprogrammet inden for den offentlige sektor (PSPP).^[27]

Opkøbene under det første CBPP sluttede 30. juni 2010, og opkøbene under det andet CBPP sluttede 31. oktober 2012. Styrelsesrådet besluttede at indstille opkøbene under SMP 6. september 2012.

Den 1. november 2019 genoptog Eurosystemet nettoopkøb af værdipapirer under programmet til opkøb af aktiver (APP)^[28] i et månedligt omfang på 20 mia. euro i gennemsnit. Dette skete efter en periode på ti måneder efter udgangen af 2018, hvor Eurosystemet kun havde geninvesteret afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt inden for APP fuldt ud, efterhånden som de forfaldt. Styrelsesrådet forventer, at nettoopkøbene fortsætter, så længe det er nødvendigt for at styrke den lempende effekt af de pengepolitiske renter, og at de ophører, kort før Styrelsesrådet begynder at forhøje ECB's officielle renter. Det er også hensigten at fortsætte geninvesteringerne i en længere periode efter den dato, hvor Styrelsesrådet begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at fastholde gunstige likviditetsforhold og en meget lempelig pengepolitik.

Værdipapirer opkøbt under alle disse programmer værdiansættes til amortiseret kostpris med forbehold for værdiforringelse (se "Værdipapirer" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Den amortiserede kostpris på værdipapirer, der holdes af ECB, og disses markedsværdi^[29] (som hverken er bogført i balancen eller i resultatopgørelsen og alene anført til sammenligning), er som følger:

Faldet i amortiseret kostpris for porteføljerne i forbindelse med det første og det andet CBPP og SMP skyldtes indfrielser. Faldet i amortiseret kostpris for værdipapirbeholdningerne under PSPP skyldtes nettoresultatet af amortiseringen af over- og underkurs, som mere end opvejede nettoopkøbene i de to sidste måneder af 2019.

Styrelsesrådet vurderer regelmæssigt de finansielle risici i tilknytning til de værdipapirer, som holdes under alle disse programmer.

Test for værdiforringelse gennemføres årligt på grundlag af data ultimo året og godkendes af Styrelsesrådet. I forbindelse med disse test vurderes det enkelte programs værdiforringelsesindikatorer særskilt. I tilfælde, hvor der blev fundet værdiforringelsesindikatorer, blev der udført yderligere en analyse for at få bekræftet, at de underliggende værdipapirers betalingsstrømme ikke er blevet påvirket af en hændelse, hvortil værdiforringelsen kan relateres. På grundlag af resultaterne af dette års værdiforringelsestest har ECB ikke registreret tab på værdipapirerne i de pengepolitiske porteføljer i 2019.

Note 5 - Eurosystem-interne tilgodehavender

Note 5.1 - Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet

I denne post indregnes ECB's tilgodehavender hos de nationale centralbanker i euroområdet i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet (se "Seddelomløb" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"), som pr. 31. december 2019 udgjorde 103.420 mio. euro (98.490 mio. euro i 2018). Forrentningen af disse tilgodehavender beregnes dagligt til den senest foreliggende marginale rentesats, som anvendes af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer^[30] (se note 22.2 "Renteindtægter fra fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet").

Note 6 - Andre aktiver

Note 6.1 - Materielle og immaterielle anlægsaktiver

Pr. 31. december 2019 bestod disse aktiver af følgende poster:

Pr. 1. januar 2019 har ECB hovedsagelig indregnet leasede kontorbygninger under brugsret til bygninger, mens bygningernes dertil hørende driftsfaciliteter samt kontor- og andet udstyr er indregnet under brugsret til udstyr.

For så vidt angår ECB's hovedbygning og brugsret til kontorbygninger, blev der gennemført en test for værdiforringelse ved udgangen af året, hvor der ikke blev konstateret behov for værdiregulering.

Note 6.2 - Andre finansielle aktiver

I denne post indregnes hovedsagelig investeringen af ECB's egenkapital, der holdes som en modpost til kapital og reserver og hensættelser til finansielle risici. Den omfatter også 3.211 kapitalandele i Den Internationale Betalingsbank (BIS) til anskaffelsesprisen på 42 mio. euro.

Posten består af følgende komponenter:

Nettostigningen i denne post i 2019 skyldtes hovedsagelig geninvesteringen af renteindtægter fra ECB's egenportefølje og stigningen i markedsværdien af værdipapirbeholdningerne i denne portefølje.

Note 6.3 - Revalueringsdifferencer på ikke-balanceførte instrumenter

I denne post indgår værdiændringer i udestående swap- og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2019 (se note 19 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Værdiændringerne, der beløb sig til 619 mio. euro (578 mio. euro i 2018), er det resultat, der opnås, når transaktionerne omregnes til euro til den kurs, der gælder på balancetidspunktet, sammenholdt med de euroværdier, der opstår, når transaktionerne omregnes til euro til den pågældende valutas gennemsnitskurs pr. samme dato (se "Ikke-balanceførte poster" og "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Note 6.4 - Periodeafgrænsningsposter

Den 31. december 2019 udgjorde denne post 2.572 mio. euro (2.738 mio. euro i 2018). Den omfattede hovedsagelig påløbne renter på værdipapirer, herunder udestående renter betalt ved erhvervelsen, som udgjorde 2.431 mio. euro (2.589 mio. euro i 2018) (se note 2.2 "Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver og tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet", note 4 "Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet" og note 6.2 "Andre finansielle aktiver").

Posten omfatter desuden a) periodiserede indtægter fra fælles eurosystemprojekter (se note 27 "Andre indtægter"), b) diverse forudbetalinger og c) påløbne renter på andre finansielle aktiver og passiver.

Note 6.5 - Øvrige poster

Pr. 31. december 2019 udgjorde denne post 2.221 mio. euro (2.039 mio. euro i 2018). Den omfattede hovedsagelig indregnede beløb i forbindelse med den foreløbige fordeling af ECB's overskud på 1.431 mio. euro (1.191 mio. euro i 2018) (se "Foreløbig overskudsfordeling" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 11.2 "Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto").

Posten omfattede også balancer til en værdi af 757 mio. euro (567 mio. euro i 2018) i forbindelse med udestående swap- og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2019, som opstod ved omregning af transaktionerne til deres værdi i euro til den pågældende valutas gennemsnitlige kurs på balancedagen, sammenlignet med de euroværdier, som transaktionerne oprindeligt blev bogført til (se "Ikke-balanceførte poster" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Pr. 31. december 2018 omfattede denne post også et beløb på 244 mio. euro svarende til tilgodehavender på de årlige tilsynsgebyrer fra enhederne under tilsyn, idet ECB i december 2018 havde faktureret enhederne under tilsyn disse gebyrer med en betalingsdato i januar 2019. Tilsynsgebyrerne for det indeværende år blev faktureret i oktober 2019 med betalingsfrist i december 2019, og dermed blev størstedelen inddrevet inden for samme regnskabsår.

Note 7 - Seddelomløb

I denne post indregnes ECB's andel (8 pct.) af de samlede eurosedler i omløb (se "Seddelomløb" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis), som pr. 31. december 2019 udgjorde 103.420 mio. euro (98.490 mio. euro i 2018).

Note 8 - Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet

Centralbankerne i Eurosystemet kan acceptere kontanter som sikkerhed i forbindelse med deres PSPP-værdipapirudlånsfaciliteter uden at skulle geninvestere dem. For ECB's vedkommende gennemføres disse operationer via et specialiseret institut.

Pr. 31. december 2019 var den udestående værdi af PSPP-værdipapirudlån, som blev gennemført med kreditinstitutter i euroområdet, 1.325 mio. euro (1.399 mio. euro i 2018). Kontanter modtaget som sikkerhed blev overført til Target2-konti. Da kontanterne ikke var investeret ultimo året, blev disse transaktioner medtaget på balancen (se "Tilbageførselsforretninger" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").^[31]

Note 9 - Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet

Note 9.1 - Andre forpligtelser

Andre forpligtelser udgjorde 20.466 mio. euro pr. 31. december 2019 (9.152 mio. euro i 2018). Posten omfatter også indskud foretaget af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). I henhold til artikel 21 i ESCB-statutten kan ECB optræde som fiskal agent for Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne.

Posten omfatter også indskud eller betalinger af midler accepteret af ECB og foretaget af eller på vegne af deltagerne i EURO1 og RT1^[32], og som anvendes som en garantifond for EURO1 eller til at understøtte afvikling i RT1.

Note 10 - Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet

Pr. 31. december 2019 udgjorde disse forpligtelser 7.245 mio. euro (10.361 mio. euro i 2018). Den største komponent var et beløb på 3.350 mio. euro (3.682 mio. euro i 2018), der var opstået i forbindelse med den stående, gensidige valutaaftale med Federal Reserve Bank of New York. Federal Reserve forsyner i henhold til denne aftale ECB med amerikanske dollar ved hjælp af swaptransaktioner, således at Eurosystemets modparter kan opnå kortfristet likviditet i dollar. Samtidig gennemfører ECB back-to-back-swaptransaktioner med nationale centralbanker i euroområdet, som anvender de heraf resulterende midler til at udføre likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar med Eurosystemets modparter i form af tilbageførselsforretninger. Back-to-back-swapforretningerne resulterer i Eurosystem-interne mellemværender mellem ECB og de nationale centralbanker (se note 11.2 "Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto"). Swaptransaktionerne, som gennemføres med Federal Reserve og de nationale centralbanker i euroområdet, resulterer desuden i udestående tilgodehavender og forpligtelser, som registreres på ikke-balanceførte konti (se note 19 "Valutaswap- og terminsforretninger").

Posten består også af et beløb på 3.271 mio. euro (4.619 mio. euro i 2018), som udgøres af ECB's mellemværender med nationale centralbanker uden for euroområdet, der skyldes – eller som er modpart til – transaktioner via Target2-systemet. Faldet i disse mellemværender i 2019 skyldtes betalinger fra residenter i lande uden for euroområdet til residenter i euroområdet.

Resten af denne post består af et beløb på 625 mio. euro (2.059 mio. euro i 2018) i forbindelse med udestående PSPP-værdipapirudlån til residenter uden for euroområdet, hvor der var stillet sikkerhed i form af kontanter, som var overført til Target2-konti (se note 8 "Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet").

Note 11 - Eurosystem-interne tilgodehavender

Note 11.1 - Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver

I denne post indregnes de forpligtelser over for nationale centralbanker i euroområdet, som opstod i forbindelse med overførslen af valutareserveaktiver til ECB, da de kom med i Eurosystemet. I henhold til artikel 30.2 i ESCB-statutten fastsættes disse bidrag i forhold til de nationale centralbankers andel i ECB's tegnede kapital. Efter den femårlige justering pr. 1. januar 2019 af de vægte i fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB, som de nationale centralbanker er tildelt, faldt de nationale centralbanker i euroområdets andele af ECB's tegnede kapital (se note 15 "Kapital og reserver"). Som det fremgår af tabellen nedenfor, medførte dette en nedgang i disse forpligtelser på 448 mio. euro til 40.344 mio. euro.

Forrentningen af disse forpligtelser beregnes dagligt til den senest foreliggende marginale rente, som anvendes af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer, korrigeret så der tages højde for nulafkastet på guldkomponenten (se note 22.3 "Forrentning af de nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende overførte valutareserver").

Note 11.2 - Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto

I 2019 omfattede denne post nationale centralbanker i euroområdets Target2-mellemværender med ECB samt forpligtelser over for de nationale centralbanker i euroområdet i forbindelse med den foreløbige fordeling af ECB's overskud (se henholdsvis "ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender" og "Foreløbig overskudsfordeling" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Nedgangen i Target2-forpligtelser, netto, skyldtes primært a) stigningen i de indskud, som ECB modtager som følge af rollen som fiskal agent (se note 9 "Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet"), b) renteindtægter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, og c) indfrielser af værdipapirer opkøbt under SMP og de to første programmer til opkøb af særligt dækkede obligationer, som blev afviklet via Target2-konti. Effekten af disse faktorer blev delvis opvejet af a) nettoopkøb under APP, som også blev afviklet via Target2-konti, b) betalingen af ECB's overskudsfordeling for 2018, c) faldet i kontanter modtaget som sikkerhed ved udlån af PSPP-værdipapirer (se note 8 "Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet" og note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet") og d) afviklingen i Target2 af betalinger fra residenter i euroområdet til residenter uden for euroområdet (se note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet").

Forrentningen af Target2-positioner, med undtagelse af mellemværender, som skyldes back-to-back-swaptransaktioner i forbindelse med likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar, beregnes dagligt til den senest foreliggende marginale rentesats, som er anvendt af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer.

Note 12 - Andre forpligtelser

Note 12.1 - Revalueringsdifferencer på ikke-balanceførte instrumenter

I denne post indgår værdiændringer i udestående swap- og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2019 (se note 19 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Værdiændringerne, der beløb sig til 709 mio. euro (641 mio. euro i 2018), er det resultat, der opnås, når transaktionerne omregnes til euro til den kurs, der gælder på balancetidspunktet, sammenholdt med de euroværdier, der opstår, når transaktionerne omregnes til euro til den pågældende valutas gennemsnitskurs pr. samme dato (se "Ikke-balanceførte poster" og "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Note 12.2 - Periodeafgrænsningsposter

Pr. 31. december 2019 bestod denne post af følgende komponenter:

Note 12.3 - Øvrige poster

Den 31. december 2019 udgjorde denne post 2.188 mio. euro (1.178 mio. euro i 2018). Den omfattede mellemværender på 662 mio. euro (580 mio. euro i 2018) i forbindelse med udestående valutaswaps og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2019 (se note 19 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Disse mellemværender opstod ved omregningen af transaktionerne til deres værdi i euro til den pågældende valutas gennemsnitlige kurs på balancetidspunktet, sammenlignet med de euroværdier, som transaktionerne oprindeligt blev bogført til (se "Ikke-balanceførte poster" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Posten omfatter også en leasingforpligtelse på 232 mio. euro som følge af implementeringen af den nye regnskabspraksis for leasingkontrakter pr. 1. januar 2019 (se "Leasingkontrakter" og "Ændringer i anvendt regnskabspraksis" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Desuden omfatter posten ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse vedrørende pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser til medarbejdere og medlemmer af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB. Fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere i ECB er også omfattet.

ECB's pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse, andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser

Balancen
Hvad angår pensionsydelser, ydelser efter fratrædelse, andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere, er nedenstående beløb indregnet i balancen under posten "Øvrige poster (passiver)":

I 2019 var nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse over for medarbejderne på 2.497 mio. euro (1.608 mio. euro i 2018) inkl. uafdækkede ydelser på 323 mio. euro (226 mio. euro i 2018) i forbindelse med andre ydelser efter fratrædelse end pension, andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere. Nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse over for medlemmerne af Direktionen og medlemmerne af Tilsynsrådet på 39 mio. euro (29 mio. euro i 2018) vedrører udelukkende ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser, som er uafdækkede.

Genberegninger af ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse er indregnet i balancen under passivposten "Revalueringskonti". I 2019 var tabene ved genberegning af denne passivpost 749 mio. euro (129 mio. euro i 2018) (se note 14 "Revalueringskonti").

Ændringer i den ydelsesbaserede forpligtelse, ordningens aktiver og resultater af genberegning
Ændringer i nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse:

De samlede tab ved genberegning på 763 mio. euro på den ydelsesbaserede forpligtelse i 2019 opstod primært som følge af nedsættelsen af diskonteringssatsen fra 2,3 pct. i 2018 til 1,2 pct. i 2019. Yderligere faktorer, som førte til genberegningstab, var anvendelsen af nye levetidstabeller og, i langt mindre grad, erfaringsbaserede reguleringer, der afspejlede forskellen mellem de aktuarmæssige forudsætninger, der var anvendt i beretningen året før, og de faktiske erfaringer.

Betalte ydelser faldt til 24 mio. euro i 2019 (46 mio. euro i 2018) hovedsagelig som følge af lavere engangsbetalinger af fratrædelsesgodtgørelser til ansatte, der var blevet accepteret til at deltage i CTS-ordningen. Ordningen blev indført i 2017 for ansatte med høj anciennitet med henblik på at lette deres frivillige skifte til en karriere uden for ECB på særlige vilkår.

Ændringer i 2019 i dagsværdien af ordningens aktiver vedrørende medarbejderne:

Genberegningsgevinsten fra ordningens aktiver i 2019 afspejlede den kendsgerning, at det faktiske afkast på andelene var væsentlig højere end den skønnede renteindtægt på ordningens aktiver.

Ændringer i 2019 i resultaterne af genberegningen:

Resultatopgørelsen
Indregnede beløb i resultatopgørelsen for 2019:

De samlede tab ved genberegning af andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser, som blev indregnet direkte i resultatopgørelsen, udgjorde 18 mio. euro i 2019. Størstedelen af dette beløb vedrørte andre langfristede personaleydelser og opstod primært som følge af nedsættelsen af diskonteringssatsen fra 2,3 pct. i 2018 til 1,2 pct. i 2019.

Omkostningerne vedrørende det aktuelle regnskabsår faldt i 2019 til 92 mio. euro (98 mio. euro i 2018) som følge af stigningen i diskonteringssatsen fra 2,1 pct. i 2017 til 2,3 pct. i 2018.^[33]

Primære forudsætninger
Til at udarbejde de vurderinger, der henvises til i denne note, har de uafhængige aktuarer anvendt forudsætninger, som Direktionen har godkendt med henblik på regnskabsaflæggelse og oplysning. De væsentligste forudsætninger, der ligger til grund for beregningen af forpligtelsen i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser, er:

Desuden udgjorde medarbejdernes frivillige bidrag i en bidragsbaseret søjle i 2019 171 mio. euro (140 mio. euro i 2018). Disse bidrag er investeret i ordningens aktiver og medfører en tilsvarende forpligtelse af samme værdi.

Note 13 - Hensættelser

Denne post består hovedsagelig af en hensættelse til finansielle risici. I 2019 blev anvendelsesområdet udvidet til at dække alle finansielle risici (dvs. markeds-, likviditets- og kreditrisici). Den havde hidtil kun dækket hensættelser til dækning af valutakurs-, rente-, kredit- og guldprisrisici.

Hensættelsen til finansielle risici vil, i den udstrækning Styrelsesrådet finder det nødvendigt, blive brugt til at dække fremtidige realiserede og urealiserede tab. Størrelsen af og det fortsatte behov for denne hensættelse tages hvert år op til fornyet vurdering på baggrund af ECB's vurdering af sin eksponering over for disse risici, idet der tages højde for en række faktorer. Størrelsen af hensættelsen må sammen med et eventuelt indestående i den almindelige reservefond ikke overstige værdien af ECB's kapital, som er indbetalt af de nationale centralbanker i euroområdet.

På baggrund af i) den lavere vægtning af de nationale centralbanker i euroområdet i ECB's tegnede kapital som følge af den femårlige justering af fordelingsnøglen for kapitalindskud pr. 1. januar 2019 (se note 15 "Kapital og reserver") og ii) resultaterne af vurderingen af ECB's eksponering over for finansielle risici besluttede ECB at overføre 84 mio. euro pr. 31. december 2019 fra hensættelsen til finansielle risici for at overholde det tilladte maksimum for hensættelsen. Hensættelsen til finansielle risici udgjorde således 7.536 mio. euro pr. 31. december 2019, hvilket svarer til værdien af den del af ECB's kapital, som de nationale centralbanker i euroområdet havde indbetalt pr. denne dato.

Note 14 - Revalueringskonti

Denne post består hovedsagelig af revalueringsbalancer som følge af urealiserede gevinster på aktiver, passiver og ikke-balanceførte instrumenter (se "Resultatføring", "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta", "Værdipapirer" og "Ikke-balanceførte instrumenter" i afsnit 2.3 i "Anvendt regnskabspraksis"). Posten omfatter også genberegninger af ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse (se "ECB's pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse, andre langfristede personaleydelser og fratrædelsesgodtgørelser" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 12.3 "Øvrige poster").

Stigningen i revalueringskontiene skyldes primært stigningen i guldprisen og euroens svækkelse over for amerikanske dollar og japanske yen i 2019.

Følgende valutakurser blev anvendt ved revalueringen ultimo året:

Note 15 - Kapital og reserver

Note 15.1 - Kapital

Ændring af ECB's fordelingsnøgle for kapitalindskud
I henhold til artikel 29 i ESCB-statutten skal de vægte, der tildeles de nationale centralbanker i fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB, justeres hvert femte år^[34] på grundlag af de enkelte landes andel af henholdsvis EU's samlede befolkning og bruttonationalprodukt. De to tal vægtes ens.^[35] Den 1. januar 2019 blev den fjerde justering af denne art efter etableringen af ECB foretaget, og de nationale centralbankers andele i ECB's kapital blev justeret som følger:

ECB's indbetalte kapital
ECB's tegnede kapital er 10.825 mio. euro. Som følge af den femårlige justering af fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB blev de vægte, som de nationale centralbanker i euroområdet er tildelt i ECB's tegnede kapital (hvor andelene af den tegnede kapital er indbetalt fuldt ud), reduceret med 0,7739 procentpoint, mens vægtningen af de nationale centralbanker uden for euroområdet (der kun har indbetalt 3,75 pct. af deres andel i den tegnede kapital) steg tilsvarende. Derfor faldt ECB's indbetalte kapital med 81 mio. euro til 7.659 mio. euro pr. 1. januar 2019, som det fremgår af nedenstående tabel:

2.5 Ikke-balanceførte poster

Note 16 - Værdipapirudlån

Som led i forvaltningen af egenkapitalen har ECB indgået en aftale om værdipapirudlån, der indebærer, at et specialiseret institut foretager værdipapirudlånstransaktioner på ECB's vegne.

Desuden har ECB i tråd med Styrelsesrådets beslutninger stillet sine værdipapirbeholdninger under det første, andet og tredje CBPP samt sine beholdninger af værdipapirer opkøbt under PSPP og værdipapirer opkøbt under SMP, der også ville kunne indgå i PSPP, til rådighed for udlån.^[36]

Medmindre disse værdipapirudlånstransaktioner er gennemført med kontant sikkerhedsstillelse, som ikke er investeret ved årets slutning, registreres de på ikke-balanceførte konti.^[37] Værdipapirudlån til en værdi af 10.076 mio. euro (9.646 mio. euro i 2018) var udestående pr. 31. december 2019. Af dette beløb vedrørte 5.502 mio. euro (4.440 mio. euro i 2018) udlån af værdipapirer, der blev holdt af pengepolitiske grunde.

Note 17 - Rentefutures

Pr. 31. december 2019 var følgende valutatransaktioner udestående (angivet til markedskurser ultimo året):

Disse transaktioner blev udført i forbindelse med forvaltningen af ECB's valutareserve.

Note 18 - Renteswaps

Pr. 31. december 2019 var der udestående renteswapforretninger med en fiktiv værdi på 703 mio. euro (519 mio. euro i 2018), opgjort til markedskursen ultimo året. Disse transaktioner blev udført i forbindelse med forvaltningen af ECB's valutareserve.

Note 19 - Valutaswap- og terminsforretninger

Forvaltning af valutareserver
Valutaswap- og terminsforretninger blev i 2019 udført i sammenhæng med forvaltningen af ECB's valutareserve. Tilgodehavender og forpligtelser som følge af disse transaktioner, der var udestående pr. 31. december 2019, er angivet til markedskurserne ultimo året:

Likviditetstilførende operationer
Udestående tilgodehavender og forpligtelser i amerikanske dollar med en afviklingsdato i 2019 opstod i forbindelse med formidlingen af dollarlikviditet til Eurosystemets modparter (se note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet").

Note 20 - Forvaltning af lånoptagelses- og långivningstransaktioner

I 2019 havde ECB fortsat ansvaret for forvaltningen af EU's lånoptagelses- og långivningstransaktioner indgået under faciliteten for mellemfristet finansiel støtte og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM), for låneaftalen for Grækenland og forvaltningen af betalinger i relation til to EFSF-lån. I 2019 håndterede ECB betalinger i relation til disse operationer samt betalinger i tilknytning til medlemsindskud i ESM's kapitalbeholdning.

Note 21 - Eventualforpligtelser i tilknytning til verserende retssager

Indskydere og aktionærer i cypriotiske kreditinstitutter samt ejere af obligationer udstedt af disse kreditinstitutter har anlagt flere retssager mod ECB og andre EU-institutioner. Sagsøgerne hævder, at de har lidt økonomiske tab som følge af tiltag, der efter deres vurdering har ført til en omstrukturering af disse kreditinstitutter i forbindelse med det finansielle støtteprogram for Cypern. To af disse retssager blev afvist af Den Europæiske Unions Ret i 2018 på grund af manglende genstand. Disse domme er appelleret til EU-Domstolen, hvor de stadig verserer. Retten afsagde allerede i 2014 en række kendelser, i henhold til hvilke 12 lignende sager blev afvist fra realitetsbehandling i deres helhed og, efter at de var blevet appelleret, afsagde Domstolen i 2016 dom i sagerne, hvor afvisningen af sagerne enten blev stadfæstet, eller hvor ECB fik medhold. ECB's involvering i processen forud for afslutningen af det finansielle støtteprogram var begrænset til teknisk rådgivning, i henhold til ESM-traktaten, i samarbejde med Europa-Kommissionen samt afgivelse af en ikke-bindende udtalelse om udkastet til en cypriotisk afviklingslov. Det formodes derfor ikke, at ECB får tab som følge af disse sager.

2.6 Noter til resultatopgørelsen

Note 22 - Nettorenteindtægter

Note 22.1 - Renteindtægter fra valutareserveaktiver

I denne post indregnes renteindtægter – fratrukket renteudgifter – fra ECB's nettovalutareserveaktiver:

Den samlede stigning i nettorenteindtægten i 2019 skyldtes hovedsagelig en højere renteindtægt på dollarporteføljen. Styrkelsen af den amerikanske dollar over for euro bidrog også til denne stigning.

Note 22.2 - Renteindtægter fra fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet

I denne post indregnes renteindtægter i forbindelse med ECB's andel på 8 pct. af den samlede udstedelse af eurosedler (se "Seddelomløb" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 5.1 "Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet"). I 2019 var renteindtægten nul, hvilket skyldtes, at renten ved de primære markedsoperationer blev fastholdt på 0 pct. hele året.

Note 22.3 - Forrentning af de nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende overførte valutareserver

I denne post indregnes renter udbetalt til de nationale centralbanker i euroområdet på deres tilgodehavender vedrørende de valutareserveaktiver, der er blevet overført til ECB (se note 11.1 "Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver"). I 2019 var forrentningen nul, hvilket skyldtes, at renten ved de primære markedsoperationer var 0 pct. hele året.

Note 22.4 - Andre renteindtægter og andre renteudgifter

I 2019 var der følgende andre renteindtægter og andre renteudgifter:

Note 23 - Realiserede gevinster/tab på finansielle operationer

I 2019 fordelte de realiserede nettogevinster/-tab på finansielle operationer sig som følger:

Realiserede nettobørskursgevinster/-tab omfatter realiserede gevinster og tab på værdipapirer, rentefutures og renteswaps. Nettobørskursgevinsterne i 2019 skyldtes hovedsagelig realiserede børskursgevinster på værdipapirer i dollarporteføljen som følge af det lavere afkast på værdipapirer i amerikanske dollar i forhold til 2018.

Note 24 - Nedskrivninger af finansielle aktiver og positioner

Der blev foretaget følgende nedskrivninger af finansielle aktiver og positioner i 2019:

Kursværdien på en række værdipapirer, som indgår i egenporteføljen og dollarporteføljen, faldt sideløbende med en stigning i de tilsvarende afkast mod slutningen af 2019. Dette førte til urealiserede børskurstab ultimo året.

Note 25 - Nettoindtægter/-udgifter fra gebyrer og provisioner

I 2019 omfattede indtægter, der indregnes i denne post, hovedsagelig tilsynsgebyrer og administrative sanktioner, som pålægges enheder under tilsyn for manglende overholdelse af EU's banklovgivning om tilsynsmæssige krav (herunder ECB's tilsynsafgørelser). Udgifterne omfattede hovedsagelig depotgebyrer.

Indtægter og udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne
ECB opkræver årlige gebyrer fra enhederne under tilsyn for at dække udgifterne i forbindelse med tilsynsopgaverne. ECB meddelte i april 2019, at de årlige tilsynsgebyrer i 2019 ville beløbe sig til 576 mio. euro. Dette tal var baseret på beregnede årlige udgifter til tilsynsopgaver på 559 mio. euro i 2019 efter korrektion for i) det overførte underskud på 15 mio. euro fra 2018-gebyrperioden og ii) tilbagebetalte beløb til enkelte banker for tidligere gebyrperioder^[38] (2 mio. euro).

På grundlag af ECB's faktiske udgifter til banktilsynsopgaverne var indtægterne fra tilsynsgebyrer på 537 mio. euro i 2019. Overskuddet på 22 mio. euro, som skyldes forskellen mellem beregnede udgifter (559 mio. euro) og faktiske udgifter (537 mio. euro) i 2019, er anført under "Periodeafgrænsningsposter" (se note 12.2 "Periodeafgrænsningsposter"). Det nedbringer det samlede beløb, som vil blive opkrævet for gebyrperioden 2020. Opkrævningen vil som følge af implementeringen af princippet om fakturering efter gebyrperiodens afslutning, der er indført med den reviderede gebyrramme^[39], finde sted i 2021.

ECB har også ret til at pålægge enheder under tilsyn administrative sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelser i henhold til EU's banklovgivning om tilsynsmæssige krav (herunder ECB's tilsynsafgørelser). De dermed forbundne indtægter tages ikke med i beregningen af de årlige tilsynsgebyrer. De bogføres derimod som indtægt i ECB's resultatopgørelse og fordeles til nationale centralbanker i euroområdet som led i ECB's overskudsfordeling. I 2019 beløb de indtægter, der opstod som følge af sanktioner, som ECB pålagde enheder under tilsyn, sig til 7 mio. euro.

ECB's indtægter i forbindelse med tilsynsopgaver i 2019 var derfor:

Banktilsynsrelaterede udgifter vedrører det direkte tilsyn med signifikante enheder, overvågning af tilsynet med mindre signifikante enheder og udførelsen af horisontale og specialiserede opgaver. De omfatter også udgifter i forbindelse med støttefunktioner, der er nødvendige for, at ECB kan leve op til sit tilsynsmæssige ansvar, herunder byggeforvaltning, personaleforvaltning, administrative tjenester, budget og kontrol, regnskab, juridiske tjenester, kommunikation og oversættelse, intern revision, statistik og IT-tjenester.

De samlede faktiske udgifter i 2019 i forbindelse med ECB's tilsynsopgaver, som blev dækket af de årlige tilsynsgebyrer, fordeler sig således:

Stigningen i det gennemsnitlige antal medarbejdere i ECB Banktilsyn førte til en tilsvarende stigning i løn og ydelser. Det højere antal medarbejdere medførte også en stigning i udgifterne i tilknytning til lokaler, mens faldet i andre driftsomkostninger primært skyldtes lavere konsulentudgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne, herunder især til TRIM-projektet (Targeted Review of Internal Models), som afsluttes i 2020.

Note 26 - Indtægter fra aktier og kapitalindskud

Afkast af ECB's kapitalandele i BIS (se note 6.2 "Andre finansielle aktiver") indregnes i denne post.

Note 27 - Andre indtægter

Diverse indtægter i 2019 stammede primært fra de bidrag, som de nationale centralbanker i Eurosystemet skulle betale til ECB's udgifter i forbindelse med Eurosystemets fælles projekter.

Note 28 - Personaleomkostninger

Personaleomkostningerne i 2019 var følgende:

Det gennemsnitlige antal medarbejdere, omregnet til det faktiske antal fuldtidsækvivalenter (FTE)^[40] var 3.770 (3.546 i 2018), heraf 349 i ledende stillinger (337 i 2018).

Personaleomkostningerne steg i 2019 hovedsagelig som følge af det højere gennemsnitlige antal medarbejdere i ECB og større udgifter i forbindelse med andre langfristede personaleydelser, som primært skyldes anvendelsen af en lavere diskonteringssats ved den aktuarmæssige værdiansættelse pr. ultimo 2019 (se note 12.3 "Øvrige poster").

Aflønning af Direktionen og Tilsynsrådet
Direktionsmedlemmer og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB, modtager en grundløn og får desuden bolig- og repræsentationstillæg. I stedet for boligtillægget får formanden stillet en bolig til rådighed. I henhold til ansættelsesvilkårene for ansatte i Den Europæiske Centralbank kan medlemmer af Direktionen og Tilsynsrådet have ret til husstands-, børne- og uddannelsestillæg, der afhænger af det enkelte medlems forhold. Af grundlønnen svares skat til EU, og indbetalinger til pensions-, syge-, langtidspleje- og ulykkesforsikring fratrækkes. Tillæg er skattefri og ikke-pensionsbærende.

I 2019 er følgende udbetalt i grundløn til medlemmerne af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB (dvs. ekskl. repræsentanterne for de nationale tilsynsmyndigheder):^[41]

De samlede tillæg, som blev udbetalt til medlemmerne af Direktionen og Tilsynsrådet, samt ECB's bidrag til sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger på deres vegne udgjorde i alt 1.182.767 euro (835.371 euro i 2018). Fratrædelsesgodtgørelse kan udbetales til afgåede medlemmer af både Direktionen og Tilsynsrådet i en begrænset periode, efter at de har afsluttet deres embedsperiode. I 2019 udgjorde disse godtgørelser, relaterede familietillæg og ECB's bidrag til afgåede medlemmer af Direktionen og Tilsynsrådets sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger 864.287 euro (169.346 euro i 2018). Stigningen i de samlede ydelser og fratrædelsesydelserne skyldtes hovedsagelig, at der var et højere antal medlemmer af Direktionen og Tilsynsrådet, som forlod/startede i ECB i 2019 end året før.

Pensionsbetalinger, herunder ydelser efter fratrædelse og bidrag til sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger for tidligere medlemmer af Direktionen eller Tilsynsrådet og deres pårørende beløb sig til 1.848.157 euro (3.047.064 euro i 2018).^[42] I 2019 omfattede dette beløb en overførsel til en anden pensionsordning i forbindelse med et tidligere medlem af Direktionen eller Tilsynsrådets pensionering. I 2018 omfattede det en engangsudbetaling i stedet for fremtidige pensionsbetalinger i anledning af et tidligere medlems pensionering.

Note 29 - Administrationsomkostninger

Denne post, som udgør 476 mio. euro (525 mio. euro i 2018), dækker alle øvrige løbende omkostninger, såsom honorarudgifter til konsulenter, informationsteknologi, vedligeholdelse af lokaler, varer og udstyr og andre tjenesteydelser og forsyninger samt i forbindelse med uddannelse, ansættelse, flytning og indkvartering af medarbejdere.

Faldet i 2019 skyldtes hovedsagelig lavere udgifter til leje af lokaler, vikarer og ekstern konsulentbistand. De lavere lejeudgifter er resultatet af, at brugsret til bygninger optages på balancen (se "Ændringer i anvendt regnskabspraksis" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 6.1 "Materielle og immaterielle anlægsaktiver") samt opførelsen af de dermed forbundne omkostninger som afskrivninger.

Note 30 - Tjenesteydelser i forbindelse med seddelproduktion

Disse udgifter vedrører hovedsagelig transportudgifter i forbindelse med levering af nye eurosedler fra seddeltrykkerierne til de nationale centralbanker samt til transport af eurosedler mellem nationale centralbanker med henholdsvis for små og for store lagre af eurosedler. Omkostningerne dækkes centralt af ECB.

2.7 Begivenheder efter balancedagen

Note 31 - Justering af fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB efter Storbritanniens udtræden af EU

Som følge af Storbritanniens udtræden af EU og Bank of Englands heraf følgende udtræden af ESCB, blev vægtene, der er tildelt de resterende nationale centralbanker i fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB, justeret fra og med 1. februar 2020:

Indvirkning på ECB's kapital
ECB holdt den tegnede kapital uændret på 10.825 mio. euro efter Bank of Englands udtræden af ESCB. Bank of Englands andel på 14,3 pct. af ECB's tegnede kapital blev fordelt på de nationale centralbanker både i og uden for euroområdet.

ECB's indbetalte kapital på 7.659 mio. euro forbliver uændret i 2020, da de resterende nationale centralbanker har dækket Bank of Englands tidligere del af den indbetalte kapital på 58 mio. euro. De nationale centralbanker i euroområdet indbetaler deres øgede andele i ECB’s kapital over de kommende to år (i to årlige rater) som følge af Bank of Englands udtræden af ESCB. Dette fører til en stigning i ECB's indbetalte kapital fra 7.659 mio. i 2020 til 8.270 mio. euro i 2021 og 8.880 mio. euro i 2022.

Indvirkning på de nationale centralbankers tilgodehavender svarende til de overførte valutareserveaktiver til ECB
I henhold til artikel 30.2 i ESCB-statutten fastsættes de nationale centralbankers bidrag til overførslen af valutareserveaktiver til ECB i forhold til deres andel i ECB's tegnede kapital. Efter at vægtningen af de nationale centralbanker i euroområdet (som har overført valutareserveaktiver til ECB) er blevet større i ECB's tegnede kapital som følge af Bank of Englands udtræden af ESCB og efter Styrelsesrådets afgørelse om at nedbringe de nationale centralbanker i euroområdets andele, således at de samlede valutareserveaktiver, som de nationale centralbanker i euroområdet har overført til ECB, forbliver på det samme niveau som før Bank of Englands udtræden af ESCB, forbliver de nationale centralbankers samlede tilgodehavender i forbindelse med disse overførsler praktisk talt uændrede.

3 Den uafhængige revisors påtegning

Dette er en vejledende oversættelse af revisionspåtegningen. Kun den engelske udgave med Baker Tilly's underskrift er autentisk.

4 Note om fordeling af overskud/dækning af tab

Denne note er ikke en del af ECB's regnskab for 2019.

I henhold til ESCB-statuttens artikel 33 overføres ECB's nettooverskud på følgende måde:

1. Et beløb, hvis størrelse fastsættes af Styrelsesrådet, og som ikke må overstige 20 pct. af nettooverskuddet, overføres til den almindelige reservefond inden for en grænse på 100 pct. af kapitalen.
2. Det resterende nettooverskud fordeles til indehaverne af kapitalandele i ECB i forhold til deres indbetalte andele.^[43]

Hvis ECB lider et tab, kan dette udlignes af ECB's almindelige reservefond og om nødvendigt efter en afgørelse truffet af Styrelsesrådet af de monetære indtægter i det pågældende regnskabsår i forhold til og op til de beløb, der fordeles mellem de nationale centralbanker i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 32.5.^[44]

ECB's nettoresultat for 2019 var 2.366 mio. euro. Som følge af Styrelsesrådets beslutning blev der 31. januar 2020 foretaget en foreløbig fordeling af overskud på 1.431 mio. euro til de nationale centralbanker i euroområdet. Styrelsesrådet besluttede endvidere at fordele det resterende overskud på 935 mio. euro til de nationale centralbanker i euroområdet.