SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
PRESSEMEDDELELSE

ELA til græske banker bevares på det nuværende niveau

28. juni 2015
  • ECB tager beslutningen om en græsk folkeafstemning og den omstændighed, at EU's tilpasningsprogram ikke bliver forlænget, til efterretning.
  • ECB vil arbejde tæt sammen med Bank of Greece for at sikre finansiel stabilitet.
  • Likviditetsstøtten ("Emergency liquidity assistance", ELA) bevares på fredagens (26.6.2015) niveau.
  • Styrelsesrådet er parat til at revurdere beslutningen.
  • Styrelsesrådet overvåger nøje situationen og de potentielle konsekvenser for pengepolitikken.

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank glædede sig i dag over eurolandenes ministres tilsagn om at træffe alle nødvendige foranstaltninger for yderligere at forbedre euroområdets økonomiers modstandsdygtighed og om at være parat til at tage målrettede skridt til at styrke Den Økonomiske og Monetære Union.

På baggrund af de græske myndigheders beslutning om at afholde folkeafstemning og den omstændighed, at EU-tilpasningsprogrammet for Grækenland ikke bliver forlænget, erklærede Styrelsesrådet, at det vil arbejde tæt sammen med Bank of Greece for at sikre den finansielle stabilitet.

I lyset af de aktuelle omstændigheder besluttede Styrelsesrådet at bevare loftet for likviditetsstøtten (ELA) til græske banker på samme niveau, som blev besluttet i fredags (26.6.2015).

Styrelsesrådet er parat til at revurdere sin beslutning.

ECB's formand, Mario Draghi, udtaler: "Vi arbejder løbende tæt sammen med Bank of Greece og støtter fuldt ud medlemsstaternes faste tilsagn om at tage skridt til at afhjælpe skrøbelighederne i euroområdets økonomier."

Direktøren for Bank of Greece, Yannis Stournaras, udtaler: "Som medlem af Eurosystemet vil Bank of Greece træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre finansiel stabilitet for Grækenlands borgere i denne svære situation."

Styrelsesrådet overvåger nøje situationen på de finansielle markeder og de potentielle konsekvenser for pengepolitikken og risiciene for prisstabiliteten i euroområdet. Styrelsesrådet er fast besluttet på at gøre brug af alle de instrumenter, som er til rådighed inden for dets mandat.

Henvendelser fra medierne kan rettes til William Lelieveldt, tlf.: +49 69 1344 7316.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt